Georg Frederik von Krogh (1777-1826)

Georg Frederik (Friderich) von Krogh (8. august 1777 i Trondhjem26. oktober 1826) var en dansk-norsk officer og godsejer.

Georg Frederik von Krogh

Personlig information
Født 8. august 1777 Rediger på Wikidata
Død 26. oktober 1826 (49 år) Rediger på Wikidata
Far Georg Frederik von Krogh Rediger på Wikidata
Ægtefælle Birgithe Johanne Wibe Rediger på Wikidata
Børn George Frederik von Krogh,
Frederik Ferdinand von Krogh Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af generalløjtnant Georg Frederik von Krogh (1732-1818) i andet ægteskab. Efter et par år at have været underofficer blev han 1790 fænrik ved 1. Trondhjemske Infanteriregiment, 1800 kammerjunker, 1801 premierløjtnant (ved grenaderkompagnierne) og 1802 generaladjudant-løjtnant hos den kommanderende general nordenfjelds. 1808 var han blevet kaptajn og divisionsadjudant i generalstaben og kommanderede som sådan de norske tropper ved indfaldet i Jæmteland 1809. På grund af sin her udviste dygtighed blev han 1810 Ridder af Dannebrog. 1812 forfremmedes han til major. 1815 udnævntes han til oberstløjtnant og generaladjudant-løjtnant i Hæren og blev ved arméreduktionen stillet surnumerær fra begyndelsen af 1818. 1821 udnævntes han til oberst i Hæren.

Han afgik ved døden 26. oktober 1826 og havde 2 gange været gift: 1. gang 5. februar 1801 med Henriette f. Schønheyder (1781-1809), datter af biskop i Trondhjem Johan Christian Schønheyder og Charlotte Reinholdine f. Jessen; 2. gang 8. august 1811 med Birgitte Johanne f. Vibe (7. december 1785 – 28. november 1875), datter af generalkrigskommissær Ditlev Vibe og Canuta Pauline f. Nordahl. Han var efter faderen blevet ejer af gårdene Leeren og Baklandet i Hlade Sogn ved Trondhjem, hvor han drev et rationelt landbrug og anlagde forskellige industrielle indretninger, der imidlertid under de ugunstige tidsforhold ikke lønnede sig, men ruinerede sin ejer. I Landhusholdningsselskabets Skrifter (Ny Samling I og III) har han leveret et par instruktive landøkonomiske afhandlinger.

Han er gengivet i et portrætmaleri af Jacob Munch.

Kilder redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.