Alex Vanopslagh
Alex Dominique Kristensen Vanopslagh (født 17. oktober 1991 i Épernay, Frankrig[1]) er en dansk politiker, medlem af Folketinget[2] og politisk leder for Liberal Alliance.[3] Han er tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom.
Alex Vanopslagh | |
---|---|
![]() Vanopslagh ved Folkemødet i juni 2019 | |
Embedsperiode 2018–2019 | |
Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
Overtaget embede 2019 | |
Valgt ved | Folketingsvalget 2019 |
Ordførerskaber | Beskæftigelse, Energi, Erhverv, Forsyning, Fred, Klima, Ligestilling, nordisk samarbejde, ret og Politisk ordfører |
Personlige stemmer | 38.284(2022) |
Politisk leder for Liberal Alliance | |
Nuværende | |
Overtaget embede 9. juni 2019 | |
Foregående | Anders Samuelsen |
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation | |
Personlige stemmer | 38.284 |
Landsformand for Liberal Alliances Ungdom | |
Embedsperiode 8. marts 2014 – 12. marts 2016 | |
Foregående | Rasmus Brygger |
Efterfulgt af | Stefan Roy Frederiksen |
Personlige detaljer | |
Født |
Alex Dominique Kristensen Vanopslagh 17. oktober 1991 (31 år) Épernay, Frankrig |
Politisk parti |
![]() |
Uddannelsessted | Syddansk Universitet |
Ideologi | Liberalisme |
Links | |
Biografi på folketinget.dk ![]() | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Baggrund og uddannelseRediger
Alex Vanopslagh blev født den 17. oktober 1991 i Frankrig, som søn af en fransk far, Samuel Vanopslagh,[4] der var slagter, samt en dansk mor, produktionsassistent Anni Kristensen Sørensen.[5][6]
Alex Vanopslagh flyttede som 5-årig til Danmark og er opvokset i Struer og nu bosat i Vanløse.[7] I 2009 flyttede han til Herning og blev i 2011 student fra Herning HF- og studenterkursus (STX). Han ville oprindeligt gerne have været journalist, men han dumpede adgangseksamen på Journalisthøjskolen i Aarhus, da han tog den forkerte bus.[8] Han er B.Sc. i statskundskab fra Syddansk Universitet i Odense.[1] Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2016.[1]
Politisk karriereRediger
Ved Liberal Alliances Ungdoms landsmøde i 2014 blev han valgt som ny formand, hvor han afløste Rasmus Brygger.[7] Han blev genvalgt i landsmødet i 2015 og valgte ikke at genopstille ved landsmødet i 2016.
I efteråret 2016 blev han valgt som Liberal Alliances spidskandidat til kommunalvalget i november 2017, og med 3.563 personlige stemmer valgt ind i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.[9][10]
Vanopslagh blev i august 2018 ny spidskandidat for Liberal Alliance i Vestjyllands Storkreds til folketingsvalget i 2019, da Leif Mikkelsen ikke genopstillede.[11] Han blev valgt med 3.337 personlige stemmer ved folketingsvalget 2019.[12] Fire dage efter valget blev han, med opbakning af partiets folketingsgruppe, Liberal Alliances nye politiske leder efter Anders Samuelsen havde trukket sig.[13]
ReferencerRediger
- ^ a b c Altinget: Alex Vanopslagh
- ^ Alex Vanopslagh på Folketingets hjemmeside
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/alex-vanopslagh-bliver-liberal-alliances-nye-politiske-leder
- ^ Etymologi: Alex Vanopslaghs farfar stammer fra den flamsktalende del af Belgien. Van opslag på nederlandsk betyder “fra lageret” (Gyldendals Røde Ordbøger: Hollandsk-Dansk).
- ^ Kraks Blå Bog (betalingsspærre): https://blaabog.dk/biography/?id=123596
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/retorisk-rockstar-og-feministernes-fjende-her-er-manden-der-skal-redde-liberal
- ^ a b Simonsen, Nikolaj L. (12. marts 2014). "Ny formand for LA-ungdom: Vi har et image-problem". Hentet 29. oktober 2016.
- ^ Savin, Serge, 30 marts 2022, Alex Vanopslagh: »Jeg kom kun på universitetet, når jeg skulle til eksamen«, Uniavisen, Hentet 12 juli 2022.
- ^ "Alex Vanopslagh". TV2 Lorry.
- ^ Pernille Drejer (24. november 2017). "Her er Københavns 25 største stemmeslugere". Berlingske.
- ^ Karsten Smed (17. august 2018). "LA-landsformand fra Silkeborg genopstiller ikke ved næste valg". TV2 Østjylland.
- ^ "Hvem er valgt".
- ^ Ingvorsen, Emil Søndergård; Nielsen, Kevin Ahrens (9. juni 2019). "Alex Vanopslagh bliver Liberal Alliances nye politiske leder". DR. Hentet 9. juni 2019.
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |