Eksistentiel psykologi

Eksistentiel psykologi eller eksistenspsykologi er en anerkendt retning inden for den moderne vestlige psykologi, der forstår menneskets psykiske liv eksistentielt[1][2][3][4]. Eksistentiel psykologi omfatter en række beslægtede teorier, der anvendes praktisk i eksistentiel terapi.

HovedtrækRediger

Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber og del af den eksistentielle filosofi[5][6][7], der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens[1][4][3].[8]. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets psyke og psykiske lidelser filosofisk med udgangspunkt i menneskets tilværelse[8]. Dermed bliver filosofiske begreber om ansvar, død, valg, frihed, mening, kærlighed, liv, mod og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger[5][9]. [10][11] [1][4][12].

Samtidig forstås eksistentiel angst som et vilkår i stedet for som en sygdom, selv om der også skelnes mellem eksistentiel angst og egentlige angstlidelser[13]. Historisk set har den eksistentielle psykologi udviklet sig i et tæt samspil med den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi[14] [8]. Terapien har fokus på at fremme klientens indsigt, mening, valg og ansvar i stedet for at videregive værktøjer, redskaber og øvelser til klienten som passiv modtager[15]

Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i Europa og USA i tiden før og omkring Anden Verdenskrig. Den har siden begyndelsen været baseret på en kritik af den neurovidenskabelige psykologi, der ser mennesket som naturvæsen[16][17][18].

Den eksistentielle psykologis historieRediger

Den tidligste eksistenspsykologi findes hos Søren Kierkegaard[19] og Friedrich Nietzsche[7].

Hvis man går til den moderne eksistenspsykologi, var den både inspireret af eksistentiel filosofi og fænomenologi[14]. De første eksistentielle psykologer var den østrigske læge Viktor Frankl[20] og den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger[21]. I efterkrigstiden blev de fulgt af psykiateren Medard Boss[22]. Desuden stod den skotske psykiater Ronald D. Laing[23] for at udbrede tilgangen i England[24].

Den amerikanske psykolog Rollo May[16][25] var med til at udbrede den eksistentielle psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende psykoanalyse og behaviorisme. May var sandsynligvis den første til at anvende selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’. Han mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Han tilgang kaldes gerne eksistentiel-humanistisk psykologi, der er en form for eksistentiel psykologi. Den eksistentiel-humanistiske psykologi blev både inspireret af den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi fra Europa samt af den humanistiske psykologi fra USA[3].

Andre vigtige historiske navne er Eugene Minkowski[26] og James Bugental[27].[28] I dag omfatter området blandt andre navne som Irvin D. Yalom[29], Kirk Schneider og Emmy van Deurzen.[30]

EmneområderRediger

Den eksistentielle psykologi er nogle psykologiske teorier, der er tæt forbundet med den eksistentielle terapi, som er praktisk psykoterapi på et eksistentielt grundlag[14][8]. For den eksistentielle terapi spiller diagnoser i hovedreglen kun en underordnet rolle i forståelsen af menneskets lidelser, og der tages ofte helt afstand fra brugen af diagnoser[14].

Der er også kommet forøget interesse for det eksistentielle perspektiv i udviklingspsykologien[31][32]. Amerikanerne Gary T. Reker og Kerry Chamberlain har bidraget til at forstå livsudviklingen ud fra en eksistentiel vinkel, og man kan her tale om en eksistentiel udviklingspsykologi[33].

Den eksistentielle tilgang har desuden fået en stigende betydning i idrætspsykologien. Det viser sig i Mark Nestis bog Existential Psychology and Sport: Theory and Application[34]. Den norske idrætsforsker Kenneth Aggerholm har desuden skrevet om eksistentiel idrætspsykologi[35].

Et andet område er den eksistentielle sundhedspsykologi, der findes i Patrick Whiteheads bog Existential Health Psychology[36]. Ifølge Whitehead er eksistentielle sundhedspsykologer vigtige i sundhedsvæsenet, hvor de blandt andet kan supplere hospitalspræster. Derudover ser de danske psykologer Bente Østerberg og Marianne Bache i bogen At være i verden med kronisk sygdom på, hvordan det er at leve med en alvorlig kronisk sygdom såsom sclerose[37].

De senere år har den eksistentielle tilgang især vundet udbredelse inden for arbejds- og organisationspsykologi. Det er blandt andet sket gennem canadieren Joe Kelly, der har forsket i eksistentiel organisationspsykologi[38]. Desuden har Monica Hanaway både skrevet om eksistentiel ledelse[39] og eksistentiel coaching[40]. Begge dele orienterer sig mod at tage ansvar og finde mening. Den danske psykolog Karen Schultz udgav i 2000 bogen Eksistens i arbejdslivet, der ser på, hvordan der kan skabes mening for medarbejdere og virksomheder i organisationer.

