Eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi eller eksistentiel psykoterapi eller eksistensterapi er en betegnelse for en række nært beslægtede metodetilgange til psykoterapi, der alle er baseret på filosofi, og som har et teoretisk og praktisk hovedfokus på menneskets eksistens[1].

Den eksistentielle terapi er en af de store hovedretninger inden for psykoterapi, der er internationalt anerkendt[2][1]. Udøvelse af eksistentiel terapi kræver en uddannelse som psykolog eller psykoterapeut. Forskning viser, at der er videnskabelig evidens for virkningen af eksistentiel terapi[3].

Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at det er bedste at undersøge og forandre menneskets eksistens gennem en udforskning af det enkelte menneskes oplevelser og erfaringer[4][5]. I den forbindelse har den eksistentielle terapi et særligt fokus på erfaringen af eksistentielle vilkår som angst, frihed, mening, kroppen, døden, alenehed og relationer[4][6]. De forskellige former for eksistentiel terapi er desuden fælles om at have et eksplicit filosofisk i stedet for et psykologisk grundlag og opfatte klienternes lidelser som livsproblemer[5].

Den eksistentielle terapi er et filosofisk og humanistisk modsvar til naturvidenskabelige tilgange til psykiatri og psykoterapi, som fx neuropsykiatri, neuropsykoterapi og adfærdsterapi[7][8][9][10][11]. Disse tilgange kritiseres for at reducere mennesket til et naturvæsen og ikke kunne møde klienterne som hele mennesker[12].

HovedtrækRediger

Eksistentiel terapi fokuser på menneskets eksistens [1][13]. Den eksistentielle terapi anser det som sit mål at gøre klienten i stand til at leve mere autentisk eller egentligt[1]. Eksistentiel terapi omfatter i den forbindelse flere forskellige teorier og praksisser, og der findes derfor ikke et bestemt autoritativt værk[14][1]. De forskellige tilgange til eksistentiel terapi er dog fælles om at have inspiration fra dele af den europæiske og amerikanske filosofi[1][15].

Den eksistentielle terapi forstår sig selv sådan, at den ikke er en speciel teknik til at diagnosticere og behandle klienternes problemer forstået som psykiske forstyrrelser og sygdomme[16]. Den eksistentielle terapi forstår i stedet sig selv som en filosofisk udforskning og forandring af klientens erfaringer, der forstås som problemer med at leve livet[1]. I den forbindelse lægger den eksistentielle terapi vægt på at gøre den enkelte i stand til at blive tro mod sig selv, tage ejerskab over sig eget liv og finde større mening med tilværelsen[4][6].

Der findes i dag fem hovedskoler inden for eksistentiel terapi[6]:[1][14]

  1. Logoterapi[1][17]
  2. Daseinsanalyse[18]
  3. Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[19]
  4. R. D. Laing og eksistentiel psykiatri og psykoanalyse[20][12]
  5. Britisk skole for eksistentiel terapi / Britisk eksistensanalyse[21]

InspirationskilderRediger

1. Den vigtigste inspirationskilde er den eksistentielle filosofi, der bliver grundlagt af den tyske filosof Friedrich Nietzsche[22] og den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard[23][24], og som bliver videreført af blandt andre Karl Jaspers og Albert Camus[22][25]. Inspirationen fra Kierkegaard ses ikke mindst ved, at mange terapeuter lægger stor vægt på menneskets eksistentielle angst og valg[23][26].

2. En anden vigtig inspirationskilde er fænomenologien, der bliver grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl[27]. Denne inspiration viser sig ved, at flere eksistentielle terapier betoner klientens oplevelser og erfaringer. For nogle spiller den senere særlige eksistensfænomenologi og dens fokus på livsverden også en rolle[28].

