Ægte dagsommerfugle
Ægte dagsommerfugle (Papilionoidea) (navngivet efter slægten Papilio, der betyder "sommerfugl") er en overfamilie, der inkluderer alle dagsommerfugle undtagen den møl-lignende overfamilie Hedyloidea.
Ægte dagsommerfugle | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropod (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Lepidoptera (Sommerfugle) |
Overfamilie | Papilionoidea |
Familier | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Medlemmerne af Papilionoidea adskiller sig fra møl med følgende kombination af tegn:
- Kroppen er mindre og mindre møl-agtig.
- Vingerne er større.
- Antennerne er lige og fortykket mod spidsen (kølleformede) eller krogede som i familien bredpander (Hesperiidae).
- larverne spinder ikke kokoner, som de forpupper sig i.
- Pupperne er kantede snarere end afrundede.
Fylogenetiske analyser, der har undersøgt slægtskabsforhold baseret på DNA-sekvenser, har vist, at Papilionoidea, som den traditionelt var beskrevet, er en parafyletisk gruppe, og at bredpander (familien Hesperiidae) samt de neotropiske møllignende gråvinger (familie Hedylidae; den eneste familie i overfamilien Hedyloidea) er ægte dagsommerfugle, der bør inkluderes i overfamilien Papilionoidea.[1][2]
Familier i Papilionoidea
redigérDe seks velunderstøttede familier af Papilionoidea er:
- Bredpander (Hesperiidae)[1]
- Svalehaler (Papilionidae)
- Hvidvinger (Pieridae)
- Blåfugle (Lycaenidae)
- Metalvinger (Riodinidae)
- Takvinger (Nymphalidae) som indeholder følgende 13 underfamilier:
- Ægte takvinger (med Pletvinger) (Nymphalinae)
- Perlemorsommerfugle (Heliconiinae)
- Randøjer (Satyrinae) (tidligere familien Satyridae)
- Sejlere (Limenitidinae)
- Snudesommerfugle (Libytheinae) (tidligere familien Libytheidae)
- Silkeplantesommerfugle (Danainae) (tidligere familien Danaidae)
- Pragtvinger (Tellervinae)
- Glasvinger (Ithomiinae)
- Regnbuesommerfugle (Apaturinae)
- Morphinae
- Dragehovedsommerfugle (Charaxinae)
- Calinaginae
- Biblidinae
Blandt underfamilierne i Nymphalidae er det kun Morphinae og Satyrinae, der muligvis er parafyletiske, men disse to underfamilier danner en stærkt understøttet monofylertisk gruppe (klade) der har Charaxinae som søstergruppe.[3]
Danske arter af ægte dagsommerfugle
redigér- Gråbåndet bredpande (Erynnis tages).
- Spættet bredpande (Pyrgus malvae).
- Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus).
- Skærbredpande (Pyrgus serratulae).
- Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicolus).
- Spejlbredpande (Heteropterus morpheus).
- Stregbredpande (Thymelicus lineola).
- Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestris).
- Kommabredpande (Hesperia comma).
- Stor bredpande (Ochlodes venata).
- Apollo (Parnassius apollo).
- Mnemosyne (Parnassius mnemosyne).
- Svalehale (Papilio machaon).
- Sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius).
- Skovhvidvinge (Leptidea sinapis).
- Enghvidvinge (Leptidea juvernica).
- Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi).
- Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae).
- Lille kålsommerfugl (Pieris rapae).
- Grønåret kålsommerfugl (Pieris napi).
- Grønbroget kålsommerfugl (Pontia daplidice).
- Aurora (Anthocharis cardamines).
- Mosehøsommerfugl (Colias palaeno).
- Gul høsommerfugl (Colias hyale).
- Sydlig høsommerfugl (Colias alfacariensis).
- Orange høsommerfugl (Colias crocea).
- Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).
- Terningsommerfugl (Hamearis lucina).
- Guldhale (Thecla betulae).
- Blåhale (Quercusia quercus eller Neozephyrus quercus).
- Det hvide W (Satyrium w-album).
- Egesommerfugl (Satyrium ilicis).
