Harlev

satellitby vest for Århus

Harlev er en by i Østjylland med 3.904 indbyggere (2024)[1], beliggende 11 km nord for Stilling, 8 km øst for Galten, 22 km syd for Hadsten og 14 km vest for Aarhus, som den er satellitby til. Byen hører til Aarhus Kommune og ligger i Region Midtjylland. Byen ligger ved Herningmotorvejen kun 2 km vest for dens krydsning af Østjyske Motorvej.

Harlev
Næshøjskolen Næshøjhallen
Harlev Mølle
Harlev Mølle
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneAarhus Kommune
SognHarlev Sogn
Postnr.8462 Harlev J
Demografi
Harlev by3.904[1] (2024)
Kommunen367.095[1] (2024)
 - Areal468,87 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.aarhus.dk
Oversigtskort
Harlev ligger i Midtjylland
Harlev
Harlev
Harlevs beliggenhed 56°8′41″N 9°59′49″Ø / 56.14472°N 9.99694°Ø / 56.14472; 9.99694

Sogne og kirker

redigér

Mere end tre fjerdedele af byens indbyggere hører til Framlev Sogn. Resten – i den sydøstlige del af byen – hører til Harlev Sogn. Framlev Kirke ligger i den gamle landsby Framlev, der er vokset sammen med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen. Harlev Kirke ligger i landsbyen Gammel Harlev 1½ km sydøst for byen.

Faciliteter

redigér
  • Næshøjskolen har 561 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er 250 børn i SFO'en.[2]
  • Tæt ved skolen ligger Næshøjhallen og Harlev Bibliotek.
  • Byen har to dagligvareforretninger, bageri og lægehus.
  • Området repræsenteres af Harlev Fællesråd, stiftet 1991.

Historie

redigér

Harlev hørte til Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1784.

Harlev Stationsby

redigér

Der blev anlagt en stationAarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (1902-56) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev, 1½ km fra hver. Stationen lå på åben mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 m. Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.

I 1904 beskrives (Gammel) Harlev således: "Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest. (paa H.-Mark);"[3] Framlev beskrives endnu kortere: "Framlev med Kirke og Skole;"[4] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser desuden en smedje i begge landsbyer, og målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus i begge landsbyer og et vandværk i Harlev.

Omkring stationen viser målebordsbladet fra 1900-tallet kun bageriet fra 1904 og mejeriet fra 1909, og der er endnu ikke anført et bynavn. Men Harlev Stationsby havde 119 indbyggere i 1921, og der var kommet forsamlingshus fra 1905, to købmandsforretninger, slagterbutik, afholdsrestaurant, forskole fra 1912 og brugsforening fra 1917. På stationen blev der anlagt et nyt sidespor i 1905, og et privat pakhus blev opført i 1911.

Væksten fortsatte i banens tid, mens mange andre stationsbyer stagnerede, fordi jernbanen fik hård konkurrence fra den opblomstrende landevejstrafik. Her var Harlev begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem landevejene Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers. I 1955 havde stationsbyen 221 indbyggere, men den største byvækst kom efter banens tid med parcelhuse i 1960'erne og blandede boligbebyggelser i perioden siden 1990.

Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. Kirkelandsbyen Harlev, hvor udviklingen var gået i stå, kom til at hedde Gammel Harlev.

Stationsbygningen, der er bevaret på Vestervej 14, huser i dag byens spejderkorps.[5] Fra Rødlundvænget kan man gå på banetracéet til Lillering Skov.

Genforeningssten

redigér

I Byparken med front ud mod Næshøjvej står en sten til minde om Genforeningen i 1920.[6]

Kommunalreform 1970

redigér

Harlev-Framlev sognekommune blev indlemmet i Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Dette lokalsamfund, der foruden Harlev og Framlev bl.a. omfattede landsbyerne Lillering, Snåstrup, Labing og Hørslev, havde 4.695 indbyggere 1.april 2014, 3586 i Framlev Sogn og 1109 i Harlev Sogn.[7] Man kan stadig se navnet Harlev-Framlev brugt om den tidligere sognekommunes område eller om selve byen, da den som nævnt ligger i begge sogne.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Næshøjskolen". Arkiveret fra originalen 23. marts 2017. Hentet 4. marts 2017.
  3. ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave, 5. bind 1904, s. 137
  4. ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave, 5. bind 1904, s. 138
  5. ^ "KFUM-spejderne Harlev-Framlev Gruppe". Arkiveret fra originalen 26. august 2012. Hentet 1. juni 2009.
  6. ^ Danmarks genforeningssten: Harlev
  7. ^ Statistikbanken KM1: Folketal den 1. i kvartalet efter sogn og folkekirkemedlemsskab

Eksterne kilder/henvisninger

redigér