LogoterapiRediger

Logoterapien er en af de to første tilgange til eksistentiel terapi[1]. Den blev grundlagt i 1920'erne af den østrigske psykiater Viktor Frankl[29]. Hans tilgang betegnes også gerne som den tredje Wienerskole, efter psykoanalysen og Alfred Adlers individualterapi[30]Mens psykoanalysen fokuserer på, at mennesket søger behovstilfredsstillelse og Alfred Adler fokuserer på, at mennesket søger at udleve sin magtvilje, hævder Frankl, at mennesket er drevet af en vilje til mening[30]. Hvorvidt mennesket har en mening med livet bliver derfor også afgørende for dets mentale og åndelige helbred[31].

Frankl fik mulighed for at teste og bekræfte sin tilgang, da han som jøde blev koncentrationslejrfange under Anden Verdenskrig. Her oplevede han, at de fanger, der kunne finde en mening med livet i lejren, havde større chancer for at overleve opholdet[13].

Logoterapien er i dag især udbredt i Sydeuropa og Sydamerika[31]. Den er blandt andet blevet videreudviklet af Joel Vos og Paul Wong, der har grundlagt Meaning-Centered Counselling Institute, Inc. (MCCI)å[32]

DaseinsanalyseRediger

Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger grundlægger i 1930'erne Daseinsanalysen, der bliver en anden vigtig skole inden for den eksistentielle terapi[33]. Binswanger lagde vægt på, at terapeuten skulle indleve sig i klientens livsverden, der bestod af tre dimensioner, som var klientens egenverden (Eigenwelt), medverden (Mitwelt) og omverden (Umwelt). Terapien skulle forstås som et møde mellem to personer[5].

Daseinsanalysen blev blandt andet videreført af den schweiziske psykiater Medard Boss[1], som havde et årelangt samarbejde med Martin Heidegger, der er udgivet i bogform som Zollikon Seminarene. I dag er daseinsanalysen blandt andet repræsenteret af den schweiziske terapeut og filosof Alice Holzhey-Kunz.[5]

Eksistentiel-humanistisk psykoterapiRediger

 
Irvin David Yalom (født 1931)

En anden vigtig skole er den eksistentiel-humanistiske tilgang, der blev grundlagt af den amerikanske psykolog Rollo May omkring 1950’erne[1]. Den amerikanske tilgang trækker både på inspiration fra den eksistentielle filosofi og fra psykoanalysen samt den humanistiske psykologi[23].

Mays mest kendte efterfølger er den eksistentiel-humanistiske psykiater og eksistensterapeut Irvin D. Yalom[26]. Han var professor ved Stanford University og har defineret eksistentiel terapi som en ”dynamisk terapimetode der fokuserer på problemer med rod i eksistensen”[34]. Yalom mener, at mennesket må konfrontere sig med eksistensens 4 grundvilkår, som er døden, friheden, isolationen og meningsløsheden[35]. En anden vigtig amerikansk repræsentant er amerikanske Kirk Schneider[36][5].

Yalom var en af grundlæggerne af eksistentiel gruppeterapi[14][37].

Ronald D. Laing og eksistentiel psykiatri og psykoanalyseRediger

Ronald D. Laing var en skotsk psykiater, der indarbejdede det eksistentielle perspektiv i psykiatrien[33][38]. Han var især optaget af arbejdet med skizofrene og andre psykotiske klienter og vendte sig imod datidens biologiske hospitalspsykiatri[1]. Laing mente, at skizofreni og andre lignende fænomener måtte forstås ud fra klienternes egne oplevelser og erfaringer[20]. Han udgav i 1960 sit hovedværk The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness (på dansk Det spaltede selv), der viste, at skizofreni, skizoid personlighed og lignende måtte forstås som meningsfulde reaktioner på overvældende angst[39].

Britisk eksistensanalyseRediger

Den britiske skole for eksistentiel terapi bliver grundlagt i 1980'erne[1]. Skolen er meget filosofisk og kaldes også gerne britisk eksistensanalyse[1].

