Frederiksborg Gymnasium og HF

Frederiksborg Gymnasium og HF
Frederiksborg Gymnasium og HF
	I forgrunden Teglgård Sø.
Generelle informationer
Type	Gymnasium
Sted	Hillerød, Danmark
Grundlagt	29. marts 1630; 389 år siden
Tidligere navn	Frederiksborg Statsskole; Frederiksborg lærde Skole; Den kongelige frie Skole; Frederiksborg Latinskole
Rektor	Anders Krogsøe
Elever	1360 (2019)
Undervisere	114 (2019)
Eksterne henvisninger
	www.fgc4.dk
CVR-nummer	29553963
Oversigtskort
	Frederiksborg Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HFs beliggenhed ; Koordinater: 55°55′30.24″N 12°18′45.8″Ø / 55.9250667°N 12.312722°Ø

Frederiksborg Gymnasium og HF er en skole i Hillerød i Nordsjælland, hvor eleverne uddannes til studentereksamen (gymnasium) og HF. Skolen fik sit nuværende navn 1. januar 1986, da den blev overtaget af Frederiksborg Amt. Skolen hed indtil da Frederiksborg Statsskole, og det navn ses stadig anvendt i omtale af skolen. Før skoleloven af 1903 var navnet Frederiksborg lærde Skole eller Latinskolen i Frederiksborg (Hillerød). Skolen er nu beliggende med en skråning ned mod Teglgårdssøen og har direkte adgang til Store Dyrehave. Den gamle Frederiksborg Statsskole lå først på Sønder Jernbanevej i nærheden af den gamle præstegård i Kannikegade, og da skolen flyttede i 1958, kom handelsskolen ind i bygningerne.

Skolen havde pr. 2010 1.047 elever fordelt på 34 klasser, dvs. en klassekvotient på 27. Lærerstaben var på 93.

I 2019/2020 er skolens elevrådsformænd William Viksø-Nielsen og Niels Thøgersen.^[1]

Skolens bygningerRediger

Skolens hovedfløj er i fire etager og indeholder foruden administrationslokaler mv. også friarealer med EDB-arbejdspladser og 25 undervisningslokaler. I enden af hovedfløjen starter den naturvidenskablige fløj

Øverst Den nye hal og personaleparkeringen. Nedenunder Græsarealet med fodboldbanen, volleyball-banen og løbebanen. Under græsarealet Længst til venstre; K-bygningen, den gamle hal, 200-bygningen og drenge- og pigesalene. Nederst Hovedbygningen med kantinen til venstre og den naturvidenskabelige fløj til højre.

("biofløjen"), som også er i fire etager. Før i tiden var der også kreative fag på 2. og 3. etage, men de er nu flyttet over i en helt ny bygning (K-bygningen), som blev bygget i 2010. Der er lokaler til musik, billedkunst og mediefag. Drama foregår for det meste i dramalokalerne, der ligger øverst på den naturvidenskabelige fløj.

9. maj 2014 stod fem helt nye klasselokaler klar i den netop færdiggjorte 200-bygning. Bygningen ligger mellem den gamle hal og drenge- og pigesalen. Den består af to etager, hvor første etage har to lokaler og et fællesrum, mens anden etage har tre lokaler og et fællesrum.

Skolen har tre idrætssale, en idrætshal, en kantine og en stor festsal. Nord for skolen ligger dens sportsplads med fodboldbane, løbebaner, springgrave, beachvolley-bane samt tre basketball-baner.

Skolens historieRediger

Den første skole i Hillerød var en latinskole, der oprettedes i 1568, men allerede ophørte igen i 1586. Efter opførelsen af Frederiksborg Slot stiftedes Den kongelige frie skole ved fundats af 29. marts 1630. Med Christian 4. som bygherre indviedes en skolebygning i 1633. Skolen fik navnet Frederiksborg lærde skole.

Frederiksborg Gymnasium og HFs hovedindgang i april 2009.

Den oprindelige bygning brændte i 1834, men en ny opførtes 1836. I 1903 ændredes skolens navn til Frederiksborg Statsskole, et navn den beholdt, til den igen skiftede navn i 1986. Skolen flyttede i 1958 til nye bygninger lidt syd for Hillerød station ved Teglgård Sø på Carlsbergvej.

FrederiksborgensersamfundetRediger

Frederiksborgensersamfundet blev stiftet i 1901 som en selskabelig forening for skolens gamle elever. Efter nogle år med svigtende tilgang forsøger foreningen nu at forandre sig, og bestyrelsen har gjort en række tiltag, herunder etableringen af hjemmesiden frederiksborgensersamfundet.dk^[2] i 2009.

RektorerRediger

1633-1645 Thomas Mikkelsen Hein (1598-ca.1668)
1645-1660 Albert Bartholin (1620-1663)
1660-1688 Søren Jensen (død 1688)
1688-1703 Jens Christophersen Ledøe (død 1703)
1703-1729 Torkil Rasmussen Grænovius (1671-1729)
1729-1730 Jørgen Wøldike (1699-1730)
1730-1766 Johannes Schrøder (1696-1774)
1766-1789 Povel Bendtsen (1723-1789)
1789-1830 Bendt Bendtsen (1763-1830)
1831-1836 Erich Giørup Tauber (1782-1854); 1834-36 vicarius rectoris: F.P.J. Dahl
1836-1864 Hans Morten Flemmer (1797-1864)
1864 0000 Frederik Wilhelm Wiehe (1817-1864)
1864-1889 Carl Berg (1812-1895)
1889-1902 Conrad Iversen (1833-1918)
1902-1921 Karl Hude (1860-1936)
1921-1938 Lauritz Jørgen Ring (1873-1949)
1939-1954 Hans M. Jensen (1885-1974)
1954-1977 Hans W. Larsen (1908-1985)
1977-1990 Jørgen Olsen (f. 1935)
1989-1991 Viggo Petersen (konstitueret under Olsens orlov)
1991–2018 Peter Kuhlman
2019–0000 Anders Krogsøe (f. 1976)

Kendte studenter fra skolenRediger

1654 – Thomas Kingo (1634-1703)
1731 – Andreas Johansen Lundhoff (ca. 1710-1748)
1750 – Morten Qvistgaard (1732-1798)
1783 – Christian Klingberg (1765-1821)
1795 - Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860)
1804 – Frederik Peter Jacob Dahl (1788-1864)
1811 – Peter Salicath (1794-1864)
1816 - Morten de Svanenskiold (1799-1876)
1819 – Andreas Peter Berggreen (1801-1880), Carl Vilhelm Lange (1801-1869)
1820 – Johan Nicolai Madvig (1804-1886)
1828 – Edvard Dahlerup (1812-1882)
1847 – Johannes Helms (1828-1895)
1853 – Sophus Heegaard (1835-1884)
1866 – Ernst von der Recke (1848-1933)
1870 - Georg Lerche (1853-1927, kun realeksamen)
1871 - Pauli Julius Lerche (1852-1931)
1874 – Carl Ewald (1856-1908)
1877 – Otto Jespersen (1860-1943)
1881 – Frederik L. Østrup (1862-1959)
1883 – Christian Gottschalck-Hansen (1864-1956)
1883 - Alexander Svedstrup (1864-1930)
1884 – Ad. S. Jensen (1866-1953)
1885 – Theodor Mortensen (1868-1952)
1885 – Frederik Rosenørn-Lehn (1867-1951)
1886 – J.W.C. Clausen (1868-1949)
1887 – Carl Wesenberg-Lund (1867-1955)
1889 – Poul Sørensen (1873-1964), alm. forberedelseseksamen; formand for Frederiksborgensersamfundet 1928-1935.
1891 – Otto Rolf Larssen (1873-1959)
1896 – Poul Ernst Andresen (1878-1952)
1896 – Aage Moltke-Leth (1878-1949)
1896 – Svend Neumann (1878-1955)
1897 – N.P. Jensen (1876-1958)
1897 – Flemming Lerche (1878-1972)
1897 – K.V. Olsen (1879-1963)
1899 – Frank le Sage de Fontenay (1880-1959)
1899 – A.G. Juel-Hansen (1878-1955)
1899 – Ejnar Sylvest (1880-1972)
1901 – Milton Nordsten (1883-1968)
1903 – Conrad Fabritius de Tengnagel (1885-1970)
1904 – Henry Dohn (1886-1971)
1904 – Hjalmar Heerup (1886-1961)
1904 – Kai Hugo Wineken (1887-1955)
1905 – Johannes M. Fabritius de Tengnagel (1887-1975)
1906 – Erik Begtrup (1888-1976)
1906 – Arne Kemp (1889-1974)
1907 – Poul Jensen (1888-1951)
1908 – Andreas Barfod (1890-1972)
1909 – Aage Krarup Nielsen (1891-1972)
1909 – Niels Henrik Nielsen (1888-1951)
1910 – Hartvig Frisch (1893-1950), undervisningsminister
1910 – Povl Holck (1892-1968)
1910 – Sigismund Schulin (1892-1968), lensgreve
1910 – Poul Peter Sveistrup (1892-1967)
1911 – Kai Hammer (1893-1977)
1911 – Ellisabeth von der Hude (1894-1976)
1911 – Jens Johansen (1893-1967)
1911 – H.S. Poulsen (1892-1978)
1911 – Justus Schwensen (1893-1976), godsejer
1911 – Jørgen S. Aabye (1893-1971)
1912 – Nikolai Brorson Fich (1894-1984)
1912 – Erik Hoffmann (1895-1966)
1912 – Otto Ramlau-Hansen (1894-1962)
1913 – Aase Hansen (forfatter) (1893-1981), cand.mag., forfatterinde
1913 – Kjeld Johansen (1895-1978)
1913 – A.J. Moe (1895-1980)^[3]
1913 – Svend Nielsen (1893-1981)
1913 – Erik J. Petersen (1894-1971)
1913 – Kristen Skovgaard (1894-1968)
1914 – Tage Kemp (1896-1964)
1914 – Bjørn Kornerup (1896-1957)
1914 – Knud Larsen (1895-1981)
1915 – Harald Linde (1896-1980)
1915 – Aage Lybye (1896-1980)
1915 – Oscar Schulin (1897-1957), greve
1916 – Johannes Pedersen (1898-1975)
1916 – Hans Georg Skovgaard (1898-1969)
1917 – Karl Gustav Anker-Petersen (1898-1956)
1917 – Aksel Begtrup (1899-1977)
1917 – Erik von der Hude (1900-1956)
1917 – Johannes Marcussen (1898-1977)
1920 – Gregers Backhaus (1902-1980)
1920 – Bernt Hjejle (1901-1994), højesteretssagfører
1920 – Sven A. Holten (1902-1983)
1921 – Jørgen Kruse Bøggild (1903-1982)
1921 – Gerda Hansen (1902-1988)
1921 – R. Jahn Nielsen (1903- )
1923 – Adam Afzelius (1905-1957))
1924 – Ove Rasmussen (1906-1982)
1925 – Niels Banke (1907-1983)
1927 – Peter Stenfeldt Mathiasen (1908-2003), kontorchef, cand.jur.
1929 – Svend Aage Dorn-Jensen (1910-1985)
1929 – Otto Rosenørn-Lehn (1909-1987)
1933 - Jens Magnus Barfoed (1914-2008)
1936 – Sven Barfoed (1917-2004), direktør, civilingeniør
1936 – Palle Bolten Jagd (1918-1988), officer og slotsforvalter
1936 – Nathalie Lind (1918-1999)
1944 - Christian Tortzen (1925-2012)
1959 – Aage Bøttger Sørensen (1941-2001), professor i sociologi ved Harvard Universitet
1962 – Klaus Hækkerup (f. 1943)
1962 – Jørgen Marstrand (1943-2013), teknisk direktør i Herning Kommune^[4]
1964 – Zita Boye-Møller (1944-1995)
1964 – Thor Pedersen (f. 1945)
1965 – Lise Hækkerup (f. 1947)
1967 – Anne Knudsen (f. 1948)
1967 – Asger Berg (f. 1949)
1969 - Jon Stokholm (f. 1951), højesteretsdommer
1970 - Christian Gorm Tortzen (f. 1951)
1973 - Per Wium (f. 1954)
1974 - Lars Goldschmidt (f. 1955)
1976 – Dan Schlosser (f. 1956)
1987 – Casper Christensen (f. 1968)
1987 – Nick Hækkerup (f. 1968)
1992 – Jokeren (rapper) (f. 1973)
1998 – Mads Brynnum (f. 1979)
2004 – Thor Möger Pedersen (f. 1985), skatteminister
2008 – Caspar Lange Jensen (f. 1989)
2018 – Thomas Meilstrup (f. 1998), sanger og skuespiller

