Wikipedia

Lyngby-Taarbæk Kommune

dansk kommune i Region Hovedstaden

Lyngby-Taarbæk Kommune eller Lyngby-Tårbæk Kommune[1] er en kommune i den nordlige del af Storkøbenhavn,[2] og hører under Region Hovedstaden.

Lyngby-Taarbæk Kommune
Kommunevåben
KommunesædeKongens Lyngby
Kommunekode173
RegionHovedstaden
Areal38,78 km²
Indbyggere58.538 pr. 2024
Befolkningstæthed1.509 (Indbyg. pr. km²)
BorgmesterSofia Osmani
BorgmesterpartiDet Konservative Folkeparti
Hjemmesidewww.ltk.dk
DigDagdigdag.dk,
digdag.dk,
digdag.dk Rediger på Wikidata

Kommunen består af bydelene Kongens Lyngby,[3][note 1] Ulrikkenborg, Taarbæk, Virum, Sorgenfri, Lundtofte og Hjortekær.[4]

Historie

redigér

Kommunen opførte i 1899 en kommunebygning til administrationen i Åstræde på hjørnet at Lyngby Kirkestrædet ved Lyngby Kirke.[6] Omkring dette tidspunkt var sognerådsformanden den konservative Emil Piper. En anden af datidens kendte sognerådsmedlemmer var kredslæge Johan Lemche.[6] I 1906 blev kommunen delt i to sogne: Lyngby Sogn og Taarbæk Sogn. Indtil 1909 hed kommunen "Lyngby Sogneråd", men da Taarbæk ønskede at løsrive sig, blev navnet ændret til Lyngby-Taarbæk. Årene forinden i 1907 havde sognerådet besluttet at bygge en ny dyr skole ved Lyngby, Engelsborgskolen, til erstatning for en forholdsvis ny skole i Bondebyen. Taarbæk havde en gammel forfalden skole og store skatteindtægter fra rige ejere af Taarbæk's landsteder. Konflikten om skolerne var anledning til Taarbæks ønske om udskillelse, og navneændringen var et forsøg på at gøre det sværere for Taarbæk at løsrive sig. Efter navneændring fik Taarbæk en ny skole, som blev taget i brug i 1914. Kommunen havde da 8.760 indbyggere, heraf 4.852 i Lyngby og næsten 1.200 i Taarbæk.[7]

I 1941 fik kommunen ny administrationsbygning med indvielse af den buede bygning på Lyngby Torv, og der blev indrettet ældreboliger i den gamle bygning i Aastræde.[6] Mellem 1950 og 1954 var Cavlingprisvinderen og den senere boligminister, Aage Hastrup, medlem af kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti.[8]

I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 forblev kommunen selvstændig.

Bydele

redigér
Kommunens bydele[9][note 2]
Nr By Indbyggere (2018)
1 Virum 14.454
2 Lyngby 12.214
3 Ulrikkenborg 9.919
4 Sorgenfri 6.479
5 Lundtofte 6.210
6 Hjortekær 5.199
7 Taarbæk 1.498

Institutioner

redigér
 
Billums Skole på Buddingevej: En af kommunens privatskoler.

Lyngby-Taarbæk kommune er inddelt i 9 skoledistrikter: Engelsborgskolen, Fuglsanggårdskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole, Lindegårdsskolen, Lundtofte Skole, Trongårdsskolen, Taarbæk Skole og Virum Skole.[10] I 2013 lå otte af Lyngbys skoler i den bedre halvdel i liste over danske skolers undervisningseffekter.[11] Flere privatskoler ligger i kommunen: Billums Skole ligger ved Buddingevej og har 134 elever i klasser fra 0. til 10;[12] Lyngby Private Skole, der ligger centralt i Lyngby mellem Jernbanevej og Lyngby Hovedgade, har cirka 450 elever.[13] På Toftebæksvej ligger Sankt Knud Lavard Skole, der er en af de 22 katolske privatskoler i Danmark. Den tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse, og forældrene kan vælge at lade deres barn følge katolsk eller protestantisk undervisning.[14]

I voksne- og ældreområdet er Lyngby-Taarbæk Kommune delt op i seks administrative områder hvert med sit områdecenter: Virumgård, Solgården, Bredebo, Lyngby Møllebo på Lyngby Hovedgade, Baunehøj, Lystoftebakken. Foruden disse områdecentre finde Demenscenter Borrebakken på Caroline Amalie Vej, Træningsenheden på Bauneporten og Lokalcenter Lykkens Gave på Fuglevadsvej.[15] I 2011 var plejen hos Områdecenter Virumgård planlagt til at komme i udbud.[16] Centret er det største i kommune med 114 boliger foruden 78 tilknyttede boliger.[17]

 
Det kommunalt støttede rytmiske spillested Templet ved Lyngby Station.

