Wikipedia:Landsbybrønden/Links til DR's politikerprofiler

Links til DR's politikerprofiler redigér

DR har oprettet profiler for landets politikere og var i gang med at indsætte links til disse på Wikipedia-artiklerne. P.t. syntes jeg ikke at de indeholder noget specielt, da de for det meste består af lidt biografi fra Folketinget, parti-beskrivelsen herfra, Facebook-links, samt links til DR's nyhedsartikler, hvor den pågældende politiker er nævnt, dvs. stort set mere eller mindre, hvad der p.t. allerede står i artiklerne.

Bruger:Tafkal, som er redaktør for sociale medier hos DR nyheder, skrev følgende til mig:

Vores profiler indeholder mere end det vores artiklerne indeholder, da de giver et samlet overblik over politikerns virke. Derfor mener jeg det tilføjer noget værdi, at man kan få samlet overblik over deres indhold på sociale medier, dr artikler, update video (og meget mere om kort tid. Meningsmålinger, afstemninger, paragraf 20 spørgsmål, andre medier osv). Siderne er også permanentet og skal virke som en konstant oversigt over danske folketingsmedlemmer.

Hvad er holdningen? Giver det noget til artiklerne? Knud Winckelmann 24. feb 2011, 22:30 (CET)

Jeg er lidt splittet. Som siderne ser ud nu bidrager de nærmest ikke med andet, end at samle oplysninger fra DaWiki og Folketinget.dk - altså den samme information, som fås ved at læse artiklen på DaWiki. Men hvis de udvides til mere vil det måske være et hit. Under alle omstændigheder burde de lægges i en skabelon, så eventuelle ændringer vil blive nemme at rette på det ret betragtelige antal Wiki-sider. --DanNav 24. feb 2011, 22:39 (CET)
Indtil de måtte komme til at indeholde andet, gør de links ikke nytte. Mvh --Sir48 (Thyge) 24. feb 2011, 23:04 (CET)
I deres nuværende form, må jeg også sige nej til de links, der er simpelthen for lidt indhold. --Fredelige 24. feb 2011, 23:17 (CET)
Hvad er der egentlig af indhold? Lad os kigge på Margrethe Vestager: [1]. Der er p.t. et visitkort ("Profil"), hendes seneste Facebook- og Twitter-opdateringer ("Statustinget"), CV fra Folketinget, begyndelse af partiets Wikipedia-artikel, de nyeste artikler fra dr.dk om/med hende, et klip fra DR Update samt links til hendes partifæller. Det vil jeg mene er en væsentlig mængde stof oveni det, vi har i artiklen om hende - og dermed en udmærket ressource til at udvide vores artikel. --Palnatoke 25. feb 2011, 00:18 (CET)
Jeg mener også at der er for lidt unik indhold til det er brugbart. Og et spørgsmål - bevares profilerne, når de forlader tinget? --Steen Th 25. feb 2011, 00:27 (CET)
Vi taler her om en kompilation - langt den største del er naturligvis ikke unikt, og det ser jeg heller ikke som den væsentligste værdi. Jeg finder det langt vigtigere, at linket giver et overblik over den enkelte politiker, herunder især over politikerens gøren og laden. Jeg går i øvrigt ud fra at "permanent" i denne sammenhæng betyder noget andet end hos frisøren. --Palnatoke 25. feb 2011, 00:51 (CET)


Jeg er glad for diskussionen. Jeg mener selvfølgelig det tilføjer værdi, at brugerne kan finde up to date information om, hvilke historier politikerne optræder i og hvad de seneste har skrevet på FB og Twitter. Dertil skal det tilføjes, at StatusTinget bliver udvidet til også at indeholde blogs og video - altså en samlet aggregering fra Sociale medier. Og det er ikke kun DR-artikler vi har planer om at linke til i fremtiden. Også medieomtale hos andre medier. Derudover opfordrer vi alle vores brugere til at gå ind hos jer og skrive, hvis de har rettelser til partiernes wiki'er. I kan læse lidt mere om det her. Og Permanent er som i permanent. Det bliver en oversigt over politikere også efter valget og en fast del af DR.dk. Jeg ser frem til den fortsatte diskussion. I er også velkommen til at fange mig på 2854 1351. --Tafkal 25. feb 2011, 10:19 (CET)
Jeg synes personligt, at StatusTinget er et ret godt påfund, men der er jo ikke noget encyklopædisk over det, og det samme gælder for aktuel medieomtale (uanset om det udvides med andre medier end DR) - vi taler her om, hvad der lige er oppe af småting, hvor jeg mener Wikipedia mere bør fremhæve de store træk. Hvad angår links til partifælder kan man jo gå ind i en kategori. Generelt synes jeg ikke, sociale medier er en værdifuld udvidelse til Wikipedia, og jeg mener heller ikke, vi plejer godtage eksterne henvisninger til FB, YouTube, m.m. Dog vil jeg ikke være imod henvisningerne sådan principielt, men jeg forholder mig neutralt - med det forbehold at hvis henvisningerne er der, synes jeg de skal laves i en skabelon (a la den til imdb e.l.). --CarinaT 25. feb 2011, 11:34 (CET)
Jeg vil gerne foreslå, at url'en til profilerne kommer ind i skabelon {{Infoboks MF}}, så den eksterne henvisningen ikke er i teksten, men "kun" er en faktaoplysning i en infoboks. --Steen Th 25. feb 2011, 14:21 (CET)