Elevrådsformænd gennem tidenRediger

2017-2018: Asger Thøger Falck
2017-2019: Signe van der Keur
2018-2020: Niels Thøgersen
2019-: William Viksø-Nielsen

LitteraturRediger

Bjørn Kornerup, Frederiksborg Statsskoles Historie 1630-1830 – med en oversigt over skolens nyere historie, Frederiksborg Amts Historiske Samfund, 1933.^[5]
Frederiksborg Gymnasium 1630-2005. Ved Steen Christophersen og Niels Kristian Steensberg.^[6]

ReferencerRediger

^ https://www.fgc4.dk/index.php/livet-som-elev/elevrad-og-kursistrad
^ http://www.frederiksborgensersam.nu/
^ Rådgivende ingeniør, civ.ing. Alfred Johs. Moe var født 14. november 1895 i Vejle, student fra Frederiksborg Statsskole 1913, i mange år frem til 1971 medlem af Frederiksborgensersamfundets bestyrelse. Han boede Grøndalsvej 55, Frederiksberg. Som ingeniør havde han projekteret mange store el-værker. Hans hustru Nanna var født 31. marts 1897 i Madras i Indien. A.J. Moe er optaget i Kraks Blå Bog.
^ http://dødsannoncer.afdoede.dk/herning/dodsfald/jorgen-marstrand/46547569
^ https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40120602
^ https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25840399

Eksterne henvisningerRediger

[1] ttps://www.fgc4.dk/index.php/livet-som-elev/elevrad-og-kursistrad

[2] ttp://www.frederiksborgensersam.nu/

[3] Rådgivende ingeniør, civ.ing. Alfred Johs. Moe var født 14. november 1895 i Vejle, student fra Frederiksborg Statsskole 1913, i mange år frem til 1971 medlem af Frederiksborgensersamfundets bestyrelse. Han boede Grøndalsvej 55, Frederiksberg. Som ingeniør havde han projekteret mange store el-værker. Hans hustru Nanna var født 31. marts 1897 i Madras i Indien. A.J. Moe er optaget i Kraks Blå Bog.

[4] ttp://dødsannoncer.afdoede.dk/herning/dodsfald/jorgen-marstrand/46547569

[5] ttps://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40120602

[6] ttps://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25840399

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]