Bruger:CarinaT/Sandkasse

Fredning

Navn	Opført	I drift til	Fredet år	Placering	Højde/m	Kapacitet/m3	Arkitekt	Billede
Brede Vandtårn	1907	?	1991	Brede	?	?	-
Brønshøj Vandtårn	1928	nu	2000	Brønshøj	34	?	Ib Lunding
Esbjerg Vandtårn	1896-97	?	1983	Esbjerg	?	~130	C.H. Clausen
Nyborg Vandtårn	1898-99	?	1997	Nyborg	22,4	200	Emil Schwanenflügel
Nysted Vandtårn	1912-13	1976	2003	Nysted	35	94	Alf Jørgensen
P. Andersens Vandtårn	1877	1948	1991	Frederiksberg	?	500	Vilhelm Tvede
Silkeborg Vandtårn	1902	?	1986	Silkeborg	?	?	Anton Rosen	-
Vandtårnet ved Skjern Station	1874	?	1981	Skjern	?	?	N.P.C. Holsøe	-
Vandtårnet ved Skørping Station	1898	?	1992	Skørping	?	?	N.P.C. Holsøe
Vandtårnet ved Sorø Station	1922	?	1993	Sorø	?	?	K.T. Seest
Svaneke Vandtårn	1952	1988	1990	Svaneke	?	?	Jørn Utzon

Vand i Århus

I drift - 1 tårn
Navn	Opført	I drift til	Placering	Højde/m	Kapacitet/m3	Billede
Vandtårnet i Hasle	1970	nu	Bispehaven, Århus V	30	2100
Ude af drift - 4 tårne
Navn	Opført	I drift til	Placering	Højde/m	Kapacitet/m3	Billede
Vandtårnet på Randersvej (Det gamle vandtårn)	1907	1980	Randersvej, Århus N	38	200
Vandtårnet ved Ringgadebroen	1924	1950'erne	Ringgadebroen, Århus C	12	100
Malling Vandtårn	1922	1958	Rønhøjvej, Malling	12	90
Vandtårnet ved Terp Skovvej	1926	1979	Terp Skovvej, Viby J	17	100
Nedrevet - 8 tårne
Navn	Opført	I drift til	Placering	Højde/m	Kapacitet/m3	Nedrevet
Vandtårnet på Brendstrupvej	1952	2002	Brendstrupvej, Århus N	31	800	~2004
Vandtårnet på Edwin Rahrs Vej	1950	1964	Edwin Rahrs Vej, Brabrand	10,8	574	1974
Vandtårnet på Egebjergvej	1963	1970	Egebjergvej, Brabrand	30	1000	~2002
Vandtårnet ved Harald Giersings Allé	1948	1979	Harald Giersings Allé	15	300	1991
Vandtårnet ved Skejbygårdsvej	1963	1981	Skejbygårdsvej, Vejlby	26	1500	1990
Vandtårnet ved Søndervangs Allé	1960	1992	Søndervangs Allé	20
Vandtårnet på Viborgvej	1950	1970	Viborgvej	23	150	1977
Vandtårnet ved Vikærsvej	før 1926	1963	Vikærsvej, Vejlby	12	100	1964

H NMR

¹H NMR (også kaldet proton NMR) er anvendelsen af kernemagnetisk resonans i NMR spektroskopi med hensyn til hydrogen.

Simple NMR-spektre optages i opløsning og her må solvent-protoner ikke blive indblandet i spektret. Derfor laves en lang række deutererede solventer specielt til NMR, såsom deutereret kloroform CDCl₃ og deutereret dimethylsulfoxid (CD₃)₂SO. Disse solventer indeholder små mængder ikke-deutereret solvent, hvilket kan give anledning til et signal: CHCl₃ giver således en enkelt top ved 7,27 ppm. Vand kan også være til stede som urenhed, hvilket giver en bred top, hvis kemiske skift varierer meget alt efter solventet &ndahs; det viser sig omkring 1,6 ppm i CDCl₃. Spektre optages normalvis med tetramethylsilan som referencestof (som nulpunkt).

Proton NMR-spektre er karakteriseret ved kemiske skift i området +12 til -4 ppm og af spin-spin kobling mellem protoner. Kurven for integralet for hver proton afspejler, hvor mange af den enkelte type proton, der er til stede.

Simple molekyler har simple spektre. Spektret for klorethan består af en triplet ved 1,5 ppm og en kvartet ved 3,5 ppm med en ratio på 3:2. Spektret for benzen består af en enkelt top ved 7,2 ppm.

