Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, S Starlight!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen --Harne 8. okt 2008, 11:49 (CEST)

Hejsa. jeg kan se at du har tilføjet nogle kilder på United Nations Guard Contingent in Iraq, tak for det. Men jeg savner stadigt nogle kilder til de hændelser du beskriver? Mvh Knud Winckelmann 22. aug 2011, 12:35 (CEST)

Hej Knud. Hændelserne er forhåndsberetninger = øjevidne beretninger, så kilderne til disse er dem som har været der inklusiv undertegnet. Der er ikke skrevet nogen bog om den første tid der endnu, men Poul Dahl skrev en i 2007.

Kan du evt. hjælpe mig senere med at få lagt et par billeder ind, som bla. missionens logo?! Mvh. --S Starlight 22. aug 2011, 13:09 (CEST)

Har nu henvist til de FB grupper der findes med veteraner der fra. Hilsen --S Starlight 22. aug 2011, 13:26 (CEST)

Hejsa. Øjenvidneberetninger er generelt problematiske, da de ikke umiddelbart kan lade sig verificere. Det er derfor at der kræves eksterne, uafhængige kilder, der gør det muligt for andre at kontrollere og læse videre om et emne.
Det er også derfor at Facebooklinks som regel ikke kan bruges som kilde, da de jo oftest er skrevet af de samme personer, som skriver artiklerne. Man kan ikke bruge sig selv som kilde.
Mht. billederne, så er det en lidt kompliceret sag: Kort fortalt er det kun billeder, som du selv har produceret, som du kan lægge op. Årsagen er at al materiale her på Wikipedia skal kunne genbruges til alle formål, inkl. kommercielt brug. Derfor er det vigtigt at dem, der ejer billederne, har givet lov. Jeg tror desværre ikke at dit logo får lov til at blive liggende, da UN ikke har givet lov til sådan et omfattende brug. Mvh Knud Winckelmann 23. aug 2011, 13:18 (CEST)

Hej igen Knud. Har fået en advarsel for logo'et på Wikimedia Commens. Skal finde en tilladelse :-/. Det ender nok med at jeg selv må lave et logo, ikke noget problem for mig og det gør så billedet til mit.

Med hensyn til kilderne og Facebook grupperne så er det det tætteste jeg kan komme. Men det gør det jo ikke mindre korrekt. Meget af verdenshistorien bygger jo netop på øjevindene beretninger, som så siden er blevet skrevet af en eller anden. Jeg vil jo ikke sidde her og skrive noget opdigtet på wiki, det kan jeg ikke se nogen idé i. Det jeg ønsker med det er at få udbredt kendskabet til hvad en masse folk har gjort, inden den viden går tabt. Det er historie. Fandt også en noget bar side om DANCON - UNFICYP, der vil jeg også med tiden tilføje den viden jeg har. Forhåbenlig vil andre følge efter, da jeg jo ikke har været alle steder. Det er det samme i Irak. Jeg kan hovedsaligt mest tilføje oplysninger fra de områder jeg var i, ellers hvad jeg får via FB og bøger som Poul Dahl's.

Mvh --S Starlight 23. aug 2011, 20:00 (CEST)

Hejsa. Jeg har tilladt mig at fjerne den liste over slangord, som du indsatte på United Nations Peacekeeping Force in Cyprus.
Hovedårsagen er at jeg ikke mener at det er videre encyklopædiskt og at det ikke tilføjer læseren af artiklen nogen viden.
I det hele taget vil jeg igen bede dig om at være varsom med at skrive om emner, som du er personligt involveret i, da det, i sidste ende, strider mod Wikipedias neutralitetspolitik.
Som personlig deltager kan du ikke forholde dig objektivt til det, samt det giver de problemer med manglende neutrale kilder, som jeg har nævnt tidligere. Mvh. Knud Winckelmann 24. aug 2011, 15:28 (CEST)


Hvordan skal man så vidre formiddle den viden man har, da den bedste viden jo må være fra dem som har været der. Den liste jeg tilføjet, er i høj grad relevant. Jeg kan ikke se at den ikke skulle være det, det er historie. Historie som har involveret mange mennesker igennem meget lang tid, en endda trygt i bøger som jeg også henviste til. Desuden kan jeg ikke se andre som har taget tråden op og begynde at skrive historien om DANCON/UNFICYP. Mvh. --S Starlight 24. aug 2011, 15:40 (CEST)

Uden at have været inde i denne debat i detaljer, så tænkte jeg, at din egen beretning om historien måske ville være bedre egnet på Wikisource. Wikipedias koncept er et lidt andet. Pugilist 24. aug 2011, 15:52 (CEST)

[redigeringskonflikt

Jamen, hvorfor er den relevant. Jeg kan ikke se det (seriøst), så du må gerne forklare det yderligere.

Wikipedia er ikke stedet for førstehåndsforskning. Vi kan kun beskrive det, som andre har skrevet om og dokumenteret, så deres arbejde kan vurderes og i så fald anvendes som kilde.

Når man skriver om sig selv og de oplevelser man har haft, så får man kun den ene side af sagen. Mvh Knud Winckelmann 24. aug 2011, 15:55 (CEST)

Har lige læst hvad wikipedia ikke er, det skulle jeg selvfølge ha' started med. det beklager jeg! Vil dog mene at Wikipedia modsiger sig selv...

Qoute: En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt. Unquote.

Viden, qoute: Den klassiske definition af viden stammer fra Platon og lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". Videnskab var tilsvarende forstået som dels producenterne af viden, dels som den kumulerede mængde af viden.

Hovedproblemet ved Platons definition er, at meget lidt eller intet kan siges at være ubetviveligt sandt eller udtømmende begrundet. Mange anser viden for fallibel, dvs principielt modificerbar. Viden bliver da i den pragmatiske filosofi anvendt om noget der er så godt som sikkert. Unquote

Med henvisning til disse 2 citater opfylder jeg alle krav som wikipedia alligevel ikke acceptere, og derved modsiger sig selv.

Du skriver at vi kun kan skrive om det andre har skrevet om og dokumenteret. Jeg er sikker på at du bare følger reglerne som Wiki udstikker. Så det er ikke dig personlig jeg hakker på eller lignede. Men man kan vel ikke påstå at Jesus kan dokumenteres, ej heller Hitlers selvmord i Berlin, eller sagn konger og sikker mange andre lignede historier?! Derimod kan det sprog der blev brugt på Cypern dokumenteres, og som man kan se. Så er en del af udtrykne almindelig brugt i det danske sprog i dag, derfor bla. er det relevant. Det er samtidig også med til at danne et billed af de folk som var der og havde et liv der, for nogle igennem 2 år. Det er igen noget som kan bruges af skoler, forskere, historiker og hvad ved jeg. Gerne når man søger oplysninger om noget, så søger man da også gerne på wiki og hvorfor skal man så ikke også kunne finde oplysninger om det speciale sprog man brugte, hvem der blev første danske missions officer, hvem der var første mand der og der, lige som første mand på månen. Ser da også gerne at man med tiden får de faldne med.

Som sammenligning, så har wikipedia også medtaget Bornholmsk sprog!!

Min baggrund for at få oprettet UNGCI og tilføjet til UNFICYP/DANCON er at de missioner er en del af den danske historie og må ikke glemmes. Hvis jeg havde forfatter egenskaber, havde jeg forlængst skrevet en bog eller to. Men det er jeg ikke og wikipedia er i mine øjne et genialt sted at formidle den viden, da flere vil kunne tilføje og evt. rette det jeg husker forkert. F.eks. ved jeg at i Erbil Sectoren var der også en sub-sector, kan bare ikke huske navnet, og kan heller ikke huske hvor mange teams vi var opdelt i.

Jeg har planlagt at tilføje en hulens masse om DANCON/UNFICYP, men det tager tid at skrive og lave så det passer på disse sider. Og kommer nu også i tvivl da jeg ikke ønsker at se timers arbejde blive slettet, bare fordi nogle ikke finder at det passer ind på Wikipedia. (Det er generalt Wiki, jeg tænker på her!).

Pugilist: Den kendte jeg ikke, vil helt sikkert tjekke det ud :-).

Mvh. til alle --S Starlight 25. aug 2011, 10:29 (CEST)

Platon definerer begrebet "viden" ret interessant, men jeg kan ikke se nogen selvmodsigelse. Ethvert værk har en form for afgrænsning - og Wikipedias afgrænsning kan du læse i normen.
Jesus er veldokumenteret i form af f.eks. Biblen. Diskussionen om hvorvidt han var Guds søn, er naturligvis oplagt at henvise til i en artikel om ham. Eftersom Hitlers selvmord ikke havde nogen øjenvidner, er selve udførelsen også noget usikker. Men det betyder ikke nødvendigvis at det ikke skete. Mange sagnkonger er veldokumenterede gennem bøger.
Det sprog, som tales på Cypern, bør naturligvis blive omtalt i artiklen om øen. Tilsvarende om regionale kulturelle forhold m.v. Men jeg kan ærligt talt ikke se relevansen af hvilke slangord en tilfældig gruppe udsendte soldater brugte under deres ophold.
Først vil jeg gerne bede dig udpege de ord, som er blevet udviklet her og efterfølgende blevet den del af det almindeligt brugte danske sprog. Hvis disse tilfælde kan dokumenteres (f.eks. fra Dansk Sprognævn), er det oplagt at medtage dem i artiklen - ellers ikke.
FN's missioner er vel egentlig alle nogen, som lever op til Wikipedias notabilitetskrav. Derfor er der heller ikke nogen, som har foreslået sletning af artiklerne.
Du skal være velkommen til at skrive om UNFICYP. Men som nævnt kræves der kilder og dokumentation.
Personlige beretninger hører mere hjemme på Wikibooks. Wikisource er mere beregnet til f.eks. gamle artikel- eller sangtekster. --|EPO| COM: 25. aug 2011, 15:44 (CEST)



At der er skrevet bøger om en person, er ikke videnskabelig bevis. Og historikerne er jo også i tvivl om han (Jesus) har eksisteret. Læs mere om det på http://www.nytestamente.org/tekst/Den_historiske_Jesus
Så en roman af Ægyptologen Christian Jacq vil så også kunne bruges som kilde, lige som biblen bygger den på både fakta og fantasi :-/.

Og man må jo huske at (med al respekt for de troende) historierne om Jesus er skrevet mange-mange år efter han skulle ha' levet. Og dem som skrev biblen var fanatiske kristen.

Med hensyn til Cypern sproget kunne man jo oprette en særskilt side på sammen måde som man har gjort med det Bornholmske sprog?!

Spørgsmål! Hvis man bruger Paul Dahl's bog som kilde er det brugbart?
Hilsen --S Starlight 26. aug 2011, 10:26 (CEST)

PS. Tak for Wikibooks linket :-)
Ups lige en anden ting.
Det jeg ikke kan forstå er hvorfor Wikipedia skal bestemme hvad der er relevant og ikke er? Så længe man ikke kommer med direkte falske eller hadske oplysninger.
Man har her en mulighed for at formidle en gigantisk viden fra alle mulige forskellige folk om alt muligt. Det mener jeg man sætter overstyr ved at bestemme relevansen i indholdet. Ja undskyld, vækker minder om hvordan en totalitær stat forsøger at styre hvad folket behøver at vide.

Jeg påstår på ingen måde at Biblen er et videnskabeligt værk. Men der er ikke den store tvivl om at Jesus har levet. Der er mere tvivl om hvorvidt han var søn af Gud eller har været en messias. Og det er da bestemt også en vinkel, der bør dækkes i en god artikel. Men udgangspunktet for sådan en artikel vil jo naturligvis være det fænomen, som tilbedes af omkring to milliarder mennesker.
Cypern er som bekendt delt mellem Grækenland og Tyrkiet. Dette giver også udslag i de sprog, man taler på øen. Så først og fremmest bør man beskrive regionale variationer i artiklerne om sprogene græsk og tyrkisk, men også nævne det i hovedartiklen om selve øen. Systemet er at man beskriver "oppefra og ned" - dvs. først skrives den overordnede artikel, derefter den mere detaljerede artikel, når den "vokser" sig ud fra den første. Men eftersom der ikke findes ét cypriotisk sprog, giver det heller ikke mening at oprette en artikel om det.
Hvis Poul Dahl har skrevet noget brugbart i en af sine bøger, er der ikke noget i vejen for at bruge dem som kilder.
Afgrænsningen er løbende til diskussion i forskellige kontekster. Det er brugerne i fællesskab, som beslutter regler og politikker. Indtil videre har der været overvældende enighed om at fastsætte en form for minimumsgrænse. --|EPO| COM: 27. aug 2011, 11:06 (CEST)

Regnar Lange redigér

Hejsa. Brug Kunstindeks som kilde og skriv en artikel med dine egne ord. Det går ikke at bare kopiere deres artikler, når de selv tydeligt skriver at man ikke må. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 18. dec 2013, 10:01 (CET)

Hejsa. Jeg har svaret dig på Brugerdiskussion:Knud_Winckelmann#Sletning_af_maleren_Regnar_Lange. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. dec 2013, 10:17 (CET)