Kommunen er blandt støtterne til det rytmiske spillested Templet ved Lyngby Station.[18] Kommune har betalt 7,5 millioner årligt for leje af Lyngby Kulturhus på Klampenborgvej.[19] Kulturhuset benyttes til musik- og teaterforestillinger og foredrag.[20]

 
Rådhuset i Lyngby.

Politik

redigér

Kommunen er usædvanlig, da den i 60 år havde et samarbejde mellem Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, den såkaldte Lyngby-model, som begyndte, da den konservative Paul Fenneberg overtog borgmesterposten i 1950.[21] Efter kommunalvalget i 2009 blev dette samarbejde brudt.[22]

Fra 2010 hedder borgmesteren Søren P. Rasmussen fra Venstre. Der er 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen, og der er nedsat i alt 7 syv stående udvalg: Byplanudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Udviklings- og Strategiudvalget og Økonomiudvalget.

Kommunalbestyrelsen 2006-2009

redigér
 
Rolf Aagaard-Svendsen var borgmester frem til 2009.

Foruden to lokallister – Lyngby-Taarbæk Listen og Borgerlisten – stillede de landsdækkende partier op til kommunalvalget i 2005: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, De Konservative, Centrum-Demokraterne, SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten.

Lyngby-Taarbæk Kommune havde med 44 % en af landets højeste andele af kvindelige kandidater til dette kommunalvalg.

Mandaterne blev med virkning fra 2006 fordelt således:

Sidst i 2007 kom kommunen under national bevågenhed, da Berlingske Tidende rapporterede om forholdene på kommunens plejehjem. En tredjedel af plejehjemsboligerne blev da betegnet som utidssvarende. Flere værelser på områdecenter Baunehøj var på blot 12 kvadratmeter og uden bad og toilet. Avisen kunne også oplyse, at 152 patienter havde ventet sammenlagt 1.814 dage i første halvår af 2007 på at blive udskrevet fra hospitaler, fordi kommunen manglede plejehjemspladser.[23]

Kommunalbestyrelsen 2010-2013

redigér
 
Kommunens annoncering af vejarbejde på Lyngby Hovedgade omkring Gammel Lundtoftevej i november 2012.

Ved kommunalvalget i 2009 gik SF og Venstre væsentligt frem, mens både Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fik så få stemmer, at de sammen ikke længere havde flertal. Det var forventet, at oppositionen, der gik under navnet LYNGBYversion2009, kunne tage borgmesterposten med Venstres Søren P. Rasmussen i spidsen.[24] Under den dramatiske valgnat valgte De Konservative og Socialdemokraterne at bryde de andre partiers sammenhold ved overraskende at tilbyde SF'eren Hans Henrik Madsen borgmesterposten.[25] Medlemmerne af Det Konservative Folkeparti var dog ikke enige. Sofia Osmani var imod beslutningen om at gøre en SF'er til borgmester, men manøvren ville sikre De Konservative tre lønnede udvalgsposter.[24] Dagen efter brød De Konservative dog aftalen og gik uden Socialdemokratiet sammen med Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti og sikrede sig borgmesterposten til den daværende borgmester Rolf Aagaard-Svendsen.[26]

 
Søren P. Rasmussen blev borgmester efter Kommunalvalget 2009.

På det konstituerende møde i Lyngby-Taarbæk Kommune 1. december 2009 foreslog Socialdemokraterne imidlertid Søren P. Rasmussen fra Venstre som kommende borgmester, og da Rasmussen således havde et flertal bag sig han blev byens nye borgmester fra 1. januar 2010.[27][28]

Mandaterne blev med virkning fra 2010 fordelt således:[29]

  • 4 fra Socialdemokratiet: Simon Pihl Sørensen (1. viceborgmester), Bodil Kornbek, Liss Kramer Mikkelsen, Lone Schou-Hansen.
  • 2 fra Det Radikale Venstre: Trine Nebel Schou, Henrik Brade Johansen.
  • 4 fra De Konservative: Sofia Osmani, Lene Kaspersen, først Rolf Aagaard-Svendsen,[30] derefter fra 2012 Mette Schmidt Olsen
  • 4 fra SF: Hans Henrik Madsen, Dorete Dandanell, Morten Normann Jørgensen, Søren Hoby Andersen
  • 1 fra Dansk Folkeparti: Curt Købsted
  • 6 fra Venstre: Søren P. Rasmussen, Birgitte Hannibal, Anne Körner, Paul Knudsen, Gitte Kjær-Westermann, Jørn Moos

I september 2010 forlod Jørn Moos den konservative gruppe og blev løsgænger, således at der derefter kun var tre konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen.[31] Ved Kommunalvalget 2013 opstillede han for partiet Venstre.[32]

Udligningsreformen, som regeringen og Enhedslisten forhandlede på plads i 2012, ville ifølge kommunen koste Lyngby-Tårbæk 41 millioner kroner ekstra om året. Reformen blev da også udsat for kritik fra kommunen.

Blandt de emner, som skabte debat hos kommunalbestyrelsens medlemmer, var Ring 3 Letbane og store udviklingsprojekter blandt andet byggeriet ved Kanalvej. Den foreslåede letbane ville binde Lyngby sammen med Ishøj og områderne imellem, men samtidig ville det betyde en betydelig udgift for kommunen. Oprindeligt var der bred enighed blandt partierne om støtte af letbaneprojektet, men da økonomien i projektet blev klarere, begyndte de konservative at trække støtten.

Kommunalbestyrelsen 2014–2017

redigér
 
Jakob Engel-Schmidt, en af Venstres kandidater ved Kommunalvalget 2013. Han opnåede 759 personlige stemmer.[33]
 
Hanne Agersnap, en af SF's kandidater ved Kommunalvalget 2013. Hun opnåede 217 personlige stemmer.
 
Sofia Osmani. Borgmester fra 2014.

I efteråret 2013 vedtog kommunalbestyrelsen, at deres arbejde skulle digitaliseres med virkning fra 2014, hvor papir skulle afskaffes, og medlemmerne ville få iPad eller computer.[34]

Ved Kommunalvalget tirsdag den 19. november 2013 opstillede de seks allerede repræsenterede partier, det vil sige, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti. Derudover opstillede partiet "De lokale i Lyngby-Taarbæk" (D), Liberal Alliance (I), Lyngby-Taarbæks Liberale Liste (H), Enhedslisten (Ø) og Lokallisten med Elisabeth Stage. Partierne gik sammen i fire valgforbund: Socialdemokratiet med De lokale i Lyngby-Taarbæk; De Konservative med Liberal Alliance; Venstre med den Liberale liste og Dansk Folkeparti; og Socialistisk Folkeparti med Enhedslisten. Alle partier opstillede sideordnet, med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten der havde partiliste.[35] Den tidligere konservative borgmester opstillede ikke. I stedet fremførte De Konservative Sofia Osmani som borgmesterkandidat. For Venstre opstillede foruden borgmester Søren P. Rasmussen blandt andre Jakob Engel-Schmidt og Jørn Moos. Blandt andre kandidater var SF's tidligere Folketingsmedlem Hanne Agersnap.

I alt 41.819 af kommunens borgere var stemmeberettigede, og 30.947 valgte at stemme ved et af de 10 afstemningsområder. Stemmeprocenten blev opgivet til 74. Ved valget gik SF betydeligt tilbage og mistede et godt stykke over halvdelen af deres stemmer i forhold kommunalvalget i 2009. Det Konservative Folkeparti gik frem, mens Venstre gik tilbage.[36] Den konservative spidskandidat Sofia Osmani satte sig på borgmesterposten, mens den socialdemokratiske Simon Pihl Sørensen blev første viceborgmester og SF's Morten Normann Jørgensen anden viceborgmester. I 2016 fraflyttede Jørgensen kommunen, hvilket betød, at Hanne Agersnap overtog posten.[37]

Borgmestre

redigér
Navn Parti Periode
Emil Piper Højre 1892 - 1913 (Sognerådsformand)
Johan Wilmann Socialdemokratiet 1913 - 1928 (Sognerådsformand)
Ingvar Nørgaard Socialdemokratiet 1928 - 1950 (Sognerådsformand)
Paul Fenneberg Konservative 1950 (Sognerådsformand 1950 - 1951) - 1972
Ole Harkjær Konservative 1973 - 1987
Kai Aage Ørnskov Konservative 1987 - 31. december 2001
Rolf Aagaard-Svendsen Konservative 1. januar 2002 - 31. december 2009
Søren P. Rasmussen Venstre 1. januar 2010 - 31. december 2013
Sofia Osmani Konservative 1. januar 2014 -

Bemærkning/note. Ifølge en bestemmelse fra 1849 gik statens og den offentlige sektors regnskabsår fra 1. april til 31. marts hvert år. Som følge af en lov, der blev vedtaget af Folketinget i 1976, følger regnskabsåret i den offentlige sektor fra og med 1. januar 1979 kalenderåret fra 1. januar til 31. december. Fra og med 1937 blev der afholdt valg på samme tid til kommuner og amtskommuner. Før da var amtsrådene valgt for en 6-årig periode, og valgene til amtsrådene foregik i april. Kommunal- og amtsrådsvalgene umiddelbart før 1. januar 1979 fandt sted i marts måned, og de valgte politikeres embedsperiode begyndte samme år, nemlig fra 1. april måneden umiddelbart efter valget til 31. marts valgperioden ud. Den sidste valgperiode fra 1. april var 1. april 1978 til 31. december 1981 (3 år og 9 måneder). Valget til næste embedsperiode fandt sted tirsdag den 17. november 1981, og valgperioden begyndte året efter, nemlig fra 1. januar 1982 til 31. december 1985 med kommunal- og amtsrådsvalg tirsdag den 19. november 1985.[38] Borgmestre kan dog have haft en kortere embedsperiode på grund af sygdom, død, pensionering eller fraflytning. Valgloven af 20. april 1908 gav kvinder stemmeret til og valgbarhed ved kommunal- og sognerådsvalg. Der var først frie og lige valg til amtsråd for alle statsborgere uanset indkomst i 1935. Før var det kun velhavende og relativt velhavende (middelklassen og overklassen), der kunne stemme til amtsrådsvalg. Ved sognerådsvalget 12. marts 1909 blev Gerda Mundt indvalgt i Lyngby-Taarbæk sogneråd som opstillet på en borgerlig liste, og blev genvalgt i 1913 men forlod sognerådet i 1914, da hun flyttede til København.[39]

Mandatfordeling

redigér
ValgårABCDFIMOVYZØØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
19816110112
6110112
21
147
19856110211
6110211
21
138
198951102111
51102111
21
129
1993518241
518241
21
912
1997518214
518214
21
912
2001517215
517215
2186.00
1011
2005527214
527214
2168.6
129
2009424416
424416
2168.2
1011
201351521151
51521151
2174.04
129
20174210221
4210221
2172.87
129
202122111311
22111311
2170.4
129
Nu221121111
221121111
21
1110
  • Øvrige før 2001: Data hentet fra Danmarks Statistik. Partinavne ikke nævnt.
  • Øvrige Nu: Løsgænger (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Bemærkning/note. Valgene fra og med 1981 finder sted den 3. tirsdag i november. Kommunalvalg 2001, som fandt sted 20. november 2001, var sammenfaldende med Folketingsvalget 2001. Derfor den høje stemmeprocent. Tabellen viser kun valgresultaterne, ikke eventuelle frafald eller tilkomst.

Nuværende byråd

redigér
Valgte ved kommunalvalget 2021[40]
Navn Parti
Sofia Osmani (Borgmester)   Det Konservative Folkeparti - 11 mandater
John Tefke
Magnus Von Dreiager
Charlotte Shafer
Richard Sandbæk
Casper Strunge
Christian Winther
Mette Schmidt Olsen
Martin Vendel Nielsen
Karsten Andersen
Michael M. Jørgensen
Sigurd Agersnap   Socialistisk Folkeparti - 3 mandater
Anne Grete Bülow
Karen Marie Pagh Nielsen
Simon Pihl Sørensen   Socialdemokratiet - 2 mandater
Bodil Kornbek
Cecilie Lindahl   Radikale Venstre - 2 mandater
Gitte Kjær-Westermann
Christine Dal   Venstre - 1 mandat
Henrik Bang   Enhedslisten - 1 mandat
Claus Bøgh Svenningsen   Nye Borgerlige - 1 mandat
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Anne Grete Bülow[41]   Socialistisk Folkeparti   Moderaterne 14. december 2023
Claus Bøgh Svenningsen[42]   Nye Borgerlige      Løsgænger 24. oktober 2024
Udtrådt i perioden
Udtrådt Indtrådt Parti Dato
Karsten Andersen[43] Dorte La Cour   Det Konservative Folkeparti 7. september 2022
Sigurd Agersnap[44] Niels Haxthausen   Socialistisk Folkeparti 4. november 2022

Byrådet 2018-2021

redigér
Valgte ved kommunalvalget 2017
Navn Parti
Sofia Osmani (Borgmester) Konservative - 10 mandater
John Tefke
Richard Sandbæk
Charlotte Shafer
Mette Schmidt Olsen
Dorthe La Cour
Karsten Lomholt
Martin Vendel Nielsen
Karsten Andersen
Magnus Von Dreiager
Simon Pihl Sørensen Socialdemokratiet - 4 mandater
Bodil Kornbek
Ib Carlsen
Mette Hoff
Gitte Kjær-Westermann Radikale Venstre - 2 mandater
Kasper Langberg
Sigurd Agersnap SF - 2 mandater
Hanne Agersnap
Søren P. Rasmussen Venstre - 2 mandater
Henriette Breum
Henrik Bang Enhedslisten - 1 mandat
Har skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Henriette Breum[45] Venstre Løsgænger 5. februar 2020
Udtrådt i perioden
Dato Udtrådt Indtrådt Parti
28. maj 2019 Mette Hoff[46] Silas Mudoh Socialdemokratiet
24. juni 2020 Søren P. Rasmussen[47] Inge Sandager Venstre / Løsgænger

Økonomi

redigér
 
Brolægning på Lyngby Hovedgade. Kommunen budgetterede med 45 millioner kroner til kommunale veje i 2013.

Kommunen budgetterede med 3,7 milliarder kroner for 2013. Det største område var på 1,6 milliarder kroner til social- og sundhedsvæsen, hvor tilbud til ældre og handicappede lå på 567 millioner kroner. Det var det største delområde efterfulgt at 270 millioner kroner til dagtilbud til børn og unge. Det næststørste område var undervisning og kultur på 641 millioner kroner. I det område lå en udgift til Folkeskolen med mere på 535 millioner kroner, mens for eksempel udgiften til folkebiblioteker lå på 35 millioner kroner.[48]

Idræt og sport

redigér

I år 2013 anvendte Lyngby-Taarbæk Kommune kr. 1.410.000 på idræts- og sportsområdet, hvilket placerer kommunen på en 4. plads på listen over udgifter pr. indbygger til idræt og sport.[49] Analyse fra Dansk Idræts Forbund kunne imidlertid påvise, at der trods denne investering ikke er tilfredshed blandt de lokale idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Denne utilfredshed stod slet ikke i forhold til de økonomiske investeringer, Lyngby-Taarbæk Kommune lå således på en 69. plads ud af 93 kommuner på listen over de mest idrætsvenlige kommuner. Denne omfattende undersøgelse indbefattede en undersøgelse af de lokale foreningers samarbejde med kommunen, mulighed for faciliteter, etc. Resultatet af tilfredshedundersøgelsen fik flere lokalaviser til at offentliggøre disse kendsgerninger, herunder Det Grønne Område,[50] Lokalavisen (Politikens Lokal Avis)[51] og Furesø Avis.[52] Til de samme lokalaviser udtalte den nu afdøde formand for Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby Taarbæk Kommune (FIL), Henning Dahlfelt,[note 3] at han har forståelse for utilfredsheden og oplyser, at pengeforbruget kan tilskrives de store udgifter til et enkelt projekt omkring Lyngby Stadion.[50][51][52]

Venskabsbyer

redigér

Lyngby-Taarbæk Kommune har en række venskabsbyer i Norden:


Noter

redigér
  1. ^ Jævnfør Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside omtales bydelen "Kongens Lyngby" som "Lyngby",[4] selvom det autoriserede stednavn er "Kongens Lyngby", jævnfør Københavns Universitet.[5]
  2. ^ Tallene omfatter borgere under 100 år.
  3. ^ Henning Dahlfelt døde den 24. november 2013, 68 år gammel. Dahlfelt blev valgt ind i Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby Taarbæk Kommune (FIL) i år 2005 samt 2009-13.[53]

Referencer

redigér
  1. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  2. ^ Kommuner i Storkøbenhavn. Hentet den 27. januar 2015. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ "Københavns Universitet - Autoriserede stednavne, side 686. Hentet den 1. juli 2014" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 14. juli 2014. Hentet 1. juli 2014.
  4. ^ a b Lyngby-Taarbæk Kommune - Nøgletal. Hentet den 1. juli 2014.
  5. ^ (http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/AUTORISEREDE_STEDNAVNE_v.2013-05-23.pdf Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine Københavns Universitet - Autoriserede stednavne, 23. maj 2013. Side 686.
  6. ^ a b c Karen Hjort og Jeppe Tønsberg (2012). Da Lyngby blev Lyngby-Taarbæk. Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune.
  7. ^ Jeppe Tønsberg (23. februar 2010). "Historien om hvordan Lyngby blev til Lyngby-Taarbæk". det grønne område.
  8. ^ Aage Hastrup | Gyldendal - Den Store Danske
  9. ^ Lyngby-Taarbæk Kommune - Befolkningsprognose 2018-2029. Hentet den 2. januar 2020 (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ "Skoledistrikter". Arkiveret fra originalen 20. september 2011. Hentet 30. oktober 2011.
  11. ^ Arne Ullum og Rasmus Hadberg (1. februar 2013). "De bedste og dårligste skoler: Her er hele listen". Søndagsavisen.
  12. ^ "Elevtal". Arkiveret fra originalen 10. maj 2013. Hentet 5. september 2013.
  13. ^ "Velkommen til Lyngby private Skoles hjemmeside".
  14. ^ "Profil: Pædagogiske principper". Sankt Knud Lavard Skole.
  15. ^ "Områdecentre". Arkiveret fra originalen 4. december 2012. Hentet 30. oktober 2011.
  16. ^ Grete Hansen (25. oktober 2011). "Første skridt til privatisering af Virumgaard". det grønne område.
  17. ^ Områdecenter Virumgård (Webside ikke længere tilgængelig)
  18. ^ "Templet, Information". Arkiveret fra originalen 6. december 2013. Hentet 5. september 2013.
  19. ^ Anders B. Kristensen og Peter Hansen (2. juli 2008). "Lyngby-Taarbæk stavnsbundet til kulturhus". Det grønne område.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  20. ^ "Lyngby Kulturhus". Arkiveret fra originalen 20. september 2013. Hentet 5. september 2013.
  21. ^ Lene Frøslev (13. november 2009). "Skæve børn leger bedst i Lyngby-Taarbæk". Berlingske.
  22. ^ Steen Trolle (18. november 2009). "SF rystet: Konservative løber fra skriftlig aftale med S og SF". det grønne område.
  23. ^ Lene Frøslev og Flemming Steen Pedersen (17. januar 2008). "Helt uacceptable forhold for ældre". Berlingske Tidende.
  24. ^ a b Jakob Sheikh (17. november 2013). "Sådan bliver rævekager bagt - del 1: »Det bliver fire spændende år...«". Politiken.
  25. ^ Theis Otzen (18. november 2009). "Rolf Aagaard-Svendsen: Det er en underlig situation". Det Grønne Område.
  26. ^ Steen Trolle (18. november 2009). "Rolf Aagaard-Svendsen alligevel borgmester". Det Grønne Område.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  27. ^ Steen Trolle (1. december 2009). "Nyt valgdrama i Lyngby-Taarbæk: Venstre snupper borgmesterpost". Det Grønne Område.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  28. ^ Katrine Øgaard Jensen (1. december 2009). "Borgmesterskifte: S hævner sig på K". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 3. december 2009. Hentet 1. december 2009.
  29. ^ "Kommunalbestyrelsen 2010 - 2013". LTK. Arkiveret fra originalen 25. september 2013. Hentet 30. september 2013.
  30. ^ Theis Otzen (30. august 2012). "Rolf Aagard-Svendsen stopper i politik". Det grønne område.
  31. ^ Theis Otzen (16. september 2010). "Jørn Moos kvitter De Konservative". Det grønne område.
  32. ^ "Jørn Moos". DR. Arkiveret fra originalen 15. juli 2014. Hentet 30. september 2013.
  33. ^ Personlige stemmer - Lyngby-Taarbæk kommune
  34. ^ "31-10-13 - Møde i Kommunalbestyrelsen".
  35. ^ "Fortegnelse over kandidater, der stiller op til kommunalvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune tirsdag den 19. november 2013" (PDF). Lyngby-Taarbæk Kommune. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. december 2013. Hentet 17. november 2013.
  36. ^ "Kommunalvalg d. 19. november 2013, Lyngby-Taarbæk Kommune". KMD. Hentet 19. november 2013.
  37. ^ Steen Trolle (1. december 2015). "Morten Normann (SF) stopper i kommunalbestyrelsen". Det grønne område. Arkiveret fra originalen 19. januar 2016. Hentet 30. maj 2016.
  38. ^ "Kommunale valg siden 1920" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 15. april 2018. Hentet 15. april 2018.
  39. ^ "KVINFO:Sognerådet, etc. 1909-2009". Arkiveret fra originalen 18. april 2018. Hentet 18. april 2018.
  40. ^ Kommunalvalg Lyngby-Taarbæk Kommune
  41. ^ Det er ikke noget personligt – Sjællandske Nyheder
  42. ^ https://www.sn.dk/art6162465/lyngby-taarbaek-kommune/politik/bliver-loesgaenger-og-bakker-op-om-nyt-parti-det-nuvaerende-folketing-er-en-gang-lunken-havregroed/
  43. ^ Konservativ udskiftning i kommunalbestyrelsen – Sjællandske Nyheder
  44. ^ Politisk leder trækker sig fra post efter valg til Folketinget - TV 2
  45. ^ https://sn.dk/Det-Groenne-Omraade/Krisen-i-Venstre-kulminerer-Vragede-Henriette-Breum-har-forladt-Venstre/artikel/910845
  46. ^ Pressemeddelelse:... - Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk
  47. ^ https://sn.dk/Det-Groenne-Omraade/Flytter-til-slot-i-Frankrig-Soeren-P-Rasmussen-forlader-kommunalbestyrelsen/artikel/1332112
  48. ^ "Lyngby-Taarbæk Budget 2013". Politiken. Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 9. oktober 2013.
  49. ^ https://www.analystik.dk/wordpress/wp-content/uploads/2013/03/Kommunernes-udgifter-til-idr%C3%A6t-notat-rev.pdf (Webside ikke længere tilgængelig) DGI - Kommunernes udgifter til idræt. Hentet den 26. oktober 2013.
  50. ^ a b http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20131024/artikler/710249771/1254&template=printart Arkiveret 10. juni 2015 hos Wayback Machine Det Grønne Omåde. Hentet den 26. oktober 2013.
  51. ^ a b http://lokalavisen.dk/idraetsforeninger-dumper-kommunen-/20131024/artikler/710249771 Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine Lokalavisen (Politikens Lokal Avis). Idrætsforeninger dumper kommunen. Hentet den 26. oktober 2013.
  52. ^ a b http://furesoe.lokalavisen.dk/idraetsforeninger-dumper-kommunen-/20131024/artikler/710249771 Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine Furesø Avisen. Idrætsforeninger dumper kommunen. Hentet den 26. oktober 2013.
  53. ^ Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby Taarbæk Kommune (FIL). Hentet den 24. december 2014.

Eksterne henvisninger

redigér


55°46′10.97″N 12°30′6.94″Ø / 55.7697139°N 12.5019278°Ø / 55.7697139; 12.5019278

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lyngby-Taarbæk_Kommune&oldid=11914983"