Wikipedia:Landsbybrønden/Politik for lister

Politik for lister redigér

  Ansvarlig for denne diskussion er Villy Fink Isaksen. Der konkluderes på diskussionen senest
1. november 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Diskussion:Wien har jeg foreslået en liste i artiklen om Wien over Kendte bysbørn, men det er blevet afvist med begrundelsen at dette er imod dawikis politik, det mener jeg ikke det er (jeg kan heller ikke finde det nogen steder). Jeg ved godt at artikler der kun er lister er ugleset, men mit forslag er en kort liste i en længere artikel. Det kan vel ikke være noget problem - eller ...? Se evt Oslo og Prag hvordan det kan laves. --Villy Fink Isaksen 14. okt 2007, 16:29 (CEST)

Sådanne lister skal der efter min mening være plads til, og jeg har da også selv tilføjet lister i samme stil til byartikler. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 14. okt 2007, 16:35 (CEST)
Har aldrig forstået listeforskrækkelsen på da.wikipedia; mener stadig lister er et fortrinligt både arbejds- og opslagsredskab. Hvis man ikke ka' li' dem kan man lade være med at opsøge dem, eller man kan udbygge dem - det ville f.eks. være en bedre løsning i mange af de sammenhænge med fiktive universer, hvor hver person får en énlinjes artikel (dem kan man selvfølgelig også bare undgå ;-). -- Nico 14. okt 2007, 16:50 (CEST)
Jeg kender ikke til listeforskrækkelse. Er det ikke forvekslet med, at vi ikke navngiver sådanne artikler "Liste over..."? Altså ikke "Liste over kendte mennesker fra Wien", men kun "Kendte mennesker fra Wien". Iøvrigt er der på en:wiki (og vistnok også på no:) en særlig gruppe for anbefalede artikler, som er lister. --Sir48 (Thyge) 14. okt 2007, 17:10 (CEST)

Rene listeartikler er én ting, lister i almindelige artikler er lidt noget andet. Det er efter min mening en fordel hvis man kan indarbejde de vigtigste personer, bygninger osv. i brødteksten, og så evt. linke til separate listeartikler over "Kendte mennesker fra Wien" og "Kendte bygningsværker i Wien" f.eks. -Sakkura 14. okt 2007, 17:18 (CEST)

Jeg mener vi har haft diskussioner der gik meget imod rene (Selvfølgelig vil en introduktion altid være en fordel) lister (kan ikke finde dem lige nu ;-/ ) Skabelon:Kun liste kan godt tolkes som at lister udgør et problem og er uønskede, og bør nok enten redigeres eller (helst) udfases. -- Nico 14. okt 2007, 17:28 (CEST)
Jeg mener godt at lister såsom Danmarks 50 største byer kan have en berettigelse. I hvilken form skal jeg dog ikke kunne sige. Sakkura 14. okt 2007, 17:33 (CEST)
Skabelon:Kun liste kan kun være ment til indsættelse på artikler, som er en opremsning, men som ikke burde være det. Hvis den kan forstås som en modvilje mod nyttige lister, så bør den ændres. --Sir48 (Thyge) 14. okt 2007, 21:34 (CEST)
Jeg kan heller ikke så noget generelt problem med at have artikler, der kun er lister, men de bør selvfølgelig altid have en form for intro, hvor fx afgrænsninger kan forklares. Og være udsprunget af andre artikler, hvor det blot bliver uoverskueligt at have listen i artiklen. For nu at tage noget, jeg selv har lavet: I artiklen posebind begyndte jeg at nævne de kunstværker i Danmark, hvor man kan se posebind, men da den blev for lang, skilte jeg listen ud som Posebind i kunstværker i Danmark og forsynede den med en kort indledning. Den blev så på et tidspunkt markeret som "kun liste", hvilket jeg havde lidt svært ved at forstå. Den blev også fjernet igen, da jeg anfægtede det på diskussionssiden. --Heelgrasper 14. okt 2007, 22:01 (CEST)
Jeg har ikke noget imod lister, der fungerer som en form for statistisk rangering (à la Danmarks 50 største byer), så længe materialet rent faktisk har encyklopædisk relevans og ikke hellere bør findes på Wikisource. Men lister over kendte bysbørn så jeg meget gerne omskrevet til løbende tekst. Imidlertid er jeg til tider også selv skyldig i listedovenskab, så jeg vil ikke pege fingre ad nogen, som indsætter en mindre liste. :) --PhoenixV 15. okt 2007, 10:28 (CEST)
Nogle lister er bedre i form af kategorier eller skabeloner - en liste i sig selv vil ofte fremstå som et ufærdigt produkt, evt. som resultatet af en brainstorm, og så er det nyttigt at få dem ind i en sammenhæng, hvor det er tydeligt, at vi godt ved at der mangler noget substans. --Palnatoke 15. okt 2007, 10:48 (CEST)
Husk nu det handler primært om en kort liste i en større artikel! --Villy Fink Isaksen 15. okt 2007, 10:55 (CEST)

Korte lister bliver desværre hurtigt lange (se for eksempel en ældre version af Skuespiller og ja, jeg ved godt det er et grelt tilfælde:)). Desuden er det lidt kedeligt at læse en artikel som har rigtig mange opremsninger. Eksempelvis er Oslo præget af mange små lister, og samtidig henviser den til en række uoprettede lister. Prag har for så vidt også forholdsvis mange lister. Danmarks største byer kan afgrænses da det ikke er subjektivt, hvad der er vigtigt så den er okay, men når objektiviteten flyttes kan det blive uoverskueligt. I Posebind i kunstværker i Danmark er der tilføjet en længere indledning, hvilket jeg mener berettiger artiklen, men ikke kan lade sig gøre med bysbørn. Jeg mener en kategori er at foretrække frem for lister, og med hensyn til Wien regner jeg med at dette bliver aktuelt. --CarinaT 15. okt 2007, 11:25 (CEST) interne henvisninger --Villy Fink Isaksen 15. okt 2007, 11:41 (CEST)

En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden. Wikipedia er som bekendt en encyklopædi, og hvorfor skal viden i form af lister så bandlyses? Det kan godt være at lister er kedelig læsning, men der er viden! Men der er øjensynlig ingen officiel politik på området der bandlyser lister – så derfor må jeg bede om at man ikke hetzer mere mod lister og/eller også at man lave en bandlysningspolitik og skriver den ind i stilmanual. (Skrev Villy Fink Isaksen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) -undskyld! --Villy Fink Isaksen 16. okt 2007, 11:46 (CEST)
WP:IKKE nævner lister - især punkterne 11, 12 og 18 kommer nær. --Palnatoke 15. okt 2007, 13:03 (CEST)
Derudover siger Wikipedia:Politikker og normer: "Retningslinjer for stil (...) Giv overblik - Brug korte sætninger og lister". Og lister kan nemlig have sine fordele, i det de er hurtige at løbe igennem. Desuden kan det være svært at skrive et fornuftigt afsnit om f.eks. kendte personer fra en bestemt by, hvis det alligevel reelt er det eneste, de har tilfælles, og måske det eneste en eventuel oversætter overhovedet ved om dem. --Dannebrog Spy 17. okt 2007, 15:15 (CEST)
 Konklusion:
(Konklusionen må være at der ikke er noget i vejen med lister!

Dog ser man gerne at der til lister tilføjes en introduktionstekst, således at lister ikke står alene, uden tekst.

--Villy Fink Isaksen 1. nov 2007, 14:09 (CET))