Brugerdiskussion:Celtics/Arkiv 1

Aktive diskussioner


InfoboksRediger

Hej Celtics, jeg har fixet infoboksen på Michael Bruun, da du var kommet til at skrive noget i den forkert. --Hejsa 14. jun 2008, 15:47 (CEST)


Vedr. kategori-sorteringerRediger

Jeg ville lige gøre dig opmærksom på, at der ikke er nogen grund til at skrive efternavn samt fornavn ud for hver evig eneste kategori nederst i en artikel. Benyt i stedet skabelonen {{DEFAULTSORT:}} til at gøre arbejdet for dig. Find den i listen under "Gem side" etc. knapperne. Eksempelvis kunne du blot have skrevet {{DEFAULTSORT:Hansen, Søren Reinholt}} i Søren Reinholt Hansen-artiklen. --Froztbyte 17. jun 2008, 01:06 (CEST)

Mange tak. Jeg tænkte nok der var en nemmere løsning. Celtics.

Værdsat arbejdeRediger

Hej Celtics. Det er super dejligt at se dit arbejde med sportsrelaterede artikler. Det er et område, som godt kunne bruge flere "hænder". Så keep up the good work! Dit arbejde er værdsat. :-) --DSS 2. jul 2008, 19:29 (CEST)

Hej Celtics. Godt arbejde med golfspillerne på trods af at det er stubartikler - meget godt starter i det små. Dog har jeg lige en indvending: Eksterne links skal være Eksterne henvisninger, og ovenfor det afsnit skal der fjernes et whitespace – to linjeskift er generelt uønsket. --CarinaT 17. jul 2008, 11:28 (CEST)
Hej. Tak for infoen. Jeg skal nok notere mig det fremover. :) Bruger:Celtics
Var så lidt :) Forresten signerer du diskussionsindlæg med fire tilder, som automatisk bliver til bruger plus tidsstempel (~~~~). --CarinaT 17. jul 2008, 12:46 (CEST)

BarnstarRediger

  Sportens Barnstar
For dine mange oprettede sportsartikler, tildeles du en barnstar for dit gode arbejde. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 22. jul 2008, 22:07 (CEST)


Super BowlRediger

Hej! Du er godt nok flittig og det er jo dejligt :-) Jeg kom til at tænke på, om der står noget i alle artiklerne om Super Bowl I, II osv., som ikke står i hovedartiklen om Super Bowl (der er jo et skema nederst)? Eller tanken er måske at tilføje yderligere oplysninger efterfølgende? Jeg spørger fordi det jo havde været lettere bare at lave et redirect, hvis der ikke er selvstændige oplysninger i artiklerne. --MGA73 18. aug 2008, 20:03 (CEST)

Hej. Det er rigtigt at artiklerne fra start ikke indeholder ret mange flere informationer end hvad der står i hovedsiden om Super Bowls. Men jeg har alligevel valgt at oprette dem med de få informationer. Efterfølgende kan jeg (eller andre football-interesserede) udvide dem. Det kan være folk har lettere ved at tage sig sammen til at gøre det hvis artiklerne allerede er oprettet. Celtics 18. aug 2008, 20:07 (CEST)
Hej igen. Jeg synes, at din begrundelse på min diskussionsside er ok. Jeg har fået et tip om at svare på bidrag der, hvor de er startet. Så det vil jeg hermed give videre til dig - det gør det lettere at følge med i en diskussion (jeg har derfor tilladt mig at kopiere dit bidrag ind ovenfor).--MGA73 18. aug 2008, 20:20 (CEST)

SletteskabelonerRediger

Hej Celtics. Du har sat {{nonsens}} på bl.a. denne artikel Mvm, hvor der i forvejen var en "sletteskabelon". Må jeg af ren nysgerrighed spørge hvorfor? En "sletteskabelon" er vel nok? Eller ved du noget jeg ikke ved? --MGA73 16. sep 2008, 08:11 (CEST)

Hej. Det skyldes at jeg tidligere har fået indtryk af at artikler med slet-skabeloner ikke bliver behandlet af administatorne så hurtigt som dem der ryger under hurtigslet-kategorien. Når det derfor drejer sig om artikler der åbenlyst er oprettet som reklame eller hærværk hæfter jeg en hurtigslet-skabelon på for at sikre at tingene bliver fjernet hurtigt. Celtics 16. sep 2008, 08:18 (CEST)
Det kan der måske være noget om. Jeg synes dog at {{tæt på}} går rimeligt hurtigt, men det er rigtigt, at nogle af de andre tager noget længere tid.
Det er i øvrigt en god idé at skrive på brugernes diskussionsside, hvis du gendanner eller "sletter" andres indlæg. Så kan de lære af det og andre kan se, om de har lavet lignende fejl eller hærværk før (tænker på Letsbingo). --MGA73 16. sep 2008, 08:31 (CEST)

KoordinaterRediger

Hej Celtics. Med stor respekt for dit store arbejde med at oprette artikler, vil jeg høre om du ikke kan overtales til at bruge {{coor title d/dm/dms}}, istedet for Koor... der er omtalt på Wikipedia:Geografiske koordinater; Det er eftehånden standarden med koordinaterne i toppen af artiklen; se også: Skabelondiskussion:Koordinater#Udfasning; Hvis koden ikke er tilgængelig i en af de andre wiki'er er her et godt hjælpeprogram: hjl_get_CoorE --- vh. Nico 5. okt 2008, 16:00 (CEST)

Du får en barnstar tilRediger

  Den Utrættelige Bidragsyders Barnstar
Du har oprettet næsten 1.500 artikler, og med det vil jeg sige, at du er "utrættelig" og derfor fortjener en barnstar til :) --Allano (Skriv til mig her...) 9. okt 2008, 18:37 (CEST)


Mange tak, det sætter jeg stor pris på :) Celtics 9. okt 2008, 18:50 (CEST)
Hvor er det altså bare ærgerligt - at jeg ikke kom først med at give dig en barnstar altså ;-) Jeg er også super imponeret over din indsats.--Brandsen 9. okt 2008, 19:00 (CEST)

Et lille tipRediger

Det er sikkert bare en forglemmelse, men hvis ikke, så er her et lille tip: Når du gendanner eller indstiller artikler til sletning fordi de er nonsens eller hærværk, så må du meget gerne lægge en lille hilsen på den pågældende brugers diskussionsside:

 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du gendanner efter hærværk, så er det vigtigt at huske at tilføje de rette test-skabeloner til hærværksmandens brugerdiskussionsside. Med dette kan man nemlig sidenhen se, at denne bruger allerede har fået en advarsel, næste gang samme bruger laver hærværk, og dermed kan vandaler blive behørigt blokeret. Og i større tilfælde af hærværk, kan registrering af brugerens IP og den tilhørende institution komme på tale, så institutionen ved gentagelser kan blive kontaktet.

Så er det let at se om brugeren har lavet hærværk før, og de bør jo også have en passende velkomst eller advarsel. Så ved brugerne også at der bliver holdt øje med dem :-) --MGA73 17. okt 2008, 12:34 (CEST)

Ros + opfordringRediger

Først ros for dit store engagement. Dejligt at se, når nogen har tid og lyst til at forbedre Wikipedia :-) Dernæst vil jeg gerne opfordre dig til at overveje at bruge lidt tid og udvidde de mange artikler du har oprettet. Hvis ikke du er opmærksom på det, så kan jeg oplyse, at der er delte meninger om stubbe - nogle mener at det er fint, mens andre mener, at de bør slettes, jf. fx Wikipedia:Landsbybrønden/Udfasning_af_substub. Det kunne jo være en udfordring at udbygge et emne, så det kan blive Wikipedia:Kandidater til anbefalede emner. Dem har vi desværre ingen af p.t. :-( Jeg er sikker på, at den der først får "et anbefalet emne" vil få en stak barnstars :-D Hvis du har en idé til et emne er jeg frisk på at være med. --MGA73 17. okt 2008, 15:39 (CEST)

Jamen tak og i lige måde mht. det med at yde en indsats. Hvis der er uenighed om stubartiklers berettigelse forstår jeg det ikke, eller jeg er ihvertfald fuldstændig uenig med dem der er modstander af dem. Jeg er af den opfattelse at Wikipedia ville stige klart i popularitet og brug blandt den almene danske internetbruger, hvis antallet af artikler blev forøget, snarere end en udbygning af de allerede eksisterende. Ihvertfald på nuværende tidspunkt, hvor den danske wiki ligger med et pinligt lavt antal artikler ift. f.eks de svenske og norske sider. Derfor er mit ærinde herinde (i øjeblikket) mere af kvantitativ karakter. Celtics 17. okt 2008, 19:35 (CEST)

