Wikipedia

Eksistentiel psykologi

Eksistentiel psykologi eller eksistenspsykologi er en anerkendt retning inden for den moderne vestlige psykologi, der forstår menneskets psykiske liv eksistentielt.[1][2][3][4] Eksistentiel psykologi omfatter en række beslægtede teorier, der anvendes praktisk i eksistentiel terapi.

Hovedtræk Rediger

Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den eksistentielle tradition,[5][6][7] der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens.[1][3][8] Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets psyke med udgangspunkt i dets tilværelse og lægger vægt på dets evne til at tage ansvar for sit eget liv.[8] Dermed bliver begreber om død, valg, frihed, mening, kærlighed, liv, mod og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger.[5][9][10][11] [1][4][12]

Samtidig forstås eksistentiel angst som et vilkår i stedet for som en sygdom, selv om der også skelnes mellem eksistentiel angst og egentlige angstlidelser.[13] Historisk set har den eksistentielle psykologi udviklet sig i et tæt samspil med den eksistentielle terapi.[14][8] Terapien har fokus på at fremme klientens indsigt, mening, valg og ansvar i stedet for at videregive værktøjer, redskaber og øvelser til klienten som passiv modtager.[15] Målet er, at klienten tager ansvar og overtager sit eget liv.

Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i Europa og USA i tiden før og omkring Anden Verdenskrig. Den har siden begyndelsen været baseret på en kritik af den natur- og neurovidenskabelige psykologi, der ser mennesket som naturvæsen.[16][17][18]

Den eksistentielle psykologis historie Rediger

Eksistenspsykologien er en udløber af den eksistentielle filosofi, og hvis man går til den moderne eksistenspsykologi, er den både inspireret af eksistentiel filosofi[19][7] og fænomenologi.[14] De første eksistentielle psykologer var den østrigske læge Viktor Frankl[20] og den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger.[21] I efterkrigstiden blev de fulgt af psykiateren Medard Boss.[22] Desuden stod den skotske psykiater Ronald D. Laing[23] for at udbrede tilgangen i England.[24]

Den amerikanske psykolog Rollo May[16][25] var med til at udbrede den eksistentielle psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende psykoanalyse og behaviorisme. May var sandsynligvis den første til at anvende selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’. Han mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Han tilgang kaldes gerne eksistentiel-humanistisk psykologi, der er en form for eksistentiel psykologi. Den eksistentiel-humanistiske psykologi blev både inspireret af den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi fra Europa samt af den humanistiske psykologi fra USA.[3] Mens den eksistentielle psykologi oprindeligt var en alternativ strømning, er den i det 21. århundrede mere mainstream og overfladisk.[26]

Andre vigtige historiske navne er Eugene Minkowski[27] og James Bugental.[28][29] I dag omfatter området blandt andre navne som Irvin D. Yalom,[30] Kirk Schneider og Emmy van Deurzen.[31] Flere internationalt anerkendte humanistiske psykologer og eksistenspsykologer som Abraham Maslow, Erich Fromm, Carl Rogers, Charlotte Bühler, Viktor Frankl og Rollo May er desuden oversat til dansk.[32] [33] Mange af disse oversættelser havde betydning for udviklingen af tilgangen i Danmark.

Eksistentiel psykologi i Danmark Rediger

I Danmark blev den eksistentielle psykologi præsenteret af teologen Søren Kierkegaard i bøger som Begrebet Angest.[13][34] Den danske litteraturforsker Kresten Nordentoft var lektor i litteratur på Aarhus Universitet og skrev i 1970'erne flere bøger om forholdet mellem det sociale og psykologi hos Søren Kierkegaard,[35] og Jens Højmark stod bag programmerne På sporet af mig selv...om eksistentiel psykologi på Danmarks Radio.

