Flemming Bamse Jørgensen
Flemming "Bamse" Duun Jørgensen (født 7. februar 1947 i Randers, død 1. januar 2011 i Egå), bedre kendt som Bamse, var en dansk popsanger og skuespiller, bedst kendt som forsanger i musikgruppen Bamses Venner.[1][2] Bamse var en del af den danske musikscene i over 35 år og har solgt mere end 3,5 millioner album.[1] Han optrådte lejlighedsvis som skuespiller og modtog i 1986 en Robert for årets mandlige birolle for sin medvirken i film.
Flemming Bamse Jørgensen | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Bamse |
Født | Flemming Duun Jørgensen 7. februar 1947 Randers |
Død | 1. januar 2011 (63 år) Egå |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Genre | Pop |
Beskæftigelse | Sanger, sangskriver, musiker, skuespiller |
Medlem af | Bamses Venner |
Deltog i | Europæisk Melodi Grand Prix |
Associeret med | Bamses Venner |
Instrumenter | |
Vokal, basguitar | |
Eksterne henvisninger | |
Flemming Bamse Jørgensens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Fødsel og opvækst
redigérBlot fire dage efter Flemming Duun Jørgensens fødsel blev han indleveret på et børnehjem i Hadsten. Da han var otte uger gammel, blev han adopteret af et velhavende par, som var indehavere af en gummivarefabrik i Viby.
Allerede som barn var musik Bamses helt store interesse. Han startede med at spille kornet,[3] indtil han som 16-årig fik øjnene op for guitaren. Da han var omkring 20 år aftjente han sin værnepligt ved Søværnets Grundskole i Auderødlejren, hvor han fik kælenavnet "Bamse".[4][5] I 2009 fik han tilføjet kælenavnet til sit rigtige navn, så det nu lød Flemming Bamse Duun Jørgensen.[6][7]
Bamse blev i 1970 gift med Käte som han fik børnene Tine og Theis med.[8] Han blev inden sit musikalske gennembrud uddannet maskinarbejder.[3]
Tidlig karriere
redigérBamse fik sit gennembrud ved et tilfælde midt i 1960'erne da pigtrådsorkesteret Les Marques (senere: Lee Perkings) manglede en bassist.
Da den daværende forsanger ikke måtte deltage ved et spillejob på Klub Top Ten i Hamborg for sin kæreste, overtog Bamse mikrofonen som forsanger, hvor de optrådte med danske undersættelser af amerikanske rock-numre.
Bamses Venner
redigérI 1972 dannedes Bamses Venner, der pladedebuterede året efter med singlen blodtud. I 1975 udkom LP'en der slet og ret hed Bamses Venner med gennembrudshittet Vimmersvej. Samme år hittede Bamses venner med Rend og Hop og Tårer taler sandt.
Melodi Grand Prix
redigérI 1980 vandt Bamses Venner i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret Tænker altid på dig, som fik en 14. plads ved Eurovision Song Contest samme år. Bamses Venner havde op gennem 1980'erne flere store hits, bl.a. Hvorfor går Louise til bal, Haløjsa Juhu og Jeg elsker kun dig.
