Dybdeterapi

samlebetegnelse for tilgange til psykoterapi

Dybdeterapi eller dybdegående terapi eller dybdegående psykoterapi (engelsk Depth Therapy eller Depth Psychotherapy) er ifølge den amerikanske psykologforening APA en samlebetegnelse for tilgange til psykoterapi, der fokuserer på at identificere og arbejde med ubevidste, bagvedliggende eller underliggende konflikter og erfaringer[1][2]. Der er tale om terapiformer, der arbejder gennem disse mønstre for at fremme dybere forståelse og selvindsigt med henblik på at være varigt livsforandrende.

Anvendelsesområde og målgruppe

redigér

Dybdeterapi kan være relevant og gavnlig for en bred vifte af mennesker, men det er typisk mere velegnet til dem, der er interesseret i en mere dybtgående udforskning af deres følelser, tanker og adfærd.

Dybdeterapi kan være særligt nyttig for folk, der ønsker at arbejde gennem komplekse følelsesmæssige eller interpersonelle problemer, eller for dem, der ønsker at udforske deres personlige udvikling og selvopdagelse på et dybere niveau. Terapeuten fungerer som en guide i denne proces, og målet er at hjælpe klienten med at opnå større selvindsigt og mulighed for personlig vækst.

Betegnelse og historie

redigér

Begrebshistorisk kan begrebet dybdeterapi føres tilbage til betegnelsen dybdepsykologi, der stammer fra psykiateren Eugen Bleuler[3]. Man skelner sommetider mellem dybdeterapi, der kigger på de underliggende grunde til psykiske lidelser, og overfladeterapi, som er indlæring af redskaber til problemløsning[4].

Vigtige pionerer på området var Sigmund Freud, Carl Gustav Jung, Pierre Janet og Otto Rank, der har påvirket den nuværende brug af begrebet[5][3]. Der findes mange moderne dybdeterapeutiske tilgange[6], der både kan være inspirerede af psykoanalyse[7], Carl Jung, Alfred Adler, transpersonlig psykologi, eksistentiel psykologi eller spirituel psykologi[8][9]. Blandt nogle af de vigtige internationale dybdeterapitilgange er psykodynamisk psykoterapi, jungiansk terapi, adlersk terapi[10][9] og transpersonlig psykoterapi[11][12][13]. Disse tilgange kontrasteres sommetider med overfladeterapeutiske tilgange som kognitiv terapi, metakognitiv terapi, adfærdsterapi, ACT og narrativ terapi.

Grundtanke

redigér

Grundtanken bag dybdeterapi er, at mennesket er påvirket af ubevidste eller dybereliggende faktorer, der må gøres bevidste eller klare for at forbedre klientens trivsel[3]. Dybdeterapi dækker således over en kategori af psykoterapi, der udforsker underliggende tanker og følelser for at fremme selvbevidsthed og personlig vækst.

Dybdeterapi retter sig dermed ikke kun mod at lindre symptomerne, men fokuserer på at forstå og ændre den underliggende lidelse [14][15][16]. Formålet med det fokus er at skabe vedvarende forbedring af klientens situation, der er langtidsholdbar.

Varigheden af ​​dybdeterapi er meget individuel og afhænger af faktorer som kompleksiteten af ​​klienternes problemer, deres terapeutiske mål og deres engagement i terapien. Dybdeterapi kan både være kortvarig og langvarig, hvilket også afhænger af tilgangen, da fx. psykoanalyse og jungiansk analyse generelt er mere langvarige end fx. eksistentiel terapi og gestaltterapi.

Tilgange

redigér

Der findes forskellige typer af dybdeterapi, og hver af disse dybdeterapitilgange har deres egne unikke teknikker og perspektiver. De forskellige tilgange har dog alle sammen til formål at hjælpe individer med at få indsigt i deres indre verden og opnå personlig forandring eller forvandling. Der findes mange forskellige former for dybdeterapi, hvoraf de vigtigste hovedtyper omfatter:

Psykoanalyse:

redigér

Psykoanalysen er udviklet af Sigmund Freud, og denne tilgang dykker ned i det ubevidste sind for at afdække uløste konflikter, barndomsoplevelser og ubevidste motivationer[17]. Psykoanalysen mener, at barndomsoplevelser, især de tidlige relationer til forældre og omsorgspersoner, former individets personlighed og psykologiske funktion[18]. Dybdeterapien undersøger disse tidlige oplevelser for at forstå, hvordan de fortsat påvirker individet i voksenlivet. Psykoanalysen mener, at undertrykte følelser og konflikter kan føre til psykisk ubehag og symptomer. Terapien sigter mod at frigøre disse undertrykte følelser og konflikter gennem en proces med bevidstgørelse og bearbejdning.

Jungiansk terapi:

redigér

Jungiansk terapi eller jungiansk analyse er baseret på på Carl Gustav Jungs arbejde og er forbundet med analytisk psykologi[19]. Denne tilgang fokuserer på individuation og udforskningen af arketyper, drømme og det kollektive ubevidste[20].

Psykodynamisk terapi:

redigér

Psykodynamisk psykoterapi er en mere moderne tilgang, der er påvirket af psykoanalyse. Den psykodynamiske terapi udforsker ubevidste påvirkninger på adfærd og sigter mod at forstå, hvordan tidligere erfaringer former nutiden[21].

Psykodynamisk terapi undersøger betydningen af ​​tidlige barndomsoplevelser og interaktioner med forældre og omsorgspersoner for individets psykologiske udvikling. Terapeuten udforsker klientens barndomsoplevelser for at identificere gentagne mønstre, dynamikker og traumer[22].

Terapeuten og klienten indgår i en dyb terapeutisk relation, der afspejler klientens tidligere interpersonelle relationer og dynamikker[23]. Terapeuten skaber en støttende, empatisk og accepterende atmosfære, hvor klienten kan udforske og bearbejde følelsesmæssige og relationelle udfordringer.

Objektrelationsterapi:

redigér

Denne tilgang undersøger, hvordan tidlige relationer med omsorgspersoner påvirker et individs relationer og selvopfattelse gennem hele livet[24][25]. Objektrelationsterapi undersøger individets indre repræsentationer af vigtige andre, kendt som objekter. Disse objekter kan repræsentere omsorgspersoner, såsom forældre eller søskende, og individets interaktioner med disse objekter danner grundlaget for deres psykologiske udvikling.

Terapeuten og klienten indgår i en terapeutisk relation, der afspejler de tidlige objektrelationer[26]. Terapeuten skaber en støttende, empatisk og accepterende atmosfære, hvor klienten kan udforske og bearbejde følelsesmæssige og relationelle udfordringer.

Transaktionsanalyse:

redigér

Transaktionsanalyse er udviklet af Eric Berne, og denne terapi udforsker forskellige egotilstande og sigter mod at hjælpe individer med at forstå deres kommunikationsmønstre og adfærd i relationer.

Transpersonlig psykoterapi:

redigér

Transpersonlig psykoterapi går ud over individets personlige oplevelser for at udforske åndelige, transcendente og mystiske aspekter af menneskelig bevidsthed. Den integrerer psykologiske og spirituelle dimensioner, og behandler ofte temaer som højere bevidsthedstilstande, topoplevelser og alt livs indbyrdes forbundne sammenhæng.

Adlersk terapi:

redigér

Opkaldt efter Alfred Adler fokuserer denne terapi på at forstå et individs unikke livsstil, og hvordan det relaterer til dets følelse af tilhørsforhold, sociale interesse og personlige mål[27]. Tilgangen understreger vigtigheden af ​​individets subjektive perspektiv og dets stræben efter selvforbedring og fællesskabsforbindelse. Adleriansk terapi er ikke traditionel dybdeterapi i samme forstand som f.eks. psykoanalyse, men det kan stadig være en dybtgående terapeutisk tilgang.

Daseinsanalyse og eksistentiel psykoanalyse:

redigér

Eksistentiel terapi er almindeligvis ikke dybdeterapi i klassisk forstand[28], men der findes tilgange, som indarbejder mere traditionelle dybdeterapiformer[29]. Dette omfatter blandt andet Daseinsanalyse, eksistentiel psykoanalyse og integrative eksistentielle terapier.

Litteratur

redigér

Litteratur på dansk

redigér
  • Adler, Alfred (1971): Menneskekundskab - individualpsykologi i teori og praksis. Vinten
  • Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal
  • Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal
  • Bowlby, John (1996): “At knytte og bryde nære bånd”. Hans Reitzels Forlag
  • Draeby, Anders (2022): “Uskyldstabet som krise” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2, pp. 18-23
  • Draeby, Anders (2024): “Spirituelt misbrug - når brugen af åndelig føde bliver ubalanceret” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 20-25
  • Dræby, Andres (2024): “Rejsen fra dreng til mand - psykoterapi som overgangsritual” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2
  • Freud, Sigmund (1983): Hverdagslivets psykopatologi. Hans Reitzels Forlag
  • Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels Forlag
  • Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag
  • Grønkjær, Jytte (1999): Drømme og individuation, Hovedland
  • Jung, C.G. (1993): Den analytiske psykologis grundlag og praksis. Gyldendal.
  • Skogemann, Pia (1991): “Drømme og fortolkningens problem”. Psyke og Logos, nr. 1
  • Skogemann, Pia (2021): “Drømme”. Tidsskrift for psykoterapi, 2, pp. 14-17
  • Zeuthen, Katrine & Judith Gammelgaard. “Overføring. Et flertydigt begreb”. I: Lamella. Tidsskrift for teoretisk psykoanalyse. 4(5), pp. 13-29.

Litteratur på engelsk

redigér
  • Azizi, Soudabeh. Depth Therapy: An Intimate Encounter with Self. Pacifica Graduate Institute, 2001.
  • Beebe, John. "Individuation in the light of Chinese philosophy." Psychological Perspectives 51.1 (2008): 70-86.
  • Bowick, M. P. (2016). Depth-Oriented Drama Therapy: The Playful Soul in Action. Pacifica Graduate Institute.
  • Carlson, Jon D., and Matt Englar-Carlson. "Adlerian therapy." Contemporary psychotherapies for a diverse world. Routledge, 2012. 87-130.
  • Delboy, Santiago, and Linda L. Michaels. "Going beneath the surface." Advancing Psychotherapy for the Next Generation: Humanizing Mental Health Policy and Practice (2023).
  • Edinger, Edward. "The vocation of depth psychotherapy." Psychological Perspectives 35.1 (1997): 8-22
  • Freud, Sigmund (1999): The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud. Translated from the German under the General Editorship of James Strachey. In collaboration with Anna Freud. Assisted by Alix Strachey and Alan Tyson, 24 volumes. Vintage
  • Freud, Sigmund. The basic writings of Sigmund Freud. Modern library, 2012.
  • Freud, Sigmund (2024): The Revised Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud. Original Translation by James Strachey. Revised, supplemented and edited by Mark Solms. R&L, ISBN 978-1-5381-7516-3
  • Hawxwell, F. (2015). Dante’s Divine Comedy and modern depth therapy. Psychodynamic Practice, 21(1), 36-52
  • Jung, Carl Gustav. Collected works: the archetypes and the collective unconscious. Pantheon Books, 1966.
  • Klein, Melanie. Selected Melanie Klein. Simon and Schuster, 1987.
  • Laing, Ronald David. The politics of experience and the bird of paradise. Penguin UK, 1990.
  • Mansager, Erik et al (2021): Adlerian Depth Psychotherapy: Intersubjective and Relational Elements, The Journal of Individual Psychology, 77(3):286-304
  • Skogemann, Pia (2022). The daughter archetype. In Anthology of Contemporary Clinical Classics in Analytical Psychology(pp. 212-220). Routledge.
  • Stein, Henry T. "Classical Adlerian Depth Psychotherapy." Theory & Practice: A Socratic approach to democratic living(2013): 1-297.
  • Whitaker, Carl (2000): Hypnosis and family depth therapy. The Family Journal 8 (1), 7-13
  • Wenar, C. (1963). Is Depth Therapy Appropriate for Parents? Merrill-Palmer Quarterly of Behavior and Development, 9(4), 317–320

Litteratur på tysk

redigér
  • Kornbichler, Thomas (2006): Die tiefenpsychologisch fundierte Psychotherapie: eine praktische Orientierungshilfe. Kreuz Verlag
  • Reimer, Christian, et al. "Tiefenpsychologisch fundierte Psychotherapie." Psychodynamische Psychotherapien: Lehrbuch der tiefenpsychologisch orientierten Psychotherapien (2003): 25-60.
  • Strotzka, Hans. Psychotherapie und Tiefenpsychologie: ein Kurzlehrbuch. Springer-Verlag, 2013.

Referencer

redigér
  1. ^ https://dictionary.apa.org/depth-therapy
  2. ^ “Depth Therapy” in APA Dictionary
  3. ^ a b c “Depth Therapy” fra Goodtherapy.org
  4. ^ Christiansen, B. (1960). Metodologiske problemer ved forskning over virkningen av psykoterapi. Nordisk Psykologi, 12(6), 367-384.
  5. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/helten-og-den-vise-kone
  6. ^ Wenar 1963
  7. ^ Hawxwell 2015
  8. ^ Whitaker 2000
  9. ^ a b Mansager 2021
  10. ^ Stein 2013
  11. ^ Craig 2008
  12. ^ Lantz 2007
  13. ^ https://existential-therapy.com/depth-psychotherapy/
  14. ^ Edinger 1997
  15. ^ Aziz 2001
  16. ^ Linda Michaels (2020): Why depth therapy is more enduring than a quick fix of CBT. Aeon
  17. ^ Freud 2014
  18. ^ Freud 2021
  19. ^ Jung 1993
  20. ^ Skogemann 2021
  21. ^ Cabaniss, Deborah L. Psychodynamic psychotherapy: A clinical manual. John Wiley & Sons, 2016
  22. ^ Summers, Richard F., and Jacques P. Barber. Psychodynamic therapy: A guide to evidence-based practice. Guilford Press, 2010.
  23. ^ Wallin, David J. Attachment in psychotherapy. Guilford press, 2007.
  24. ^ Bowlby 1996
  25. ^ Flanagan, Laura Melano. "Object relations theory." Inside out and outside in: Psychodynamic clinical theory and psychopathology in contemporary multicultural contexts 2.2 (2008): 121-160.
  26. ^ Joseph, Betty. "Object relations in clinical practice." The Psychoanalytic Quarterly 57.4 (1988): 626-642.
  27. ^ Stein 2013
  28. ^ Lantz, James E., and Joseph F. Walsh. Short-term existential intervention in clinical practice. Chicago: Lyceum Books, 2007.
  29. ^ Draeby 2022