Absolut flertal

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med kvalificeret flertal.

Absolut flertal indebærer, at ét politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne i en parlamentarisk forsamling – f.eks. hvis partiet har 16 ud af 31 pladser. I det tilfælde kan partiet regere alene uden at danne en koalition med et eller flere andre partier.

Ved valget i Storbritannien 2019 fik det Konservative Parti (blå) flere mandater end alle andre partier tilsammen, og har dermed absolut flertal.

I Danmark er det ikke siden valget i 1903 lykkedes et enkelt parti at få flertallet i den demokratisk valgte forsamling, Folketinget, og efter indførelsen af forholdstalsvalg med grundlovene i 1915 og 1920 er mulighederne herfor blevet begrænset. Det nærmeste man har været på et absolut flertal var da Socialdemokratiet ved valget i 1935 fik 46,4 % af de afgivne stemmer.

Herhjemme er absolut flertal således kun et fænomen, man ser i kommunerne, hvor særligt kommunerne på den københavnske vestegn ofte har absolut socialdemokratisk flertal, mens Venstre har absolut flertal i flere syd-, midt- og vestjyske kommunalbestyrelser. De Konservative havde i mange år absolut flertal i Frederiksberg Kommune, senest ved kommunalvalget 2005. I perioden 1997-2003 havde Farums daværende borgmester Peter Brixtoftes parti Venstre 11 ud af 19 pladser i byrådet og havde således absolut flertal.

I Storbritannien har det Konservative Parti absolut flertal i parlamentet siden valget i 2019, hvilket er almindeligt i lande som Storbritannien og USA med flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Kommunalbestyrelser med absolut flertalRediger

I de følgende kommuner fik ét parti absolut flertal ved kommunalvalget 2021, og har derfor flertal i kommunalbestyrelsen i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025. Rævekager, partiskift, og andre ting der kan påvirke et absolut flertal, er ikke reflekteret her.[1]

KonservativeRediger

SocialdemokratietRediger

VenstreRediger

KilderRediger