Sammen med ¹³C NMR er proton NMR et virkningsfuldt redskab til bestemmelse af struktur i kemi.

Tower of Power

• http://www.bruceconte.com/BRUCE.htm
• http://www.trumpetgig.com/acosta.html

Safran

Kemi

Crocin formation
α–crocin dannelsesmekanisme Esterificeringsreaktion mellem crocetin og gentiobiose.
	—  β-D-gentiobiose.
	—  Crocetin.

Picrocrocin and safranal
Picrocrocin, with the safranal moiety shaded with saffron colour. Kemisk struktur for picrocrocin.
	—  Safranal moiety.
	—  β-D-glucopyranose-derivat.

Safran indeholder mere end 150 flygtige and aroma-givende stoffer. Det har også mange ikke-flygtige aktive stoffer, hvoraf mange er carotenoider, inkluderende zeaxanthin, lycopen og flere α- og β-carotener. Dog er safrans gyldne ful-orange farve primært resultatet af α-crocin. Dette crocin er trans-crocetin di-(β-D-gentiobiosyl) ester (systematisk (IUPAC) navn: 8,8-diapo-8,8-carotensyre). Dette betyder, at crocinet underlying saffron's aroma is a digentiobiose ester of the carotenoid crocetin. Crocins themselves are a series of hydrophilic carotenoids that are either monoglycosyl or diglycosyl polyene esters of crocetin. Meanwhile, crocetin is a conjugated polyene dicarboxylic acid that is hydrophobic, and thus oil-soluble. When crocetin is esterified with two water-soluble gentiobioses (which are sugars), a product results that is itself water-soluble. The resultant α-crocin is a carotenoid pigment that may comprise more than 10% of dry saffron's mass. The two esterified gentiobioses make α-crocin ideal for colouring water-based (non-fatty) foods such as rice dishes.

Chemical composition of saffron
Component	Mass %
carbohydrates	12.0–15.0
water	9.0–14.0
polypeptides	11.0–13.0
cellulose	4.0–7.0
lipids	3.0–8.0
minerals	1.0–1.5
miscellaneous non-nitrogenous	40.0
Source: Dharmananda 2005

Proximate analysis of saffron
Component	Mass %
Water-soluble components	53.0
→  Gums	10.0
→  Pentosans	8.0
→  Pectins	6.0
→  Starch	6.0
→  α–Crocin	2.0
→  Other carotenoids	1.0
Lipids	12.0
→  Non-volatile oils	6.0
→  Volatile oils	1.0
Protein	12.0
Inorganic matter ("ash")	6.0
→  HCl-soluble ash	0.5
Water	10.0
Fiber (crude)	5.0
Source: Goyns 1999, s. 46

Den bitre glucosidpicrocrocin er ansvarlig for safrans smag. Picrocrocin (kemisk formel: C₁₆H₂₆O₇; systematisk navn: 4-(β-D-glucopyranosyloxy)-2,6,6- trimetylcyclohex-1-en-1-carboxaldehyd) er en forening af et aldehyd-underelement kendt som safranal (systematisk navn: 2,6,6-trimetylcyclohexa-1,3-dien-1-carboxaldehyd) og et kulhydrat. It has insecticidal and pesticidal properties, and may comprise up to 4% of dry saffron. Significantly, picrocrocin is a truncated version (produced via oxidative cleavage) of the carotenoid zeaxanthin and is the glycoside of the terpene aldehyde safranal. The reddish-coloured zeaxanthin is, incidentally, one of the carotenoids naturally present within the retina of the human eye.

When saffron is dried after its harvest, the heat, combined with enzymatic action, splits picrocrocin to yield D-glucose and a free safranal molecule. Safranal, a volatile oil, gives saffron much of its distinctive aroma. Safranal is less bitter than picrocrocin and may comprise up to 70% of dry saffron's volatile fraction in some samples. A second element underlying saffron's aroma is 2-hydroxy-4,4,6-trimethyl-2,5-cyclohexadien-1-one, the scent of which has been described as "saffron, dried hay like". Chemists found this to be the most powerful contributor to saffron's fragrance despite its being present in a lesser quantity than safranal. Dry saffron is highly sensitive to fluctuating pH levels, and rapidly breaks down chemically in the presence of light and oxidizing agents. It must therefore be stored away in air-tight containers in order to minimise contact with atmospheric oxygen. Saffron is somewhat more resistant to heat.

Crocus sativus has been shown to have antidepressant effects; two active ingredients are crocin and safranal.