Skolens grundlægger professor Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum"[40] .Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt": En spirituel eller åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt"[41]. For Deurzen handler eksistentiel terapi om at finde frem til ”kunsten at leve”[42]. Den eksistentielle terapi kræver en meget stor ekspertise og livsindsigt hos terapeuten, der skal kunne mestre livskunst. Terapien skal først og fremmest forstås som en filosofisk undersøgelse, der gør klienten i stand til at leve et mere sandt og godt liv[16].

Andre vigtige britiske repræsentanter er professor Mick Cooper[43], professor Digby Tantam og professor Darren Langdridge.[44] En anden repræsentant er Ernesto Spinelli, der dog er mere eksistensfænomenologisk i sin tilgang[45][46].

Eksistentiel terapi i DanmarkRediger

I Danmark har den eksistentielle terapi været kendetegnet ved mangfoldighed. Der findes ikke nogen særlig dansk tilgang til eksistentiel terapi, og danske eksistensterapeuter har i stedet været inspireret af de 5 store europæiske og amerikanske tilgange[47]. Både Emmy van Deurzen[48], Irvin Yalom, Viktor Frankl, Rollo May, Ernesto Spinelli, Mick Cooper[6] og Martin Adams[48] er oversat til dansk[49].

På den terapeutiske og filosofiske side har Anders Dræby spillet den største rolle[50][51]. Han er doktor i eksistentiel terapi og elev af Emmy van Deurzen, og de har sammen skrevet om, hvordan klienter får læring for livet i eksistentiel terapi [52][53] [54]. Dræby har ligesom van Deurzen en filosofisk tilgang til terapien, der handler om at lære kunsten at leve livet på en duelig måde, men hos ham er terapien knyttet til en bredere livskunst[55][56][57]. Han har skrevet og redigeret flere bøger og artikler om eksistentiel terapi[58][59][60], og den eksistentielle filosofis betydning for terapien [60][61].[62][63].

På den psykologiske side var Bo Jacobsen særligt væsentlig[64][65][66][67]. Han var professor og ph.d. og dr.phil. i sociologi og udviklede en eksistentiel psykologi, der var baseret på flere andre europæiske og amerikanske teorier om psykologi [68][69]. [66]. Bo Jacobsen skrev desuden om humanistisk psykologi, og han lavede flere udgivelser omkring både forskning og videnskabsteori, sociologi[70][71][72]. Bo Jacobsen beskæftigede sig samtidig med uddannelse og undervisning, som han skrev og redigerede flere artikler og bøger omkring[73][74][75]. Desuden skrev psykologen Karsten Borg Hansen flere bøger og artikler omkring eksistentiel terapi [76][77][78]. Herunder skrev han blandt andet om relationer og forbindelsen mellem eksistentiel terapi og meditation[76]. [77]. Bo Jacobsen skrev sammen med Anders Dræby og den svenske psykolog Lennart Belfrage et kapitel om eksistentiel terapi i Skandinavien til den store ‘The Wiley World Handbook of Existential Therapy[79]. I Sverige var eksistentiel terapi desuden repræsenteret af Dan Stiwne, der redigerede bøgerne Bara detta liv! , Ompröva livet? Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning og Existens och psykisk hälsa [80][81][82].

ForskningRediger

De senere år er der lavet en stigende mængde forskning i eksistentiel terapi. Et amerikansk metastudie fra 2017 har blandt andet vist, at der overordnet er evidens for virkningen af oplevelsesorienterede terapier, hvoraf eksistentiel terapi udgør en[83]. Et britisk studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for brugen af eksistentiel terapi i sundhedsvæsnet[3]. Et mellemøstligt studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for effekten af eksistentiel gruppeterapi[84]. Andre studier bekræfter evidensen[85]. Et internationalt studie har vist, at udbyttet af eksistentiel terapi bedre kan forstås som læring for hele livet, der ændrer hele klientens måde at være på, end som snæver symptomreduktion[86].