Jeg er også godt klar over, at der er delte holdninger til hvor korte artikler må være, men jeg bliver nødt til lige at sige, at jeg er helt enig med dig, Celtics: Vi skal hellere lave en masse, lidt kortere artikler frem for at lave få, lange artikler. I hvert fald indtil vi er kommet et godt stykke over de 100.000. --Brandsen 18. okt 2008, 15:42 (CEST)

Hvis ønsket om 100.000 artikler er så stort, så er det jo bare at oprette artikler om alle tal mellem 1 og 1 mio. Det kan vi måske få en bot til at gøre. ;-) Nå men nu til sagen. Undskyld at jeg først svarer nu. Problemet er at en artikel skal have et vist indhold eller budskab for at bidrage med værdi. Hvis jeg fx skriver en artikel "XX er en by." eller "YY er et ord" så er værdien begrænset og giver indtryk af en lav standard. Jeg synes derfor, at det er vigtigt også at have øje på kvaliteten og ikke kun fokusere på kvantitet. --MGA73 16. nov 2008, 22:37 (CET)


Velkomst til nyeRediger

Kom egentlig forbi for at minde dig om at skrive en velkomst til nye. Hvis du indstiller deres bidrag til sletning kan det også være en god idé at forklare hvorfor. Tænker på fx [1] og [2]. Du får lige dette tip selvom det måske ikke passer helt:

 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du gendanner efter hærværk, så er det vigtigt at huske at tilføje de rette test-skabeloner til hærværksmandens brugerdiskussionsside. Med dette kan man nemlig sidenhen se, at denne bruger allerede har fået en advarsel, næste gang samme bruger laver hærværk, og dermed kan vandaler blive behørigt blokeret. Og i større tilfælde af hærværk, kan registrering af brugerens IP og den tilhørende institution komme på tale, så institutionen ved gentagelser kan blive kontaktet.

Ved at forklare forstår brugeren forhåbentlig hvorfor og vi andre kan se at der er taget hånd om brugeren. --MGA73 16. nov 2008, 22:37 (CET)

Welcome backRediger

:-) --Brandsen 10. dec 2008, 01:45 (CET)

Mange tak :) Jeg kan ikke lige garantere hvor meget jeg får lavet i denne omgang, der er vist andre ting jeg skal have set til også for tiden... Celtics 10. dec 2008, 02:21 (CET)

BarnstarRediger

  Geografi-Barnstar
Du får hermed geografiens barnstar for dine mange oprettede by-artikler i specielt Afrika og Sydamerika. Fantastisk godt arbejde. (: --Man-U 15. dec 2008, 00:25 (CET)


Mange tak, jeg sætter pris på det :) Celtics 18. dec 2008, 19:18 (CET)

DEFAULTSORTRediger

Når du opretter artikler med "sjove" bogstaver, så må du gerne indsætte {{DEFAULTSORT:Noget med danske bogstaver}} af hensyn til Wikipedia:WikiProjekt_Check_Wikipedia#Titel_med_specialtegn_og_ingen_DEFAULTSORT. Eksempel Béja der kan skreves "Beja". --MGA73 28. dec 2008, 10:32 (CET)

Neutral?Rediger

Hejsa!

Din redigering her ligner et forsøg på at gøre artiklen mere pro-israelsk, og det skal den ikke være - den skal slet ikke være pro-. Når din ændring desuden har lavet fodnotefejl, finder jeg det rimeligt at tilbageføre ændringen, så den kan blive udført rigtigt. --Palnatoke 8. jan 2009, 14:51 (CET)

Det var ikke et forsøg på at gøre den mere pro-israelsk, det VAR netop et forsøg på at gøre den mere neutral, da de ting jeg ændrede var pro-palæstinensiske (læs: ukorrekte) informationer. Mvh Celtics 8. jan 2009, 14:57 (CET)
Desværre ødelagde du samtidig noteapparatet. Om igen! --Palnatoke 8. jan 2009, 15:08 (CET)
Undskyld. Jeg bruger sjældent noterne når jeg redigerer ellers, så var ikke opmærksom på hvordan systemet fungerede. Skal nok forsøge at sætte mig ind i systemet. Mvh Celtics 8. jan 2009, 15:26 (CET)
Artiklen er problematisk - og det er naturligvis næsten uundgåeligt med en sådan igangværende konflikt. Og noteapparatet er også noget, der kalder på at man holder tungen lige i munden. --Palnatoke 8. jan 2009, 16:02 (CET)

SmåkageRediger

 
Forsæt endelig det gode arbejde med oprettelser af geografiartikler med koordinater, så de kommer med i Google Earth/Maps. --Broadbeer, Thomas 13. jan 2009, 16:19 (CET)


Vil bare opfordre dig til at fortsætte. Dine artikler indeholder som sagt tit mere end f.eks. Lademanns på boghylden. --Broadbeer, Thomas 19. jan 2009, 18:43 (CET)

Lige præcis, Broadbeer! Jeg kan også kun opfordre dig, Celtics, til at fortsætte det gode arbejde. --Brandsen 19. jan 2009, 19:05 (CET)


StubbeRediger

Hej Celtics! Det er altid godt at se, at nogle er ivrige skribenter. Men i dit tilfælde synes jeg, det er trist, at du ikke laver andet end at oprette {{stub}}-artikler. Kunne du ikke prøve at gøre en artikel lidt mere færdig, med infoboks og beskrivelse, inden du kaster dig over den næste. Lad dem, som ikke kan andet, om at oprette stubbe. Vi har ikke brug for en dansk "stubopedia". Mvh --Sir48 (Thyge) 16. jan 2009, 16:07 (CET)

Jeg har diskuteret det der tidligere her på siden. Men det kan være jeg skal til at sætte mig lidt mere ind i hvad Wikipedia egentlig er. Jeg bildte mig ind det var et form for leksikon som det på hylden i reolen. Det er det åbenbart ikke. Celtics 16. jan 2009, 16:27 (CET)
Jeg synes du yder et rigtig flot stykke arbejde, men selvfølgelig kunne det være lækkert med infoboks på dine by-artikler. Dine bidrag er stadig meget værd. Ved at slå op under det bynavn får man en række gode informationer, som også vil stå i et normalt leksikon. Uden dine bidrag ville dansk wikipedia være meget fattigere. Så fortsæt gerne! Det vil dog ikke skade om du ville prøve at sætte infoboks på. Men det er efter min mening helt klart bedre med en lille stub med alle de nødvendige oplysninger frem for slet ingen oplysninger. Du kunne kigge her forbi: Skabelon:Infoboks by --Lindberg 16. jan 2009, 16:38 (CET)

Celtics: Det er da ikke nødvendigt at kunne alt muligt for at sætte f.eks. infoboksen på, når du er i gang - eller at medtage resten af beskrivelsen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør det, så prøv at se på en anden "by-artikel" - eller vi kan lave en artikel "færdig", som du kan se efter. --Sir48 (Thyge) 16. jan 2009, 17:09 (CET)

Uden at skulle blive alt for filosofisk vil du - eller andre - så ikke prøve at forklare mig hvornår en artikel er "færdig"? Hvilke kriterier skal den opfylde? Når jeg ser i encyklopædien på reolen indeholder mange af artiklerne om f.eks de emner jeg berører færre informationer end dem jeg opretter herinde. Jeg henter informationen til mine artikler på de andre sprogs wiki'er. Hvis jeg finder info jeg mener relevant indsætter jeg det i den danske artikel. Celtics 16. jan 2009, 17:52 (CET)
En artikel kan altid forbedres, men en mulighed var at oversætte hele teksten (hvis den ellers er relevant). Hvis du fx ser Lokeren og en:Lokeren, så er der stadig lidt tekst tilbage at oversætte. Du kan evt. prøve at se på nogle af de danske by-artikler. --MGA73 16. jan 2009, 18:04 (CET)
Hvis det skulle være uklart så yder jeg mine bidrag herinde ud fra den motivation og de forudsætninger jeg nu en gang besidder. Det tror jeg egentlig gælder de fleste brugere. Mit døgn har også kun 24 timer, og jeg bruger den del af det som foregår med at være herinde på den måde jeg selv finder mest hensigtsmæssig. Og jeg har selv og skal også fremover nok evaluere om det kunne bruges bedre. Jeg synes de brugere der ikke kan se en berettigelse for mine artikler selv burde udvide dem.
Som jeg har sagt tidligere er mit ærinde herinde for tiden af kvantitativ karakter, da jeg tror at et større antal artikler vil få flere mennesker ind på Wikipedia og forhåbentlig også få flere til at bidrage. Celtics 16. jan 2009, 18:26 (CET)

Celtics: Jeg skrev "færdig" i anførselstegn. Men infoboks og beskrivelse kan jo udfyldes/hentes fra de wikier, du kigger på. Jeg tror ikke rigtigt, at du gør det - for du skriver f.eks. om Beveren, at det er en by. Men som det fremgår af en:wiki, er det også en kommune, og det indbyggertal, du skriver, er utvivlsomt forkert, fordi det gælder kommunen. --Sir48 (Thyge) 16. jan 2009, 18:30 (CET)

