Diskussion:Godstogsafsporingen i Farris 2012

Sletningsforslag: Godstog afsporet i Farris

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Der må være en grænse for hvilke "begivenheder" der skal omtales på Wikipedia. Godstog afsporet i Farris er en fuldstændig ligegyldig historie. Ja, der blev ødelagt lidt skinner, og hva´ så? Det er fikset igen.

  •   Sammenskriv - Et umiddelbart kig på Kategori:Jernbaneulykker viser flere kortfattede artikler som denne, hvor forskellige hændelser vakte opsigt, da de fandt sted, men som nu har mistet enhver betydning. Selvfølgelig har de en vis historisk interesse, men hvis der ikke kan skrives mere, var det måske bedre at samle dem i en artikel om Danske jernbaneulykker. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. jun 2013, 15:40 (CEST)
  •   Slet – Jeg er helt enig med Pixi Uno. Vh --Søren1997   (diskussion // Projekter // bidrag) 13. jun 2013, 15:47 (CEST)
  •   Sammenskriv - Jeg er også på linje med Dannebrog Spy - det er bedre at få samme de uheld/mindre ulykker i en samlet artikel. Der flere af artiklerne, som ikke er interessant mere. --Steen Th (diskussion) 13. jun 2013, 15:59 (CEST)
  •   Slet - Det skal da højst være en linje i en ny artikel, men jeg kan nu ikke se behovet for sådan en (liste)artikel. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. jun 2013, 17:14 (CEST)
  •   Behold - Jeg betragter det som et emne, der venter på fyldestgørende behandling. Og emnet har efter min vurdering notabilitet, både jernbanehistorisk og lokalhistorisk. Rmir2 (diskussion) 13. jun 2013, 19:44 (CEST)
  •   Behold – En begivenhed som påvirker international togtrafik i omkring 3 uger er efter min mening notabel. (Skrev Byrial (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
  •   Behold eller   Sammenskriv til Jernbaneulykker i Danmark indtil der er tekst nok til at det giver mening med en selvstændig artikel (vi er måske nået til dette punkt?) --Palnatoke (diskussion) 13. jun 2013, 21:36 (CEST)
  •   Sammenskriv - også de andre småartikler om ulykker - til Jernbaneulykker i Danmark. --Urbandweller (diskussion) 13. jun 2013, 21:46 (CEST)
  • Det var måske klogere at forsøge at definere hvilke type jernbaneulykker, der skal eller bør have egne artikler. I jernbanesikkerhedsdirektivet angives ulykker, hændelser og alvorlige ulykker. Alvorlige ulykker er alle jernbaneulykker hvor der er mindst en dræbt eller 5 alvorligt kvæstede eller - efter en umiddelbar vurdering - skader for 2 mio Euro. Sådanne ulykker skal undersøges og det kunne måske være en del af målestokken. Desuden bør ulykker eller hændelser der under lidt andre omstændigheder kunne være blevet alvorlige undersøges. Med denne målestok vil en mængde overkørselsulykker med en enkelt omkommen skulle omtales og det er næppe hensigtsmæssigt. Tilfældet Farris omfatter udover skaderne og driftsforstyrrelserne også det sikkerhedsmæssig betænkelige at et (gods)tog afsporedes under helt normal kørsel og ikke mindst at det er et tilfælde at skaderne ikke blev væsentligt mere omfattende. --John (diskussion) 13. jun 2013, 21:58 (CEST)
  •   Kommentar - Jeg ser ingen grund til at slette informationen, der for interesserede vil være relevant. Om artiklen skal   Beholdes eller   Sammenskrives er for mig mindre væsentligt. Pugilist (diskussion) 14. jun 2013, 09:05 (CEST)
  •   Behold Der synes at være tale om en væsentlig jernbaneulykke/afsporing med konsekvens for togdriften (såvel passagertog som godstog) i flere uger. Ganske vist ikke en af de dramatiske med adskillege dødsofre, men dog en begivenhed, som det også vil være relevant at kunne finde oplysninger om om 50 eller 100 år - eller mere. Overskriften på artiklen er derimod måske ikke så heldig og kunne eventuelt i stedet ændres til noget i retning af: Godstogsafsporing i Faris i 2012. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 16. jun 2013, 15:02 (CEST)
  •   Behold Selve ulykken var ikke særligt dramatisk. Men netop fordi at ulykken skete på den strækning, der er den primære forbindelse fra Tyskland til Skandinavien, fik det en del konsekvenser. Antallet af berørte passagerer har ikke været så stort, men mængden af berørt gods er langt større. Artiklens titel er dog ikke så god.. Godstogsafsporing i Faris 2012 kunne måske fungere lidt bedre. --|EPO| COM: 22. jun 2013, 14:08 (CEST)
 Konklusion:
Der er bred enighed om ikke at slette artiklen. Der er ligeledes bred enighed om at titlen er problematisk. Der er tilgengæld ikke bred enighed om at sammenskrive artiklen med en generel artikel om emnet. --|EPO| COM: 26. jun 2013, 13:08 (CEST)

Jf. ovenstående konklusion var der enighed om at ændre titlen. Der var enighed om det valgte navneord og stedangivelsen. Ud fra andre artikler om hændelser (primært terrorangreb) ser det ud til at der ved tidsangivelsen anvendes enten "den DD. MM" eller "ÅÅ". Således har jeg flyttet artiklen til navnet Godstogsafsporingen i Faris 2012. --|EPO| COM: 26. jun 2013, 13:12 (CEST)

Tilbage til siden »Godstogsafsporingen i Farris 2012«.