Efterhånden begyndte flere andre danskere også at skrive om emnet, som især Bo Jacobsen der er uddannet psykolog og dr. phil. og PhD i sociologi og samfundsforsker på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han fik en stor betydning for udbredelsen af den eksistentielle psykologi i Danmark og udgav ikke blot flere bøger og artikler om humanistisk psykoterapi,[36] humanistisk psykologi[37] og fænomenologisk psykologi, men også særskilt om emnet eksistenspsykologi;[12][38][39][1][17] samt omkring flere særlige eksistentielle temaer.[11][9] Herunder udviklede Bo Jacobsen et eksistenspsykologisk perspektiv,[4][1] der byggede på og forbandt andre amerikanske og europæiske teorier omkring psykologi.[4] Desuden udgav Bo Jacobsen blandt andet bøgerne Voksenundervisning og livserfaring[40] og Mød eleven, der så eksistentielt på undervisning ud fra et socialpsykologisk perspektiv.[41]

En nyere vigtig repræsentant var terapeuten Anders Dræby, der var doktor i eksistentiel terapi fra Middlesex University som elev af Emmy van Deurzen.[42] Han har især beskæftiget sig med terapien, og hos ham er den eksistentielle terapeut i praksis en “oplyser” og “ledsager”, der skal hjælpe klienten til at få læring for livet.[42] Ligesom Deurzen stod han samtidig for en livskunst, der handlede om at lære kunsten at leve livet på en duelig måde, men hos ham var der tale om en bredere tilgang.[43][44] Han udgav desuden blandt andet bøger og artikler om at finde livsmening, have eksistentiel angst og være fortvivlet samt om eksistentiel psykoterapi, fænomenologi og psykopatologi.[45][46][47]

En anden central repræsentant var psykologen Karsten Borg Hansen, der var cand. psych. fra Københavns Universitet og havde flere bøger og artikler bag sig. Karsten Borg Hansen skrev blandt andet eksistenspsykologisk omkring flere forskellige emner som psykoterapi, kropslighed, sundhed, og meditation [48][49][50][51]. Herunder udgav Karsten Borg Hansen en særskilt bog om betydningen af den ligeværdige dialog i relationen.[52]

Vigtig var desuden psykologiforskeren Bjarne Jacobsen, der var uddannet cand. psych. og ansat på Roskilde Universitet. Han udgav blandt andet flere artikler om eksistenspsykologi[53] samt bogen Eksistentiel psykologi - mellem himmel og jord.[54] Den bog kredsede ud fra en eksistenspsykologisk vinkel omkring de forskellige eksistentielle aspekter af menneskets liv og levned.[54] Bjarne Jacobsen skrev også flere bøger, der særligt handlede om Søren Kierkegaards psykologi og dens betydning ved blandt andet somatisk sygdom.[55][56] I 2022 redigerede Jonas Højgaard Frydenlund, Bo Jacobsen, Bjarne Jacobsen og Charlotte Mathiassen et nummer af Psyke og Logos om Eksistenstænkning.[57] Nummeret indeholder en række forskellige artikler om eksistenstænkningens betydning for psykologien. Der findes flere andre danske repræsentanter som Vibe Strøier, Jørn Laursen og Karen Schultz.

Eksistentiel psykologi i Norge og Sverige Rediger

Den eksistentielle psykologi har haft noget mindre betydning i Norge. Her har Eigil Olsvik blandt andet udgivet bogen Eksistens og dialog: en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis.[58] Udbredelsen har til gengæld været langt større i Sverige, hvor den eksistentielle tilgang er næsten lige så stor som i Danmark.

I Sverige kom den eksistentielle psykologi frem i 2000-tallet, og har blandt andet været repræsenteret af Elisabeth Serrander, der har skrevet bogen Existentiell coaching.[59] En anden var psykologen Dan Stiwne, der har redigeret bogen Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa.[60] Desuden har den svenske psykolog Ted Schröder skrevet bogen Det ometvenda, der præsenterer en eksistentiel forståelse af drømme.[61]

Særlige emneområder Rediger

Almen psykologi Rediger

Den eksistentielle tilgang har betydning i almenpsykologien, der beskæftiger sig med, hvad det psykiske for mennesket er, herunder personlighed og udvikling. Bo Jacobsen har blandt andet skrevet om den eksistentielle personlighedspsykologi, der beskæftiger sig med menneskets personlighed, følelser, forestillinger og viljesliv, ligesom at både han og Bjarne Jacobsen har skrevet generelt om menneskelivets eksistentielle psykologi. Der er også kommet forøget interesse for det eksistentielle perspektiv i udviklingspsykologien.[62][63] Amerikanerne Gary T. Reker og Kerry Chamberlain har bidraget til at forstå livsudviklingen ud fra en eksistentiel vinkel, og man kan her tale om en eksistentiel udviklingspsykologi.[64]

Pædagogisk psykologi Rediger

Pædagogisk psykologi er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med pædagogiske forhold, som læring, motivation og socialisering. I dansk sammenhæng har Bo Jacobsen været vigtig for den eksistentielle tilgang til pædagogisk psykologi. Han foreslår i bogen Voksenundervisning og livserfaring en eksistentiel voksenundervisning baseret på kortlægning og artikulation af deltagernes livserfaringer. Bo Jacobsen udgav Mød eleven i 2003 sammen med Christina Sand Jespersen og Irene Christiansen. Denne bog er baseret på en række observationer og interviews med lærere og elever, og den handler om, hvad det vil sige at arbejde med en skoleklasse. Aarhus Universitet har en forskningsenhed for eksistentielfænomenologiske perspektiver på pædagogisk psykologi, der ledes af Ditte Winther Lundquist og hører under DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og uddannelse).

Idræts- og sportspsykologi Rediger

Idrætspsykologi er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med de psykologiske aspekter af idræt og sport som motivation og træning. Den eksistentielle tilgang har også fået en stigende betydning i idrætspsykologien. Det viser sig i Mark Nestis bog Existential Psychology and Sport: Theory and Application.[65] Den norske idrætsforsker Kenneth Aggerholm har desuden skrevet om eksistentiel idrætspsykologi.[66] I Danmark er tilgangen er blandt andet en del af Team Danmarks sportspsykologiske arbejde.[67] Desuden har Kenneth Aggerholm studeret unge fodboldspillere i Danmark for at finde svar på hvad der driver deres udvikling. Det har ført ham frem til en eksistentiel forståelse af talent, som bidrager med ny viden inden for sport.[68]

Sundhedspsykologi Rediger

Sundhedspsykologi er den del af psykologien, som beskæftiger sig med fremme og bevarelse af fysisk og psykisk sundhed. Herunder findes den eksistentielle sundhedspsykologi, der blandt andet er i Patrick Whiteheads bog Existential Health Psychology.[69] Ifølge Whitehead er eksistentielle sundhedspsykologer vigtige i sundhedsvæsenet, hvor de blandt andet kan supplere hospitalspræster. Derudover ser de danske psykologer Bente Østerberg og Marianne Bache i bogen At være i verden med kronisk sygdom på, hvordan det er at leve med en alvorlig kronisk sygdom såsom sclerose.[70] Ifølge forfatterne indebærer den slags sygdom altid en grundig rystelse af det selv, man er.

Klinisk psykologi Rediger

Klinisk psykologi er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af psykiske lidelser. Den eksistentielle psykologi er især psykologiske teorier, der er tæt forbundet med den eksistentielle terapi, som er praktisk psykoterapi på et eksistentielt grundlag.[14][8] For den eksistentielle terapi og tilgang til klinisk psykologi spiller diagnoser i hovedreglen kun en underordnet rolle i forståelsen af menneskets lidelser, og der tages ofte helt afstand fra brugen af diagnoser.[14] Anders Dræby Sørensen har lavet empirisk forskning, der viser, at eksistentiel terapi snarere bør forstås som en læringspraksis end som behandling.[71] Det stiller nogle særlige krav til terapeutens rolle, der ikke skal fungere som behandler. Karsten Borg Hansen, Jørn Laursen, Bo Jacobsen, Bjarne Jacobsen og Lotte Lytte Frederiksen er blandt de andre danskere, der har skrevet om eksistentiel terapi og den eksistentielle forståelse af lidelser og kriser.

Arbejds- og organisationspsykologi Rediger

De senere år har den eksistentielle tilgang især vundet udbredelse inden for arbejds- og organisationspsykologi, som er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med de psykologiske aspekter af arbejde og organisation. Det er blandt andet sket gennem canadieren Joe Kelly, der har forsket i eksistentiel organisationspsykologi.[72] Den danske psykolog Karen Schultz udgav i 2000 bogen Eksistens i arbejdslivet, der ser på, hvordan der kan skabes mening for medarbejdere og virksomheder i organisationer. Desuden har psykologen Vibe Strøier skrevet om anvendelsen af eksistentiel tilgang i psykologisk konsulentarbejde. Filosoffen Mette Vesterager skrevet om stress i arbejdslivet i eksistentielt perspektiv[73]. Mete Vesterager opfatter stress som en eksistentiel belastningsreaktion, der er forårsaget af ændrede livsvilkår.

Området er tæt forbundet med eksistentiel ledelse og eksistentiel coaching. Internationalt har Monica Hanaway herunder både skrevet om eksistentiel ledelse[74] og eksistentiel coaching,[75] der orienterer sig mod at tage ansvar og finde mening.

Psykologisk forskningsmetode Rediger

Psykologi bruger generelt både forskningsmetoder fra både natur-, human- og samfundsvidenskaberne til at indsamle og forstå kvantitative og kvalitative data. Herunder er især den eksistentielle fænomenologi blevet anvendt som en metode til kvalitativ forskning i psykologi, hvilket blandt andet bliver gjort rede for hos Casper Feilberg og John Maul.

Andet Rediger

Der er også flere andre eksistentielle perspektiver på psykologi som i kropspsykologi. Herunder er en tilgang Bioeksistentiel Psykoterapi, som er udviklet af psykolog Olav Storm Jensen. Der findes også kritik af tilgangen, blandt andet for at mange forståelse for etikken.[76][26]

Se også Rediger

Litteratur Rediger

Litteratur på dansk Rediger

  • Amdisen, Paw, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Bache, Marianne & Bente Østerberg (2005). At være i verden med kronisk sygdom. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag
  • Dræby, Anders (2019). Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode . I: Edmund Husserl: Fænomenologi . Forlaget Mindspace, pp. 7-59.
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi , 2019/3, pp. 18-24
  • Dræby, Anders (2022). Resonans i eksistentiel supervision. Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 16-21
  • Feilberg, Casper & Maul, John (red.)(2019), Kvalitative iagttagelser: at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi
  • Frankl, Viktor (2000). Psykologi og eksistens . København: Gyldendal
  • Frederiksen, Lotte Lykke (2015): Helende historier. Frydenlund
  • Frydenlund, Jonas Højgaard; Bo Jacobsen; Bjarne Jacobsen; Charlotte Mathiassen (red.) (2022): Eksistenstænkning. Psyke & Logos
  • Hansen, Karsten Borg (1998): Psykologi og sundhedssystem - hvad er eksistentiel psykologi? Og hvad har den at byde på i systemer, der er vant til at kvantificere?" I: Psykolog Nyt
  • Hansen, Karsten Borg (1999): "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis.”  Psykolog Nyt, nr. 5.
  • Hansen, Karsten Borg (2004): “Eksistensens kropslighed”.  Psykologisk Set nr. 56.
  • Hansen, Karsten Borg (2009): “ Den ligeværdige dialog”. DPF
  • Jacobsen, Bjarne (2000): “ Den helbredende sygdom”. Dansk Psykologisk Forlag
  • Jacobsen, Bjarne (2012). Eksistentiel psykologi - mellem himmel og jord. Roskilde: Samfundslitteratur
  • Jacobsen, Bjarne (2021): “Kierkegaard - hverdagslivets psykologi”. Gyldendal
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. KbH: HRF
  • Jacobsen, Bo (1998). Eksistensens psykologi. HRF
  • Jacobsen, Bo (2000). Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 17, nr. 3, 13 - 16.
  • Jacobsen, Bo (2003). Mød eleven. Hans Reitzels Forlag
  • Jakobsen, Bo (2005). Kærlighedslivets psykologi i eksistentiel belysning. Psyke & Logos, 26(2), 9.
  • Jacobsen, Bo (2006). Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. Omsorg: Nordisk tidsskrift for Palliativ Medisin, 23(1), 25-29.
  • Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. København: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Køppe og Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  • Merleau-Ponty, Maurice (1993). Filmen og den nye psykologi. I: Philosophia, 22(3-4),11-24
  • Laursen, Jørn (2009). Eksistentielle livskriser. Books on Demand
  • May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  • Nordentoft, Kresten (1972). Kierkegaards psykologi. København: Hans Reitzels Forlag
  • Nordentoft, Kresten (1973). Hvad siger Brand-Majoren?" : Kierkegaards opgør med sin samtid. Gad
  • Nordentoft, Kresten (1977): Søren Kierkegaard - bidrag til kritikken af den borgerlige selvoptagethed. DUP
  • Olsen, Jan (2016): Der er én eller anden mening med tingene, hvis man bare tror på det: Mening i eksistentiel og livshistorisk belysning. Narrativ Forskning, 203-220
  • Schultz, Karen (2000). Eksistens i arbejdslivet: At skabe mening for virksomhed og medarbejder. Hans Reitzels Forlag
  • Schultz, Karen (2005). Arbejde som livsmening – mening som livets arbejde. I: E-Artikel, Akademia.dk
  • Strøier, Vibe (2011): Konsulentens grønspættebog : systemisk og eksistentiel tilgang til konsulentarbejde. DPF
  • Sørensen, Anders Dræby (2009). Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. I: At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79–102.
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): At finde mening i den nøgne eksistens. Baggrund, 6. februar
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi. I: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): Hvis det normale var en diagnose. Baggrund
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): “Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst”. I: Hverdagslivets følelser. Hans Reitzels Forlag
  • Vesterager, Mette (2017): Stress i et eksistentielt perspektiv. I: Erhvervspsykologi, nr 2
  • Yalom, Irvin (2009). Som at stirre på solen. Hans Reitzels Forlag

Litteratur på engelsk Rediger

  • Aggerholm, Kenneth (2014). Talent Development, Existential Philosophy and Sport: On Becoming an Elite Athlete. Routledge
  • Batthyany, Alexander (2014). Meaning in Positive and Existential Psychology. Springer
  • Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  • Bugental, James (1976).  The search for existential identity. San Francisco: Jossey-Bass.
  • Caruso, Igor (1964). Existential Psychology. Darton, Longman & Todd
  • Deurzen, Emmy van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues, London: Palgrave, Macmillan.
  • Hanaway, Monica (2018). Being an Existential Leader . TH Group
  • Jacobsen, Bo (2007). Invitation to Existential Psychology. IEEE
  • Kelly, Joe (1998). An Existential-Systems Approach to Managing Organizations. Praeger
  • Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  • Laing, R.D. (1961) The Self and Others. London: Tavistock Publications.
  • May, Rollo (1953). Man’s Search for Himself. Signet Book
  • May, Rollo (1972).  Power and innocence. New York: Norton.
  • May, Rollo (1981).  Freedom and destiny. New York: Norton.
  • May, Rollo (2015). The Meaning of Anxiety . Norton
  • Nesti, Mark (2006). Existential Psychology and Sport . Routledge
  • Pauchant, Thierry (1995). Meaning: Managing for the Health of Our Organizations, Our Communities, and the Natural World. Wiley
  • Reker, Gary & Kerry Chamberlain (ed.) (1999). Exploring Existential Meaning: Optimizing Human Development Across the Life Span. Sage Publications
  • Schneider, Kirk (1995). The psychology of existence: An integrative, clinical perspective. McGrawHill
  • Schneider, Kirk (2004).  Rediscovery of awe: Splendor, mystery, and the fluid center of life.  St. Paul, MN:  Paragon House.
  • Schneider, Kirk (2009). Awakening to awe: Personal stories of profound transformation.  Lanham, MD:  Jason Aronson.
  • Schultz, Karen (2006). When Work Means Meaning: Existential Dimensions, Organizations and Leadership. Akademia
  • Taubman, Orit (2019). Pathways and Barriers to Parenthood: Existential Concerns Regarding Fertility, Pregnancy, and Early Parenthood. Springer
  • Whitehead, Patrick (2019). Existential Health Psychology. Palgrave

Litteratur på norsk Rediger

  • Olsvik, Eigil (2011). Eksistens og dialog : en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis. Scandinavian Academic Press

Svensksproget litteratur Rediger

  • Dræby, Anders (2018). Existentiell vilsenhet i teknologins tidsålder - om andlig sjukdom och dess läkning. I: Existens och psykisk hälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Stiwne, Dan (2017): Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Schröder, Ted (2003). Det omedvetna: en dröm om det äkta. Brutus Östlings bokförlag Symposion

