Wikidatas logo.

Wikidata er en database drevet af Wikimedia og redigeret af brugerne. Den bruges til at håndtere henvisninger mellem artikler på Wikipedia forskellige sprog og til forskellige data til brug i infobokse, lister og lignende. Databasen betyder, at man kun behøver at redigere disse oplysninger der, hvorefter ændringerne automatisk fremgår alle relevante steder.

Grundlæggende opbygning redigér

 
Tryk på rediger (edit) for at redigere et udsagn.
 
Under indtastningen dukker der forskellige mulige udsagn op.

Man kan få adgang til Wikidata på flere måder. En måde er simpelthen at gå ind på www.wikidata.org og derefter søge efter, hvad man nu har brug for. En anden mulighed er at gå ind på en given artikel på Wikipedia. Hvis artiklen er forbundet med Wikidata er der et link i menuen til venstre med teksten Wikidata-emne, der henviser til det pågældende emnes side på Wikidata.

Når man er inde på Wikidata, vil man ret hurtigt opdage, at dens opbygning adskiller sig grundlæggende fra Wikipedia. Men det skal man ikke lade sig afskrække af. De sider man normalt skal bruge er dem, der handler om bestemte emner. De sider er forsynet med en brugerflade med forskellige rediger-funktioner, der gør det muligt at tilføje, fjerne eller rette ting efter behov. Trykker man på en af dem, får man et eller flere felter frem, hvor det er muligt at rette eller tilføje. Ved siden af trykker man Gem, når man vil gemme, eller på Fortryd, hvis man alligevel ikke vil ændre noget. Det er således ikke nødvendigt at lære kodning. Og skulle det alligevel gå galt, er det altid muligt at fjerne ændringerne i historikken.

Siderne kan oprettes manuelt, hvis man for eksempel har oprettet en artikel om et givent emne. Ellers blive de oprettet efter automatisk, når de har eksisteret et stykket tid. Det er dog også muligt at oprette sider om relevante emner på Wikidata, uden at der eksisterer en tilsvarende artikel på Wikipedia. Siderne på Wikidata har ikke navne i gængs forstand men en betegnelse bestående af bogstavet Q og et løbenummer. For eksempel har Wikidatas side for Færøsk Wikipedia betegnelsen Q8042979. På selve siden er der angivet et egentligt navn for emnet på et eller flere sprog, så man kan søge efter siden på normal vis. Navnene er dem, der bruges til artiklerne på de enkelte sprog, men man kan også tilføje navne på sprog, der ikke har en artikel om emnet endnu.

På selve siden for emnet er der dels en liste med henvisninger til de forskellige sprogs artikler om emnet og dels et antal egenskaber (Property), udfor hvilke der er eller kan tilføjes forskellige udsagn (Queries, oplysninger). I tilfældet med Færøsk Wikipedia er der for eksempel angivet egenskaben "etablerings-/skabelsesdato", udfor hvilken der så er angivet udsagnet "2007". Hvis der mangler oplysninger kan der tilføjes ekstra udsagn til en egenskab, eller man kan tilføje en egenskab med tilhørende udsagn. Under de enkelte udsagn kan der desuden angives, hvor oplysningerne stammer fra, i dette tilfælde fra artiklen på Baskisk Wikipedia. En del af disse egenskaber og udsagn indsættes automatisk af botter, mens andre indsættes manuelt af forskellige brugere. I en del tilfælde vil indsættelsen af udsagn bestå i links til andre sider på Wikidata, mens det i andre vil være konkrete oplysninger, for eksempel datoer og adresser.

Formålet med indsættelsen af oplysninger er blandt andet, at de kan benyttes af infobokse på forskellige sprog. Bliver en given oplysning indsat eller rettet, kommer den også til at fremgå i de relevante infobokse. Derved slipper man for at skulle gøre det manuelt på alle de sprog, der har en artikel om det pågældende emne. I de fleste tilfælde er det dog stadig muligt at angive oplysningerne i infoboksene på almindelig vis, og de vil så blive vist i stedet for dem fra Wikidata. Det kan for eksempel være relevant, hvis man gerne vil angive bemærkninger, eller hvis man vil have et andet billede, end det der er valgt ud på Wikidata. Derudover kan der være parametre i en infoboks, hvor det ikke er muligt at hente de tilsvarende oplysninger fra Wikidata. Det kan være fordi den pågældende egenskab ikke findes på Wikidata, eller fordi der kan være tekniske eller praktiske problemer ved at hente oplysningerne. Her er man så også nødt til selv at indsætte dem i infoboksene.

Henvisninger til andre sprog redigér

 
Uddrag af liste med henvisninger til andre sprog på Wikidata, her til Wikipedia:Sandkassen.

Indtil 2013 blev henvisninger til andre sprog (interwiki) klaret med lister med henvisninger i de enkelte artikler. Det kunne dog godt være lidt besværligt at have med at gøre, især når der var fejl og mangler. Med Wikidata nøjes man imidlertid med en enkelt liste, der administreres på emnets side der, og som efterfølgende indsættes automatisk ved de berørte artikler.

