Frederiksborg Gymnasium og HF
Frederiksborg Gymnasium og HF er en skole i Hillerød i Nordsjælland, hvor eleverne uddannes til studentereksamen (gymnasium) og HF. Skolen fik sit nuværende navn 1. januar 1986, da den blev overtaget af Frederiksborg Amt. Skolen hed indtil da Frederiksborg Statsskole, og det navn ses stadig anvendt i omtale af skolen. Før skoleloven af 1903 var navnet Frederiksborg lærde Skole eller Latinskolen i Frederiksborg (Hillerød). Skolen er nu beliggende med en skråning ned mod Teglgårdssøen og har direkte adgang til Store Dyrehave. Den gamle Frederiksborg Statsskole lå først på Sønder Jernbanevej i nærheden af den gamle præstegård i Kannikegade, og da skolen flyttede i 1958, kom handelsskolen ind i bygningerne.
| Frederiksborg Gymnasium og HF | |
|---|---|
 I forgrunden Teglgård Sø. | |
| Generelle informationer | |
| Type | Gymnasium |
| Sted | Hillerød, Danmark |
| Grundlagt | 29. marts 1630 |
| Tidligere navn |
Frederiksborg Statsskole Frederiksborg lærde Skole Den kongelige frie Skole Frederiksborg Latinskole |
| Rektor | Anders Krogsøe |
| Elever | 1360 (2019) |
| Undervisere | 114 (2019) |
| Eksterne henvisninger | |
| www.fgc4.dk | |
| CVR-nummer |
29553963  |
| Oversigtskort | |
  Frederiksborg Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HFs beliggenhed Koordinater: 55°55′30.24″N 12°18′45.8″Ø / 55.9250667°N 12.312722°Ø | |
Skolen havde pr. 2010 1.047 elever fordelt på 34 klasser, dvs. en klassekvotient[1] på 27. Lærerstaben var på 93.
I 2020/2021 er skolens elevrådsformænd Anders Valdemar Kühl og William Viksø-Nielsen.[2]
Skolens bygningerRediger
Skolens hovedfløj er i fire etager og indeholder foruden administrationslokaler mv. også friarealer med EDB-arbejdspladser og 25 undervisningslokaler. I enden af hovedfløjen starter den naturvidenskablige fløj
("biofløjen"), som også er i fire etager. Før i tiden var der også kreative fag på 2. og 3. etage, men de er nu flyttet over i en helt ny bygning (K-bygningen), som blev bygget i 2010. Der er lokaler til musik, billedkunst og mediefag. Drama foregår for det meste i dramalokalerne, der ligger øverst på den naturvidenskabelige fløj.
9. maj 2014 stod fem helt nye klasselokaler klar i den netop færdiggjorte 200-bygning. Bygningen ligger mellem den gamle hal og drenge- og pigesalen. Den består af to etager, hvor første etage har to lokaler og et fællesrum, mens anden etage har tre lokaler og et fællesrum.
Skolen har tre idrætssale, en idrætshal, en kantine og en stor festsal. Nord for skolen ligger dens sportsplads med fodboldbane, løbebaner, springgrave, beachvolley-bane samt tre basketball-baner.
Skolens historieRediger
Den første skole i Hillerød var en latinskole, der oprettedes i 1568, men allerede ophørte igen i 1586. Efter opførelsen af Frederiksborg Slot stiftedes Den kongelige frie skole ved fundats af 29. marts 1630. Med Christian 4. som bygherre indviedes en skolebygning i 1633. Skolen fik navnet Frederiksborg lærde skole.
Den oprindelige bygning brændte i 1834, men en ny opførtes 1836. I 1903 ændredes skolens navn til Frederiksborg Statsskole, et navn den beholdt, til den igen skiftede navn i 1986. Skolen flyttede i 1958 til nye bygninger lidt syd for Hillerød station ved Teglgård Sø på Carlsbergvej.
FrederiksborgensersamfundetRediger
Frederiksborgensersamfundet blev stiftet i 1901 som en selskabelig forening for skolens gamle elever. Efter nogle år med svigtende tilgang forsøger foreningen nu at forandre sig, og bestyrelsen har gjort en række tiltag, herunder etableringen af hjemmesiden frederiksborgensersamfundet.dk[3] i 2009.
RektorerRediger
- 1633-1645 Thomas Mikkelsen Hein (1598-ca.1668)
- 1645-1660 Albert Bartholin (1620-1663)
- 1660-1688 Søren Jensen (død 1688)
- 1688-1703 Jens Christophersen Ledøe (død 1703)
- 1703-1729 Torkil Rasmussen Grænovius (1671-1729)
- 1729-1730 Jørgen Wøldike (1699-1730)
- 1730-1766 Johannes Schrøder (1696-1774)
- 1766-1789 Povel Bendtsen (1723-1789)
- 1789-1830 Bendt Bendtsen (1763-1830)
- 1831-1836 Erich Giørup Tauber (1782-1854); 1834-36 vicarius rectoris: F.P.J. Dahl
- 1836-1864 Hans Morten Flemmer (1797-1864)
- 1864 Frederik Wilhelm Wiehe (1817-1864)
- 1864-1889 Carl Berg (1812-1895)
- 1889-1902 Conrad Iversen (1833-1918)[4]
- 1902-1921 Karl Hude (1860-1936)
- 1921-1938 Lauritz Jørgen Ring (1873-1949)[5]
- 1939-1954 Hans M. Jensen (1885-1974)[6]
- 1954-1977 Hans W. Larsen (1908-1985)[7]
- 1977-1990 Jørgen Olsen (f. 1935)[8]
- 1989-1991 Viggo Petersen (konstitueret under Olsens orlov)[9]
- 1991–2018 Peter Kuhlman
- 2019– Anders Krogsøe (f. 1976)[10]
Kendte studenter fra skolenRediger
- 1654 – Thomas Kingo (1634-1703)
- 1731 – Andreas Johansen Lundhoff (ca. 1710-1748)
- 1750 – Morten Qvistgaard (1732-1798)
- 1783 – Christian Klingberg (1765-1821)
- 1795 - Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860)
- 1804 – Frederik Peter Jacob Dahl (1788-1864)
- 1811 – Peter Salicath (1794-1864)
- 1816 - Morten de Svanenskiold (1799-1876)
- 1819 – Andreas Peter Berggreen (1801-1880), Carl Vilhelm Lange (1801-1869)
- 1820 – Johan Nicolai Madvig (1804-1886)
- 1828 – Edvard Dahlerup (1812-1882)
- 1847 – Johannes Helms (1828-1895)
- 1853 – Sophus Heegaard (1835-1884)
- 1866 – Ernst von der Recke (1848-1933)
- 1870 - Georg Lerche (1853-1927, realeksamen)
- 1871 - Pauli Julius Lerche (1852-1931)
- 1874 – Carl Ewald (1856-1908)
- 1877 – Otto Jespersen (1860-1943)
- 1881 – Frederik L. Østrup (1862-1959), teolog, dr.phil.
- 1883 – Christian Gottschalck-Hansen (1864-1956)
- 1883 - Alexander Svedstrup (1864-1930)
- 1884 – Ad. S. Jensen (1866-1953), professor, dr.phil.
- 1885 – Theodor Mortensen (1868-1952)
- 1885 – Frederik Rosenørn-Lehn (1867-1951)
- 1886 – J.W.C. Clausen (1868-1949)
- 1887 – Carl Wesenberg-Lund (1867-1955)
- 1889 – Poul Sørensen (1873-1964), alm. forberedelseseksamen; formand for Frederiksborgensersamfundet 1928-1935.
- 1891 – Otto Rolf Larssen (1873-1959)
- 1896 – Poul Ernst Andresen (1878-1952)
- 1896 – Aage Moltke-Leth (1878-1949)
- 1896 – Svend Neumann (1878-1955)
- 1897 – N.P. Jensen (1876-1958), redaktør
- 1897 – Flemming Lerche (1878-1972)
- 1897 – K.V. Olsen (1879-1963), lektor i engelsk
- 1899 – Frank le Sage de Fontenay (1880-1959)
- 1899 – A.G. Juel-Hansen (1878-1955)
- 1899 – Ejnar Sylvest (1880-1972)
- 1901 – Milton Nordsten (1883-1968), fabriksdirektør i Hillerød
- 1903 – Conrad Fabritius de Tengnagel (1885-1970)
- 1904 – Henry Dohn (1886-1971), direktør, civilingeniør
- 1904 – Hjalmar Heerup (1886-1961)
- 1904 – Kai Hugo Wineken (1887-1955)
- 1905 – Johannes M. Fabritius de Tengnagel (1887-1975)
- 1906 – Erik Begtrup (1888-1976)
- 1906 – Arne Kemp (1889-1974)
- 1907 – Poul Jensen (1888-1951), politimester[11]
- 1908 – Andreas Barfod (1890-1972)
- 1909 – Aage Krarup Nielsen (1891-1972)
- 1909 – Niels Henrik Nielsen (1888-1951)
- 1910 – Hartvig Frisch (1893-1950), undervisningsminister
- 1910 – Povl Holck (1892-1968), amtmand, kammerherre
- 1910 – Sigismund Schulin (1892-1968), lensgreve
- 1910 – Poul Peter Sveistrup (1892-1967)
- 1911 – Kai Hammer (1893-1977)
- 1911 – Ellisabeth von der Hude (1894-1976)
- 1911 – Jens Johansen (1893-1967)
- 1911 – H.S. Poulsen (1892-1978)
- 1911 – Justus Schwensen (1893-1976), godsejer
- 1911 – Jørgen S. Aabye (1893-1971)
- 1912 – Nikolai Brorson Fich (1894-1984)
- 1912 – Erik Hoffmann (1895-1966)
- 1912 – Otto Ramlau-Hansen (1894-1962)
- 1913 – Aase Hansen (forfatter) (1893-1981), cand.mag., forfatterinde
- 1913 – Kjeld Johansen (1895-1978)
- 1913 – A.J. Moe (1895-1980), civilingeniør[12]
- 1913 – Svend Nielsen (1893-1981)
- 1913 – Erik J. Petersen (1894-1971)
- 1913 – Kristen Skovgaard (1894-1968)
- 1914 – Tage Kemp (1896-1964)
- 1914 – Bjørn Kornerup (1896-1957)
- 1914 – Knud Larsen (1895-1981)
- 1915 – Harald Linde (1896-1980)
- 1915 – Aage Lybye (1896-1980)
- 1915 – Oscar Schulin (1897-1957), greve
- 1916 – Johannes Pedersen (1898-1975)
- 1916 – Hans Georg Skovgaard (1898-1969)
- 1917 – Karl Gustav Anker-Petersen (1898-1956)
- 1917 – Aksel Begtrup (1899-1977)
- 1917 – Erik von der Hude (1900-1956)
- 1917 – Johannes Marcussen (1898-1977)
- 1920 – Gregers Backhaus (1902-1980)
- 1920 – Bernt Hjejle (1901-1994), højesteretssagfører
- 1920 – Sven A. Holten (1902-1983)
- 1921 – Jørgen Kruse Bøggild (1903-1982)
- 1921 – Gerda Hansen (1902-1988), jurist, kontorchef
- 1921 – R. Jahn Nielsen (1903-1981), kontorchef i finansministeriet
- 1923 – Adam Afzelius (1905-1957))
- 1924 – Ove Rasmussen (1906-1982), højesteretssagfører
- 1925 – Niels Banke (1907-1983)
- 1927 – Peter Stenfeldt Mathiasen (1908-2003), kontorchef, cand.jur.
- 1929 – Svend Aage Dorn-Jensen (1910-1985)
- 1929 – Otto Rosenørn-Lehn (1909-1987)
- 1933 - Jens Magnus Barfoed (1914-2008)
- 1936 – Sven Barfoed (1917-2004), direktør, civilingeniør
- 1936 – Palle Bolten Jagd (1918-1988), officer og slotsforvalter
- 1936 – Nathalie Lind (1918-1999)
- 1944 - Christian Tortzen (1925-2012)
- 1959 – Aage Bøttger Sørensen (1941-2001), professor i sociologi ved Harvard Universitet
- 1962 – Klaus Hækkerup (f. 1943)
- 1962 – Jørgen Marstrand (1943-2013), teknisk direktør i Herning Kommune[13]
- 1964 – Zita Boye-Møller (1944-1995)
- 1964 – Thor Pedersen (f. 1945)
- 1965 – Lise Hækkerup (f. 1947)
- 1967 – Anne Knudsen (f. 1948)
- 1967 – Asger Berg (f. 1949)
- 1969 - Jon Stokholm (f. 1951), højesteretsdommer
- 1970 - Christian Gorm Tortzen (f. 1951)
- 1973 - Per Wium (f. 1954)[14]
- 1974 - Lars Goldschmidt (f. 1955)
- 1976 – Dan Schlosser (f. 1956)
- 1982 – Hans Pilgaard (f. 1963)
- 1987 – Casper Christensen (f. 1968)
- 1987 – Nick Hækkerup (f. 1968)
- 1992 – Jokeren (rapper) (f. 1973)
- 1998 – Mads Brynnum (f. 1979)
- 2004 – Thor Möger Pedersen (f. 1985), tidl. skatteminister
- 2008 – Caspar Lange Jensen (f. 1989)
- 2018 – Thomas Meilstrup (f. 1998), sanger og skuespiller
Elevrådsformænd gennem tidenRediger
- 2017-2018: Asger Thøger Falck
- 2017-2019: Signe van der Keur
- 2018-2020: Niels Thøgersen
- 2019-2021: William Viksø-Nielsen
- 2021-nu: Anders Valdemar Kühl
LitteraturRediger
ReferencerRediger
- ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=klassekvotient
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. april 2019. Hentet 5. maj 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. januar 2019. Hentet 14. januar 2019.
- ^ http://www.rostra.dk/fss/laerere/IversenConrad.html
- ^ http://www.rostra.dk/fss/laerere/RingLauritsJoergen.html
- ^ http://www.rostra.dk/fss/laerere/JensenHansMathias.html
- ^ http://www.rostra.dk/fss/artikler/Fire-rektorer.html#7
- ^ http://www.rostra.dk/fss/laerere/OlsenJoergen.html
- ^ http://www.rostra.dk/fss/laerere/PetersenViggo.html
- ^ https://sn.dk/Hilleroed-Posten/Anders-Krogsoee-saetter-sig-i-rektorstolen-paa-Frederiksborg-Gymnasium/artikel/1080103
- ^ Poul Jensen blev cand.jur. 1913, by- og herredsfuldmægtig i Frederikshavn 1913, dommerfuldmægtig 1919 og fra 1935 politimester i Hasle m.fl. herreder samt Frijsenborg-Favrskov birk. Kilde: Kraks Blaa Bog 1950
- ^ Rådgivende ingeniør, civ.ing. Alfred Johs. Moe var født 14. november 1895 i Vejle, student fra Frederiksborg Statsskole 1913, i mange år frem til 1971 medlem af Frederiksborgensersamfundets bestyrelse. Han boede Grøndalsvej 55, Frederiksberg. Som ingeniør havde han projekteret mange store el-værker. Hans hustru Nanna var født 31. marts 1897 i Madras i Indien. A.J. Moe er optaget i Kraks Blå Bog.
- ^ http://dødsannoncer.afdoede.dk/herning/dodsfald/jorgen-marstrand/46547569
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 19. november 2020.
- ^ https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40120602
- ^ https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25840399
Eksterne henvisningerRediger
- Frederiksborg Statsskoles historie Arkiveret 31. januar 2010 hos Wayback Machine
- Frederiksborg Statsskole 1954-1959 Arkiveret 26. december 2010 hos Wayback Machine
- Frederiksborg Statsskoles lærere 1880-1980 Arkiveret 5. september 2013 hos Wayback Machine
- Kraks Blå Bog