Bruger:InsaneHacker/Sandbox/BorgerforslagListe
Hovedartikel: Borgerforslag.Den danske ordning om borgerforslag, der giver borgere med stemmeret til Folketinget mulighed for at få fremsat beslutningsforslag sammensteds såfremt forslagene har tilstrækkelig opbakning, har indtil videre resulteret i 6 fremsatte forslag, hvoraf 3 er blevet forkastet og 3 er under behandling.
Oversigtstabel redigér
Et borgerforslag overgår til Folketinget såfremt det har fået 50.000 støttetilkendegivelser.[1] På grund af borgerforslagsordningens frivillige natur er det i teorien muligt at et forslag der ikke er grundlovsstridigt og samtidigt har opnået 50.000 støttetilkendegivelser, alligevel ender med ikke at blive fremsat i Folketinget,[2][3] men dette er endnu ikke sket.
Oversigtstabel redigér
| Titel | Forslag | Støtter efter afsluttet behandling | Status | Kilder |
|---|---|---|---|---|
| Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet! | Afskaffelse af begrænsning af dobbeltuddannelse som implementeret ved L 69 i folketingsåret 2016-17. | 54.191 | Forkastet | [4][5][6] |
| Afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn | Ændring af pensionsvilkårene for ministre og medlemmer af Folketinget så de følger overenskomsten for pædagoger. | 68.975 | Forkastet | [7][5][8] |
| Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn | Kønsneutralt forbud mod omskæring af mindreårige der ikke er nødvendig pga. helbredsmæssige årsager. | — | Genfremsat[I] | [9][10] |
| Automatisk organdonor fra man fylder 18 år | Automatisk registrering af personer som organdonorer når de fylder 18 år (formodet samtykke) | 61.348 | Forkastet | [11][5][12] |
| Dansk klimalov nu | Indførelse af "en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats". | — | Genfremsat[I] | [13][14] |
| Afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 mdr. efter endeligt afslag. | Tildeling af fornyelig 2-årig opholdstilladelse til børnefamilier hvis ansøgning om asyl er blevet afvist, og som ikke er rejst hjem efter 18 måneder. Garanti for optagelse i folkeskolen og ret til selv at lave mad for børn i familier hvis ansøgning er blevet afvist indtil mulighed for udrejse. | — | Fremsat | [15][16] |
| Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte "ghettolister" | Vi foreslår, at Folketinget ophæver Lov 38, vedtaget den 22. november 2018, som bruges til at tvinge almene boligforeninger til nedrivninger og salg af almene boliger, samt til privatisering af almen ejendom. | |||
| Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969 - skab ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper. | Med dette borgerforslag ønsker vi at Folketinget tager et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, i form af at sikre en udligning af det politisk skabte lønefterslæb, og derved skabe ligestilling i lønforholdene mellem de offentlige faggrupper. | 66.066 | [17] |
Baggrund og politisk behandling redigér
Folketingsåret 2017-18 redigér
2 borgerforslag blev fremsat i Folketinget i løbet af folketingsåret 2017-18. De blev begge forkastet ved 2. behandling.