- Slåensommerfugl (Satyrium pruni).
- Grøn busksommerfugl (Callophrys rubi).
- Lille ildfugl (Lycaena phlaeas).
- Stor ildfugl (Lycaena dispar).
- Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae).
- Sort ildfugl (Lycaena tityrus).
- Violet ildfugl (Lycaena alciphron).
- Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe).
- Dværgblåfugl (Cupido minimus).
- Skovblåfugl (Celastrina argiolus).
- Kløverblåfugl (Glaucopsyche alexis).
- Ensianblåfugl (Maculinea alcon).
- Sortplettet blåfugl (Maculinea arion).
- Engblåfugl (Cyaniris semiargus).
- Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus).
- Isblåfugl (Polymmatus amanda).
- Rødplettet blåfugl (Aricia agestis).
- Sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes).
- Bølleblåfugl (Vacciniina optilete).
- Argusblåfugl (Plebejus argus).
- Foranderlig blåfugl (Plebejus idas).
- Ægte takvinger (med Pletvinger) (Nymphalinae)
- Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychlorus).
- Østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas).
- Det hvide L (Nymphalis vaualbum).
- Sørgekåbe (Nymphalis antiopa).
- Dagpåfugleøje (Inachis io)
- Admiral (Vanessa atalanta).
- Tidselsommerfugl (Cynthia cardui).
- Nældens takvinge (Aglais urticae).
- Det hvide C (Polygonia c-album).
- Nældesommerfugl (Araschnia levana).
- Galathea (Melanargia galathea).
- Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia).
- Mørk pletvinge (Melitaea diamina).
- Brun pletvinge (Mellicta athalia).
- Askepletvinge (Euphydryas maturna).
- Hedepletvinge (Euphydryas aurinia).
- Kejserkåbe (Argynnis paphia).
- Østlig perlemorsommerfugl (Argyronome laodice).
- Markperlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja).
- Skovperlemorsommerfugl (Fabriciana adippe).
- Klitperlemorsommerfugl (Fabriciana niobe).
- Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia).
- Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino).
- Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris).
- Brunlig perlemorsommerfugl (Clossiana selene).
- Rødlig perlemorsommerfugl (Clossiana euphrosyne).
- Violet perlemorsommerfugl (Clossiana dia).
- Sandrandøje (Hipparchia semele).
- Skov-bjergrandøje (Erebia ligea).
- Græsrandøje (Maniola jurtina).
- Engrandøje (Aphantopus hyperantus).
- Buskrandøje (Pyronia tithonus).
- Moserandøje (Coenonympha tullia).
- Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus).
- Perlemorrandøje (Coenonympha arcania).
- Herorandøje (Coenonympha hero).
- Skovrandøje (Pararge aegeria).
- Vejrandøje (Lasiommata megera).
- Skov-vejrandøje (Lasiommata maera).
- Bjerg-vejrandøje (Lasiommata petropolitana).
- Poppelsommerfugl (Limenitis populi).
- Hvid admiral (Limenitis camilla).
- Monark (Danaus plexippus).
- Iris (Apatura iris).
Referencer
redigér- ^ a b Heikkilä, M., Kaila, L., Mutanen, M., Peña, C., & Wahlberg, N. (2012). "Cretaceous origin and repeated tertiary diversification of the redefined butterflies". Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences. 279 (1731): 1093-1099. doi:10.1098/rspb.2011.1430. PMC 3267136. PMID 21920981.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ Kawahara, A. Y.; Breinholt, J. W. (2014). "Phylogenomics provides strong evidence for relationships of butterflies and moths". Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences. 281 (1788): 20140970. doi:10.1098/rspb.2014.0970. PMC 4083801. PMID 24966318.
- ^ Gerardo Lamas (2008) Systematics of butterflies (Lepidoptera: Hesperioidea and Papilionoidea) in the world: current state and future perspectives (in Spanish). In: Jorge Llorente-Bousquets and Analía Lanteri (eds.) Contribuiciones taxonómicas en ordens de insectos hiperdiversos. Mexico City: UNAM. Pp. 57-70.