Gutnisk eller gutamål er et nordisk sprog, der tales på de svenske øer Gotland og Fårø. Gutamål er påvirket af svensk, dansk og tysk, men har også bevaret flere unikke træk.

Der må skelnes mellem gutamål som selvstændigt sprog og gotlandsk som øens svenske dialekt[1]. Gutamålsgillet arbejder for at bevare sproget.

HistorieRediger

Nutidens gutnisk eller Gutamål har udviklet sig fra oldgutnisk, som er en af de tre grene af den (old)nordiske sprogfamilie. Gutnisk og oldgutnisk står dermed ved siden af de vestnordiske (norrønt, nutidens færøsk, islandsk og norsk) og de østnordiske sprog (oldsvensk og olddansk, nutidens dansk og svensk). Der er også hævdet, at det gutniske ordforråd har en del ligheder med det østgermanske gotisk. Det ældre gutnisk kendes fra cirka 350 runeindskrifter, fra Guterlovens og Gutersagaens håndskrifter. Blandt andet findes der på døbefonten i Aa KirkeBornholm en runeindskrift i gutnisk sprogform[2].

I hansetiden stod sproget under en vis påvirkning fra nedertysk. Da øen var dansk i årene 1361 til 1645 kom der mange danske låneord ind i gutamålet. Eksempler. som findes endnu i dag, er någle (dansk nogle, svensk några), saktens (dansk sagtens, svensk nog visst) eller um en trent (dansk omtrent, svensk ungefär)[3]. Sproget er siden under påvirkning fra svensk.

I modsætning til de østnordiske sprog dansk og svensk adskiller gutamål sig især ved at diftongerne fra urnordisk er bevaret (f.eks. stain i stedet for sten i moderne dansk og svensk). Diftongen iu er blevet til triftong (f.eks. hiaul for hjul og biauþa for byde). Med henysn til bøjning, syntaks og ordforråd afviger gutamål ellers kun lidt fra fællesnordiske former. Det skønnes, at cirka 5.000 mennesker taler det genuine gutniske sprog (Gutamål). Der kan skelnes mellem dialekterne på Fårø (Fårømål) og på hovedøen. Fårørmålet ligger tættest på den oldgutniske sprogform og har f.eks. bevaret verbernes personbøjning og a-endelse i verbens infinitiv. På hovedøen (Storland) blev især dialekten i det sydøstlige Lau Sogn (Laumål) efterhånden til lidt af en norm for Gutamålet. Der findes endnu ikke en fast ortografi, men der er ortografiske anbefalinger fra Gutamålsgillet og gruppen Maulsauden. Den ene ortografi er tættere på den nusvenske stavemåde, mens Maulsaudens nygutniske ortografi kan ses som et forsøg om at skabe et mere selvstændig gutnisk skriftsprog. Maussaudens nygutniske ortografi udelader f.eks. de svenske bogstaver å, ä og ö. Således kan oy-diftongen skrives både som åi eller oj[4]. Sjælden bliver også þ for d eller t brugt, således i ABC-bok på gutniska fra 2011. UNESCO definerer gutnisk som truet sprog[5].

Der undervises Gutamålet på enkelte skoler på Gotland[6]. Desuden findes der en beskeden litterær bogproduktion på Gutamål[7][8]. I årene 1989 til 2011 sendte Sveriges Radio radioprogrammet Gutamål[9].

 
Begrebet rauk som betegnelse for en kalkstenssøjle er hentet fra gutamålet (bemærk diftongen)

GrammatikRediger

Den ubestemte artikel singularis (ental) er änn eller en i maskulinum (änn skog), ätt i neutrum (ätt brev) og (efter regionen) i, a eller ä i femininum (i/a/ä dauter). Den bestemte artikel sættes (som på dansk og svensk) efter ordet. Pluralis dannes med ar (f.eks. änn hästtrei hästar)[10].

maskulinum femininum (svag) femininum (stærk) neutrum
ubestemt änn/en skog i/a/ä kollå i/a/ä dauter ätt brev
bestemt skogän kollu dautri brevä

Adjektiver er flekteret efter tilhørende substantiv[11]

maskulinum femininum neutrum pluralis
stäurar stäur stäurt sträura

Verber bøjes som regel kun i tid og i nogle tilfælde modus, dog findes der undtagelser i 2. person singularis (f.eks. jau kan i 1. person, dog däu kanst i 2. person). Infinitte verber dannes som regel ved (f.eks. kallä og ropä)[12]

EksemplerRediger

Tabellen herunder viser forskellen mellem gotlandsk (som nuværende svensk dialekt på øen) og gutamålet (som selvstændigt sprog)[1]:

gutamål gotlandsk
(svensk dialekt)
dansk
lauk löyk løg
finster, finstur (Fårø) fönster vindue
Det är tuka i dag. Det är dimme i dag. Det er tåget i dag.

Tabellen herunder viser nogle eksempler på gutamålet, svensk og dansk[13][14]:

gutnisk (gutamål) svensk dansk
töisi el. päiku flickan pigen
sårken pojken drengen
russe hästen hesten
rabbis kanin kaninen
träsket sjön søen
sjoen havet havet
pinnsvein igelkottar pindsvin
grina att skratta at grine
va mike jär klucku? vilken tid är det? hvad er klokken?

LitteraturRediger

  • Per Ehn: ABC-bok på gutniska – Gutnisk stavningarbók, Gotlandica förlag 2011, ISBN 978-9186103293
  • Lars Jakobsen: Gutamålet - ett språk med gamla rötter, Visby 2002, ISBN 91-85446-25-4
  • Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag. Barry Press Förlag, Visby 1977.
  • Bengt Pamp: Svenska dialekter. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, sider 75-79.

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ a b Sveriges Utbildningsradio (UR) om forskel mellem gotlandsk og gutamål
  2. ^ Den Store Danske: Gutnisk
  3. ^ Bengt Pamp: Svenska dialekter. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, side 76
  4. ^ Maulsauden.com (arkiveret)
  5. ^ UNESCO Atlas of the World’s Languages in Danger
  6. ^ sml. SR P4 Gotland: Förskolan lär barnen gutamål
  7. ^ Gutamålsgillet: Gutamålsböcker
  8. ^ sml. Sveriges Radio: De skrev en barnbok – på Gutamål
  9. ^ Sveriges Radio: Gutamål
  10. ^ Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag, Visby 1977, side 26.
  11. ^ Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag, Visby 1977, side 30
  12. ^ Herbert Gustavson: Gutamålet – inledning till studium. 3. oplag, Visby 1977, sider 18, 34
  13. ^ Gutamålsgillets ordliste
  14. ^ Kathrine G. Bjerregaard: En historikers personlige guide Gotland og Fårö, København 2019, side 379