Wikipedia:Sletningsforslag/Nye & Gamle Fensmark

Nye & Gamle Fensmark er en hjemmeside, hvor stifteren bedriver amatørhistorie. Artiklen er oprettet af Haphi-dk, som også er personen, der står bag hjemmesiden. Artiklen fremstår mere som reklame end en encyklopædisk artikel. Det gode initiativ med hjemmesiden har fået omtale lokalt, men den er næppe notabel. PHE77 (diskussion) 1. sep 2020, 13:54 (CEST)

  • Slet - tæt på og fremstår som reklame/selvpromovering. Der findes mange hjemmesider med hobbyprojekter om lokalhistorie og diverse historiske emner. Jeg har svært ved at se, at denne hjemmeside skulle være notabel. PHE77 (diskussion) 1. sep 2020, 13:54 (CEST)
  • Slet - Helt enig med forslagsstiller. Wiki skal ikke bruges til reklame. Toxophilus (diskussion) 1. sep 2020, 14:11 (CEST)
  • Slet - Klart eksempel på tætpå. John Cambrick (diskussion) 2. sep 2020, 09:16 (CEST)
  • Slet - Som de øvrige. --Pugilist (diskussion) 4. sep 2020, 12:07 (CEST)
  •  Kommentar – Bemærk at Bruger:Haphi-dk har skrevet et indlæg med titlen Indsigelse mod sletningartiklens diskussionsside. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. sep 2020, 14:07 (CEST)
  •  Kommentar - Mht. indsigelsen. Sletteforslaget blev oprettet, da artiklen fremstår som et tydeligt eksempel på "tætpå" og et forsøg på at promovere en hjemmeside, som brugeren har personlig interesse i (der nævnes blandt andet to bøger, som bruger står bag, og bruger har valgt at indsætte et billede af sig selv). Argumentet om at interessen ikke er kommerciel ændrer ikke på, at artiklen fungerer som promotion for en hjemmeside, som er én blandt tusindvis af hjemmesider. Der findes (heldigvis) mange frivillige projekter med amatørhistorie, men det er vanskeligt at se, hvorfor hjemmesider med amatørprojekter skulle være notable? En side med amatørhistorie om Fensmark kan næppe siges at have almen interesse, men det skaber helt sikkert glæde for personer med tilknytning til lokalområdet. Et væsentligt spørgsmål er også, om detaljeringsniveauet på området er nået dertil, at det kan retfærdiggøre en artikel. På nuværende tidspunkt er der fx ikke artikler om Aarhus Universitets historiehjemmeside danmarkshistorien.dk, projektet milhist.dk eller arkiv.dk bare for at nævne nogle enkelte projekter/hjemmesider, hvor der i langt højere grad vil kunne argumenteres for almen interesse, og hvor der er større faglig tyngde bag projekterne. Mht. artiklen om den lokale fodboldklub. Den har eksisteret siden 1904 og detaljeringsniveauet på området er nået dertil, så relevante notabilitetskriterier er opfyldte. PHE77 (diskussion) 7. sep 2020, 18:16 (CEST)
  •  Kommentar - Svar på kommentar.

Tak for input og uddybning.

Dette bliver min sidste kommentar vedr. artiklen om Nye & Gamle Fensmark.

Jeg kan godt se, at det anvendte billede samt henvisning til bøgerne kan opfattes som selvpromoverende, og skrev også i tidligere kommentar, at det jo var en ting der kunne rettes op på ved at fjerne billede og henvisninger fea artiklen.

Nu omhandler Nye & Gamle Fensmark jo ikke kun Fensmark som lokalområde, men i høj grad den kulturarv, der knytter sig til at Holmegaard Glasværk lå i byen, som en by i byen.

Derudover omhandler Nye & Gamle Fensmark også de mange notabiliteter, der havde sin gang og indflydelse på Holmegaard Glasværk. Notabiliteter som fx Arne Bang og Christian Winther, hvem der også er lavet wiki henvisning til.

Derfor har Nye & Gamle Fensmark en almen interesse, der bestemt ikke blive mindre af, at Holmegaard Værk er åbnet igen som museum.

Rigtig mange mennesker over hele landet er interesseret i historien i og omkring Holmegaard Glasværk og dermed Fensmark.

Især glassamlere spredt over hele landet har ytret, at materialet er givtigt, da det også går lidt "bagom" tilblivelsen af de enkelte glas, ligesom historierne om både notabiliteter og menige arbejdere giver værdi.

Der nævnes i sidste kommentar eksempler på enkelte projekter/hjemmesider, hvor der i langt højere grad vil kunne argumenteres for almen interesse, og hvor der er større faglig tyngde bag projekterne.

Nu er det jo individuelt, hvad almenheden finder interessant. Og netop den alsidighed troede jeg, var et af kendetegnene ved Wikipedia.

Argumentet om større faglig tyngde bag projekterne forstår jeg ikke helt, idet jeg på Wikipedias hjælpeside har fundet følgende tekst under punktet:

Styrker, svagheder og artikelkvaliteten i Wikipedia punkt/afsnit 5

Citat "Wikipedia er i vid udstrækning skrevet af amatører. Bidragydere med faglig ekspertise har ikke større vægt end øvrige skribenter."

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Om

Dette bliver som nævnt min sidste kommentar. Jeg håber at alligevel artiklen findes relevant for Wikipedia og almenheden, efter rettelse af punkterne om billede, og henvisning til bøgerne.

På forhånd tak, og tak for den hjælp og guidning, jeg har fået undervejs.

Haphi-dk (diskussion) 8. sep 2020, 13:58 (CEST)

"Nu er det individuelt, hvad almenheden finder interessant". Nej, det almene står netop i modsætning til det individuelle og betyder "det der gælder helheden" (ikke det som angår det individuelle). Almen interesse er netop noget andet og bredere (generelt) end lokal interesse og/eller det der har interesse fra en begrænset kreds af interessenter.
Ang. hjemmesidens faglige tyngde. Wikipedia er rigtignok i vid udstrækning skrevet af amatører, men notabilitetskriterierne handler ikke om dem der skriver artiklerne, men om kriterier for at oprette artikler om dette eller hint. En hjemmeside med amatørhistorie om en by i Danmark har helt sikkert lokal interesse og kan have interesse fra specifikke afgrænsede grupper, men den har næppe almen interesse. Man kan jo stille spørgsmålet: Hvor mange tusind hjemmesider findes der i Danmark om forskellige emner? Er en hjemmeside notabel i kraft af dens eksistens? Svaret er, at det kræver noget mere. Hvis der havde været mere faglig tyngde bag projektet - fx i form af anerkendte historikere - så ville diskussionen om notabilitet være en anden. Jeg fastholder derfor vurderingen af, at hjemmesiden ikke er notabel, selvom projektet er både sympatisk og et godt initiativ. PHE77 (diskussion) 8. sep 2020, 15:59 (CEST)
Konklusion:
Enighed om sletning, bortset fra artiklens opretter. Som fint beskrevet af PHE77 er Fensmarks historie og lokalmiljø relenvant på Wikipeida, men det gør ikke automatisk en hjemmeside om emnet relevant, hvortil kommer tætpå problematikken. Slettet. --Pugilist (diskussion) 9. sep 2020, 13:17 (CEST).