Nye artikler kan tilføjes til Wikidata på to måder. Hvis man ved, at et eller flere andre sprog allerede har en tilsvarende artikel om emnet, kan man trykke på "Tilføj links" til venstre for artiklen. Herefter kommer der en boks frem, hvor man angiver sprog og artikel, som der skal skabes forbindelse til. Herefter trykkes på knappen "Link til side", hvorefter der kommer en ny boks frem, der fortæller at siderne er blevet linket. Til slut trykkes på knappen "Luk dialogboksen og genindlæs siden igen" i boksen, hvorefter henvisningerne til de andre sprog bliver vist i menuen til venstre for artiklen.

Den anden måde er at gå ind på selve Wikidata. Her søger man på det andet sprogs navn for artiklen og får så Wikidatas side for den. I listen med henvisninger til de forskellige sprog er der en funktion der gør det muligt at indsætte en henvisning til den nye artikel. Senere bliver artiklens navn så automatisk tilføjet som et alternativt navn på Wikidatas side. Så har man for eksempel tilføjet en ny dansk artikel, vil man altså efterfølgende kunne finde den med det danske navn. Alternativt kan man dog også tilføje det selv med det samme. Ja man kan endda også angive en dansk titel, selvom der ikke er en dansk artikel, men hvor navnet alligevel kan være praktisk at have. I alle tilfælde kan man desuden angive en kort beskrivelse, hvilket især kan være nyttigt, hvis navnet er flertydigt.

En udfordring ved at lade Wikidata klare håndteringen af henvisninger til andre sprog er dog, at en given artikel kun kan forbindes med en side på Wikidata. Det kan give problemer, hvis et sprog kun har en artikel om et emne, mens et andet har flere. Her vil kun en af sidstnævnte kunne få forbindelse via Wikidata. For de andre kan man imidlertid indsætte en link nederst i artiklen på gammeldags vis. For eksempel har dansk Wikipedia en artikel om Andeby, men på engelsk er det en del af artiklen Duck universe. Her er koden [[en:Duck universe#Duckburg]] indsat nederst i den danske artikel om Andeby for at skaffe den nødvendige forbindelse. Læserne vil dog ikke umiddelbart bemærke nogen forskel, da linket fremgår af menuen til venstre sammen med dem der hentes fra Wikidata.

Søsterprojekter redigér

Udover Wikipedia-artikler er det også muligt at henvise til tilsvarende sider om emnet på Wikipedias søsterprojekter Wikibooks, Wikinews, Wikiquote, Wikisource, Wikiversity og Wikivoyage. Desuden findes muligheden "Andre websteder", hvilket i praksis dækker over Wikidata selv, Wikispecies og Wikimedia Commons. Henvisninger til sider på søsterprojekter på den måde fremgår af feltet "Andre projekter" i forlængelse af henvisningerne til de tilsvarende artikler på Wikipedia.

Ved henvisninger til Wikimedia Commons er tingene dog lettere komplicerede, for her kan man dels henvise til enten gallerier eller kategorier under søsterprojekter og dels angive kategorier under udsagn. I begge tilfælde vil det resultere i en henvisning på Wikipedia, men kun den første løsning vil give det samme resultat på Wikimedia Commons. Her står man imidlertid samtidig med det problem, at kategorier er langt mere udbredte end gallerier, der ellers er modstykket til Wikipedias artikler. I nogle tilfælde vil kategorier på Wikimedia Commons skulle forbindes med de tilsvarende kategorier på Wikipedia, men i andre tilfælde vil sådanne ikke være relevante, hvorfor der så i stedet gerne forbindes med de tilsvarende artikler. Denne forbindelse på tværs af navnerummene er Wikidata dog ikke helt forberedt på, så i praksis kan tingene godt blive lidt rodede, ligesom det medfører at mange sider på Wikidata har henvisninger til kategorier på Wikimedia Commons både under udsagn og under Andre websteder.

Egenskaber (P) og udsagn (Q) redigér

 
Eksempler på egenskaber og udsagn, her for planeten Mars.

En anden væsentlig funktion for Wikidata er håndtering af centrale data til brug for infobokse, lister, angivelse af geografiske koordinater og lignende. Ved at have dem stående i databasen, kan man nøjes med at redigere dem der, hvorefter de indsættes automatisk alle de relevante steder. På den måde slipper man for at skulle omkring mange forskellige artikler, når bestemte oplysninger skal rettes eller opdateres. Tilsvarende vil nyoprettede artikler automatisk få indsat oplysninger fra Wikidata, når de er blevet forbundet med den, hvorved man slipper for at indsætte dem manuelt. I praksis (januar 2017) er det dog kun en mindre del af infoboksene, der benytter data fra Wikidata, men efterhånden som denne bliver mere udbygget, vil brugen kunne øges. Et godt eksempel er Infoboks person, som stort set kun består af koder, der samler information fra wikidata.