KritikRediger

Den eksistentielle kritik er blevet kritiseret for ikke at være baseret på et klart defineret sæt af teknikker. De senere år er der dog blevet udarbejdet flere mere systematiske og færdighedsbaserede tilgange til eksistentiel terapi[87][88][89]. Samtidig viser forskning, at det er den ikke-tekniske tilgang, der muliggør dybdegående forandring for klienterne[90] Grunden til at eksistentiel terapi ikke bruger teknikker er, at den er baseret på en bestræbelse på at kunne møde klienten[48]. Eksistentiel terapi er samme grund mindre egnet til klienter, der kun vil lære simple redskaber[91]. [92].

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Binswanger, Ludwig (1992-4): "Ausgewählte Werke in 4 Bänden" - Roland Asanger, Heidelberg
  • Cooper, Mick (2011): ”Eksistentielle terapier” – Dansk Psykologisk Forlag a/s
  • Deurzen, Emmy (2001): “Existential Counselling & Psychotherapy in Practice”. - Sage, London
  • Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  • Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
  • Deurzen, Emmy van (1999): ”Eksistentielle dimensioner i psykoterapi” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): ”Eksistentiel samtale og terapi” – Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Dræby, Anders (2017): “ Filosofisk terapi” - Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  • Frankl, Viktor E. (2000): "Psykologi og eksistens" - København, Gyldendal
  • Hansen, Karsten (1998): “Eksistentiel terapi og meditation” - København, Klitrose
  • Hansen, Karsten (1999): “Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis." Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  • Hansen, Karsten (2009): “Den ligeværdige dialog” - DPF
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (1997): “Working with Existential Groups”. I: Case Studies in Existential Psychotherapy and Counselling. du Plock, S. (red.). New York: IEEE Computer Society Press
  • Jacobsen, Bo (1999): Die Begegnung mit dem Tod: Die Perspektive von Condraus Todesbegriff, verglichen mit dem von Irvin Yalom und Rollo May. Daseinsanalyse. 15, s. 131-147 17 s.
  • Jacobsen, Bo (2003): Is gift-giving the core of existential therapy? A discussion with Irwin D. Yalom. Journal of the Society for Existential Analysis. 14, 2, s. 345-353 9 s.
  • Jacobsen, Bo (2004): Den eksistentielle samtale. Klinisk sundhedspsykologi.Kbh.: Handelshøjskolens Forlag, s. 209-213 5 s
  • Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009): "At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning" - Aarhus Universitetsforlag, Århus
  • Kierkegaard, Søren (2004): ”Begrebet Angest” – Borgen, Holstebro
  • Laing, Ronald D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  • Schneider, Kirk & Krug, O.T. (2010): “Existential-Humanistic Therapy” - Washington, DC: American Psychological Association Press
  • Sorensen, Anders Draeby (2016): "Philosophy and Therapy of Existence" - The State and University Library
  • Sorensen, Anders Draeby & Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  • Sorensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  • Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis” - Hans Reitzels Forlag
  • Stiwne, Dan (red.), (2009). Ompröva livet. Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning. Lund: Studentlitteratur.
  • Stiwne, Dan (red) (2017): “Existens och psykisk haelsa” - Stockholm, Studentlitteratur
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri”. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102.
  • Sørensen, Anders Dræby (2016): “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi” - Statsbiblioteket
  • Sørensen, Anders Dræby og Bo Jacobsen og Lennart Belfrage (2019): “The Development of Existential Therapy in Scandinavia”. I: The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley
  • Yalom, Irvin D. (1970): “The Theory and Practice of Group Psychotherapy”. BB
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavN
  • Yalom, Irvin (2001): “The Gift Of Therapy: An open letter to a new generation of therapists and their patients: Reflections on Being a Therapist”. - Piatkus
  • Yalom, Irvin (2009): “Som at stirre på solen” - HRF
  • Yalom, Irvin (2018): “Bevægende møder” - Hans Reitzels Forlag

