Paul Hagen
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Paul Falck Hagen (født 19. marts 1920 i København, død 19. maj 2003 i Nakskov[1]) var en dansk skuespiller.
Paul Hagen | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Paul Falck Hagen |
Andre navn(e) | Poul Hagen |
Født | 19. marts 1920 København, Danmark |
Død | 19. maj 2003 (83 år) Nakskov, Danmark |
Gravsted | Langø Kirkegård, Lolland |
Nationalitet | Kongeriget Danmark |
Forældre | Anna Hagen |
Ægtefælle | Asta Esper Hagen Andersen Gurli Flindt Alice Martens |
Børn | Esper Hagen Susanne |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, stemmeskuespiller, filminstruktør, skuespiller |
Aktive år | 1946-1999 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Han blev uddannet fra Frederiksberg Teaters elevskole 1944-1945, men debuterede allerede i 1944 som revyskuespiller på Riddersalen på Frederiksberg.
Fra 1945 til 1951 var han knyttet til Aarhus Teater og havde 1951-1952 engagementer på Nørrebros Teater. På ABC Teatret 1952-1953 og Fiffer Revyen 1953, hvor han fik et gennembrud med visen Lille Lise let-på-tråd). Skolescenen 1953-1954, Cirkus Ib 1954, ABC Teatret og Frederiksberg Teater 1956 og nok engang på Riddersalen i 1957.
Siden en lang række roller på Det Ny Teater og på Folketeatret.
I 1972 blev han knyttet til Det kongelige Teater, hvor han frem til 1987 blev kendt for sine mange mundrappe Holberg-roller.
Efter 1987 valgte han at arbejde freelance. Det blev til Blaksted-turneen, Holbæk Egnsteater, Det Danske Teater, Betty Nansen Teatret, Privatteatret og Det ny Teater.
På TV optrådte han også i en lang række roller. Mest kendt er dyrehandler Clausen i Huset på Christianshavn.
I sit første ægteskab var han gift med skuespillerinden Asta Esper Andersen, med hvem han fik sønnen, skuespilleren Esper Hagen.
I sit andet ægteskab var han gift i 25 år med Gurli. Med hvem han fik datteren Susanne.[2]
Fra 1992 boede Paul Hagen sammen med sin hustru, balletpædagogen Alice Martens.[2]
Filmografi
redigérSerier
redigér- Gøngehøvdingen – 1992
- Een stor familie – 1982-1983 – Hagen spiller bogholder hr. Sigurd Henriksen
- Huset på Christianshavn - 1970-1977 - dyrehandler Thormod Clausen (Hr. Klausen)
- Krummernes Jul - 1996 - Vicevært Svendsen
Noter
redigér- ^ "Skuespilleren Paul Hagen er død". Politiken. 20. maj 2003. Hentet 24. august 2014.
- ^ a b "Den fødte skuespiller" Information. 23. Maj 2003. Hentet d. 28 Januar 2023.
Eksterne henvisninger
redigér- www.paulhagen.dk – Mindeside for Paul Hagen fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 11. juli 2003)
- Paul Hagen på Internet Movie Database (engelsk)
- Paul Hagen på Filmdatabasen
- Paul Hagen på danskefilm.dk
- Paul Hagen på danskfilmogtv.dk
- Paul Hagen på Scope
- Paul Hagen på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Paul Hagen på AlloCiné (fransk)
- Paul Hagen på AllMovie (engelsk)
- Paul Hagen på The Movie Database (engelsk)
- Paul Hagen på danskefilmstemmer.dk
- Paul Hagen på gravsted.dk