Noter Rediger

  1. ^ a b c d e Bo Jacobsen Eksistensens psykologi, 1998
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 14. juni 2020.
  3. ^ a b c Sørensen 2009
  4. ^ a b c d Bo Jacobsen, Livets dilemmaer, 2009
  5. ^ a b Den filosofiske helbredelse, Statsbibliiteket 2016
  6. ^ Paw Amdisen, Jonas Holst & Jens Viggo Nielsen 2009
  7. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 1. februar 2020.
  8. ^ a b c d Sørensen 2016: Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket
  9. ^ a b Jacobsen, Bo: Angst i et eksistenspsykologisk perspektiv. In: Gerlach, J. (red.): Angstbogen – Angstens symptomer, årsager og behandling. København: Psykiatrifondens Forlag 2008. s. 277-285.
  10. ^ Jacobsen, Bo: Kærlighedslivets psykologi i eksistentiel belysing. Psyke & Logos 2006. Vol. 26, nr. 2, s. 451-459.
  11. ^ a b Jacobsen, Bo: Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin 2006. Vol. 23, nr. 1, s. 25-29.
  12. ^ a b Jacobsen, B.: Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 2000, 17, nr. 3, 13 - 16.
  13. ^ a b Anders Dræby Sørensen: Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi, 2015
  14. ^ a b c d Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller (red)(2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi.Aalborg Universitetsforlag
  15. ^ Cooper 2011
  16. ^ a b Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal
  17. ^ a b Bo Jacobsen, Livets dilemmaer, 2009
  18. ^ Medard Boss (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 1. februar 2020.
  20. ^ Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  21. ^ Ludwig Binswanger 1994
  22. ^ Boss 1979
  23. ^ Laing 1960
  24. ^ Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag
  25. ^ May 2015
  26. ^ a b Keshen A. A new look at existential psychotherapy. Am J Psychother. 2006;
  27. ^ Eugene Minkowski: Le Temps vécu. Étude phénoménologique et psychopathologiques (Paris: D'Artrey, 1933)
  28. ^ Bugental 1976
  29. ^ James Bugental: "The Search for Authenticity" (1965)
  30. ^ Yalom: 2008 Som at se på solen. Hans Reitzels Forlag
  31. ^ Deurzen, E. van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues: a Handbook for Practice, London: Palgrave, Macmillan.
  32. ^ Frankl 2009
  33. ^ Buhler, Charlotte (1974): “Introduktion til humanistisk psykologi”. Gyldendal
  34. ^ Sørensen (2013): Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102. Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine .
  35. ^ Nordentoft 1972; 1973; 1977
  36. ^ Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen (2013): “Humanistiske og eksistentielle terapier”. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.
  37. ^ Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  38. ^ Jacobsen, B. Yalom. Dansk Psykolog Nyt. 2003, 57.årg.,14, 16-21
  39. ^ Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  40. ^ Bo Jacobsen (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. KbH: HRD
  41. ^ Jacobsen 2003
  42. ^ a b Dræby & Deurzen 2019
  43. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 3. december 2019.
  44. ^ Anders Dræby, Livskunsten, Akademisk Forlag 2018
  45. ^ Sørensen (2015) Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst
  46. ^ Sørensen 2015
  47. ^ Sørensen, Anders Dræby (2016). Filosofisk helbredelse - perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi. Statsbiblioteket
  48. ^ Hansen: “Meditation og Psykoterapi"      Psykolog Nyt 1988.
  49. ^ Karsten Borg Hansen: "Eksistensens kropslighed" Psykologisk Set 2004 nr. 56.
  50. ^ Hansen 1998
  51. ^ "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis."      Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  52. ^ Hansen 2009
  53. ^ Jacobsen 2004
  54. ^ a b Bjarne Jacobsen - Eksistentiel psykologi. Samfundslitteratur, 2012
  55. ^ Jacobsen 2021
  56. ^ Jacobsen 2000
  57. ^ Frydenlund 2022
  58. ^ Olsvik
  59. ^ Existentiell coaching Lagerström, A., Serrander, E. Studentlitteratur, 2019
  60. ^ Dan Stiwne, 2017
  61. ^ Schroder 2003
  62. ^ Taubman 2019
  63. ^ Adams 2018
  64. ^ Reker 2000
  65. ^ Nesti 2004
  66. ^ Aggerholm 2014
  67. ^ https://www.teamdanmark.dk/performance/sportspsykologi/sportspsykologisk-filosofi
  68. ^ Talent Development, Existential Philosophy and Sport af Kenneth Aggerholm, 2014
  69. ^ Whitehead 2019
  70. ^ Jacobsen mfl 1998 Kræft og eksistens. DPF
  71. ^ Sørensen 2017; 2018; 2019
  72. ^ Kelly 1998
  73. ^ Vesterager 2017
  74. ^ Hanaway, Monica (2018): “Being an Existential Leader”. TH Group
  75. ^ Hanaway, Monica (2012): “Existential Perspectives on Coaching”. Sage
  76. ^ https://www.rep.routledge.com/articles/thematic/existentialism/v-1/sections/criticisms-and-prospects
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eksistentiel_psykologi&oldid=11550620"