Diskussion:Danmarks økonomi

Artiklen Danmarks økonomi er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Artiklen Danmarks økonomi har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 49, 2018.

Huskeliste for Danmarks økonomi: rediger · historik · overvåg · opdater

Der er mange stavefejl i den her artikel. Har lige fjernet de slemmeste, jeg lige umiddelbart kunne se. --83.94.167.107 20. jul 2006 kl. 14:28 (CEST)


"Nogle grunde til skattetrykket er at inddrage købekraft for at undgå underskud på samhandlen med udlandet og for at undgå inflation pga. stor indenlandsk efterspørgsel."

Hvis kronen er bundet til Eroen, så kan dette da ikke være grunden, eller hvad?Hans Jensen 4. feb 2007 kl. 02:28 (CET)


Fjernet afsnit om samhandel med USA redigér

USA er Danmarks største ikke-europæiske handelspartner, som står for 5,8% af den totale danske eksporthandel. De primære eksportvarer fra Danmark til USA er industrimaskiner, kemiske produkter, møbler, farmaceutiske produkter og kød på dåse, samt svinekød. Den danske import fra USA består primært af fly, computere[kilde mangler], maskiner og instrumenter. I Danmark eksisterer der ca. 250 firmaer, som er amerikansk ejede.

Santac 19. sep 2007, 17:53 (CEST)

Fjernet oversigtsafsnit, da det meste står i artiklen i forvejen og resten er ustruktureret information redigér

Oversigt redigér

Danmark har en lille, meget åben og meget fleksibel økonomi, hvoraf den offentlige sektor udgør en stor del. Som det land, der i mange år har haft verdens mest lige indkomstfordeling, passer udtrykket "hvor få har for meget, men færre for lidt!" på Danmark. Med det høje lønniveau især i den private sektor kan Danmark ikke konkurrere med andre lande på lønnen, men kun vha. nicheproduktion, et højt innovationsniveau og høj produktivitet. Som i de øvrige skandinaviske lande er skatter og afgifter høje, deriblandt momsen i detailhandlen, men næsten alle modtager også nogen form for betaling fra det offentlige, og derfor betaler 90% af befolkningen skatter og afgifter, og 90% af befolkningen modtager overførselsindkomst eller andet fra det offentlige ("90% betaler til 90%" af befolkningen). Den progressive indkomstskat medfører dog, at f.eks. en privat it-konsulent med en arbejdsindkomst på 1,5 millioner DKK betaler over 15 gange mere i indkomstskat end en ansat i et supermarked (årsløn: 250.000 DKK). ("De bredeste skuldre bærer de tungeste byrder"). Pga Schlüter-regeringernes fastkurspolitik gav The Economist den danske valuta øgenavnet "Danemark", en hentydning til Tysklands "Deutschmark", som før 1999 var den valuta, DKK var bundet til, før euroen blev introduceret som regningsenhed (fysisk (sedler og mønter) fra 2002). Med udgangspunkt i en kurs på euroen på 746,038 DKK for 100 euro ifølge ERM2-aftalen må kursen på euro regnet i DKK højest afvige +/- 2,25% (fra 762,823 til 729,252). <!ref>[1] Den danske krone spiller med musklerne</ref>

Den moderne danske markedsøkonomi bærer præg af både et højt teknologisk baseret landbrug, moderne små virksomheder og store selskaber, et stort statsligt velfærdssystem, høj levestandard og en stor afhængighed af samhandel. Danmark er nettoeksportør af fødevarer og energi og nyder godt af overskud på betalingsbalancen. Væksten i BNP fra 1990 til 2005 var på 34% (løbende priser), i 2005 på 3,1% og i 2006 på 3,2%. Danmark havde både i 2005 (4,9%) og 2006 det højeste overskud sammenlignet med de øvrige EU-lande på statens finanser (Drifts-, anlægs- og udlånssaldoen), 68,7 mia. DKK ('06), 4,2% af BNP(2.Finland 3,9%, sidst:Ungarn -9,2%), fraregnet ATP. På grund af det høje BNP pr. indbygger, velfærdsfordele, verdens laveste Gini-koefficient (laveste forskel i indkomstfordelingen) i mange år og politisk stabilitet, nyder det danske folk godt af en levestandard, som er meget højere end gennemsnittet i verden. Et langsigtet problem vil være den voksende gruppe af ældre, der muligvis vil føre til forringelser af velfærdssystemet. 4,4% af befolkningen anses statistisk set at leve under fattigdomsgrænsen, en fattigdomsgrænse, som ikke er statisk, men stiger hvert år, og hvor halvdelen af gruppen "udskiftes" hvert år, da de får et arbejde efter endt uddannelse(studerende på SU med barn/børn) og i øvrigt forlader køen af arbejdsløse, ifølge Finansministeriet. Til sammenligning udgør gruppen af fattige i Tyskland 15,5% af befolkningen, statistisk set.

Santac 20. sep 2007, 10:36 (CEST)

Gæld - ekstern: $352,9 milliarder (30 June 2005) kan da ikke passe. Det er ca. 150 % af BNP redigér

Er der en behjertet sjæl som kan forklare en representant for den kofteklædte almue, hvordan Danmarks skulle kunne have en så exorbitant høj gæld til udlandet - (CIA factfiles siger 406 milliarder i 2006) - når Finansministeriets egne tal siger flg:

>Danmarks nettoaktiver over for udlandet ultimo 4. kvartal 2005. • Danmarks Nationalbank har i dag offentliggjort tal for Danmarks nettofordringer på udlandet. Den samlede nettoformue er opgjort til 36 mia. kr. ultimo 2005, hvilket er ensbetydende med, at Danmark ikke længere har nettogæld til udlandet. Ifølge den nye opgørelse var der allerede balance i Danmarks mellemværende med udlandet ultimo 2. kvartal 2005.<

http://www.fm.dk/db/filarkiv/14657/Udlandsgaeld05q4.pdf

Det kunne se ud som en fejl i CIAs tal, som artiklen synes til forveksling at bygge på.

Med venlig hilsen

Johannes Sørensen 30. sep 2007, 13:25 (CEST)

For så vidt gælder selve Statens gæld (den som politikerne står til ansvar for), så er billedet meget enkelt (ultimo 2006-tal):
Staten DK skylder udlandske kreditorer: 81 mia. kr.
Staten DK skylder danske kreditorer: 454 mia. kr.
(dvs. samlede udeståender for 535 mia. kr. = bruttogælden)
Hvis vi modregner hvad andre skylder Staten når vi til en statsgæld på 328 mia. kr. (nettogælden).
Så langt så godt. Spørgsmålet er om amerikanerne medregner den samlede finanssektor (banker, realkreditinstitutter m.v.)? Deres tal hører vi normalt ikke om i den offentlige debat. Hvis amerikanernes tal er bruttotal, så kan finanskredsene principielt set godt have store gældsposter til udlandet der så helt eller delvist opvejes af tilgodehavender der går den modsatte vej. Men tallet lyder meget højt. Valentin 27. okt 2007, 02:38 (CEST)
Jeg fandt amerikanernes definition her Den lyder: Debt - external. This entry gives the total public and private debt owed to nonresidents repayable in foreign currency, goods, or services. These figures are calculated on an exchange rate basis, i.e., not in purchasing power parity (PPP) terms.. Dvs. amerikanerne medregner både statsgæld og ikke-statslige gældsposter. Det må i så fald være finanssektoren der giver forskellen. Valentin 27. nov 2007, 11:29 (CET)

Bør der være estimater i nøgletal? redigér

I afsnittet med nøgletal optræder nu følgende:

Offentlig gæld: 36,3%(563,1 mia.kr.) af BNP(2005) 30,1%(2006) 24,6%('07) 20,1%('08) 16,2%(277,7 mia.kr.)('09))

Selv om der er angivet kilde til disse tal, så finder jeg det betænkeligt, at tal for 2008 og 2009 optræder. Det kan i sagens natur kun være tale om estimater og særligt for tiden kniber det lidt med at estimere rigtigt. For ikke mange måneder siden måtte man opjustere forventningerne til statens overskud i år og blandt dagens nyheder var, at arbejdsløsheden overraskende igen var faldet væsentligt. Når man så samtidig i dette tilfælde skal estimere både gældens størrelse i 2009 og BNP's størrelse i 2009, så bliver det lige rigeligt usikkert. Især når tallene angives med en nøjagtighed på promiller. --Heelgrasper 29. nov 2007, 22:51 (CET)

Enig. Vi skal holde os til historiske tal, ikke diverse estimater. Vi kan ikke spå om fremtiden, og det er stadig meget uklart om opsvinget fortsætter, aftager eller helt ophører. Valentin 3. dec 2007, 13:32 (CET)

Infobox? redigér

I stedet for en liste af nøgletal nederst i artiklen, ville det ikke være bedre med en "infobox" som man har på den engelske version af artiklen?

Du kan oversætte og tilpasse denne en:Template:Infobox economy; brug helst en sandkasse til forarbejdet: Wikipedia:Sandkassen. -- Mvh PHansen 31. jul 2010, 21:56 (CEST)

Manglede historie, forudindtaget artikel redigér

Artiklen støtter ideologiske synspunkter af den nuværende regering. Der findes ingen eller kun få oplysninger om den økonomiske udvikling før 2001.

Noget besynderlig artikel redigér

Det er en ret besynderlig artikel med en del relevante og fornuftige afsnit og nogle lidt malplacerede ditto. Der er mange overlap til andre artikler uden ordentlige krydshenvisninger, f. eks. arbejdsmarkedet, den offentlige sektor, finanslov og velfærd og andre velfærdsrelaterede artikler. Flere afsnit er bygget på forældede data. Bruger:Økonom er gået i gang med forbedringer, og jeg prøver også. Så må vi se, om der kommer en bedre struktur ud af det.--Ramloser (diskussion) 17. jun 2013, 22:43 (CEST)

Forslag om at slette sektionen Nøgletal redigér

Sektionen "Nøgletal" har i lang tid stået med forældede tal. Der er tilsyneladende ikke nogen der ønsker at opdatere den vedvarende. Samlingen af nøgletal virker også lidt mærkelig, opgivet i dollar i stedet for kroner og for det meste uden kilder (men antagelig hentet fra CIA World Fact Book ligesom på den engelske side. For Danmark har vi dog ofte bedre danske kilder end en amerikansk årbog).

Som den står nu, synes jeg nærmest at den trækker artiklen ned og virker forvirrende. De vigtige nøgletal står bedre anført ovenfor i de tekstafsnit hvor de hører hjemme, og hvor deres betydning også kan forklares.

Jeg vil derfor foreslå at slette nøgletals-afsnittet.--Økonom (diskussion) 22. nov 2013, 20:25 (CET)

Det gode ved at have dem samlet er at de er nogenlunde lette at sammenligne mellem lande. De kan sammenlignes med oplysninger i infobokse, ja faktisk burde der være en infoboks til nationale økonomier, som kunne have disse oplysninger med. En sådan infoboks ville så have sin naturlige plads oppe til højre og være langt mere synlig end den nuværende opremsning. Man kunne også (på lidt længere sigt) lade nøgletallene være en del af Wikidata og så kunne vi bare trække dem derfra. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2013, 20:37 (CET)
Du tænker vel på noget tilsvarende som Bruger:Algerdenstore netop har lavet for Canadas økonomi. Det ser i hvert fald pænere og mere indbydende ud. Jeg er lidt skeptisk over for hvor godt man vil kunne bruge dem til at sammenligne reelt mellem lande. Jeg synes at på en dansk wikipedia bør man i hvert fald for Danmark også bruge danske kilder (og danske enheder) og de definitioner som man herhjemme anvender for f.eks. arbejdsløshed, og de kan godt afvige fra de data som udenlandske organisationer anvender. Derfor kan man alligevel ikke sammenligne tallene rigtigt. Men hvis man kan leve med det og der samtidig er nok personer der vil opdatere boksene jævnligt, er det vel en forbedring. Men generelt synes jeg der er mange forældede data rundt omkring i opslagene, så det med opdateringen virker som et permanent problem på projektet her. Det giver ikke noget godt indtryk at en læser går ind på wikipedia for at læse noget om eksempelvis den offentlige saldo, og det seneste tal han møder er så fra 2006 eller noget lignende.--Økonom (diskussion) 23. nov 2013, 18:36 (CET)
En af ideerne ved Wikidata er netop at "arbejdsløsheden i land X efter organisation Ys definition" kan vedligeholdes for alle Wikipediaer under ét. Det kan i høj grad være en lettelse for små og mellemstore Wikipediaer. --Palnatoke (diskussion) 24. nov 2013, 02:18 (CET)

Færøernes og Grønlands økonomi hører ikke hjemme i denne artikel redigér

Afsnittet om Færøernes og Grønlands økonomi virker fejlplacerede i denne artikel. Artiklen kan ses som en uddybning af det tilsvarende afsnit i artiklen Danmark, og ligesom denne og de øvrige parallelle artikler, der starter med Danmarks... (f.eks. Danmarks demografi, Danmarks historie, Danmarks økonomiske historie, Danmarks fodboldlandshold...), er dens indhold derfor naturligt koncentreret til "syddanske" forhold. Nationalregnskabsmæssigt er Færøerne og Grønland også selvstændige lande, som ikke indgår i Danmarks nationalregnskab. Oplysninger om Færøerne og Grønlands økonomi kan naturligt findes under landenes hovedopslag og gerne, hvis de fylder tilstrækkeligt, i selvstændige artikler. Økonom (diskussion) 24. okt 2017, 08:51 (CEST)

Tilbage til siden »Danmarks økonomi«.