Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om accenttegn i sprog. For musikalske accenttegn, se accent (musik).

Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen. Det sættes altid over eller under bogstavet - i modsætning til apostrof, der sættes lige efter bogstavet (fx cd'en).

AccenttegnRediger

Almindeligvis forstås med accenttegn accent aigu. Brugen af accenttegn er ikke påkrævet i dansk retskrivning, men kan hjælpe på forståelsen eller læsbarheden. På dansk bruges kun accent aigu. Aigu anvendes især i forbindelse med bogstavet e (fx allé, idé), men også over andre vokaler, eksempelvis o (børnene fór ud ad døren). Accent grave brugtes tidligere over a (fx 2 stk. à 3 kr.), men er ikke længere korrekt. Retskrivningsreglernes §5[1] beskriver brugen af accenttegn.

Eksempler på andre sprogs diakritiske tegnRediger

  • Accent aigu (´)
    • Aigu er fransk og betyder spids, skarp eller gennemtrængende. Accent aigu betegner på mange sprog en betonet vokal (fx dansk, spansk og græsk) men kan på andre sprog betegne en bestemt vokalkvalitet (fransk, italiensk) eller -længde (latin, irsk, oldnordisk).
  • Accent grave (`)
    • Fra 1986 ikke autoriseret på dansk. Brugtes tidligere i fx "7 stykker à 3 kroner"
  • Cirkumfleks (^)
  • Tilde (~)
    • Tilføjes på spansk over "n" ("ñ") for at markere, at n'et udtales palataliseret, dvs. med j-agtig klang. Fx udtales "piñata" hen ad /pinjata/.
Dansk ord Engelsk ord Tegn Tegnudtale
accent aigu acute
é
som i "café"
tilde tilde
ñ
som i "pinje"
cedille cedilla
ç
ç som i "cykel"
cirkumfleks circumflex
ê
som i "forêt"
hácek caron
č
som i "tjekke"
tréma dieresis
ë
alle vokaler udtales
accent grave grave
à
som i "tre bananer à tre kroner"
ogonek ogonek
ą
nasallyd

EksemplerRediger

Eksempler på brugen af accenttegn:

I dansk retskrivning bruges accenttegn (accent aigu) til at:

  • Skelne mellem homonymer med stykstærkt -e eller -er:
  • Skelne mellem homonymer med lang vokallyd:
    • "Manden spiser mós" (mad) kontra "manden spiser mos" (plante).
    • "En vís person" (klog) kontra "en vis person" (en særlig person).
  • Præcisere, hvor trykket skal ligge i en sætning:
    • "Hunden gǿr dagen lang" (giver lyd) kontra "hunden gør dagen lang" (besørger).
    • "Jeg har én bil" (og ikke flere) kontra "jeg har en bil" (i modsætning til ingen bil).

Herunder ses samtlige danske vokaler med almindeligt accenttegn (accent aigu):

Á á É é Í í Ó ó Ú ú Ý ý Ǽ ǽ Ǿ ǿ Ǻ ǻ

(Retskrivningsreglerne fraråder dog brug af Ǻ/ǻ.)

Kilder/HenvisningerRediger

 Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
 
  • Politikens bog om tegn og tegnsætning, Celine Haastrup m.fl., 2001
  1. ^ http://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-1-6/a7-5/ Retskrivningsreglerne § 5. Accenttegn (accent aigu)