Wikipedia:Landsbybrønden/Talfetichisme

Talfetichisme redigér

Hvad er notabilitet? Hvornår er noget bemærkelsesværdigt? Er det, når en eller anden arbitrær parameter (abonnementstal, omsætning, lønramme etc.) når over et magisk tal, eller er det når troværdige, relevante kilder fortæller om det? Som jeg ser det, bør de arbitrære parametre alene være en indikator for at et emne må formodes at have en vis offentlig interesse, men ikke i sig selv et argument for at (be- eller )afvise notabilitet.

Og hvorfor så dette indlæg? Tsær fordi jeg er bekymret over at diverse specifikke kriterier ikke bare bliver præcisering af praksis, men kommer til at trumfe de generelle regler. Vi burde kunne gøre det bedre end bare ved at henvise til tal. --Palnatoke (diskussion) 15. okt 2016, 15:10 (CEST)

En af fordelene ved kriterier som opnåelse af bestemte tal, priser, poster osv. er, at de er nemme at have med at gøre. Enhver kan kontrollere, om en virksomhed har et vist antal medarbejdere, eller om en skuespiller har opnået en bestemt pris. En anden fordel er, at de fortæller om ting som interesse, betydning og anerkendelse. Noget der ikke nødvendigvis ikke afspejles i medierne, hvor nogle emner kan få meget mere eller meget mindre omtale, end de logisk set burde have.
Der problemet nok nærmere opstår er, når folk stirrer sig blinde på kriterierne. For så er det at emner der for eksempel ikke har nået over et bestemt tal eller ikke har fået så meget medieomtale bliver afvist som unotable, selvom andre forhold faktisk gør dem relevante. Her ville det være rart, hvis folk kunne se tingene i et bredere perspektiv og erkende, at notabilitet kan komme af flere ting. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. okt 2016, 15:49 (CEST)
Jeg synes vi bruger alt for meget tid på at afvise artikler og diskutere sletninger. Man burde i stedet bruge mere tid på at skrive nye artikler og forbedre dem der er. Og hvis ikke der blev brugt så meget tid på det, ville det heller ikke være et problem med upræcise kritrier. Og det bør aldrig være sådan at en artikel kan slettes uden diskussion, bare fordi et eller andet tal-kriterie ikke er opfyldt. --Honymand (diskussion) 15. okt 2016, 19:06 (CEST)
Som DS siger, så er kvantitative mål nemme at have med at gøre, det er derfor en kæmpe fordel, hvis vi kan have minimumskriterier her. Det gør at vi reelt set kan komme hurtigere igennem diskussioner om sletning og lignende. Det bør dog ikke hænge på kun et enkelt tal. Der kan være mange kriterier der gør sig gældende, og jeg vil aldrig påstå at nogle er notable KUN på baggrund af et tal. Der skal gerne være to eller flere kriterier opfyldt før det giver mening for mig. Men tallene gør det bare nemmere at opstille kriterier. Men helt enig med DS i, at notabilitet kan komme af flere ting, og enig med Honymand i, at artikler ikke bare skal hurtigslettes uden diskussion, fordi et tal-kriterie ikke er opfyldt. mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 20:56 (CEST)
Jeg tror aldrig vi opnår konsensus om notabilitet, så hvorfor ikke vende begrebet om og sætte nogle enkle regler om hvad der uønskeligt? F.eks. kan man hurtigt blive enig om at reklame, selvpromovering og POV ikke hører hjemme på Wikipedia, men der er sikkert mere. Endvidere bør der være et faktuelt indhold som der kan fremføres kilder til, og en artikel bør have en vis almen interesse. Hvis man holder sig inden for disse enkle regler synes jeg ikke notabilitet behøver at spille så stor en rolle, og jeg finder det i modstrid med at vi betegner os som den frie encyklopædi at stille strenge kriterier op, - Vi skal ikke være Den Blå Bog; Nettet er på det punkt taknemmeligt det som ikke har interesse ses ikke. - Nico (diskussion) 15. okt 2016, 23:28 (CEST)
Er i store træk enig med Palnatoke her. Men vi kommer nok ikke uden om at have nogle vejledende grænser, som vi bl.a. har det i Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler. Og dette kan også være nødvendigt i forhold til youtubere. Men nu er der heldigvis kommet gang i youtubediskussionen om andet end talmagi, så mon ikke vi kan ende med en god løsning, hvor tal kun har en vejledende betydning. --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 19:36 (CEST)