Uddannelsesloftet redigér
Den 1. marts 2018 blev det første borgerforslag, et forslag om afskaffelse af det såkaldte uddannelsesloft, fremsat i Folketinget.[18] Forslaget var fremsat på vegne af en række organisationer fra elev- og studenterbevægelsen.[II][20] Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre, der alle havde været med til at implementere uddannelsesloftet, erklærede på forhånd at de ville stemme imod.[21] Forslaget blev forkastet ved 2. behandling.[III][6]
Politikeres pensionsvilkår redigér
Det andet borgerforslag blev fremsat den 11. april 2018. Forslaget ville afskaffe "særlige pensionsvilkår for medlemmer af Folketinget [...] så pensionsvilkår [ville følge] pædagogernes overenskomst".[7][22] Et flertal bestående af Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Venstre stemte imod forslaget under henvisning til en ændring i ministre og folketingsmedlemmers pensionsordning der var blevet gennemført året før, som de fandt tilfredsstillende.[8][23] De resterende partier erklærede at de var imod eller i hvert fald ønskede ændring af den på daværende tidspunkt gældende ordning, men stemte hverken for eller imod forslaget.[8] For Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkepartis vedkommende skyldtes det at de mente at forslaget var for uklart formuleret,[24] mens Alternativet mente at det enkelte folketingsmedlem selv burde kunne vælge hvilken arbejdsmarkedspension de skulle betale til, hvorfor de ikke kunne tilslutte sig en specifik udpegning af pædagogernes arbejdsmarkedspension.[25] Radikale Venstre ønskede ikke en "arbejdsmarkedspensionslignende ordning" uden en samtidig ændring af politikernes vederlag.[25]
Folketingsåret 2018-19 redigér
3 borgerforslag blev fremsat i løbet af folketingsåret 2018-19. Et forslag blev forkastet ved 2. behandling, mens de resterende to bortfaldt på grund af folketingsvalget 2019 og blev genfremsat følgende folketingsår.[I]
Omskæring redigér
Folketingsårets første borgerforslag, der blev fremsat 4. oktober 2018, vil indføre "en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager".[9][26] Forslaget blev fremsat af repræsentanter for foreningen Intact Denmark, der arbejder for at forbyde omskæring af børn.[27] Ved forslagets offentliggørelse fik det en anmærkning da Folketingets Administration ikke var sikre på hvorvidt forslaget var i strid med grundlovens § 67 om religionsfrihed,[9][27] men efter at forslaget opnåede 50.000 stemmer, konkluderede Folketingets Lovsekretariat at forslaget ikke var i strid med grundloven og derfor godt kunne fremsættes.[28][29]
I forhold til de tidligere fremsatte borgerforslag har forslaget affødt en betydelig debat. Kritikere af forslaget har anført at det strider imod religionsfriheden eller i hvert fald bør afvises ud fra et minoritetsbeskyttelseshensyn, mens fortalere har fremhævet retten til med- og selvbestemmelse i beslutninger om egen krop eller sundhedsmæssige hensyn.[30][31][32][33] Derudover har formuleringen om en "kønsneutral mindstealder" fået nogle politikere til at trække deres støtte til forslaget i dets nuværende form, da de mener ordlyden vil medføre en afkriminalisering af kvindelig omskæring, der på nuværende tidspunkt er kriminaliseret i straffelovens § 245 uanset kvindens alder eller samtykke.[34][35]
Ved førstebehandlingen af forslaget erklærede den daværende regering,[IV] Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre at de ikke agtede at støtte forslaget.[36] Liberal Alliance og Konservative Folkeparti fritstillede de medlemmer der ikke var præsenteret i regeringen, og Alternativet fritstillede ligeledes sine medlemmer.[37] Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti agtede at støtte forslaget, men ville begge fremsætte ændringsforslag så kvindelig omskæring ikke vil blive afkriminaliseret som konsekvens.[38]
Forslaget bortfaldt som følge af folketingsvalget 2019[39] og blev genfremsat det følgende folketingsår.[I]
Organdonation redigér
Folketingsårets andet borgerforslag, ligeledes fremsat 4. oktober 2018, omhandlede indførelsen af et formodet samtykke om organdonation for personer over 18 år, hvilket indebar at alle automatisk skulle registreres som organdonorer når de fyldte 18 år – i modsætning til den gældende ordning, hvor man aktivt skulle melde sig som organdonor.[40] Borgerforslaget blev fremsat på vegne af foreningen "Patientforeningen Organdonation - ja tak!".[41]
Før forslaget blev førstebehandlet, havde et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre på forhånd meldt ud at de ikke ville støtte en ordning med formodet samtykke, mens Radikale Venstre erklærede at de ville støtte forslaget.[41] Ved førstebehandlingen erklærede den den daværende regering, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance at de heller ikke ønskede at støtte forslaget.[42] Socialistisk Folkeparti erklærede at partiet ønskede forslaget ændret så det i stedet fokuserede på aktiv stillingtagen til organdonation,[43] mens Alternativet sagde at partiet var "positivt indstillet" over for forslaget så længe ordningen medfulgtes af omfattende oplysningsarbejde og muligheden for nem framelding.[44] Forslaget blev imidlertid forkastet af alle partier undtagen Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ved andenbehandlingen uden yderligere bemærkninger.[V][12][45]
Klimalov redigér
Den 8. februar 2019 blev folketingsårets tredje borgerforslag fremsat. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte "en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats".[46] Forslaget indeholder 6 punkter som skal integreres i denne klimalov:
"1) Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål. 2) Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem. 3) Klimahensyn skal integreres i andre politikker. 4) Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. 5) Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. 6) Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik."[46]
Forslaget nåede kun at blive førstebehandlet før det bortfaldt som følge af folketingsvalget 2019.[47][39] Det blev genfremsat det følgende folketingsår.[I]
Baggrund og politisk behandling redigér
Uddannelsesloftet redigér
Den 1. marts 2018 blev det første borgerforslag, et forslag om afskaffelse af det såkaldte uddannelsesloft, fremsat i Folketinget.[18] Forslaget var fremsat på vegne af en række organisationer fra elev- og studenterbevægelsen.[VI][20] Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre, der alle havde været med til at implementere uddannelsesloftet, erklærede på forhånd at de ville stemme imod,[21] og forslaget blev da også forkastet ved 2. behandling.[VII][6]
Politikeres pensionsvilkår redigér
Det andet borgerforslag blev fremsat den 11. april 2018. Forslaget ville afskaffe "særlige pensionsvilkår for medlemmer af Folketinget … så pensionsvilkår [ville følge] pædagogernes overenskomst."[7][22] Et flertal bestående af Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Venstre stemte imod forslaget under henvisning til en ændring i ministre og folketingsmedlemmers pensionsordning der var blevet gennemført året før, som de fandt tilfredsstillende.[8][23] De resterende partier erklærede at de var imod eller i hvert fald ønskede ændring af den på daværende tidspunkt gældende ordning, men stemte hverken for eller imod forslaget.[8] For Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkepartis vedkommende skyldtes det at de mente at forslaget var for uklart formuleret,[24] mens Alternativet mente at det enkelte folketingsmedlem selv burde kunne vælge hvilken arbejdsmarkedspension de skulle betale til, hvorfor de ikke kunne tilslutte sig en specifik udpegning af pædagogernes arbejdsmarkedspension.[25] Radikale Venstre ønskede ikke en "arbejdsmarkedspensionslignende ordning" uden en samtidig ændring af politikernes vederlag.[25]
Omskæring redigér
Det tredje borgerforslag, der blev fremsat 4. oktober 2018, vil indføre "en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager."[9][26] Forslaget blev fremsat af repræsentanter for foreningen Intact Denmark der arbejder for at forbyde omskæring af børn.[27] Ved forslagets offentliggørelse fik det en anmærkning da Folketingets Administration ikke var sikre på hvorvidt forslaget var i strid med grundlovens § 67 om religionsfrihed,[9][27] men efter at forslaget opnåede 50.000 stemmer konkluderede Folketingets Lovsekretariat at forslaget ikke var i strid med grundloven og derfor godt kunne fremsættes.[28][29]
I forhold til de tidligere fremsatte borgerforslag har forslaget affødt en betydelig debat. Kritikere af forslaget har anført at det strider imod religionsfriheden eller i hvert fald bør afvises ud fra et minoritetsbeskyttelseshensyn, mens fortalere har fremhævet retten til med- og selvbestemmelse i beslutninger om egen krop eller sundhedsmæssige hensyn.[30][31][32][33] Derudover har formuleringen om en "kønsneutral mindstealder" fået nogle politikere til at trække deres støtte til forslaget i dets nuværende form da de mener ordlyden vil medføre en afkriminalisering af kvindelig omskæring der på nuværende tidspunkt er kriminaliseret i straffelovens § 245 a uanset kvindens alder eller samtykke.[34][35]
Ved førstebehandlingen af forslaget erklærede den daværende regering,[VIII] Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre at de ikke agter at støtte forslaget.[48] Liberal Alliance og Konservative Folkeparti har fritstillet de medlemmer der ikke er repræsenteret i regeringen, og Alternativet har ligeledes fritstillet sine medlemmer.[49] Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti agter at støtte forslaget, men vil begge fremsætte ændringsforslag så kvindelig omskæring ikke vil blive afkriminaliseret som konsekvens.[50]
Forslaget bortfaldte som følge af folketingsvalget 2019,[39] og blev genfremsat det følgende folketingsår.[I]
Organdonation redigér
Det fjerde borgerforslag, ligeledes fremsat 4. oktober 2018, omhandlede indførelsen af et formodet samtykke om organdonation for personer over 18 år, hvilket indebar, at alle automatisk skulle registeres som organdonorer, når de fyldte 18 år, i modsætning til den gældende ordning, hvor man aktivt skulle melde sig som organdonor.[40] Borgerforslaget blev fremsat på vegne af foreningen "Patientforeningen Organdonation - ja tak!".[41]
Før forslaget blev førstebehandlet havde et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre på forhånd meldt ud at de ikke ville støtte en ordning med formodet samtykke, mens Radikale Venstre erklærede at de ville støtte forslaget.[41] Ved førstebehandlingen erklærede Regeringen, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance at de heller ikke ønskede at støtte forslaget.[51]. Socialistisk Folkeparti erklærede, at partiet ønskede forslaget ændret, så det i stedet fokuserede på aktiv stillingtagen til organdonation,[52], mens Alternativet erklærede, at partiet var "positivt indstillet" over for forslaget, så længe ordningen medfulgtes af omfattende oplysningsarbejde og muligheden for nem framelding.[53] Forslaget blev imidlertid forkastet af alle partier, undtagen Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ved andenbehandlingen uden yderligere bemærkninger.[IX][12][45]
Klimalov redigér
Den 8. februar 2019 blev det femte borgerforslag fremsat. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte "en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats."[46] Forslaget indeholder 6 punkter som skal integreres i denne klimalov:
"1) Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål. 2) Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem. 3) Klimahensyn skal integreres i andre politikker. 4) Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. 5) Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. 6) Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik."[46]
Forslaget nåede kun at blive førstebehandlet før det bortfaldte som følge af folketingsvalget 2019.[54][39] Det blev genfremsat det følgende folketingsår.[I]
Asylbørns vilkår redigér
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Noter, kildehenvisninger mv. redigér
Noter
- ^ a b c d e f g Grundlovens § 41, stk. 4, foreskriver at alle lov- og beslutningsforslag der ikke er endeligt vedtaget, bortfalder ved nyvalg og udløbet af folketingsåret. Hensigten med borgerforslags-ordningen er at alle borgerforslag skal nå igennem 2. behandling, hvorfor bortfaldne borgerforslag vil blive søgt genfremsat i den efterfølgende folketingssamling eller det efterfølgende folketingsår.[55] F.eks. blev borgerforslagene FT-00124 (omskæring) og FT-02233 (klimalov) oprindeligt fremsat i folketingsåret 2018-19,[56][57] men bortfaldt pga. folketingsvalget 2019,[39] hvorefter de blev genfremsat i folketingsåret 2019-20.[10][14]
- ^ Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.[4][19]
- ^ Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stemte for vedtagelse. Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Venstre stemte for forkastelse.[6]
- ^ Med "regeringen" menes de medlemmer af Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre der var ministre i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. De enkelte regeringspartiers standpunkt var ikke nødvendigvis det samme som regeringens, jf. det efterfølgende.
- ^ Radikale Venstre stemte for vedtagelse.[12] Socialistisk Folkepartis medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget havde indstillet forslaget til forkastelse, men partiets medlemmer stemte hverken for eller imod ved andenbehandlingen.[45][12]
- ^ Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.[4][19]
- ^ Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stemte for vedtagelse. Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Venstre stemte for forkastelse.[6]
- ^ Med "regeringen" menes de medlemmer af Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre der var ministre i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. De enkelte regeringspartiers standpunkt var ikke nødvendigvis det samme som regeringens, jf. det efterfølgende.
- ^ Radikale Venstre stemte for vedtagelse.[12] Socialistisk Folkepartis medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget havde indstillet forslaget til forkastelse, men partiets medlemmer stemte hverken for eller imod ved andenbehandlingen.[45][12]
Kildehenvisninger
- ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 15, stk. 1-2.
- ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 15, stk. 3 forudsætningsvist.
- ^ FT 2017-18, tillæg A (L 108 som fremsat), s. 3.
- ^ a b c Borgerforslag FT-00005.
- ^ a b c Folketingets Administration u.å.b.
- ^ a b c d e FT 2017-18, tillæg F møde 95 s. 8 (2. beh. B 82), kl. 13:16.
- ^ a b c Borgerforslag FT-00616.
- ^ a b c d e FT 2017-18, tillæg F møde 107 s. 11 f. (2. beh. B 140), kl. 09:34.
- ^ a b c d e Borgerforslag FT-00124.
- ^ a b FT 2019-20, tillæg A (B 5 som fremsat).
- ^ Borgerforslag FT-00410.
- ^ a b c d e f g FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10), kl. 15:16.
- ^ Borgerforslag FT-02233.
- ^ a b FT 2019-20, tillæg A (B 4 som fremsat).
- ^ Borgerforslag FT-02060.
- ^ FT 2019-20, tillæg A (B 2 som fremsat).
- ^ Borgerforslag FT-07299.
- ^ a b FT 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat), s. 1.
- ^ a b FT 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat), s. 2.
- ^ a b Ritzau 2018b.
- ^ a b Ritzau 2018d.
- ^ a b FT 2017-18, tillæg A (B 140 som fremsat), s. 1.
- ^ a b FT 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning), s. 1.
- ^ a b FT 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning), s. 1-2.
- ^ a b c d FT 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning), s. 2.
- ^ a b FT 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat), s. 1.
- ^ a b c d Astrup 2018.
- ^ a b Nielsen 2018.
- ^ a b Folketingets Lovsekretariat 2018, s. 1.
- ^ a b Melchior 2018.
- ^ a b Rosendahl 2018.
- ^ a b Birk 2018a.
- ^ a b Dansk Forening for Klinisk Sexologi 2018.
- ^ a b Vestergaard 2018, s. 18.
- ^ a b Birk 2018b.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9), kl. 12:21-12:25, 12:56, 13:32, 12:37 og 13:00.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9), kl. 13:19, 13:41 og 13:22.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9), kl. 13:14 og 13:34.
- ^ a b c d e Folketinget 2019b.
- ^ a b FT 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 10 som fremsat).
- ^ a b c d Lind 2018.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10), kl. 13:53, 15:00 og 14:36.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10), kl. 14:55.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10), kl. 14:42.
- ^ a b c d FT 2018-19 (1. samling), tillæg B (B 10 betænkning), s. 1.
- ^ a b c d FT 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 96 som fremsat), s. 1.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 65 s. 56 ff. (1. beh. B 96).
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9), kl. 12:21-12:25, 12:56, 13:32, 12:37 og 13:00.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9), kl. 13:19, 13:41 og 13:22.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9), kl. 13:14 og 13:34.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10), kl. 13:53, 15:00 og 14:36.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10), kl. 14:55.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10), kl. 14:42.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 65 s. 56 ff. (1. beh. B 96).
- ^ Folketingets Administration u.å.d.
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat).
- ^ FT 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 96 som fremsat).
Kildefortegnelse
- Artikler
- Astrup, Søren (15. marts 2018). "Modstandere af omskæring af drenge i Danmark er 'fortørnet' over, at USA blander sig". Politiken. JP/Politikens Hus. Hentet 17. marts 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Birk, Christian (30. april 2018b). "Omdiskuteret borgerforslag vil også tillade omskæring af kvinder". Kristeligt Dagblad.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Birk, Christian (20. februar 2018a). "Sex & Samfund: Vores opgave er ikke at nuancere omskæringsdebatten". Kristeligt Dagblad.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Brandsen, Mads (11. april 2016). "S og V revser flertal: Borgerforslag er populistisk". TV 2 Nyheder. TV 2. Hentet 28. januar 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Holm, Line Tolstrup (27. november 2013). "Uffe Elbæk stifter nyt parti". Berlingske. København: Berlingske Media.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Holm, Thue Ahrenkilde (13. april 2018). "Pernille Vermund, Dennis Kristensen og Manu Sareen har gjort det: Kendte politiske stemmer står bag populære borgerforslag". Berlingske. København: Berlingske Media.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Jensen, Tom; Østergaard, Mette (1. april 2018). "Borgerforslag om ministerpension: Søren Pind og det 'pjattede' demokrati". Berlingske. København: Berlingske Media. Hentet 4. april 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Lind, Anton (12. august 2018). "Ingen automatisk organdonation: Partier på stribe skyder borgerforslag ned". DR Nyheder. DR. Hentet 12. august 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Melchior, Bent (25. februar 2018). "At forbyde omskæring er i strid med grundloven". Politiken. JP/Politikens Hus.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Nielsen, Mads Korsager (27. september 2018). "Borgerforslag mod omskæring får grønt lys: Folketinget skal stemme". DR Nyheder. DR. Hentet 18. oktober 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Pind, Søren (4. april 2018). "Søren Pind: Nej, Berlingske, jeg vil ikke tage borgerforslag alvorligt". Berlingske. København: Berlingske Media. Hentet 4. april 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - "Borgerforslag kan styrke demokrati og fællesskab". Politiken. JP/Politikens Hus. 9. april 2018. Hentet 10. april 2018.
- Ritzau (8. maj 2019b). "Borgerforslag om afviste asylbørn kan tages op i Folketinget". Jyllands-Posten. JP/Politikens Hus.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Ritzau (23. marts 2018d). "Danmarkshistoriens første borgerforslag nedstemmes: Uddannelsesloftet bliver". Berlingske. København: Berlingske Media. Hentet 16. maj 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Ritzau (12. april 2016). "Flertal vil lade borgere stille forslag i Folketinget". DenOffentlige.dk. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 28. januar 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Ritzau (24. januar 2018a). "Fra i dag kan borgere sætte dagsorden i Folketinget". DR Nyheder. DR. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 19. februar 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Ritzau (29. januar 2018c). "Professor: Borgerforslag er tynd form for demokrati". Berlingske. København: Berlingske Media. Hentet 4. april 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Ritzau (28. marts 2019a). "Pia K er begejstret: Folketinget gør borgerforslag permanent". DR Nyheder. DR. Hentet 31. juli 2019.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Ritzau (26. januar 2018b). "Studerende stillede danmarkshistoriens første borgerforslag". Jyllands-Posten. København: JP/Politikens Hus. Hentet 14. maj 2018.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Rosendahl, Natalie Yahya (23. juni 2018). "Den store forhudsfejde mellem Krasnik og Frisch er omskæringsdebatten i en nøddeskal". Dagbladet Information.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link)
- Bøger
- Busck, Lars. "§ 21" i Zahle 2006, s. 223-227
- Dethlefsen, Claus. "§ 41" i Zahle 2006, s. 297-301
- Pedersen, Susannah; Christensen, Jens Peter (november 2015). Min grundlov - Grundloven med forklaringer (13. udgave). Folketingets Kommunikationsenhed. ISBN 87-7982-172-3. Arkiveret fra originalen 20. december 2016.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Vestergaard, Jørn, red. (2018). Forbrydelser og andre strafbare forhold (3. udgave). ISBN 978-87-13-05083-3.
- Zahle, Henrik, red. (2006). Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (2. udgave). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1156-5.
- Folketingstidende
- "1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om automatisk organdonation, fra man fylder 18 år (borgerforslag)'" Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10).
- "1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)'" Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 65 s. 56 ff. (1. beh. B 96).
- "1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)'" Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9).
- "1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget'" Folketingstidende 2015-16, tillæg F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169).
- "2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn (borgerforslag)'" Folketingstidende 2017-18, tillæg F møde 107 s. 11 f. (2. beh. B 140).
- "2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om automatisk organdonation, fra man fylder 18 år (borgerforslag)'" Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10).
- "2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget'". Folketingstidende 2015-16, tillæg F møde 107 s. 29 (2. beh. B 169).
- "2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet (borgerforslag)'". Folketingstidende 2017-18, tillæg F møde 95 s. 8 (2. beh. B 82).
- "3. behandling af 'Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget'". Folketingstidende 2017-18, tillæg F møde 36 s. 6 (3. beh. L 108).
- "3. behandling af 'Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser. (Begrænsning af dobbeltuddannelse)'". Folketingstidende 2016-17, tillæg F møde 39 s. 15 ff. (3. beh. L 69).
- "Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn (borgerforslag)". Folketingstidende 2017-18, tillæg A (B 140 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet (borgerforslag)". Folketingstidende 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om at afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 måneder efter endeligt afslag (borgerforslag)". Folketingstidende 2019-20, tillæg A (B 2 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om automatisk organdonation, fra man fylder 18 år (borgerforslag)". Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 10 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)". Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 96 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)]". Folketingstidende 2018-19, tillæg A (B 4 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)". Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)". Folketingstidende 2019-20, tillæg A (B 5 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag". Folketingstidende 2014-15, tillæg A (B 36 som fremsat).
- "Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget". Folketingstidende 2015-16, tillæg A (B 169 som fremsat).
- "Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget". Folketingstidende 2017-18, tillæg A (L 108 som fremsat).
- "Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser". Folketingstidende 2016-17, tillæg C (L 69 som vedtaget).
- "Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 13. december 2017". Folketingstidende 2017-18, tillæg B (L 108 betænkning).
- "Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 25. maj 2016". Folketingstidende 2015-16, tillæg B (B 169 betænkning).
- "Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 29. maj 2018". Folketingstidende 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning).
- "Sundheds- og Ældreudvalgets betænkning af 5. februar 2019". Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg B (B 10 betænkning).
- Lovgivning og bekendtgørelser
- "Bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget". (Bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018).
- "Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget". (Lov nr. 1672 af 26. december 2017).
- Notater og anden dokumentation
- "Dansk Forening for Klinisk Sexologis henvendelse af 19. oktober 2018". (Bilag 2 til B 9/2018-19).
- "Folketingets Lovsekretariats notat af 7. september 2018". (Notat nr. 18-000147-6, bilag 3 til B 9/2018-19).
- Websider
- "Administrationens arbejde". Folketinget. Folketinget. u.å. Hentet 1. juni 2018.
- "Afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn (FT-00616)". Borgerforslag. Folketingets Administration. Hentet 2. maj 2018.
- "Afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 mdr. efter endeligt afslag. (FT-02060)". Borgerforslag. Folketingets Administration. Hentet 31. juli 2019.
- "Automatisk organdonor fra man fylder 18 år (FT-00410)". Borgerforslag. Folketingets Administration. Hentet 12. august 2018.
- "Baggrund for ordningen om borgerforslag". Borgerforslag. Folketingets Administration. u.å.a. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 28. januar 2018.
- "Beslutningsforslag på baggrund af borgerforslag (2018-19 (1. samling))". Folketinget. Folketinget. 2019b. Hentet 8. juni 2019.
- "Borgerforslag". Borgerforslag. Folketingets Administration. u.å.b. Hentet 30. marts 2019.
- "Borgerforslag fortsætter efter forsøgsperiodens udløb". Folketinget. Folketinget. 28. marts 2019a. Hentet 31. juli 2019.
- "Dansk klimalov nu (FT-02233)". Borgerforslag. Folketingets Administration. Hentet 30. januar 2019.
- "Forslaget har opnået 50.000 støtter". Borgerforslag. Folketingets Administration. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 4. april 2018.
- "Forslag om afskaffelse af uddannelsesloftet! (FT-00005)". Borgerforslag. Folketingets Administration. Hentet 2. maj 2018.
- "Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn (FT-00124)". Borgerforslag. Folketingets Administration. Hentet 17. marts 2018.
- "Ikkedigitale borgere". Borgerforslag. Folketingets Administration. u.å.c. Hentet 10. april 2018.
- "Ofte stillede spørgsmål". Borgerforslag. Folketingets Administration. u.å.d. Hentet 1. juni 2019.
- "Om borgerforslag". Borgerforslag. Folketingets Administration. u.å.e. Hentet 15. marts 2018.
- "Vejledning til ikkedigitale støttere". Borgerforslag. Folketingets Administration. u.å.f. Hentet 5. juni 2019.