Diskussion:Doctor Screw

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Film, et forsøg på at koordinere oprettelsen af film- og filmrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Sletningsforslag: Doctor Screw

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Artiklen nævner, at serien skulle være en kendt parodi på Doctor Who. Der er pt. ingen direkte kriterier på dansk som f.eks. Wikipedia:Kriterier for artikler for artikler om pornoserier, eller for den sags skyld pornofilm eller film i det hele taget. Men der er ikke umiddelbart nogen artikel om den oprettet andre steder på Wikipedia og det virker ikke til, at den i en bredere kreds ses som kult og er derfor ikke notabel?

  •   Slet - jf. ovenstående. TherasTaneel (diskussion) 23. jan 2015, 05:49 (CET)
  •   Kommentar - tv-seriers notabilitet er vel næppe afhængig af emnet. Vi har stribevis af artikler om mere eller mindre ligegyldige tv-serier, hvor kriteriet stort set har været, at hvis nogen havde fundet det umagen værd at skrive om, så var det sådan set nok. Konkret er det tale om en tv-serie, der har været vist i flere afsnit på en - i den sammenhæng - anerkendt tv-kanal. Vi har ikke som krav, at tv-serier skal være "kult" (så var det altså mange film og serier, der skulle slettes). Artiklen er forholdsvis velskrevet, eneste problem er mangel på kilder. Så samlet set   Behold. --Pugilist (diskussion) 24. jan 2015, 13:26 (CET)
  •   Kommentar men serien er jo kun på 1 sæson,amatør-skuespiller og parodi på en original uden nogen større betydning og kunne 47.800 google hits på "Dr. Screw"Frits063 (diskussion) 24. jan 2015, 13:43 (CET)
Det er vist næppe noget krav, at tv-serier skal løbe mere en én sæson. Hvad er dit grundlag for at hævde, at det er amatørskuespillere ? Arbejdede de gratis ? Så vidt jeg kan se, har de medvirkende spillet med i en række andre film.
"Parodi på en original uden nogen større betydning" ?? Hvilken "større betydning" havde eksempelvis Hot Shots! ?
Vi har artikler om den 80 minutter lange Julie og den 100 minutter lange Profetia. Ingen af disse film har i nærheden af 47.000 Google hits, og hvert enkelt afsnit af Doctor Screw er med sikkerhed blev set af flere personer end hvad der så de to film. --Pugilist (diskussion) 24. jan 2015, 15:06 (CET)
  •   Kommentar/  Spørgsmål Hmm, "Puff" skriver i den omvendte sætning, at det er Who som er kendt, ikke Screw. Men ja, serien har vel været set af flere end de nævnte. Altså - ingen kriterier for tv-serier og film, går ud fra det også gælder dokumentarområdet. Betyder det også, at der kan skrives lystigt løs om kortfilm? TherasTaneel (diskussion) 25. jan 2015, 09:21 (CET)
Man kan næppe tage "Puffs" korte indledning som udtryk for, at Doctor Screw ikke er kendt. Alene det "Puff" gider skrive om serien, vidner vel om, at den påkalder sig en vis interesse. Kriterierne for tv-serier er de samme som for alle andre artikler. Jeg mener personlig ikke, at der er behov for lange regler om lige præcis tv-serier. Der samme gælder for kortfilm. Kortfilm påkalder sig sjældent større interesse, og vi har derfor ikke særlig mange artikler om kortfilm. De fleste artikler om kortfilm på dawp oprettes af personer, der på den ene eller anden måde er "tæt på". Kortfilm, der udgives på DVD af et produktionsselskab vil normalt være notable efter min opfattelse. Tilsvarende gælder kortfilm, der opnå en eller anden form for bredere omtale. --Pugilist (diskussion) 25. jan 2015, 11:03 (CET)
Det gjorde jeg nu heller ikke. Hmm, det er "desværre" langt fra alle gode kortfilm, som får tilpas bred omtale eller bliver udgivet på dvd eller lignende. Sådan for klarhedens skyld; hvis nu kunstneren ligger en kortfilm op på YouTube, som jeg ved mange ikke kan lide som kilde - men det er nu engang en af tidens anvendte medier, ville det være nok med et vist antal visninger der? TherasTaneel (diskussion) 26. jan 2015, 01:35 (CET)
Notablitet er altid vanskelig at diskutere generelt, da det jo ofte bliver en konkret bedømmelse. Generelt vil det nok sjældent være interessant, hvis en person klipper en filmsekvens og lægger den på YouTube eller Vimeo. Bliver filmen set af (rigtig) mange, og bliver den omtalt, kan den teoretisk set blive notabel, men der skal nok en del til. En grundlæggende lakmusprøve er som regel, hvorvidt andre har gidet sætte penge i filmen. Selvudgivelser er temmelig sjældent notable. --Pugilist (diskussion) 26. jan 2015, 08:50 (CET)
  •   Slet - en opskur serie på en opskur tv-kanal for mange år siden i en enkelt sæson. Ikke nok til at have almen interesse. Derfor ikke notabel. Rmir2 (diskussion) 27. jan 2015, 19:31 (CET)
  •   Slet - På en-wiki har den ingen interesse. Har den interesse for dansksprogede læsere? Min opfattelse er at der er forholdsvis få pornofilm eller serier der har encyklopædisk relevans. Jeg kunne forestille mig at der anderledes med pornoskuespillere og der har vi en del artikler, men her er de fleste links til film røde, så ingen interesserer sig åbenbart for dem. Hvorfor skulle vi så have en artikel med Dr. Screw? -- Savfisk (diskussion) 27. jan 2015, 23:44 (CET)
tælleren ses, at artiklen, der har stået i flere år uden at have generet nogen, læses ca. 15-30 gange om måneden, d.v.s. et par hundrede gange om året. Det er ikke den mest læste artikel, men nu ikke så ringe endda. Det illustrerer meget fint, at selvom man ikke selv har personlig interesse for en artikel, så kan der være andre, der finde informationen relevant. ---Pugilist (diskussion) 28. jan 2015, 10:38 (CET)
Hvis man ser på antal hits så har I Løvens tegn ganske mange hits med omkring 400/måned. Langt ned i halsen har ca. 180 og Constance nogenlunde det samme. Dronninger af Polen har under 10. Mht. sletningsforslag har vi kun haft to sletningsforslag. Jeg tolker det som at der er forholdsvis lav aktivitet på da-wiki vedr. porno og dermed også lav relevans for vores brugere. Eftersom det er et emne der af nogle betragtes som underlødigt, kunne vi vel godt tillade os være relativt kræsne hvad angår pornofilm. Men jeg er i tvivl, og jeg kan ikke finde objektive argumenter. Så undrer det mig i øvrigt at dette sletningsforslag tiltrækker langt mindre opmærksom end Flueknepperi. --Savfisk (diskussion) 28. jan 2015, 13:40 (CET)
I Løvens tegn og Langt ned i halsen er ret kendte film, der gik i almindelige mainstream-biografer, og begge film har et hav af google-hits. Så det undrer ikke, at disse har en del flere hits end fortællingen om Doctor Screw og doktorens tur gennem universet. Med hensyn til visninger på Wikipedia er der mange artikler, der har færre visninger uden, at vi af den grund konkluderer, at artiklerne skal slettes eller, at emnet generelt er uinteressant. Et eksempel er Tonna, som jeg ikke ser nogen grund til at slette, og så er det alene tilbage, at emnet er "underlødigt". Wikipedia er en "fri encyklopædi", og det er en politik/norm, at vi ikke censurerer ud fra lødighed/moral, hvis ellers artiklen generelt er notabel.
Og min pointe er, at artiklen om tv-serien Doctor Screw ud fra objektive kriterier er lige så notabel som eksempelvis The Lionman, Hulk and the Agents of S.M.A.S.H., Demons (tv-serie) m.fl. --Pugilist (diskussion) 28. jan 2015, 16:43 (CET)
  •   Behold Jeg kunne godt forestille mig, at nogen vil være tilbageholdende med at argumentere for at beholde en artikel om en pornofilm, fordi det er lidt pinligt. Blot et muligt bud på hvorfor der er så få synlige støtter her.
Vi har p.t. kun 11 artikler i Kategori:Pornofilm. Jeg synes, vi skal være tilbageholdende med at konkludere, at porno ikke har interesse for dansksprogede læsere. Jeg tror, at hvis vi fik nogle flere gode og interessante artikler, så ville vi få flere læsere. Men p.t. er udbuddet og kvaliteten af vores artikler om pornofilm en "slatten oplevelse".
Hvis ellers vi forudsætter, at flere af de medvirkende har notabilitet, så har vi en serie, med flere notable skuespillere. Jeg mener, at serier hvor flere notable skuespillere medvirker også har notabilitet. --MGA73 (diskussion) 16. mar 2015, 19:52 (CET)
 Konklusion:
Ikke tilstrækkeligt flertal for at slette artiklen. --|EPO| COM: 20. mar 2015, 16:15 (CET)

Vel nærmest end ikke flertal. --Pugilist (diskussion) 20. mar 2015, 17:04 (CET)

Tilbage til siden »Doctor Screw«.