Inge Sørensen

Inge Sørensen gift Tabur (født 18. juli 1924 i Skovshoved, død 9. marts 2011 i New Jersey) var en dansk svømmer, der som kun 12-årig vandt bronzemedalje i 200 meter brystsvømning ved de olympiske lege i Berlin i 1936.

Inge Sørensen
Inge Sørensen 1936.jpg
Inge Sørensen i 1936
Personlig information
Født 18. juli 1924(1924-07-18)
Skovshoved
Død 9. marts 2011 (86 år)
New Jersey
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Svømmer Rediger på Wikidata
Deltog i 1938 European Aquatics Championships,
Svømning ved Sommer-OL 1936 - Kvindernes 200m bryst,
Sommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Inge Sørensen, Hideko Maehata, Martha Genenger OL1936
Inge Sørensen 1936

I sine legendariske radioreportager fra legene i Berlin kaldte Gunnar "Nu" Hansen hende for Lille henrivende Inge, hvilket blev hendes kælenavn i Danmark. Hun er den yngste danske OL-medaljevinder og Berlin olympiadens yngste deltager. Filmkomponisten Willy Kjerulff og tekstforfatteren Carl Viggo Meincke skrev samme år (1936) sangen Lille henrivende Inge som en hyldest til svømmeren.[1] Ved hjemkomsten fra OL i Berlin blev Inge Sørensen og sølvvinderen Ragnhild Hveger hyldet af tusinder af mennesker ved Enghave Station, hvor Berlin-ekspressen ankom. Derfra gik triumfturen til Sønderstrand Badeanstalt, hvorfra Inge Sørensen sejlede hjem til endnu mere hyldest i hjembyen Skovshoved. Inge Sørensen var med sine blot 12 år og 24 dage, da hun tog bronzemedaljen, den yngste medaljetager ved et OL. Det skabte en enorm debat i Danmark, og hendes deltagelse resulterede i en ny dansk aldersgrænse på 16 år, som forgæves søgte gennemført.

Inge Sørensen blev af Politiken kåret til Årets Fund i dansk idræt i 1936. Pokalen, som hun fik, gav hun som erindringsgave til svømmeren Rikke Møller Pedersen, der blev Årets Fund 2009. [2]

Under besættelsen havde de danske svømmepiger stjernestatus i Danmark. Denne status gjorde dem attraktive til propagandaformål for besættelsesmagten og modstandsbevægelsen. Billedet af den 12-årige Inge Sørensen, der ikke heiler fra sejrspodiet ved OL i 1936, blev brugt af modstandsbevægelsen som et eksempel på dansk modstand uanset om hun ikke selv tillægger det denne betydning. [3]

Inge Sørensen begyndte som otteårig at svømme for Dansk Kvinde-Gymnastikforening i København og fik sit nationelle gennembrud som 11-årig, hvor hun præsterede meget fine tider i brystsvømning. Hun vandt ni danske mesterskaber i 1936-1944, blev nordisk mester i 1937 og 1939 og europamester 1938 i London i 200 meter brystsvømning på tiden 3:05,4 minutter. Hun satte 14 danske rekorder i 200, 400 og 500 meter brystsvømning og blev i 1941 den første danske kvindelige svømmer under 3 minutter i 200 meter brystsvømning. Hun satte tre verdensrekorder; i 1937 satte hun verdensrekord i 500 m brystsvømning med tiden 8:01,9 og i 1939 satte hun verdensrekord i 500 meter brystsvømning med tiden 7:58,8 og 400 meter brystsvømning med tiden 6:16,1. Anden verdenskrig fratog hende chancen for at deltage i OL 1940 og 1944 samt EM i 1942, som alle blev aflyst. Inge Sørensen blev som mange af mellemkrigstidens succesfulde danske kvindelige svømmere trænet af Ingeborg Paul-Petersen.

Inge Sørensen blev uddannet fra Ester Berners Institut i 1946 og underviste derefter i gymnastik og svømning. Uddannelsen betød også et stop for karrieren som aktiv svømmer i en alder af kun 20 år på grund af den tids strikse amatørregler – som svømmelærerinde var man professionel. Hun arbejdede som træner et par år bl.a. i Sverige. Efter at hun 1948 var blevet gift med ingeniøren Janus Tabur, bosatte de sig på grund af hans arbejde først i Sydafrika, siden i Canada og fra 1951 i USA. Hun boede frem til sin død i New Jersey.

Inge Sørensen og fodboldspilleren Kurt Nielsen, som begge er født 1924, boede i samme gade i Skovshoved og gik begge i Skovshoved Skole.

Kilder / eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger

Priser
Foregående:
1935
Ragnhild Hveger
i svømning
Årets fund i dansk idræt
1936
i svømning
Efterfølgende:
1937
Alex Friedmann
i fodbold