Georg Christopher Stürup

dansk general (1678-1762)
(Omdirigeret fra Georg Christopher Styrup)

Georg Christopher Stürup (7. september 167815. april 1762) var en dansk officer.

Georg Christopher Stürup
Født 7. september 1678 Rediger på Wikidata
Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 15. april 1762 (83 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Garnisons Kirke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Officer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans fader, Christen Jensen Stürup, en vendelbo af oprindelse, faldt 1710 ved Helsingborg som kaptajn i Fodgarden; moderen hed Cathrine Arn. Stürup blev 1701 fændrik ved fynske hvervede infanteriregiment, 1702 sekondløjtnant, 1704 forsat til Fodgarden, 1707 premierløjtnant, 1710 kaptajn ved Prins Christians Regiment, 1712 major, 1720 oberstløjtnant, 1732 oberst, 1733 chef for sydjyske nationalregiment, 1737 for holstenske hvervede regiment, 1742 generalmajor, 1743 kommandant i Fredericia, 1744 i Glückstadt, 1750 deputeret i Generalkommissariatet for Landetaten, 1753 medlem af den kommission, der udarbejdede det bekendte infanterireglement, 1752 hvid ridder, 1755 generalløjtnant, 1761 virkelig general. Han døde 15. april 1762 og havde 1727 ægtet Margrethe Friis (død 1746), datter af borgmester i København Sigfred Friis (Dverig).

Stürup var 1750 blevet adlet, men havde kun døtre, der alle døde før faderen. Fra en broder af ham nedstammer den nulevende familie Stürup, af hvilken den tapre oberstløjtnant Jacob Hansen Stürup (født 29. september 1792) faldt ved Oversø 24. april 1848 som kommandør for 2. jægerkorps.

Kilder redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.