Eksistentiel psykologi i Danmark, Sverige og NorgeRediger

I Danmark blev den eksistentielle psykologi præsenteret af teologen Søren Kierkegaard i bøger som Begrebet Angest[13][41]. Den danske litteraturforsker Kresten Nordentoft var lektor i litteratur på Aarhus Universitet og skrev i 1970'erne flere bøger om forholdet mellem det sociale og psykologi hos Søren Kierkegaard [42], og Jens Højmark stod bag programmerne På sporet af mig selv...om eksistentiel psykologiDanmarks Radio. Efterhånden begyndte flere andre danskere også at skrive om emnet, som især Bo Jacobsen der også var dr. phil. og PhD i sociologi og samfundsforsker på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han udgav flere bøger og artikler om humanistisk psykoterapi[43], humanistisk psykologi[44], fænomenologisk psykologi og eksistenspsykologi[12][45][46] [1][17]; samt omkring særlige eksistentielle temaer[11][9]. Herunder udviklede Jacobsen et eksistenspsykologisk perspektiv[4][1], der byggede på andre amerikanske og europæiske teorier omkring psykologi [4]. Desuden udgav Jacobsen bøgerne Voksenundervisning og livserfaring[47] og Mød eleven, der så eksistentielt på undervisning ud fra et socialpsykologisk perspektiv[48].

En nyere vigtig repræsentant er terapeuten Anders Dræby, der er doktor i eksistentiel terapi fra Middlesex University som elev af Emmy van Deurzen[49]. Hos ham bliver den eksistentielle terapeut en “oplyser” og “ledsager”, der skal hjælpe klienten til at få læring for livet[49]. Ligesom Deurzen står han samtidig for en livskunst, der handler om at lære kunsten at leve livet på en duelig måde, men hos ham er der tale om en noget bredere og mere dybdegående tilgang[50][51]. Han har desuden skrevet og redigeret adskillige bøger og artikler om Viktor Frankl[52], Søren Kierkegaard, Edmund Husserl[53], Ronald Laing, fænomenologisk psykologi[54] og eksistentiel terapi[55] [56] [41][13][3]; samt om mening, angst, fortvivlelse og eksistentiel psykopatologi[57][58][13]

En anden repræsentant var psykologen Karsten Borg Hansen, der var cand. psych. fra Københavns Universitet og havde flere bøger og artikler bag sig. Hansen skrev blandt andet eksistenspsykologisk omkring psykoterapi, kropslighed, sundhed og meditation [59][60][61][62]. Desuden forskeren Bjarne Jacobsen, der var uddannet cand. psych. og ansat på Roskilde Universitet. Han udgav blandt andet flere artikler om eksistenspsykologi[63] samt bogen Eksistentiel psykologi - mellem himmel og jord[64]. Den bog kredsede ud fra en eksistenspsykologisk vinkel omkring de forskellige eksistentielle aspekter af menneskets liv og levned[64]. Abraham Maslow, Erich Fromm, Carl Rogers, Charlotte Bühler, Viktor Frankl og Rollo May er desuden oversat til dansk,

I Norge har Eigil Olsvik udgivet bogen Eksistens og dialog: en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis[65]. I Sverige kom den eksistentielle psykologi frem i 2000-tallet, og har blandt andet været repræsenteret af Elisabeth Serrander, der har skrevet bogen Existentiell coaching[66]. En anden var psykologen Dan Stiwne, der har redigeret bøgerne Existens och psykisk hälsa : om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa.[67] Desuden har den svenske psykolog Ted Schröder skrevet bogen Det ometvenda, der præsenterer en eksistentiel forståelse af drømme[68].

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

Litteratur på danskRediger

  • Amdisen, Paw, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Bache, Marianne & Bente Østerberg (2005). At være i verden med kronisk sygdom. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag
  • Dræby, Anders (2019). Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode . I: Edmund Husserl: Fænomenologi . Forlaget Mindspace, pp. 7-59.
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi , 2019/3, pp. 18-24
  • Dræby, Anders (2022). Resonans i eksistentiel supervision. Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 16-21
  • Frankl, Viktor (2000). Psykologi og eksistens . København: Gyldendal
  • Hansen, Karsten Borg (1998): Psykologi og sundhedssystem - hvad er eksistentiel psykologi? Og hvad har den at byde på i systemer, der er vant til at kvantificere?" I: Psykolog Nyt
  • Hansen, Karsten Borg (1999): "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis.”  Psykolog Nyt, nr. 5.
  • Hansen, Karsten Borg (2004): “Eksistensens kropslighed”.  Psykologisk Set nr. 56.
  • Jacobsen, Bjarne (2012). Eksistentiel psykologi - mellem himmel og jord. Roskilde: Samfundslitteratur
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. KbH: HRF
  • Jacobsen, Bo (1998). Eksistensens psykologi. HRF
  • Jacobsen, Bo (2000). Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 17, nr. 3, 13 - 16.
  • Jacobsen, Bo (2003). Mød eleven. Hans Reitzels Forlag
  • Jakobsen, Bo (2005). Kærlighedslivets psykologi i eksistentiel belysning. Psyke & Logos, 26(2), 9.
  • Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. København: Hans Reitzels Forlag
  • Merleau-Ponty, Maurice (1993). Filmen og den nye psykologi. I: Philosophia, 22(3-4),11-24
  • Laursen, Jørn (2009). Eksistentielle livskriser. Books on Demand
  • May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  • Nordentoft, Kresten (1972). Kierkegaards psykologi. København: Hans Reitzels Forlag
  • Nordentoft, Kresten (1973). Hvad siger Brand-Majoren?" : Kierkegaards opgør med sin samtid. Gad
  • Nordentoft, Kresten (1977): Søren Kierkegaard - bidrag til kritikken af den borgerlige selvoptagethed. DUP
  • Olsen, Jan (2016): Der er én eller anden mening med tingene, hvis man bare tror på det: Mening i eksistentiel og livshistorisk belysning. Narrativ Forskning, 203-220
  • Schultz, Karen (2000). Eksistens i arbejdslivet: At skabe mening for virksomhed og medarbejder. Hans Reitzels Forlag
  • Schultz, Karen (2005). Arbejde som livsmening – mening som livets arbejde. I: E-Artikel, Akademia.dk
  • Sørensen, Anders Dræby (2009). Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. I: At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102.
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): At finde mening i den nøgne eksistens. Baggrund, 6. februar
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi. I: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2015) Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst. I: Hverdagslivets følelser. Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): Hvis det normale var en diagnose. Baggrund
  • Yalom, Irvin (2009). Som at stirre på solen. Hans Reitzels Forlag

Litteratur på engelskRediger

  • Aggerholm, Kenneth (2014). Talent Development, Existential Philosophy and Sport: On Becoming an Elite Athlete. Routledge
  • Batthyany, Alexander (2014). Meaning in Positive and Existential Psychology. Springer
  • Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  • Bugental, James (1976).  The search for existential identity. San Francisco: Jossey-Bass.
  • Caruso, Igor (1964). Existential Psychology. Darton, Longman & Todd
  • Deurzen, Emmy van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues, London: Palgrave, Macmillan.
  • Hanaway, Monica (2018). Being an Existential Leader . TH Group
  • Jacobsen, Bo (2007). Invitation to Existential Psychology. IEEE
  • Kelly, Joe (1998). An Existential-Systems Approach to Managing Organizations. Praeger
  • Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  • Laing, R.D. (1961) The Self and Others. London: Tavistock Publications.
  • May, Rollo (1953). Man’s Search for Himself. Signet Book
  • May, Rollo (1972).  Power and innocence. New York: Norton.
  • May, Rollo (1981).  Freedom and destiny. New York: Norton.
  • May, Rollo (2015). The Meaning of Anxiety . Norton
  • Nesti, Mark (2006). Existential Psychology and Sport . Routledge
  • Pauchant, Thierry (1995). Meaning: Managing for the Health of Our Organizations, Our Communities, and the Natural World. Wiley
  • Reker, Gary & Kerry Chamberlain (ed.) (1999). Exploring Existential Meaning: Optimizing Human Development Across the Life Span. Sage Publications
  • Schneider, Kirk (1995). The psychology of existence: An integrative, clinical perspective. McGrawHill
  • Schneider, Kirk (2004).  Rediscovery of awe: Splendor, mystery, and the fluid center of life.  St. Paul, MN:  Paragon House.
  • Schneider, Kirk (2009). Awakening to awe: Personal stories of profound transformation.  Lanham, MD:  Jason Aronson.
  • Schultz, Karen (2006). When Work Means Meaning: Existential Dimensions, Organizations and Leadership. Akademia
  • Taubman, Orit (2019). Pathways and Barriers to Parenthood: Existential Concerns Regarding Fertility, Pregnancy, and Early Parenthood. Springer
  • Whitehead, Patrick (2019). Existential Health Psychology. Palgrave

Litteratur på norskRediger

  • Olsvik, Eigil (2011). Eksistens og dialog : en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis. Scandinavian Academic Press

Svensksproget litteraturRediger

  • Dræby, Anders (2018). Existentiell vilsenhet i teknologins tidsålder - om andlig sjukdom och dess läkning. I: Existens och psykisk hälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Stiwne, Dan (2017): Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Schröder, Ted (2003). Det omedvetna: en dröm om det äkta. Brutus Östlings bokförlag Symposion

NoterRediger

  1. ^ a b c d e Bo Jacobsen Eksistensens psykologi, 1998
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 14. juni 2020.
  3. ^ a b c d Sørensen 2009
  4. ^ a b c d e Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet :8
  5. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet :11
  6. ^ Paw Amdisen, Jonas Holst & Jens Viggo Nielsen 2009
  7. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 1. februar 2020.
  8. ^ a b c d Sørensen 2016: Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket
  9. ^ a b Jacobsen, Bo: Angst i et eksistenspsykologisk perspektiv. In: Gerlach, J. (red.): Angstbogen – Angstens symptomer, årsager og behandling. København: Psykiatrifondens Forlag 2008. s. 277-285.
  10. ^ Jacobsen, Bo: Kærlighedslivets psykologi i eksistentiel belysing. Psyke & Logos 2006. Vol. 26, nr. 2, s. 451-459.
  11. ^ a b Jacobsen, Bo: Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin 2006. Vol. 23, nr. 1, s. 25-29.
  12. ^ a b Jacobsen, B.: Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 2000, 17, nr. 3, 13 - 16.
  13. ^ a b c d Anders Dræby Sørensen: Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi, 2015
  14. ^ a b c d Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller (red)(2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi.Aalborg Universitetsforlag
  15. ^ Cooper 2011
  16. ^ a b Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal
  17. ^ a b Bo Jacobsen, Livets dilemmaer, 2009
  18. ^ Medard Boss (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 1. februar 2020.
  20. ^ Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  21. ^ Ludwig Binswanger 1994
  22. ^ Boss 1979
  23. ^ Laing 1960
  24. ^ Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag
  25. ^ May 2015
  26. ^ Eugene Minkowski: Le Temps vécu. Étude phénoménologique et psychopathologiques (Paris: D'Artrey, 1933)
  27. ^ Bugental 1976
  28. ^ James Bugental: "The Search for Authenticity" (1965)
  29. ^ Yalom: 2008 Som at se på solen. Hans Reitzels Forlag
  30. ^ Deurzen, E. van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues: a Handbook for Practice, London: Palgrave, Macmillan.
  31. ^ Taubman 2019
  32. ^ Adams 2018
  33. ^ Reker 2000
  34. ^ Nesti 2004
  35. ^ Aggerholm 2014
  36. ^ Whitehead 2019
  37. ^ Jacobsen mfl 1998 Kræft og eksistens. DPF
  38. ^ Kelly 1998
  39. ^ Hanaway, Monica (2018): “Being an Existential Leader”. TH Group
  40. ^ Hanaway, Monica (2012): “Existential Perspectives on Coaching”. Sage
  41. ^ a b Sørensen (2013): Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102. Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine .
  42. ^ Nordentoft 1972; 1973; 1977
  43. ^ Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen (2013): “Humanistiske og eksistentielle terapier”. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.
  44. ^ Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  45. ^ Jacobsen, B. Yalom. Dansk Psykolog Nyt. 2003, 57.årg.,14, 16-21
  46. ^ Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  47. ^ Bo Jacobsen (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. KbH: HRD
  48. ^ Jacobsen 2003
  49. ^ a b Dræby & Deurzen 2019
  50. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 3. december 2019.
  51. ^ Anders Dræby, Livskunsten, Akademisk Forlag 2018
  52. ^ Sørensen 2015
  53. ^ Dræby 2019
  54. ^ Dræby 2019
  55. ^ Sørensen, Anders Dræby (2016). Filosofisk helbredelse - perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi. Statsbiblioteket
  56. ^ Sørensen og Keller (2015): Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  57. ^ Dræby 2017
  58. ^ Sørensen (2015) Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst
  59. ^ Hansen: “Meditation og Psykoterapi"      Psykolog Nyt 1988.
  60. ^ Karsten Borg Hansen: "Eksistensens kropslighed" Psykologisk Set 2004 nr. 56.
  61. ^ Hansen 1998
  62. ^ "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis."      Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  63. ^ Jacobsen 2004
  64. ^ a b Bjarne Jacobsen - Eksistentiel psykologi. Samfundslitteratur, 2012
  65. ^ Olsvik
  66. ^ Existentiell coaching Lagerström, A., Serrander, E. Studentlitteratur, 2019
  67. ^ Dan Stiwne, 2017
  68. ^ Schroder 2003