Der er jo også information.dk, for eksempel for M. Vestager: [2]. Hvis dr.dk skal med, skal information.dk ikke også? — Fnielsen 26. feb 2011, 18:44 (CET)

God pointe Fnielsen. Og de har endda den der trendkurve, som rent faktisk er lidt encyklopædisk. --CarinaT 26. feb 2011, 19:46 (CET)
Out of topic: Den graf vises ikke hos mig? Browseren er IE 8 - hvilken plugin mangler jeg? --Villy Fink Isaksen 26. feb 2011, 19:56 (CET)
Billedet burde vises i en moderne browser: Det er PNG konstrueret med Google chart API. Det kan være et midlertidigt udfald af Google. — Fnielsen 27. feb 2011, 14:46 (CET)

DR's valgdækning er en rigtig god støtte for Wikipedias opbygning af artikler om politikerne. DR-dk skriver på deres kandidatsider en opfordring om at brugerne skal bidrage til wikipediaartiklerne. "Hvis du finder fejl eller mangler [kan du rette] på Wikipedias eget site”. Det er vores mulighed på Wikipedia. Når valgkampen bliver indledt, vil masser af nye wikipedianere bidrage med nyt til vores artikler. DR’s redaktør for sociale medier hos DR nyheder skriver i en kommentar, at deres site på sigt vil blive udvidet med meget mere indhold. Det er alletiders mulighed for os. Lad os favne DR's initiativ og se gennem fingre med, at deres link på Wikipedia umiddelbart ikke giver adgang til så meget mere. Hvis vi åbner op mod DR’s site vil vi om kort tid få flere nye brugere og mere indhold på vores. Peter Mulvany 28. feb 2011, 23:35 (CET)

Ny vinkel på problematikken redigér

Jf. dette indlæg på undertegnedes diskussionsside gør DR mere end at linke til egen hjemmeside fra eksisterende artikler; det lader til at de medvirker til at der skrives nye artikler. Det er der for så vidt intet i vejen med - blot lyder opfordringen også på at der skrives om folketingskandidater, der jf. Wikipedia:Kriterier for biografier er forhåndsdømt "ikke notable", for at der således kan linkes til DR's side jf. ovenstående. Hvorledes forholder vi os til det? --Medic (Lindblad) 28. feb 2011, 11:58 (CET)

Hmm, jeg så det godt. Det kunne være rart lige at se den konkrete formulering hos DR, for at se om der er blevet overfortolket eller om de decideret skriver "Opret en profil for din kandidat på WP". Knud Winckelmann 28. feb 2011, 12:02 (CET)
Hov, glemte lige: Jeg mener ikke at der er grund til at slække på notabilitetskravet for kandidater, Knud Winckelmann 28. feb 2011, 12:10
Jeg skrev det oprindelige spørgsmål på vegne af Jens Joel, en af de folketingskandidater, der er blevet kontaktet pr mail af redaktør for sociale medier i DR Nyheder, Lars Damgaard Nielsen. Jeg er involveret i den lokale valgkampagne og vi forsøger selvfølgelig at blive bedst muligt repræsenteret på det nye site på dr.dk og vil derfor også gerne optræde her. Jeg går ud fra det er den samme mail både nuværende medlemmer af Folketinget og dem der kandiderer til posterne har modtaget. DR skriver at "Her vil være indhold fra Facebook, blogs, Twitter og andre sociale medier, kombineret med artikler fra dr.dk og nyhedsvideo fra DR. Profilsiderne henter også data ind fra Wikipedia og Folketinget, samt andre kilder, som f.eks. meningsmålinger." Så går jeg jo ud fra, at det gælder alle modtagere af mailen. Men måske det er en diskussion I skal tage med DR, da jeg jo bare forsøger at gøre min kandidat så synlig som mulig på de tilgængelige platforme incl Wikipedia. Der er kontaktinfo i mailen vedrørende sitet: kandidat@dr.dk eller ringe til 2854 0997 mellem kl. 19 og 23 på hverdage. Karen/ --SmileyK 28. feb 2011, 18:52 (CET)
Det er vel ikke overraskende at DR og Wikipedia har forskellige "notabilitetskriterier" - det modsatte havde været mere underligt. I den sammenhæng er det vel uundgåeligt at enkelte bidragydere kommer i klemme. --Palnatoke 28. feb 2011, 19:06 (CET)

Jeg kan ikke lade være med at have en fornemmelse af, at det her er en underlig variant af TætPå-problematikken. Jeg tænker at en instans uden for WP (her DR), med interesse i at få promoveret eget produkt (her (linket til) DR's hjemmeside), opfordrer i realiteten sagesløse (som f.eks. SmileyK og andre, der fristes til at følge opfordringen) til at forfatte artikler, der ikke lever op til vedtagne regler og standarder... Jeg kan ikke lade være med at tænke på sager som f.eks. Diskussion:MaNga og andre lignende. Giver det mening? Jeg er i øvrigt aldeles enig i Knud Winckelmanns betragtning om, at notabilitetskravene er fine, som de er. --Medic (Lindblad) 28. feb 2011, 21:53 (CET)