Jeg er ikke lige helt sikker på hvad du mener med Men infoboks og beskrivelse kan jo udfyldes/hentes fra de wikier, du kigger på. Jeg tror ikke rigtigt, at du gør det - for du skriver f.eks. om Beveren, at det er en by. Jeg laver ikke en infoboks nej, men jeg henter det infor der står i mine artikler fra de øvrige sider. Er din dagsorden nu at mine artikler indeholder ukorrekt info?, i så fald er det jo rart at alle øvrige brugere selv kan gå ind og rette i dem... Celtics 17. jan 2009, 00:08 (CET)
Det er rigtigt at alle kan rette, men hvorfor skal andre rydde op og forbedre efter dig? Hvorfor det hastværk? Tæller kvalitet ikke mere end kvantitet? Hvis du har fat i en artikel tager det vel ikke meget længere at oversætte den resterende tekst. Hvorfra ved du, at stubbe får andre til at arbejde videre? Har du undersøgt hvor mange rettelser der er sket i dine stubbe? I virkeligheden kan det jo være, at folk hellere vil starte en ny end at reparere en gammel? Lidt ligesom at lave engle i sneen - det er også sjovest når sneen er uberørt. --MGA73 17. jan 2009, 00:13 (CET)
Jeg forventer ikke at nogen skal komme og "rydde op efter mig". Hele min pointe er at folk bidrager med det de har lyst til og at jeg har bidraget med det jeg har haft interesse og motivation for, og det er kommet til at se ud som det gør. Hvis der ikke er stemning for at disse artikler skal være en del af Dansk Wikipedia så skal de selvfølgelig ikke. Igen, jeg har tilsyneladende ikke været klar over hvad jeg gik ind til. Celtics 17. jan 2009, 00:19 (CET)
Ak ak, ja med den holdning, som Sir48 lægger for dagen forstår man jo pludselig, hvorfor dansk Wikipedia har så forholdsvis få bidragydere. Det er sørgerlig læsning. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg er flintrende uenig i, at det er et problem, at Celtics opretter en masse korte artikler. Tværtimod synes jeg det er guld værd for projektet. En mindre artikel er altså langt bedre end slet ingen! Der er for det første tale om artikler, vi mangler (der er ret så mange interwiki på opslagene) og for det andet er det til enhver tid lettere at overskue at udvide en artikel bid for bid end at oprette den på ny. Og til hele kvalitet/kvantitet-diskussionen, så er der kun at sige at en god encyklopædi jo selvfølgelig er en god kombination af de to elementer, men til at være en god encyklopædi hører nu engang også at dække særdeles bredt - hvad enten det gælder byer, fodboldspillere eller noget helt tredje. Og ja, hvad er en færdig artikel? Det kunne jeg ærligt talt også godt tænke mig at vide. Personligt er jeg sjældent støt på en - og det er vel heller ikke meningen, at en encyklopædi, der konstant redigeres, nogensinde skal blive færdig. --Brandsen 17. jan 2009, 00:35 (CET)
(redigeringskonflikt) Hej Celtics: Selvfølgelig er der flere meninger om den sag, som du kan se længere oppe på din brugerside synes mange, og mig med, at det er et godt arbejde du gør; Selvfølgelig kan man ønske sig længere tekster og infobokse og alt muligt, men så længe der både er tekst, link, kort, coor, IW og kategori, mener jeg vi er ude over minimumkravene, og alle kan være glade; at der så er blevet påpeget en enkelt fejl, bør ikke tage modet fra dig; vi laver alle fejl, og det er Wikipedias styrke at de som regel bliver opdaget og rettet. Jeg vil anbefale dig en positiv overvejelse af de henstillinger der er kommet, med lad det ikke tage modet fra dig - dit arbejde bliver påskønnet, selv om der kommer nogle kommentarer. -- Nico 17. jan 2009, 00:44 (CET)

Til Brandsen: Jeg synes, du burde styre dine kommentarer en smule. Mine indlæg har intet at gøre med, om Wikipedia har få bidragydere, eller hvad du ellers har af indvendinger mod projektet. I al stilfærdighed har jeg opfordret Celtics til at overveje, om han ikke kunne uddybe de artikler lidt, som han går i gang med, og foreslået et par måder at opnå det på. Jeg har overhovedet ikke defineret noget som færdigt. "Færdigt" kan derfor af sammenhængen ses som noget, der ikke behøver stubmarkering.--Sir48 (Thyge) 17. jan 2009, 01:19 (CET)

