Diskussion:Carina-effekten

Seneste indlæg: for 11 år siden af EPO

Vel vidende, at ikke alle bryder sig om udtrykket, mener jeg alligevel, at det er slået igennem i den offentlige debat og derfor har krav på omtale. Jeg har, så vidt muligt, forsøgt objektivt at skildre udtrykkets oprindelse og brug og ligeledes bevidst undladt at gå i enkeltheder om den politiske debat om udtrykkets emne. hilsen --Rmir2 (diskussion) 19. maj 2012, 16:44 (CEST)Svar

Hej Rmir2, du har ret i, hvad du siger. Politisk er Carina-effkten en betændt sag. Men Wikipedia har nok en venstredrejning, der ikke virker alt for demokratisk. Ja det med IP nummere bør Wikipedia uddanne sine undersotter i. Gå til jeres foresatte og pres dem, de virker udemokratiske, uvidende om nutidens IT. Nogle bliver blokeret på deres IP nummer, men har man bredbånd, ja så skal man ikke være sikker på, at man får tildelt samme nummer næste gang.

Mvh. Holger Danske

Til: "Holger Danske": Wikipedia er ikke et sted, man driver politik, og hvis dette var den eneste eller vigtigste grund til at oprette artiklen, burde den slet ikke oprettes. Artiklen forholder sig derfor hverken til spørgsmålet om størrelsen af overførselsindkomster eller til de eventuelle politiske virkninger, som fænomenet måtte have, men alene til, at det har bidraget til at markere et skel i befolkningens holdninger, som den faglige forskning (Goul Andersen) nu også er begyndt at inddrage i sit arbejde. Derfor - og kun i denne forbindelse - har udtrykket relevans. Der er ingen her, der fører hverken venstre- eller højreorienteret politik, for er der noget, som alle garvede wikipedianere er enige om, så er det, at den slags ikke hører hjemme i et leksikon, og der er rigeligt med andre steder, hvor man kan argumentere for sine holdninger. Hvis du har interesse i at yde bidrag til wikipedia, vil det være en god ide først at læse om hvad wikipedia er og ikke er. Dette være sagt i bedste mening. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 21. maj 2012, 19:54 (CEST)Svar

Hej Holger Danske Tror du at Wikipedia er demokratisk ? De bestemmer hvad der er ret. Benyt Google, her finder alt mellem himmel og jord. Løgn og Latin. M.V.H. Bjørnen

Til Bjørnen: Naturligvis er wikipedia demokratisk for så vidt som enhver kan deltage. Blot skal man holde sig for øje, at vi har visse regler, som skal følges. Een af dem er, at politisk propaganda af enhver form er forbudt. Det forhindrer ikke omtale af et "ømtåleligt" emne, men nok at man forsøger at pådutte andre en bestemt holdning til dette. Med det aktuelle eksempel in mente: det er IKKE forbudt at sige, at der er uenighed om størrelsen af og reglerne for overførselsindkomster, men nok at hævde, at disse er for lempelige eller omvendt for skrappe. Den slags må man udtrykke et andet sted end her. Lad mig for god ordens skyld tilføje: vi, der deltager på wikipedia, er langt fra enige om alt, men så taler vi os til rette. Og det er demokratiets inderste kerne som i sin tid Hal Koch udtrykte det. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 23. maj 2012, 16:50 (CEST)Svar
Wikipedia er ikke et demokrati. Demokrati er en styreform - og Wikipedia har ikke et styre. Den udbredte idé om at flertallet bestemmer, er heller ikke relevant for Wikipedia, da der som udgangspunkt ikke stemmes om noget. --|EPO| COM: 23. maj 2012, 16:57 (CEST)Svar

Denne side udgør et afledt emne, der bør flyttes til underpunkt for en side for hovedemnet. En googletest siger 834 hits for Carina-effekten og lign. bøjninger, mens 15.400 hits for Carina-sagen og bøjninger. Læserne har ingen baggrund for at vurdere om Carina-effekten er virkelig, hvis ikke Carina-sagen først er blevet gennemgået i detaljer. Hvis pladsen mod forventning slipper op, kan der skrives en uddybende underside om 'Carina-effekten' og dens fortalere/ kritikere. mvh --Anjoe (Anders) (diskussion) 11. jul 2012, 12:55 (CEST)

Jeg mener, det at flytte et emne fra Carina-effekten til Carina-sagen er forkert. Der er mange politiske effekter i emnet. Det meste er "affisning" som de fleste danskere siger er ok. Bare det ikke lugter for meget.

Mvh. Bjørnen

Jeg er enig i, at de to emner ikke er forenelige. Carina-sagen var et politisk fænomen knyttet til en bestemt politiker i en bestemt sammenhæng. Carina-effekten er et udtryk optaget af forskere for at beskrive en bestemt holdningsudvikling i dagens Danmark. De kan hver for sig have interesse men er ikke sammenfaldende på en måde, der kan forsvare sammenskrivning. --Rmir2 (diskussion) 13. aug 2012, 21:12 (CEST)

Enig med Rmir2 Desuden synes jeg, at det er rimeligt at de højt eksponerede sager med "Carina" og "Robert" på en eller anden måde sættes ind i en faktuel ramme- men det er en vanskelig øvelse, hvor henvisninger til mediernes dækning er utilstrækkelig, bl.a. fordi der hele tiden kommer dementier af tidligere oplysninger; hvad en sådan artikel bør have som titel er vel også dunkelt.Ramloser (diskussion) 5. jan 2013, 11:36 (CET)

Hej, det eneste vi mangler er Carinas fulde navn. M.v.h. Aksel Ludvigsen (Skrev 87.53.199.220 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Næ - hvilken relevans har fulde navn? Det er ikke en biografi om Carina, men derimod en beskrivelse af en politisk debat, og det fulde navn er i den sammenhæng ligegyldigt. Carina har også et krav på et privatliv, og da hun har valgt ikke at stå frem med fuldt navn i medierne, er det ikke Wikipedias opgave at grave navnet frem. Pugilist (diskussion) 5. jun 2013, 21:15 (CEST)

Flytteforslag redigér

Flytteforslag: Carina-effekten

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

"Carina-sagen" synes jeg lyder som en bedre titel end "Carina-effekten". — Fnielsen (diskussion) 28. jun 2013, 17:22 (CEST)

Der er nu det problem at "Carina-sagen" også betegner en anden sag om Carina Melchior. — Fnielsen (diskussion) 28. jun 2013, 17:28 (CEST)
 Konklusion:
Der er ikke opbakning til at flytte artiklen.
- Sarrus (db) d. 27. jul 2014, 11:11 (CEST)

Indsætter "uencyklopædisk-skabelonen" jf. begrundelse redigér

"har det samme som, eller mere end". Kommentar: Der bør sættes kilde på, "kontanthjælpsmodtagere har "mere end" lønmodtagere". Der er sidenhen indført kontanthjælpsloft og en 225-timers regel, der begge nedsætter ydelsen for personer, der modtager kontanthjælp. Sidstnævnte vedrører længerevarende forløb med kontanthjælp.

Der indledes med at tage Goul til indtægt for påstanden, men der sluttes med, at Gouls undersøgelse af befolkningens opfattelse af problematikken, viser, der ikke er sammenhæng mellem tingene.

"Udtrykket blev vist nok første gang anvendt af Jens Overgaard Bjerre den 14. januar 2012 i en debat på dagbladet "Information"s hjemmeside, hvor han fremstilledes det således". Kommentar: Der ikke leksikalsk at skrive sådan. Artiklen bør i det mindste kunne anvendes til at finde ud af, hvem der først anvendte udtrykket.

"Carina-effekten er et udtryk, der henviser til en samfundstilstand, hvor kontanthjælpsmodtagere har det samme som, eller mere end, beskæftigede personer i indkomst og disponibel kapital". Kommentar: Carina-effekten skal vel defineres som effekten af, at Carina-udsendelserne i TV skabte en stor debat. Der kan sammenlignes med "Dovne-Robert".

Tilbage til siden »Carina-effekten«.