Rent praktisk håndteres dataene ved, at man på de enkelte Wikidata-sider udvælger relevante egenskaber (Property), udfor hvilke der angives forskellige udsagn (Queries). Til de grundlæggende egenskaber hører "tilfælde af", hvor der som udsagn angives, hvad emnet er. Alt afhængig af valget vil det påvirke det umiddelbare udvalg af egenskaber, det foreslås at der tilføjes udsagn til. Er emnet for eksempel et museum, vil det være oplagt med udsagn om egenskaber som "land", "beliggende i det administrative område" for kommunen museet ligger i og "officiel hjemmeside". Derudover kan man vælge andre ting som "etablerings-/skabelsesdato" for hvornår museet åbnede eller "besøgende per år". For fysiske steder er "geografiske koordinater" desuden relevant. Når de er angivet, kan man indsætte {{Coord wd}} i en artikel, hvilket frembringer en henvisning til kort, der viser hvor det pågældende sted er. Endnu en typisk egenskab er billede, hvor man kan angive et billede fra Wikimedia Commons til at repræsentere emnet. Som regel kan man sige at ordene i fed skrift i venstre siden i en Infoboks, er egenskaber, mens informationen til højre er udsagn.

I en del tilfælde kan det være relevant at tilføje flere udsagn til en enkelt egenskab. Fungerer museet for eksempel også som arkiv, skal der således tilføjes to udsagn under "tilfælde af" med henholdsvis "museum" og "arkiv". Noget der også kan tilføjes er referencer, der angiver hvor et givet udsagn stammer fra, for eksempel et bestemt sprogs artikel om emnet.

Eksempler redigér

Oprette nye emner redigér

Hvis man har oprettet en artikel, der endnu ikke findes tilsvarende på andre sprog, vil der i sagens natur heller ikke være nogen Wikidata-side. Den vil blive oprettet automatisk efter et stykke tid, men man kan også oprette den manuelt. Det gør man på Wikidata ved at trykke på "Opret et nyt emne" i menuen til venstre. Herefter kommer man til en side, hvor man angivet "Etiket" (artiklens navn) og "Beskrivelse", før man trykker på "Opret". Når siden så er oprettet, indsætter man et link til den nye artikel sammen med de relevante udsagn.

Det er også muligt at oprette en side på Wikidata, selvom der ikke er skrevet noget om emnet på Wikipedia eller et af dets søsterprojekter. Det kræver dog enten, at der er tale om et klart identificerbart emne, der kan beskrives ved brug af seriøse, offentligt tilgængelige kilder, eller at siden opfylder et strukturelt behov. Det første kan for eksempel dække over personer og steder, der kan være relevante for oversigter, eller som har gjort sig bemærket. Det andet kan dække over emner, der kan være relevante som udsagn på andre sider på Wikidata. Det kan for eksempel være i forbindelse med en side om en vej, hvor man gerne vil angive endepunkterne, selvom der ikke er nogen artikler om dem og dermed heller ikke nogen tilhørende sider på Wikidata.

Ved oprettelse af sider på Wikidata uden tilhørende artikler på Wikipedia skal man dog være opmærksom på, at de kan blive oprettet senere. De skal så i givet fald skal linkes til fra siden. Ellers risikerer man nemlig, at der efter et stykke tid automatisk bliver oprettet en side med linket til artiklen, hvorefter de to sider så må sammenskrives.

Problemer og udfordringer redigér

Trods sine fordele har brugen af Wikidata i praksis vist sig at være forbundet med forskellige problemer og udfordringer. For mens det for eksempel går fint med at hente links til andre sider og billeder til infobokse, så har der vist sig problemer med datoer og oplysninger, hvor der ikke skal linkes. Også flertydige titler har givet anledning til problemer med links til forkerte personer. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at angive oplysningerne manuelt.

En anden problemstilling er at nogle af de oplysninger, der fremgår af en given infoboks, ikke ses i artiklens kode, når man vil redigere artiklen. Forklaringen er at den skabelon, der ligger til grund for infoboksen, er indstillet til at hente oplysningerne fra Wikidata. I mange tilfælde kan man angive oplysningerne manuelt, hvilket så vil blive vist i stedet for dem fra Wikidata. Det vil dog være at foretrække, hvis rettelserne blev foretaget på Wikidata, men for en del brugere kan det godt give anledning til forvirring at skulle beskæftige sig med en side med en helt anden opbygning end Wikipedia.

Endelig gælder at Wikidata redigeres af en blanding af mennesker og botter med alle de muligheder for fejl, det hver især medfører. Mennesker kan huske galt eller komme til at linke til noget forkert, mens botter ikke kan se fejl blandt de mange oplysninger, de bliver sat til at hente og indsætte. Det betyder at der af og til må rettes fejl, men indimellem kan der godt gå nogen tid, før nogen opdager fejlene og retter dem. Det er ikke et problem, der er specielt for Wikidata, men den automatiske brug af oplysninger derfra medfører, at fejl vil slå igennem alle de steder oplysningerne bruges. Til gengæld vil det samme så også ske for rettelser.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér