En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation). Det kan være et enzym eller et andet organisk molekyle, der modvirker de skadelige virkninger af ilt i levende væv. Ordet bruges mest om de molekyler, der beskytter mod virkningen af "frie radikaler" (molekyler med en uparret elektron).[1]

Model af antioxidanten metabolitisk glutathion. Den gule halvkugle er den redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer.

Virkning

redigér

I levende organismer skaber de normale iltningsprocesser (sammen med en vis mængde baggrundsstråling) de såkaldt "frie radikaler", der er yderst aktive, kemiske brudstykker af stoffer, og som altså er naturlige biprodukter af cellernes stofskifte.

Antioxidanter beskytter de afgørende dele af cellerne ved at neutralisere disse "frie radikaler". Det gør de ved at afgive en elektron, som gør en ende på radikalernes kemiske aktivitet. Antioxidanter bliver ikke selv til frie radikaler, for de er stabile både med og uden den elektron, de frigiver.

Særligt sårbare dele af cellerne er DNA, RNA, andre proteiner og lipider (fedtstoffer). Når antioxidanten reagerer med oxidanten (det frie radikal), beskytter den disse vigtige molekyler mod ødelæggelse.

En ny række undersøgelser viser, at antioxidanter i kaffe er med til at forebygge en række kræftformer. Flere befolkningsstudier finder, at kaffedrikkere har lavere risiko for at få kræft i mundhule, svælg, spiserør og tyktarm.

Primære antioxidanter

redigér

Disse stoffer hæmmer dannelsen af nye radikaler. Eksempler herpå er enzymerne superoxid dismutase (SOD) og Glutathion peroxidase [GPx]). Det er proteiner, der binder metaller (f.eks. caeruloplasmin). Det begrænser tilgængeligheden af Fe+2, hvad der nedsætter dannelsen af den meget reaktive hydroxyradikal (OH).

Sekundære antioxidanter

redigér

De opfanger radikaler og forebygger dermed skadevirkninger samt reducerer koncentrationen af de fri radikaler. Ved reaktionen dannes ofte et "antioxidant-radikal", hvis reaktivitet er betydeligt lavere end udgangs-radikalet. De omfatter Alfa-tokoferol, Vitamin E, askorbinsyre, Vitamin C, beta-karoten, urinsyre, bilirubin og albumin.

Tertiære antioxidanter

redigér

Molekylære reparationsmekanismer, heriblandt DNA-reparationsenzymer og metionin-sulfoxid-reduktase.

Eksempler

redigér

Kunstige antioxidanter

redigér
E-Nr. Navn Anvendelse
E249, E250 Nitrit Antioxidationsmiddel og konserveringsmiddel
E251, E252 Nitrat Antioxidationsmiddel og konserveringsmiddel
E300-E302 Ascorbinsyre og Ascorbater Antioxidationsmiddel, melbehandlingsmiddel
E304 Ascorbinsyreester Antioxidationsmiddel
E306-E309 Tocoferoler Antioxidationsmiddel
E310-E312 Gallater Antioxidationsmiddel
E315, E316 Isoascorbinsyre og natriumsalt Antioxidationsmiddel
E320 Butylhydroxianisol (BHA) Antioxidationsmiddel
E321 Butylhydroxitoluol Antioxidationsmiddel
E385 Calcium-dinatrium (EDTA) Antioxidationsmiddel og stabilisator
E450-E452 Di-, Tri- og Polyfosfater Antioxidationsmiddel, bageforbedring og smeltesalt
E512 Tinklorid Antioxidationsmiddel og stabilisator

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér