Gutnisk eller gutamål er betegnelesen for de nordiske varieteter, der tales på de svenske øer Gotland og Fårø. Det moderne gutnisk tales i en lettere svensk-påvirket udgave. Gutamålsgillet arbejder for at bevare sproget.

HistorieRediger

Det ældre gutnisk kendes fra cirka 350 runeindskrifter, fra Gutesagaens og Gutalovens håndskrifter. Blandt andet findes der på døbefonten i Aa KirkeBornholm en runeindskrift i gutnisk sprogform[1].

I hansetiden stod sproget under en vis påvirkning fra nedertysk. Da øen var dansk i årene 1361 til 1645 kom der mange danske låneord ind i gutamålet. Eksempler er någle (dansk nogle, svensk några), saktens (dansk sagtens, svensk nog visst) eller um en trent (dansk omtrent, svensk ungefär)[2]. Sproget er siden under stærk påvirkning fra svensk og bliver nu til dels anset for at være svensk dialekt.

I modsætning til de østnordiske sprog sprog dansk og svensk adskiller gutamål sig især ved at diftongerne fra urnordisk er bevaret (f. eks. stain i stedet for sten i moderne dansk og svensk). Diftongen iu er blevet til triftong (f. eks. hiaul for hjul og biauþa for byde). Med henysn til bøjning, syntaks og ordforråd afviger gutamål ellers kun lidt fra fællesnordiske former. Det skønnes, at cirka 5.000 mennesker taler det genuine gutniske sprog. Der kan skelnes mellem dialekterne på Fårø (Fårømål) og på hovedøen (Laumål). UNESCO definerer gutnisk som truet sprog[3].

Der undervises gutnisk på enkelte skoler på Gotland[4]. Desuden findes der en beskeden litterær bogproduktion på gutnisk[5][6]. I årene 1989 til 2011 sendte Sveriges Radio radioprogrammet Gutamål[7].

Tabellen herunder viser til sammenligning nogle eksempler på ord, som udtales og staves forskelligt på nogle af de germanske sprog:

Germansk Norrønt Gammel gutnisk Gotisk Gammel svensk Gammel dansk

*augon (øje)
*baino (ben)
*hauzjan (høre)

auga
bein
heyra

auga
bain
hoyra

augo
---
hausjan

ốga
bén
hǿra

ǿga
bén
hǿra

GrammatikRediger

Den ubestemte artikel singularis (ental) er änn i maskulinum (änn skog), ätt i neutrum (ätt brev) og (efter regionen) i, a eller ä i femininum (i/a/ä dauter). Den bestemte artikel sættes (som på dansk og svensk) efter ordet. Pluralis dannes med ar (f. eks. änn hästtrei hästar)[8].

maskulinum femininum (svag) femininum (stærk) neutrum
ubestemt änn skog i/a/ä kollå i/a/ä dauter ätt brev
bestemt skogän kollu dautri brevä

Adjektiver er flekteret efter tilhørende substantiv[9]

maskulinum femininum neutrum pluralis
stäurar stäur stäurt sträura

Verber bøjes som regel kun i tid og i nogle tilfælde modus, dog findes der undtagelser i 2. person singularis (f. eks. jau kan i 1. person, dog däu kanst i 2. person). Infinitte verber dannes som regel ved (f. eks. kallä og ropä)[10]

EksemplerRediger

Tabellen herunder viser nogle eksempler på gutnisk, svensk og dansk[11][12]:

gutnisk (gutamål) svensk dansk
töisi el. päiku flickan pigen
sårken pojken drengen
russe hästen hesten
rabbis kanin kaninen
träsket sjön søen
sjoen havet havet
pinnsvein igelkottar pindsvin
grina att skratta at grine
va mike jär klucku? vilken tid är det? hvad er klokken?

LitteraturRediger

  • Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag. Barry Press Förlag, Visby 1977.
  • Bengt Pamp: Svenska dialekter. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, sider 75-79.

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Den Store Danske: Gutnisk
  2. ^ Bengt Pamp: Svenska dialekter. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, side 76
  3. ^ UNESCO Atlas of the World’s Languages in Danger
  4. ^ sml. SR P4 Gotland: Förskolan lär barnen gutamål
  5. ^ Gutamålsgillet: Bojans Bodi
  6. ^ sml. Sveriges Radio: De skrev en barnbok – på Gutamål
  7. ^ Sveriges Radio: Gutamål
  8. ^ Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag, Visby 1977, side 26.
  9. ^ Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag, Visby 1977, side 30
  10. ^ Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag, Visby 1977, sider 18, 34
  11. ^ Gutamålsgillets ordliste
  12. ^ Kathrine G. Bjerregaard: En historikers personlige guide Gotland og Fårö, København 2019, side 379