NoterRediger

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Anders Dræby Sørensen (2009): Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  2. ^ Langdridge: Understanding Counselling and Psychotherapy (Published in association with The Open University) 1st Edition, ISBN 978-1849204767, ISBN 1849204764
  3. ^ a b An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology
  4. ^ a b c Deurzen & Adams 2011
  5. ^ a b c d e Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller (2015): ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag
  6. ^ a b c d Mick Copper: Eksistentielle terapier. Dansk psykologisk forlag, 2011
  7. ^ May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  8. ^ Boss, M. (1975). “Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne  Industrie-Gesellschaft”. Huber, Bern, Stuttgart.
  9. ^ Binswanger, Ludwig (1975). “Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger”. Souvenir Press.
  10. ^ Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  11. ^ Sørensen & Keller 2015
  12. ^ a b Laing 2001
  13. ^ a b “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016
  14. ^ a b c Deurzen 2019
  15. ^ Deurzen 1999
  16. ^ a b Deurzen og Adams 2012
  17. ^ Frankl 2001
  18. ^ Binswanger 1992-4
  19. ^ Yalom 1996
  20. ^ a b "Hvis det normale var en diagnose — Baggrund". Arkiveret fra originalen 25. juli 2019. Hentet 30. december 2019. 
  21. ^ Deurzen 2001
  22. ^ a b "PDF visning af filen Gudløs eksistensfilosofi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 30. januar 2020. 
  23. ^ a b c "Visning af: Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 30. januar 2020. 
  24. ^ "SKS · Søren Kierkegaards Skrifter". Arkiveret fra originalen 14. februar 2014. Hentet 29. januar 2020. 
  25. ^ Camus 2014 Sisyfos myten. Gyldendal
  26. ^ a b Sørensen, Anders Dræby (2009): “Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri”. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  27. ^ Edmund Husserl (2019): “Fænomenologi”. Forlaget Mindspace
  28. ^ Anders Dræby Sørensen og Kurt Dauer Keller (2015): ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag
  29. ^ Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  30. ^ a b “At finde mening i den nøgne eksistens”, Anders Dræby Sørensen, Baggrund 2016 https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/ Arkiveret 26. juli 2019 hos Wayback Machine
  31. ^ a b "At finde mening i den nøgne eksistens — Baggrund". Arkiveret fra originalen 26. juli 2019. Hentet 30. december 2019. 
  32. ^ "Meaning Therapy | Meaning-Centered Counselling Institute Inc". Arkiveret fra originalen 4. december 2019. Hentet 30. december 2019. 
  33. ^ a b Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  34. ^ Irvin Yalom, 1995
  35. ^ Irvin Yalom 1995
  36. ^ Schneider & Krug 2010
  37. ^ Deurzen
  38. ^ Anders Dræby Sørensen: “Hvis det normale var en diagnose”, Baggrund 2015. https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/ Arkiveret 25. juli 2019 hos Wayback Machine
  39. ^ Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  40. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)
  41. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)
  42. ^ Emme Van Deurzen, 1985
  43. ^ Mick Cooper 2014 The Existential Counselling Primer: a Concise, Accessible and Comprehensive Introduction. Pccs
  44. ^ Mick Cooper “Eksistentielle terapier”. Dansk Psykologisk Forlag
  45. ^ Spinelli, 2008
  46. ^ “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket 2016
  47. ^ Se fx Jørn Laursen (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  48. ^ a b c Deurzen & Adams 2012
  49. ^ Fx Deurzen & Adams 2012 Eksistentiel terapi. Hans Reitzels
  50. ^ "Anders Draeby Soerensen – Existential Psychotherapist and Writer – The People of Integrity Project". Arkiveret fra originalen 29. januar 2020. Hentet 29. januar 2020. 
  51. ^ "INTERVIEW MED ANDERS DRAEBY, filosof, lektor og eksistensterapeut - Af FLEMMING RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenkning, filo...". Arkiveret fra originalen 7. december 2019. Hentet 29. januar 2020. 
  52. ^ Deurzen & Dræby (2019). Læringsudyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, 18-24