Soloprojekter med engelsksprogede covernumre
redigérI 1999 udsendte Bamse, sideløbende med arbejdet i Bamses Venner, en soloplade med titlen Stand By Me. Bamse indsang en lang række kendte udenlandske evergreens og fik stor anerkendelse fra både anmeldere og publikum for sine fortolkninger. Albummet blev det næstmest solgte album i 1999 med omkring 150.000 eksemplarer, kun overgået af Creamys debutalbum.[9][10] Stand By Me var i 2011 nået op på over 200.000 solgte eksemplarer.[11]
I 2001 fulgte albummet Always on My Mind i samme stil, der solgte 80.000 eksemplarer.[12] I 2005 udkom coveralbummet Be My Guest, hvor Bamse fortolkede en række klassikere i duet med kendte danske sangere som Kim Larsen, Søs Fenger og Lars H.U.G.. Albummet solgte 92.000 eksemplarer.[13] I 2007 indspillede Bamse albummet Love Me Tender i USA, der består af Elvis-ballader indspillet med Elvis' gamle musikere fra The TCB Band. Albummet har modtaget platin for 30.000 solgte eksemplarer.[14]
AllStars-sejren og Tæt på
redigérI maj 2009 vandt Bamse og hans kor TV 2-programmet AllStars, hvor han dystede med en række kendte danskere om at opbygge det bedste kor.[15] Koret optrådte blandt andet sammen med Bamses Venner på numrene "Vimmersvej" og "Levende lys". Med sejren fulgte en pengepræmie på 250.000 kr. som Bamse donerede til Diabetesforeningens arbejde for børn i Aarhus.[16][17] Bamse led selv i en årrække af type 2-diabetes, mens sønnen Theis som seksårig fik konstateret type 1-diabetes.[17][18]
I februar 2010 udsendtes soloalbummet Tæt på, hvor han havde fået en lang række kunstnere til at skræddersy en række numre (heriblandt Anne Linnet, Poul Krebs, Kim Larsen og Lars Lilholt), personligt til ham om sin egen historie. Pladen skilte sig ud, da den som titlen antyder er selvbiografisk og omhandler Bamses egen livshistorie.[19] Albummet debuterede som #6 på album-hitlisten, med 1.400 solgte eksemplarer.[20] Udgivelsen tilbragte 10 uger i top 40.[21] Efter Bamses død i januar 2011, blev albummet en stor kommerciel succes. Albummet toppede som #2 på hitlisten, og tilbragte yderligere 30 uger i top 40.[21] I marts 2011 blev Tæt på certificeret platin for 20.000 solgte eksemplarer.[22]
Anden medvirken
redigérGæstesolist på Snapshots "Hej Smukke" i 1984
Bamse medvirker på Shu-bi-duas nummer "Fisk" fra Shu-bi-dua 16 (1997), hvor han synger en linje fra "I en lille båd der gynger".
I 2000 lagde han stemme til de danske versioner af Elton Johns sange fra Dreamworks' tegnefilm Vejen til El Dorado.
Død og eftermæle
redigérFlemming Bamse Jørgensen døde den 1. januar 2011 af et hjertestop i hjemmet i Aarhus-forstaden Egå. Han blev 63 år gammel.[23][24] Efter nyheden om Bamses død meldte der sig en landesorg. Over 100.000 danskere klikkede "synes godt om" på Facebook-siden R.I.P. Flemming Bamse Jørgensen. Tidligere manager, John Madsen, annoncerede kort efter dødsfaldet at en større mindekoncert ville blive stablet på benene. Det var desuden på tale, at fodboldklubben AGF – som Bamse var stor tilhænger af og ambassadør for – ville afholde en mindeceremoni for ham.[25] Desuden er det blevet debatteret at anlægge en Vimmersvej i Aarhus.[26]
Inden Bamses død var det planlagt, at han skulle have været i Nashville i USA for at indspille et country-album i marts 2011.[27]
Den 7. februar 2011, dagen hvor Bamse ville være fyldt 64 år, blev der afholdt en mindekoncert for Bamse i NRGi Arena. Blandt de optrædende kunstnere var bl.a. Kim Larsen, Peter Belli, Lis Sørensen, Anders Blichfeldt, Jacob Haugaard og Stig Rossen. Overskuddet fra koncerten gik til Diabetesforeningen og kræftsyge børn på Skejby Sygehus.[28]
Den 20. april 2011 udkom bogen Flemming Bamse Jørgensen fortæller sit liv til Poul Blak – en biografi der blev skrevet på basis af en række samtaler mellem bogens forfatter, og Bamse selv i sommeren og efteråret 2010.[29]
Umiddelbart efter Bamses død i januar genudgav sangerens mangeårige pladeselskab RecArt albummene Din sang (1997), Stand By Me (1999), Always on My Mind (2001) og Tæt på (2010).[30][31][32][33] Den 14. november 2011 udkom den første reelle albumudgivelse siden Bamses død. Opsamlingsalbummet De store og de gemte består af tre CD'er, den første med Bamses største danske sange, den anden med hans største engelske sange, mens den sidste CD indeholder 12 sange der hidtil ikke har været udgivet.[34] De nye sange er indspillet af de resterende medlemmer af Bamses Venner, og spænder fra sange tilbage fra 1970'erne til to sange der blev indspillet til Bamses sidste soloalbum Tæt på fra 2010, men ikke kom med på udgivelsen.[27] De store og de gemte gik ind som #3 på hitlisten, og modtog platin i december 2011 for 20.000 solgte eksemplarer.[35][36]
Han fik d. 7. sept. 2017 opkaldt en plads i Aarhus efter sig: "Flemming Bamse Jørgensens Plads". Pladsen ligger ud til havnen ved Østbanetorvet.[37]
13. september 2018 ændredes navnet på Kronborgvejs Sidevej i Thisted til Vimmersvej.[38]
Den 25. august 2022 havde filmen Bamse premiere[39]. Det biografiske drama skildrer Flemming Bamse Jørgensens liv og karriere, og har Anders W. Berthelsen i hovedrollen.
Flemming Bamse Jørgensen er begravet på kirkegården ved Viby Kirke.[40]
Diskografi
redigér
Med Bamses Vennerredigér
|
Soloredigér
Film og TVredigér
|
Referencer
redigér- ^ a b Blak, Poul (1. januar 2011). "Portræt: Vennernes Bamse". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen den 6. marts 2012. Hentet 1. januar 2011.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ Nørr, Christian (1. januar 2011). "Ingen skal nogensinde kassere mig igen". Berlingske Tidende. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 1. maj 2011. (web.archive.org)
- ^ a b Jørgen Steens (6. februar 2007). "Undersættelsernes Bamse". Kristeligt Dagblad. Hentet 25. august 2022.
- ^ Almgren-Hansen, Jan (31. marts 2009). "Til Bamse-bal for 27. gang". Frederiksværk Ugeblad.
- ^ "Bamse vender altid tilbage". Frederiksværk Ugeblad. 14. april 2009.
- ^ Gautier, Henrik (14. maj 2009). "JEG ER HELDIG". Se og Hør.
- ^ Blak, Poul (18. oktober 2009). "Vennernes Bamse". Jyllands-Posten.
- ^ Anne Mette Gregers (6. oktober 2021). "Nu reagerer Bamses enke". Ekstra Bladet. Hentet 25. august 2022.
- ^ Pinborg, Niels (13. februar 2000). "Fra Bamse til Flemming". Ekstra Bladet.
- ^ Blak, Poul (24. juni 2001). "Interview: Bamse atter uden venner". Jyllands-Posten.
- ^ Ruus, Torsten (2. januar 2011). "Bamse kan blive en dansk Elvis". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 20. august 2016. Hentet 19. juni 2016.
- ^ Eriksen, Jan (24. februar 2003). "Måske skulle jeg være fortsat som smed". BT.
- ^ Drejer, Dennis (7. februar 2007). "Vimmersvej 60". BT.
- ^ "Guld og platin i november". IFPI. 12. december 2007. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2011. Hentet 19. juni 2016.
- ^ Ehlers, Jens (22. maj 2009). "Overraskende sejr til Bamse All Stars". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 14. september 2011. Hentet 17. januar 2011.
- ^ "Bamse hyldet i Aarhus". Diabetesforeningen. 28. maj 2009. Arkiveret fra originalen 24. januar 2012. Hentet 17. januar 2011.
- ^ a b Hansen, Helle Kastholm (10. maj 2006). "Bamse Allstars mod sukkersygen". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 14. juni 2009. Hentet 17. januar 2011.
- ^ Jensen, Louise Groth (20. maj 2009). "Bamse: Min søn har sukkersyge". B.T. Arkiveret fra originalen 21. januar 2014. Hentet 17. januar 2011.
- ^ "En skuffe fuld af sange". 24timer. 14. februar 2010. Arkiveret fra originalen 10. maj 2022. Hentet 17. januar 2011.
- ^ Treo, Thomas (23. februar 2011). "Bamse uden pondus". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 4. maj 2010. Hentet 13. december 2011.