Det er jo diskussioner, vi har haft før. At være kandidat giver ikke notabilitet i sig selv, simpelthen fordi der er så mange af dem, der ikke er bare i nærheden af at blive valgt. Selvbiografier er tilsvarende udelukket, da de aldrig vil kunne blive både neutrale og fyldestgørende for læserne. Slækker vi på den ene eller anden norm, åbner vi en ladeport for artikler med tvivlsom baggrund og ofte aldeles fraværende relevans endsige opdateringer efter valget. Så nej, her skal ikke ændres noget. Hvis DR vil have kandidaterne til at skrive, må det blive hos DR selv. --Dannebrog Spy 28. feb 2011, 23:51 (CET)
Er det ikke som om diskussionen kører lidt i ring? Jeg vil mene, at et link til siden i en skabelon vil være ok. Men DR bør måske gøres opmærksom på problematikken om notabilitet på WP - hvis de ikke allerede er det? Jeg mener bestemt heller ikke, at kravene skal slækkes. --DanNav 2. mar 2011, 09:26 (CET)

Ad DanNavs indlæg: Jeg har selv haft en tilsvarende tanke. Desværre ligger DR's gøren og laden ikke rigtigt inden for vores kontrol-sfære, så selv om det muligvis er et forsøg værd, kan vi ingenlunde regne med at det ændrer på noget. Jeg støtter gerne, at WP officielt anmoder DR om at lade deres opfordring til skribenter stemme overens med vore gældende normer - er der evt. nogle af de mere medievante brugere, der kunne overveje dette? I fald det ikke kan lade sig gøre, står vi desværre stadig og bliver tvunget til at være ekstra opmærksomme på, at der kan blive skrevet underlødige artikler på DR's opfordring. --Medic (Lindblad) 2. mar 2011, 13:08 (CET)

Jeg har allerede i en mail til redaktionen for digitale medier hos DR gjort opmærksom på problematikken, og håber de vil udbrede budskabet til andre kandidater - vi skriver jo ikke for at genere nogen her, men fordi vi troede det var fornuftigt på baggrund af den henvendelse folketingskandidaterne fik. Desuden synes jeg det er at tage munden for fuld at kalde det underlødige artikler. Det jeg skrev var på ingen måde promoverende eller underlødigt men skrevet fornuftigt og i den objektive tone og sprog, der ellers anvendes for biografier på WP. --SmileyK 2. mar 2011, 20:04 (CET)

Til SmileyK: Jeg beklager mit ordvalg; det har naget mig lidt at jeg ikke var tålmodig nok med at poste mit seneste indlæg til at finde en bedre formulering. Jeg mener ikke, at den tekst, du skrev, er dårligt skrevet eller skrevet for at provokere; men mening var snarere at artiklen, qua sit emne, var for-dømt til at blive underkendt da dansk Wikipedia ikke skriver om kandidater - hvilket også kan komme til at gælde for andre artikler skrevet ud fra de forudsætninger, du selv havde da du fulgte opfordringen fra DR. --Medic (Lindblad) 2. mar 2011, 20:51 (CET)

Hvis vi skal forsøge at konkludere noget her, er det så at: Tre er imod i den nuværende form, tre er for, en er neutral? Hvordan gribes det så an? --DanNav 4. mar 2011, 09:15 (CET)
I så fald er der ikke konsensus - det vil sige at principperne i normerne om at kandidater ikke er notable og at man ikke bør skrive om sig selv ikke ændres. Nu handler det imidlertid ikke kun om at tælle stemmer. Og i det her tilfælde er der, så vidt jeg kan se, ingen der har været direkte imod ideen om et link til DR's sider i infoboksen, så det må derfor anses for at være i orden om end med nogen skepsis.
Men med hensyn til links til egne databaser i almindelighed, så har vi her den samme problemstilling som ved diskussionerne om Korttilkirken.dk og medicin.dk. Skal jeg lægge de tre diskussioner sammen, må konklusionen være noget i retning af, at man skal lade være med at linke til egne databaser - med mindre andre siger god for dem. I det her tilfælde er det altså brugerne her på Wikipedia, der skal vurdere om DR's sider er værd at linke til, og så må DR pænt vente på en konklusion. Som jo så altså må blive det ovenstående skeptiske ok, så frem ingen protesterer. --Dannebrog Spy 4. mar 2011, 12:00 (CET)
Og fremadrettet bør vi vel opfordre folk, der etablerer nyttige databaser, til at omtale disse databaser i et brøndindlæg eller i forbindelse med et relevant projekt eller en relevant portal, sådan at de brugere, som har interesse for området (og måske endda viden om det), kan benytte ressourcen eller lade være. --Palnatoke 4. mar 2011, 12:19 (CET)