World Curling Federation
World Curling Federation (WCF) er det internationale curlingforbund, der fungerer som det styrende organ for vintersportsgrenen curling på verdensplan. Forbundet blev dannet ud fra International Curling Federation (ICF) i forbindelse med forsøget på at få curling optaget på programmet ved de olympiske vinterlege. Navneændringen skete i 1991.
ICF var blevet oprettet i 1965 som en komite (International Curling Council) under Royal Caledonian Curling Club i Perth, Skotland efter den succesfulde afholdelse af Scotch Cup-serien af verdensmesterskaber mellem Canada og Skotland. ICF bestod af repræsentanter fra curlingforbundene i Skotland, Canada, Sverige, Norge, Schweiz og USA og stod for indførelsen af et officielt VM i curling som arvtager for Scotch Cup.
WCF arrangerer flere verdensmesterskaber, herunder
- VM i curling for mænd, kvinder og mixeddouble
- Junior-VM i curling for drenge og piger
- VM i kørestolscurling for mixeddouble
- Senior-VM i curling for mænd og kvinder
Formænd for ICF / WCF | |||
---|---|---|---|
Nr. | Periode | Navn | Land |
1 | 1966 – 1969 | Allan Cameron | Storbritannien |
2 | 1969 – 1979 | Colin A. Campbell | Canada |
3 | 1979 – 1982 | Sven A. Eklund | Sverige |
4 | 1982 – 1985 | Clifton Thompson | Canada |
5 | 1985 – 1988 | Philip Dawson | Storbritannien |
6 | 1988 – 1990 | Donald F. Barcome | USA |
7 | 1990 – 2000 | Günther Hummelt | Østrig |
8 | 2000 – 2006 | Roy Sinclair | Storbritannien |
9 | 2006 – 2010 | Lester Harrison | Canada |
10 | 2010 – | Kate Caithness | Skotland |
Medlemmer
redigérKilder / eksterne henvisninger
redigér- World Curling Federation (engelsk)