- ^ a b "danishcharts.com - Flemming Bamse Jørgensen - Tæt på". Hitlisten. Hung Medien. Arkiveret fra originalen 27. februar 2011. Hentet 13. december 2011.
- ^ "Certificeringer | ifpi.dk". IFPI Danmark. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011. Hentet 13. december 2011.
- ^ Christensen, Uffe (1. januar 2011). "En musikkens arbejdsmand er død". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 2. januar 2011. Hentet 1. januar 2011.
- ^ "Musikeren Flemming Bamse er død - Danmark". ritzau. Berlingske Tidende. 1. januar 2011. Arkiveret fra originalen 3. januar 2011. Hentet 1. januar 2011.
- ^ AGF planlægger stor fest for Bamse – Politiken.dk Arkiveret 19. januar 2011 hos Wayback Machine Politiken 4. januar 2011
- ^ Folket vil have Vimmersvej i Aarhus Arkiveret 9. januar 2011 hos Wayback Machine Politiken 5. januar 2011
- ^ a b Eriksen, Jan (24. oktober 2011). "Bamse synger fra graven". B.T. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2011. Hentet 24. oktober 2011.
- ^ "Mindekoncert på Bamses fødselsdag". Århus Stiftstidende. Jyllands-Posten. 16. januar 2011. Arkiveret fra originalen 18. januar 2011. Hentet 17. januar 2011.
- ^ "Flemming "Bamse" Jørgensen biografi af Poul Blak". Kulturplakaten. 1. juli 2011. Arkiveret fra originalen 16. april 2011. Hentet 14. april 2011.
- ^ "CD: Jorgensen Flemming Bamse: Always on My Mind (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. Arkiveret fra originalen 14. marts 2012. Hentet 24. oktober 2011.
- ^ "CD: Jorgensen Flemming Bamse: Stand by Me (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. Arkiveret fra originalen 14. marts 2012. Hentet 24. oktober 2011.
- ^ "CD: Bamse: Din Sang (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. Arkiveret fra originalen 2. november 2011. Hentet 24. oktober 2011.
- ^ "CD/DVD: Bamse: Tæt På [2011 edition] (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. Arkiveret fra originalen 10. november 2011. Hentet 24. oktober 2011.
- ^ "CD: Flemming Bamse Jørgensen: De Store og De Gemte (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. 24. oktober 2011. Arkiveret fra originalen 5. november 2011. Hentet 24. oktober 2011.
- ^ "danishcharts.com - Flemming Bamse Jørgensen - De store og de gemte". Hitlisten. Hung Medien. Arkiveret fra originalen 29. april 2013. Hentet 13. december 2011.
- ^ "Certificeringer | ifpi.dk". IFPI Danmark. Arkiveret fra originalen 3. september 2012. Hentet 13. december 2011.
- ^ Åbningsfest for Aarhus Ø Arkiveret 8. oktober 2017 hos Wayback Machine, aarhus.dk. 3. okt. 2017. Hentet 7. okt. 2017
- ^ Thisted har fået landets første Vimmersvej. Limfjorden Update 14. september 2018 [1] Arkiveret 15. februar 2020 hos Wayback Machine
- ^ imdbtitle:20415188
- ^ "Flemming Bamse Jørgensen". Gravsted.dk.
Eksterne henvisninger
redigér- Officiel hjemmeside Arkiveret 12. februar 2006 hos Wayback Machine
- Flemming Jørgensen på Internet Movie Database (engelsk)
- Flemming Jørgensen på Filmdatabasen
- Flemming Jørgensen på Filmdatabasen
- Flemming Jørgensen på danskefilm.dk
- Flemming Jørgensen på danskfilmogtv.dk
- Flemming Jørgensen på The Movie Database (engelsk)
- Flemming Bamse Jørgensen – Dansk sanger og skuespiller på gravsted.dk (Viby Kirkegård, Aarhus)
Priser | ||
---|---|---|
Foregående: Bent Mejding for Tro, håb og kærlighed |
Robert for årets mandlige birolle 1986 for Ofelia kommer til byen |
Efterfølgende: Peter Hesse Overgaard for Flamberede hjerter |