Wilhelm Solf

tysk diplomat

Wilhelm Heinrich Solf (født 5. oktober 1862, død 6. februar 1936) var en tysk diplomat, jurist og statsmand.

Wilhelm Solf

Bundesarchiv Bild 183-R73059, Wilhelm Solf.jpg

Personlig information
Født 5. oktober 1862 Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
Død 6. februar 1936 (73 år) Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
Gravsted Invalidenfriedhof Rediger på Wikidata
Politisk parti Deutsche Demokratische Partei Rediger på Wikidata
Søskende Arnold Solf,
Ernst Solf Rediger på Wikidata
Ægtefælle Hanna Solf Rediger på Wikidata
Barn Lagi von Ballestrem Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Georg-August-Universität Göttingen,
Friedrich-Schiller-Universität Jena,
Christian-Albrechts-Universität,
Karl-Friedrich-Gymnasium Mannheim med flere Rediger på Wikidata
Tilknyttet Tysk-Samoa Regering (1900-1912), Bezirksgericht Daressalam (1898-1899), Rigskoloniamt (1911-1918) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Jurist, diplomat, læge, politiker Rediger på Wikidata
Faglig interesse Det tyske koloniimperium Rediger på Wikidata
Deltog i Flaghejsning i Samoa (1900) Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Christian-Albrechts-Universität Rediger på Wikidata
Arbejdssted Tysk Sydvestafrika, Tysk Østafrika, Togoland, Tyske beskyttede områder i Sydhavet, Berlin, Kamerun, Tyske Samoa, Tokyo Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og virkeRediger

Baggrund og uddannelseRediger

Wilhelm Solf blev født i velstående og liberal familie i Berlin. Han studerede ved universitetet i Anklam (Pommern) og ved Mannheim Universitet, hvor han tog eksamen i 1881. Senere studerede han orientalske sprog, særlig sanskrit, i Berlin, Göttingen og Halle, og tog en doktorgrad i filologi i vinteren 1885. Påvirket af en af sine lærere, den velkendte indologen Richard Pischel, skrev han en elementær sanskrit-grammatik.

Efter at have taget doktorgraden arbejdede han ved universitetsbiblioteket i Kiel, mens han aftjente værnepligt ved marineinfanteriet. Han blev dog senere erklæret uegnet til militærtjeneste og hjemsendt.

Tidlig diplomatisk karriereRediger

Han trådte ind i den tyske udenrigstjeneste den 12. december 1888 og blev stationeret ved det tyske generalkonsulat i Calcutta den 1. januar året efter, hvor han arbejdede i konsularafdelingen. Han forlod dog konsularafdelingen for at studere jura ved universitetet i Jena. Han tog den juridiske doktorgrad i september 1896, og blev retsassessor samme år. Hans juridiske uddannelse gjorde ham kvalificeret for højere stillinger i udenrigstjenesten. Han ble ansat ved Udenrigsministeriets koloniafdeling og i 1898 udnævnt til distriktsdommer i Dar-es-Salaam. I 1899 blev han koncilpræsident i Apia i Samoa.

Guvernør i SamoaRediger

Etter annektionen af Samoa den 1. marts 1900 blev Solf koloniens første guvernør, en stilling han havde frem til 19. december 1911.

Senere karriereRediger

Efter hjemkomsten fra Samoa blev Solf udnævnt til statssekretær for kolonisager (koloniminister), en stilling han havde frem til 1918. Solf foretog rejser til bl.a. Tysk Sydvest-Afrika (nutidens Namibia) og Tysk Øst-Afrika i 1912 og til Cameroun og Togo i 1913. Uheldigvis for Solfs ambitioner måtte Tyskland afstå sine kolonier efter første verdenskrig.

Solf førte derfor lobbyvirksomhed for at opnå en fredsaftale allerede i 1917 og 1918. Han var modstander af den uindskrænkede ubådskrigføreles, som bragte USA ind i krigen.

I de sidste uger af 1. verdenskrig blev han i oktober 1918 udnævnt til Tysklands udenrigsminister. I denne egenskab indledte han forhandlinger om våbenhvile, som trådte i kraft 11. november samme år. Han gik af som udenrigsminister 13. december samme år, midt under den Den tyske revolution.

Han var herefter frem til 1920 vicepræsident for Deutsche Kolonialgesellschaft. Fra 1920 til 1928 var han Tysklands ambassadør i Japan. Solf gives meget af æren for at have genoprettet det gode forhold mellem Tyskland og Japan, der kulminerede ved undertegnelsen af den tysk-japanske traktat af 1927. Da han kom tilbage til Tyskland, blev han bestyrelsesformand for Deutsches Auslands-Institut i Stuttgart.

Selv om han støttede valget af den konservative Paul von Hindenburg som præsident, var han selv mere centrumorienteret og blev medlem af det liberale Deutsche Demokratische Partei. Efter at partiet blev tvangsopløst i 1933 efter Hitlers magtovertaglse, planlagde han at grundlægge et nyt centrumparti, men planene lykkedes ikke.

Han var gift med Johanna "Hanna" Dotti, der senere grundlagde den anti-nazistiske Solf-kreds sammen med deres datter So'oa'emalelagi "Lagi", som var født på Samoa.

Eksterne henvisningerRediger

 Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
 
Politiske embeder
Efterfulgte:
Paul von Hintze
Tysklands udenrigsminister
1911-1918
Efterfulgtes af:
Ulrich von Brockdorff-Rantzau
Efterfulgte:
Friedrich von Lindequist
Koliniminister
1918
Efterfulgtes af:
Ingen