Brandstiftelse eller ildspåsættelse er en forbrydelse (kriminel handling), der består i at antænde en brand med forsæt eller under uagtsomhed.

Overtrædelser af straffeloven
§ 110 eAfbrænding mv. af religiøse skrifter
§ 114Terrorparagraffen
§ 119Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123Vidnetrusler
§ 144Bestikkelse
§§ 171-2Dokumentfalsk
§§ 180-2Brandstiftelse
§§ 203-4Hasardspil
§ 216Voldtægt
§ 222Seksuelt misbrug af børn
§ 231Grooming
§ 232Blufærdighedskrænkelse
§ 235Børneporno
§ 237Drab
§ 244Vold
§ 245 aKvindelig omskæring
§ 261Frihedsberøvelse
§ 263Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 dPrivatlivets fred
§ 266Trusler
§ 266 bRacismeparagraffen
§ 267Ærekrænkelse
§ 268Bagvaskelse
§ 276Tyveri
§ 277Ulovlig omgang med hittegods
§ 278Underslæb
§ 279Bedrageri
§ 280Mandatsvig
§ 281Afpresning
§ 282Åger
§ 283Skyldnersvig
§ 288Røveri
§ 291Hærværk
§ 293Brugstyveri
§ 299 bOphavsretskrænkelser af
særlig grov karakter

Motivet for brandstiftelse kan være udsigten til økonomisk gevinst i form af erstatning fra forsikringsselskabet efter ildspåsættelsen. Der kan også være tale om vandalisme eller pyromani.

I tilfælde hvor gerningspersonen bliver klar over, at handlingen udsætter andres liv for overhængende fare kan straffen for brandstiftelse være fængsel indtil livstid, jf. Straffelovens § 180.

Selv om der anmeldes omkring 1.700 tilfælde af forsætlig brandstiftelse i Danmark hvert år, fører kun en tredjedel til pågribelsen af en formodet gerningsperson.

Mordbrande har altid været straffet hårdt i Danmark, og indtil dødsstraffens afskaffelse i Danmark i 1930 var der dødsstraf for mordbrande, senest ved Straffeloven af 1866 § 280. Forinden vedtagelsen af straffeloven fra 1866 foreskrev Christian 5.'s Danske Lov 6-19-1 fra 1683, at mordbrændere skulle "miste deres hals" og enten brændes eller stejles.[1]

Eksempler på brandstiftere

redigér

<NB! Fiktive som virkelige; liste ikke komplet>

Se også

redigér
 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.