  53. ^ Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  54. ^ A Comparison of Learning Outcomes in Cognitive Behavioural Therapy (CBT) and Existential Therapy: An Interpretative Phenomenological Analysis: Anders Draeby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2017): International Journal of Psychotherapy, Vol 21, No 3
  55. ^ "Filosof: Først når man forholder sig til døden, begynder man at være til stede i livet - Kristeligt Dagblad". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 29. januar 2020. 
  56. ^ "Anders Dræby (2017). Filosofisk terapi. Det Kongelige Bibliotek". Arkiveret fra originalen 3. marts 2020. Hentet 27. juni 2020. 
  57. ^ Anders Dræby (2018): Livskunsten. Akademisk Forlag
  58. ^ Sørensen, Anders (2016): “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket
  59. ^ Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller: ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag, 2015
  60. ^ a b Anders Draeby Sorensen: “Philosophy and Therapy of Existence”. The State and University Library, 2016
  61. ^ “Gudløs eksistensfilosofi”. Anders Dræby Sørensen, Statsbiblioteket, 2016
  62. ^ Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. In Pia Søtoft, Jacob Rendtorff: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  63. ^ Sørensen, Anders Dræby (2014). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykiatri og psykoterapi”. Slagmark, 68, 79-103
  64. ^ Jacobsen, Bo (2013). Eksistentiel psykologi og terapi. In: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  65. ^ Jacobsen 1997
  66. ^ a b Jacobsen 2009
  67. ^ Jacobsen, Bo (2007): Fænomenologisk psykologi - den psykologiske tradition. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag
  68. ^ Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzels Forlag
  69. ^ Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
  70. ^ Bo Jacobsen 1990: “Universitetsforsker i Danmark”. Nyt fra samfundvidenskaberne
  71. ^ Bo Jacobsen 2001 Hvad er god forskning? Hans Reitzels Forlag
  72. ^ Jacobsen, Bo og Klaus Pedersen (2013). Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.  97-110
  73. ^ Bo Jacobsen 1991 “Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske analyser”. Akademisk Forlag
  74. ^ Bo Jacobsen 1981: “De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme”. Rhodos
  75. ^ Bo Jacobsen (2002): “Mød eleven”. Hans Reitzels Forlag
  76. ^ a b Hansen, Karsten Borg (1998). Eksistentiel terapi og meditation. København: Klitrose
  77. ^ a b Hansen, Karsten Borg (2009). Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag. København: Dansk Psykologisk Forlag
  78. ^ Borg Hansen: Eksistentiel terapi - krop og følelse I - III. Psykologisk Set 2002 nr. 45-47.
  79. ^ Anders Dræby Sørensen, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage: The Development of Existential Therapy in Scandinavia. In The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley, 2019
  80. ^ Stiwne, Dan (red) (2017). Existens och psykisk halsa. Stockholm: Studentlitteraturå
  81. ^ "Existentiell psykoterapi – ett alternativ i vår tid | Sept.nu". Arkiveret fra originalen 7. november 2019. Hentet 7. november 2019. 
  82. ^ Bara detta liv! (Natur & Kultur, 2008); Ompröva livet? (Studentlitteratur, 2009)
  83. ^ Mullings, B. (2017). A literature review of the evidence for the effectiveness of experiential psychotherapies. Melbourne: PACFA
  84. ^ The Effectiveness of Existential Group Therapy on Social and Emotional Adjustment in Women with Dependent Personality Disorder. International Journal of Existential Psychology & Psychotherapy, Volume 7, Issue 1, December 2017
  85. ^ Tan, S.-Y., & Wong, T. K. (2012). Existential therapy: Empirical evidence and clinical applications from a Christian perspective. Journal of Psychology and Christianity, 31(3), 272-277.
  86. ^ Anders Draeby Sorensen, Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  87. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels
  88. ^ Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzels Forlag
  89. ^ Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  90. ^ Emmy van Deurzen: Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi (s.m. Anders Dræby). Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  91. ^ .https://counsellingtutor.com/counselling-approaches/existential-therapy/
  92. ^ Deurzen 2004