Nej, jeg har udmærket bemærket at du ikke har overvejet, at du med sådan en bemærkning her risikerer at skræmme en bidragyder væk. Men det er jeg altså bange for at man gør, når man skriver til en bruger, at han ikke kan andet end at oprette andet end stubbe og at vi ikke gider have sådanne. Jeg kan virkelig ikke se, at det skulle være et problem at mellemstore belgiske provinsbyer kun omtales med tre linjer. --Brandsen 17. jan 2009, 02:03 (CET)

Jeg vil gerne støtte op om Nicos kommentar: "Jeg vil anbefale dig en positiv overvejelse af de henstillinger der er kommet, med lad det ikke tage modet fra dig - dit arbejde bliver påskønnet, selv om der kommer nogle kommentarer." Derudover vil jeg gerne understrege at jeg opfattede Sir48s oprindelige indlæg som en ros og et lille skub til Celtics om at han var klar til at komme videre med de muligheder der ligger i Wikipedia. Derudover mener jeg ikke det er kommentarer om Sir48s der skræmmer brugere væk fra wikipedia, men nærmere disse uendelige diskussioner som for nye brugere må foregå på en mærkelig måde, mellem for dem ukendte mennesker som kender hinanden i forvejen. --Santac 17. jan 2009, 09:51 (CET)

Jeg er helt enig med Nico og Brandsen og andre der påskønner dine bidrag. Du må ikke stoppe fordi nogle mener at små artikler ikke hører sig hjemme på dansk Wikipedia. --Lindberg 18. jan 2009, 03:23 (CET)
Jeg bakker omvendt Sir48 op i denne sag. 'Vi' har allerede nu besværligheder med stub-kategorier der flyder over, og jeg tror at uanset hvor gode intentioner du har med dem, så er flere stubbe virkelig ikke noget af det vi har allermest brug for. norsk Wikipedia og polsk er udmærkede skræmmeeksempler på Wikipedia hvor stubartiklerne er løbet dem over ende - Norge udskrev konkurrence hvor man skulle oprette en masse små artikler så man kunne nå 200.000 artikler inden årsskiftet, hvilket førte til et ton IMHO ubrugelige 'artikler' om ligegyldige bjergtoppe beskrevet på 1 linje, mens polakkerne fik bots til at masseoprette stubbe i en eller anden sammenhæng (har glemt hvilken). Om man foretrækker kvalitet eller kvantitet er jo forskelligt fra person til person, men personligt foretrækker jeg at surfe på WP:GA frem for Kategori:Artikelstump. Min mening. --Lhademmor 19. jan 2009, 16:21 (CET)
Jeg tror lidt at I har misforstået princippet i et leksikon. Alle artikler skal ikke nødvendigvis være perfekte og fuldt udbyggede. De skal kunne fortælle en hvad den pågældende "ting" er, og det gør Celtics mange artikler rigtig fint. Jeg forstår simpelthen ikke at I kan kalde et opslag med en by for ubrugeligt, når der er 1) Kort der fortæller hvor byen ligger. 2) Koordinater. 3) Oplysninger om indbyggertal. 4) Oplysning om i hvilken region i landet byen ligger i. Derudover er der ofte ekstra oplysninger, hvis der er noget særligt at tilføje. Det er da mindst lige så meget som du ville finde i Lademanns Leksikon. Jeg synes det er et problem for dansk wikipedia, at der findes brugere som jer, der forsøger at skubbe brugere væk, fordi de ikke har lyst til at fordybe sig i samme grad som jer i den enkelte artikel. Jeg synes det er op til den enkelte hvordan han/hende vil bidrage, så længe det er brugbart information. Celtics er en af de største bidragsydere på da., og jeg synes virkelig at I skulle tage og værdsætte hans bidrag frem for at kritisere! --Lindberg 19. jan 2009, 22:04 (CET)

Det virker besynderligt, at det åbenbart falder folk for brystet at opfordre Celtics, som har vist, at han kan og vil gøre en indsats, til at bringe en ny artikel ud over stubniveau, mens han alligevel er i gang med den, frem for at gå i gang med næste stub. Det burde ikke medføre alle mulige beskyldninger om at jage folk væk, om at misforstå principperne osv. Snarere end opfordringer til Celtics om at fortsætte havde jeg håbet, at andre ville støtte opfordringen til ham for at gøre hans bidrag endnu mere værdifulde. Oprettelse af stubbe skal ikke forbydes, men stubbe kan stort set alle jo lave, og vi kan vel være enige om, at jo mere der står om hvert emne, jo bedre. De artikler, som ikke er stubbe, skal laves af flittige bidragydere - hvem skal ellers gøre det? --Sir48 (Thyge) 20. jan 2009, 01:06 (CET)

Dejligt at du er vaks!Rediger

Hej Celtics. Det var pinligt, at jeg glemte Lasse Svan. Godt nok har han ikke spillet ret meget, men han er dog trods alt del af truppen. Så det er godt, at du er vågen, tak for hjælpen. --Arne (Amjaabc) 21. jan 2009, 23:38 (CET)

Det var så lidt, det tager ikke mange sekunder lige at flette ham ind der :) Celtics 22. jan 2009, 02:13 (CET)

Wikipedia:Årets dage kort/26. januarRediger

Hej Celtics

Du rettede i ovenstående side, men overså åbenbart kommentaren på siden hvor der står: "Hvis du retter i ovenstående bør du også rette samme fejl her."

Det må du gerne huske næste gang så vi ikke har fejl på datosiderne. --Broadbeer, Thomas 26. jan 2009, 02:05 (CET)

Undskyld, den var lige smuttet... Jeg har gjort det før hvor jeg har husket det ellers... Celtics 26. jan 2009, 02:08 (CET)
Helt ok, det ville jo være synd hvis din rettelse gik tabt ved opdatering af forsideskabelonen. :) --Broadbeer, Thomas 26. jan 2009, 02:13 (CET)

Mindre ændringerRediger

Hej!

Det er dejligt at du sætter/retter kategorier, men du må meget gerne sætte hak i "Dette er en mindre ændring", for så er det lettere at overskue siden med seneste ændringer. --Palnatoke 31. jan 2009, 00:55 (CET)

Portal:SportRediger

Hej Celtics. Du som er så utrættelig med at oversætte/systematisere osv. - har du egentlig overvejet at blive aktiv på sportsportalen? Egentlig kunne jeg bare lade være med at spørge, for du er jo nok den største aktive bidragsyder til portalen indirekte. Men måske kunne du være interesseret i at vælge månedens sportsartikel og -billede samt på anden måde bliver mere synligt i dette lille hjørne af WP. (Og lige nu ser det så sølle ud, at der kun står én portal-ansvarlig opført...) --Arne (Amjaabc) 9. feb 2009, 23:18 (CET)

Hej. Jeg har flere gange besøgt WP Sport, og set hvilke elementer der rører sig i den. Jeg vil gerne bidrage som ansvarlig for portalen, men jeg er ikke sikker på helt hvilke opgaver der følger med, og om det sætter nogen begrænsninger for om jeg selv fortsat kan oprette artikler? Dette er nemlig stadig min største interesse på WP, hvilket også er årsagen til at jeg ikke har anmodet om administratorstillinger o.l. Men som sagt vil jeg meget gerne deltage hvis det er noget relativt overskueligt :) Celtics 10. feb 2009, 00:08 (CET)
Bare lige et hurtigt svar på en del af dit spørgsmål: Det vil ALDRIG sætte begrænsninger for hvilke artikler du opretter, at du er portalansvarlig. Heldigvis da :-) --Brandsen 10. feb 2009, 01:20 (CET)
Problemet er måske, at der ikke rører sig så meget på portalen. Og så definerer vi interesserede nok selv både omfang og indhold af opgaven. En af de ting, jeg kunne ønske mig lidt hjælp til, er at finde gode sportsartikler, der kan blive månedens artikel. Det er ofte mig (suppleret lidt af Bruger:Man-U og Bruger:Lindberg), der både finder og stemmer på dem. Og det kan nemt blive lidt ensidigt - de seneste mange måneder har der bare skullet to stemmer til at blive valgt.
Men hvis du havde lidt gode ideer til f.eks. udseende, indhold osv. så kunne vi da diskutere det på portalens diskussionsside. Uanset hvad vil jeg ikke presse dig, for artikelindsatsen er trods alt den vigtigste. Men ethvert bidrag vil blive modtaget med glæde! --Arne (Amjaabc) 10. feb 2009, 09:56 (CET)
Nu har jeg været inde og stemme blandt de nominerede artikler. Jeg kunne dog ikke helt forstå hvorfor der er forskellige datoer på, hvor længe artiklerne er nomineret hvis de indgår i samme afstemning...? Beholder en artikel alle sine stemmer gennem de fire måneders nominering? I så fald har de jo en fordel frem for artikler der er i deres første måned af nomineringen. Celtics 10. feb 2009, 14:00 (CET)
En artikel samler stemmer op undervejs, så ofte vil vinderne være blandt de ældste. Men det modsatte opleves også, hvis et nyt forslag er interessant nok.
De forskellige datoer skyldes, at nogle af artiklerne er foreslået tidligere end andre. Som der står ovenover (let modificering), så bortfalder en artikel på listen, hvis den er valgt, eller dens udløbsdato er nået. Når man indsætter et nyt forslag, skriver man udløbsdatoen som den næstfølgende 20. + 4 måneder. Altså vil et forslag indsat i dag have udløbsdato 20. juni. De øverste er foreslået først, og som du ser, har Basketball udløb senest 20. februar. Med kun én stemme skulle det være mærkeligt, om den når at overhale EM i håndbold 2008 (mænd), og dvs. at Basketball falder bort i forbindelse med dette valg. En udgået artikel kan foreslås senere, men det er god skik at vente et par måneder eller mere.
Udvælgelsesmetoden svarer nogenlunde til den, der kendes fra Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer. Dejligt at du vil være med, i øvrigt, også selv om du evt. ikke vil være med-portalansvarlig. --Arne (Amjaabc) 10. feb 2009, 16:15 (CET)

Et tipRediger

Hej.

Når du påsætter {{hurtigslet}} på en artikel, må du også mægtig gerne skrive det i beskrivelsesfeltet, så det let kan opdages af den administrator, som skal udføre sletningen. Du skal ikke markere det som en mindre ændring, da det så ikke altid vises på listen over de seneste ændringer.

God fornøjelse! Christian Giersing (Skriv til mig her...) 12. jan 2009, 17:23 (CET)

Jeg ønsker også, at du indsætter {{hurtigslet}} el. lign. i beskrivelsesfeltet, når du får øje på en side, der hurtigt skal slettes. På Speciel:Slettede_bidrag/Celtics, der dog kun er synlig for administratorer, var alle dine slettede bidrag fra i dag ikke beskrivede. Og det er ellers ærgeligt, da det kan længere tid om, før nonsens-siden slettes, hvis admins ikke ser på kategori:Sider der bør slettes pga. hærværk. Mvh. --Allano (Skriv til mig her...) 9. mar 2009, 16:13 (CET)
Jeg skal nok bestræbe mig på det fremover, men jeg synes helt ærligt ikke det helt virker som om at det gør nogen forskel. F.eks kan jeg se en artikel fra idag, oprettet 15.20 og påsat sletteskabelon 15.23 som der endnu ikke er gjort det mindste ved. Ville det letteste ikke være hvis administratorne holdt øje med siden med nyeste artikler? Celtics 9. mar 2009, 16:51 (CET)
Selvom nogle administratorere i mange tilfælde er i besidelse af ævner som kun de færeste ikke drømmer om, og de ved godt hvem de er, og ikke er, så tror jeg ikke det er muligt, end ikke for disse, at være 112 % oppe på mærkerne hele tiden. Derfor er det en god måde, at afhjælpe hærværksproblemer på, ved at påsætte passende skabeloner på crap-artikeler, når man støder ind i disse. Venligst --Harne 9. mar 2009, 17:37 (CET)
Til Celtics: Jeg synes også at det er let, at administratorer holder øje med de nyeste artikler, selv om jeg (andre admins?) tror, at siden, der egentlig er nonsens, kan være ok, når en auto-patroller retter i siden uden at signalere en ikke-ønsket side. --Allano (Skriv til mig her...) 9. mar 2009, 18:15 (CET)

FodboldspillereRediger

Hej Celtics. I de artikler om fodboldspillere som du laver, er der ofte "<br/>>" med 2 stk. ">" i træk i infoboksene. Vil du prøve at være opmærksom på det? Byrial 6. apr 2009, 17:57 (CEST)

Det var egentligt med vilje... For at gøre det "indskudt" at spillerne var på en lejekontrakt i klubben. Men det er sikkert ikke nødvendigt nej, jeg skal nok undlade det fremover :) Mvh Celtics 6. apr 2009, 19:07 (CEST)
Tilbage til brugersiden for »Celtics/Arkiv 1«.