Ruslands fodboldlandshold

Ruslands fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Rusland, og landsholdet bliver administreret af Rossijski Futbolny Sojus. Holdet har deltaget fire gange (1994, 2002, 2014 og 2018) ved VM og seks gange (1996, 2004, 2008, 2012, 2016 og 2020) ved EM.

Ruslands fodboldlandshold
Kælenavn(e)Медведи (Bears)
Золотые орлы (Golden Eagles)
ForbundRuslands fodboldforbund (RFS)
Российский футбольный союз
Kontinentalt forbundUEFA (Europa)
LandstrænerVacant
AnførerVasili Berezutski
Flest landskampeSergei Ignashevich (120)
TopscorerAleksandr Kerzhakov (30)
HjemmebaneOtkrytie Arena
Lokomotiv Stadium
Petrovsky
Luzhniki
FIFA-kodeRUS
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane­farver
FIFA-rangering
Nuværende70 Fald 4 (7. juni 2018)
Højeste3 (april 1996)
Laveste70 (juni 1998)
Elo-rangering
Nuværende45 (12. juni 2018)
Højeste7 (august 2009)
Laveste50 (29. marts 2017)
Første kamp
 Rusland 2–0 Mexico 
(Moskva, Russia; 16. august 1992)
Største sejr
 San Marino 0–7 Rusland 
(San Marino, San Marino; 7. juni 1995)
 Liechtenstein 0–7 Rusland 
(Vaduz, Liechtenstein; 8. september 2015)
Største nederlag
 Portugal 7–1 Rusland 
(Lissabon, Portugal; 13. oktober 2004)
Verdensmesterskabet
Deltagelser4 (Første gang i 1994)
Bedste resultatKvartfinale, 2018
EM
Deltagelser6 (Første gang i 1996)
Bedste resultatSemifinale, 2008

Resultater før 1992 hører under Sovjetunionens fodboldlandshold.

Historie

redigér

Efter Sovjetunionens opløsning ved udgangen af 1991 overtog Ruslands fodboldforbund Sovjets plads i FIFA i 1992, tidsnok til at deltage i kvalifikationen til VM i 1994. Russerne formåede i sin første kvalifikationsturnering nogensinde at spille sig til slutrunden i USA. Her blev man slået ud i det indledende gruppespil, hvor man var i pulje med Brasilien, Sverige og Cameroun. På trods heraf blev angriberen Oleg Salenko delt topscorer i turneringen sammen med bulgarernes Hristo Stoitjkov, og satte samtidig VM-rekord, da han scorede fem mål i en og samme kamp, da russerne besejrede Cameroun 6-1 i sidste kamp.

Russerne deltog også ved EM i 1996 i England, hvor man igen blev elimineret efter et hårdt indledende gruppespil, hvor modstanderne var Tjekkiet, Tyskland og Italien. Man fik kun ét point ud af de tre kampe, efter et 3-3 opgør mod tjekkerne.

Efter at have deltaget i de første to slutrunder efter landsholdets oprettelse formåede Rusland ikke at kvalificere sig til hverken VM i 1998 og EM i 2000. Ved VM i 2002 i Sydkorea og Japan var holdet dog igen med i det fine selskab, men igen røg man ud i indledende pulje, hvor modstanderne var Tunesien, Belgien og Japan. Russerne besejrede Tunesien i åbningskampen, men tabte begge de følgende opgør. To år senere deltog holdet også ved EM i Portugal, men for fjerde gang i træk måtte holdet se sig slået ud efter det indledende gruppespil, hvor Grækenland og Portugal tog de to kvartfinalebilletter, mens russerne blev slået ud sammen med Spanien.

Rusland kvalificerede sig ikke til VM i 2006, men var under ledelse af den succesfulde hollænder Guus Hiddink med igen ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Her lykkedes det for første gang holdet at spille sig videre fra det indledende gruppespil, da man sluttede i sin pulje med Spanien, Sverige og Grækenland sluttede på andenpladsen efter spanierne. I kvartfinalen besejrede russerne efterfølgende Holland 3-1 efter en imponerende indsats, anført af landets nye stjernespiller Andrej Arsjavin. I semifinalen blev holdet dog besejret af de senere vindere fra Spanien.

Kvalifikationen til VM i 2010 blev en stor skuffelse for Rusland, da holdet efter en andenplads i sin gruppe tabte over to playoff-kampe til Slovenien.

Turneringsoversigt

redigér
År Værtsland Ruslands placering
1996   England Indledende runde
2000   Belgien &   Holland Ikke kvalificeret
2004   Portugal Indledende runde
2008   Østrig &   Schweiz Semifinale
2012  Polen &  Ukraine Indledende runde
2016  Frankrig Indledende runde
2020  Europa Kvalificeret
År Værtsland Ruslands placering
1994   USA Indledende runde
1998   Frankrig Ikke kvalificeret
2002   Sydkorea &   Japan Indledende runde
2006   Tyskland Ikke kvalificeret
2010   Sydafrika Ikke kvalificeret
2014   Brasilien Indledende runde
2018   Rusland Kvartfinale
År Værtsby Ruslands placering
1996   Atlanta, USA Ikke kvalificeret
2000   Sydney, Australien Ikke kvalificeret
2004   Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008   Beijing, Kina Ikke kvalificeret
2012   London, Storbritannien Ikke kvalificeret
2016   Rio de Janeiro, Brasilien Ikke kvalificeret
År Værtsland Ruslands placering
1995   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999   Mexico Ikke kvalificeret
2001   Sydkorea &   Japan Ikke kvalificeret
2003   Frankrig Ikke kvalificeret
2005   Tyskland Ikke kvalificeret
2009   Sydafrika Ikke kvalificeret
2013   Brasilien Ikke kvalificeret
2017   Rusland Indledende runde

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér