Åbn hovedmenuen

Eastbourne International er en tennisturnering, der spilles på græs, og som årligt afholdes i slutningen af juni og starten af juli i ugen inden Wimbledon-mesterskaberne. Turneringen afvikles i Devonshire Park Lawn Tennis Club i EastbourneStorbritanniens sydkyst. Turneringen er en del af WTA Tour, hvor den er kategoriseret som en WTA Premier-turnering, og ATP World Tour, hvor den tilhører kategorien ATP World Tour 250. Den markedsføres pt. under navnet Nature Valley International på grund af et sponsorat.

Eastbourne International
Nature Valley International
Devonshire Park
Devonshire Park
Arrangement
Grundlagt 1974; 45 år siden (1974)
Arrangør The Lawn Tennis Association
Spillested Devonshire Park Lawn Tennis Club
Værtsby Eastbourne, Storbritannien
Underlag Græs
Website www.lta.org.uk/major-events/
nature-valley-international/
ATP World Tour
Kategori ATP World Tour 250
Deltagerfelt 28S / 16Q / 16D
Præmiesum 661.085  (2018)
WTA Tour
Kategori WTA Premier
Deltagerfelt 48S / 24Q / 16D
Præmiesum $ 852.564  (2018)
Flest titler
Herresingle Spanien Feliciano López (2)
Damesingle USA Martina Navratilova (11)
Herredouble Polen Mariusz Fyrstenberg (2)
Polen Marcin Matkowski (2)
Damedouble USA Martina Navratilova (7)
Senest opdateret: 2. juli 2018

Turneringen udspringer af Sydengland-mesterskabet, der kan føre sin historie tilbage til 1880'erne, men blev relanceret som WTA-turnering i 1974, og den har siden da fungeret som den vigtigste optaktsturnering til Wimbledon-mesterskaberne for de kvindelige spillere, hvorfor deltagerfeltet oftest inkluderer hovedparten af verdens 20 bedste spillere. I perioden 2009-14 og siden 2017 har turneringen imidlertid også omfattet rækker i herresingle og herredouble tilknyttet ATP World Tour.

Martina Navratilova er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1978-93 vandt singletitlen 11 gange, og hun har også rekorden i doublerækken, hvor hun triumferede syv gange, heraf seks gange sammen med Pam Shriver.

HistorieRediger

Den første lille turnering, der blev afholdt i Devonshire Park i Eastbourne, blev spillet i august 1881 og var en ren kvindeturnering. Det følgende år blev der spillet endnu en kvindeturnering, og da herretennis blev tilføjet i september 1882 blev det med det samme opfattet som en succes. Sportsavisen "The Field" skrev i september 1882, at der havde været arrangeret mange tennisstævner i Eastbourne i løbet af de seneste to sæsoner, men at disse til tider havde været forbeholdt faste beboere og de spillere, der var på besøg på i den fashionable badeby. Turneringerne havde imidlertid været en så stor succes, og stampublikummet i Devonshire Park havde sat så stor pris på dem, at Captain Holman - klubbens energiske sekretær − besluttede at afholde en turnering i større skala, der var åben for alle.

Turneringen voksede i popularietet i løbet af 1880'erne og blev kendt som Sydengland-mesterskaberne (South of England Championships), der hvert år afsluttede græstennissæsonen i september måned. Dette mesterskab blev domineret af tre engelske kvinder: Dorothea Chambers, der vandt titlen fem gange, Blanche Hillyard, der sejrede 11 gange, og Charlotte Sterry, der vandt turneringen fire gange. Ireren May Langrishe fra County Kilkenny vandt titlen i 1889 og 1890.

Man skulle helt hen til den første turnering efter første verdenskrig, før man kunne kåre den første udenlandske vinder af turneringen, da det californiske es, Elizabeth Ryan, i 1919 tog sig af sejren. Ryan vandt endda tre år i træk, eftersom hun fuldbyrdede sit hattrick ved også at vinde titlen i 1920 og 1921. Irene Peacock, der var født i Indien men sydafrikansk statsborger, overtog tronen som sydengelsk mester i 1922.

Phoebe Holcroft (senere Holcroft-Watson) spillede sig frem til alle seks finaler i perioden fra 1923 til 1928 og vandt fem af disse. Kun i 1924 måtte hun tage til takke med andenpladsen. Phyllis King endte som vinder tre gange (i 1930, 1933 og 1939), og Chiles Anita Lizana blev mester i 1936.

Den første spiller, der vandt både Wimbledon-mesterskabet og Sydengland-mesterskabet i damesingle i samme sæson, var briten Dorothy Round, der udførte den bedrift i 1934.

Efter anden verdenskrig begyndte de fleste internationale tennisturneringer at blive domineret af amerikanere, men det var ikke tilfældet i Eastbourne, fordi Sydengland-mesterskaberne blev spillet på samme tid som de amerikanske mesterskaber i Forest Hills ved New York City, hvor amerikanerne af gode grunde foretrak at deltage.

Ann Haydon var et blot 18-årigt uslebet talent fra Birmingham, da hun i 1957 besejrede sin landsmandinde Angela Mortimer i finalen. Begge blev senere Wimbledon-mestre, eftersom Haydon vandt Wimbledon-titlen i 1969 under sit giftenavn Jones, og hun vandt endnu en gang i Eastbourne i 1970.

Australieren Faye Toyne blev den sidste udenlandske sejrskvinde i Eastbourne inden den åbne æra, da hun vandt Sydengland-mesterskabet i 1964. Sydengland-mesterskaberne i Eastbourne blev flyttet fra september til juli, og var dermed placeret umiddelbart efter Wimbledon-mesterskaberne i sæsonerne 1968 og 1969.

Den åbne æra: Optakt til WimbledonRediger

Den følgende sæson blev turneringen i Eastbourne for første gang en optaktsturnering til Wimbledon-mesterskaberne, da den blev flyttet til juni måned, hvor den siden da er blevet spillet som en af de vigtigste forberedelsesturneringer til Wimbledon-mesterskaberne for de kvindelige spillere, hvilket har betydet, at turneringen år efter år har kunnet præsentere et deltagerfelt af højeste kvalitet.

Højnelsen af det sportslige niveau og indførelse af præmiepenge og sponsorater påvirkede dog de britiske spilleres chance for at vinde titlen i Devonshire Park, og siden da har Ann Jones (1970) og Virginia Wade (1975) været de eneste engelske vindere af singletitlen. Siden Wade tabte finalen i 1976, har ingen britiske spillere været i finalen.

Der var intet Sydengland-mesterskab i 1973, men turneringen blev relanceret som WTA-turnering i 1974. Men det var som en ren kvindeturnering, så æraen med sydengelske mesterskaber for mænd sluttede altså i 1972. Turneringen blev ikke spillet i 1977, fordi Devonshire Park Lawn Tennis Club var vært for Federation Cup 1977.

Den tjekkoslovakisk fødte amerikanske legende, Martina Navratilova, dominerede Eastbourne-turneringen fra 1978 til 1993 og blev Centre Court-publikummets store yndling, da hun vandt 11 single- og syv doubletitler. Da hun i 2004 som 47-årig ansøgte om et wildcard til hovedturneringen, følte hun sig svigtet af arrangørerne, der afslog ansøgningen og i stedet tilbød hende et wildcard til kvalifikationen. Hun tabte i anden kvalifikationsrunde og har nærmest ikke vist sig i Eastbourne siden da. Hun havde ikke forventet den behandling efter at have spillet 13 singlefinaler og syv gange opnået at vinde titlerne i både Eastbourne og Wimbledon inden for 14 dage.

Amerikaneren Chris Evert (1974 og 1976) og tjekken Jana Novotná (1998) formåede også at vinde Eastbourne International og derefter Wimbledon-mesterskabet to uger senere.

Da Eastbourne International i 2009 blev fusioneret med ATP-turneringen Nottingham Open, og dermed blev udvidet med en herresingle- og herredoublerække, forventede publikum, at turneringen ville udvikle sig til et mini-Wimbledon, men blev skuffede over det svage deltagerfelt i mændenes rækker i forhold til kvindernes. Den amerikanske stjerne Andy Roddick tilførte begivenheden lidt glamour, da han vandt turneringen i 2012, men de bedste herrespillere valgte fortsat at forberede sig til Wimbledon-mesterskaberne ved Queen's Club-mesterskaberne og Gerry Weber Open i ugen inden Eastbourne-turneringen, og resultatet blev, at mændenes rækker blev flyttet tilbage til Nottingham igen, efter at spanieren Feliciano Lopez vandt herresingletitlen to år i træk i 2013 og 2014. Efter en pause på to år vendte mændene igen tilbage til Eastbourne i 2017, hvor Novak Djokovic var tilmeldt som den eneste af de største stjerner.

Sponsorater og navnehistorikRediger

Periode Sponsoreret turneringsnavn
1974 John Player Championships
1975 Eastbourne International
1976-79 Colgate International
1980-83 BMW Championships
1984 Eastbourne Championships
1985-92 Pilkington Glass Championships
1993-94 Volkswagen Cup
1995-2000 Direct Line Insurance International Championships
2001-02 Britanic Asset Management International Championships
2003-07 Hastings Direct International Championships
2008 International Women's Open
2009-17 Aegon International Eastbourne
Siden 2018 Nature Valley International

Vindere og finalisterRediger

DamesingleRediger

Martina Navratilova er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1978-93 vandt singletitlen 11 gange. Chris Evert vandt turneringen tre gange, mens fire spillere har vundet to damesingletitler i Eastbourne.

År Mester Finalist Finaleresultat
1974   Chris Evert   Virginia Wade 7−5, 6−4
1975   Virginia Wade   Billie Jean King 7−5, 4−6, 6−3
1976   Chris Evert (2)   Virginia Wade 8−6, 6−3
1977 Ingen turnering
1978   Martina Navratilova   Chris Evert 6−4, 4−6, 9−7
1979   Chris Evert (3)   Martina Navratilova 7−5, 5−7, 13−11
1980   Tracy Austin   Wendy Turnbull 7−6(3), 6−2
1981   Tracy Austin (2)   Andrea Jaeger 6−3, 6−4
1982   Martina Navratilova (2)   Hana Mandlíková 6−4, 6−3
1983   Martina Navratilova (3)   Wendy Turnbull 6−1, 6−1
1984   Martina Navratilova (4)   Kathy Jordan 6−4, 6−1
1985   Martina Navratilova (5)   Helena Suková 6−4, 6−3
1986   Martina Navratilova (6)   Helena Suková 3−6, 6−3, 6−4
1987   Helena Suková   Martina Navratilova 7−6(5), 6−3
1988   Martina Navratilova (7)   Natasja Zvereva 6−2, 6−2
1989   Martina Navratilova (8)   Raffaella Reggi 7−6(2), 6−2
1990   Martina Navratilova (9)   Gretchen Magers 6−0, 6−2
1991   Martina Navratilova (10)   Arantxa Sánchez Vicario 6−4, 6−4
1992   Lori McNeil   Linda Harvey Wild 6−4, 6−4
1993   Martina Navratilova (11)   Miriam Oremans 2−6, 6−2, 6−3
1994   Meredith McGrath   Linda Harvey Wild 6−2, 6−4
1995   Nathalie Tauziat   Chanda Rubin 3−6, 6−0, 7−5
1996   Monica Seles   Mary Joe Fernández 6−0, 6−2
1997   Jana Novotná og   Arantxa Sánchez Vicario 6−5 afbrudt[1][2]
1998   Jana Novotná (2)   Arantxa Sánchez Vicario 6−1, 7−5
1999   Natasja Zvereva   Nathalie Tauziat 0−6, 7−5, 6−3
2000   Julie Halard-Decugis   Dominique Monami 7−6(4), 6−4
2001   Lindsay Davenport   Magüi Serna 6−2, 6−0
2002   Chanda Rubin   Anastasija Myskina 6−1, 6−3
2003   Chanda Rubin (2)   Conchita Martínez 6−4, 3−6, 6−4
2004   Svetlana Kuznetsova   Daniela Hantuchová 2−6, 7−6(2), 6−4
2005   Kim Clijsters   Vera Dusjevina 7−5, 6−0
2006   Justine Henin   Anastasia Myskina 4−6, 6−1, 7−6(5)
2007   Justine Henin (2)   Amélie Mauresmo 7−5, 6−7(4), 7−6(2)
2008   Agnieszka Radwańska   Nadija Petrova 6−4, 6−7(11), 6−4
2009   Caroline Wozniacki   Virginie Razzano 7−6(5), 7−5
2010   Jekaterina Makarova   Viktoryja Azaranka 7−6(4), 6−4
2011   Marion Bartoli   Petra Kvitová 6−1, 4−6, 7−5
2012   Tamira Paszek   Angelique Kerber 5−7, 6−3, 7−5
2013   Jelena Vesnina   Jamie Hampton 6−2, 6−1
2014   Madison Keys   Angelique Kerber 6−3, 3−6, 7−5
2015   Belinda Bencic   Agnieszka Radwańska 6−4, 4−6, 6−0
2016   Dominika Cibulková   Karolína Plíšková 7−5, 6−3
2017   Karolína Plíšková   Caroline Wozniacki 6−4, 6−4
2018   Caroline Wozniacki (2)   Aryna Sabalenka 7−5, 7−6(5)
2019   Karolína Plíšková (2)   Angelique Kerber 6−1, 6−4

DamedoubleRediger

Martina Navratilova er med syv vundne titler indehaver af rekorden for flest finalesejre i damedouble. Titlerne blev vundet i perioden 1976-86, og medregnet i de syv titler er sejren i 1976, hvor hun dannede par med Chris Evert, og hvor de to amerikanere delte titlen med finalemodstanderne, Olga Morozova og Virginia Wade, fordi finalen blev afbrudt ved stillingen 1-1 i andet sæt og ikke senere genoptaget. De resterende seks af Navratilovas doubletitler blev vundet med Pam Shriver som makker, og Shriver deler dermed andenpladsen på listen over flest sejre med Lisa Raymond, der vandt sine seks titler med tre forskellige makkere i perioden 2001-10, hvor Rennae Stubbs var hendes makker i fire af tilfældene.

År Mester Finalist Finaleresultat
1975   Julie Anthony
  Olga Morozova
  Evonne Goolagong
  Peggy Michel
6−2, 6−4
1976   Chris Evert /   Martina Navratilova
og   Olga Morozova (2) /   Virginia Wade
6−4, 1−1 afbrudt[3]
1977 Ingen turnering
1978   Chris Evert (2)
  Betty Stöve
  Billie Jean King
  Martina Navratilova
6−4, 6−7, 7−5
1979   Betty Stöve (2)
  Wendy Turnbull
  Ilana Kloss
  Betty Ann Grubb-Stuart
6−2, 6−2
1980   Kathy Jordan
  Anne Smith
  Pam Shriver
  Betty Stöve
6−4, 6−1
1981   Martina Navratilova (2)
  Pam Shriver
  Kathy Jordan
  Anne Smith
6−7, 6−2, 6−1
1982   Martina Navratilova (3)
  Pam Shriver (2)
  Kathy Jordan
  Anne Smith
6−3, 6−4
1983   Martina Navratilova (4)
  Pam Shriver (3)
  Jo Durie
  Anne Hobbs
6−1, 6−0
1984   Martina Navratilova (5)
  Pam Shriver (4)
  Jo Durie
  Ann Kiyomura
6−4, 6−2
1985   Martina Navratilova (6)
  Pam Shriver (5)
  Kathy Jordan
  Elizabeth Sayers Smylie
7−5, 6−4
1986   Martina Navratilova (7)
  Pam Shriver (6)
  Claudia Kohde-Kilsch
  Helena Suková
6−2, 6−4
1987   Svetlana Parkhomenko
  Larisa Savtjenko
  Rosalyn Fairbank
  Elizabeth Sayers Smylie
7−6(5), 4−6, 7−5
1988   Eva Pfaff
  Elizabeth Sayers Smylie
  Belinda Cordwell
  Dinky Van Rensburg
6−3, 7−6(6)
1989   Katrina Adams
  Zina Garrison
  Jana Novotná
  Helena Suková
6−3, 0−0 opg.
1990   Larisa Savtjenko (2)
  Natasja Zvereva
  Patty Fendick
  Zina Garrison
6−4, 6−3
1991   Larisa Savtjenko (3)
  Natasja Zvereva (2)
  Gigi Fernández
  Jana Novotná
2−6, 6−4, 6−4
1992   Jana Novotná
  Larisa Neiland
  Mary Joe Fernández
  Zina Garrison
6−0, 6−3
1993   Gigi Fernández
  Natasja Zvereva (3)
  Jana Novotná
  Larisa Neiland
2−6, 7−5, 6−1
1994   Gigi Fernández (2)
  Natasja Zvereva (4)
  Inés Gorrochategui
  Helena Suková
6−7(4), 6−4, 6−3
1995   Jana Novotná (2)
  Arantxa Sánchez Vicario
  Gigi Fernández
  Natasja Zvereva
0−6, 6−3, 6−4
1996   Jana Novotná (3)
  Arantxa Sánchez Vicario (2)
  Rosalyn Fairbank Nideffer
  Pam Shriver
4−6, 7−5, 6−4
1997   Nicole Arendt /   Manon Bollegraf
og   Lori McNeil /   Helena Suková
Aflyst
1998   Mariaan de Swardt
  Jana Novotná (4)
  Arantxa Sánchez Vicario
  Natasja Zvereva
6−1, 6−3
1999   Martina Hingis
  Anna Kurnikova
  Jana Novotná
  Natasja Zvereva
6−4, 0−0 opg.
2000   Ai Sugiyama
  Nathalie Tauziat
  Lisa Raymond
  Rennae Stubbs
2−6, 6−3, 7−6(3)
2001   Lisa Raymond
  Rennae Stubbs
  Cara Black
  Jelena Likhovtseva
6−2, 6−2
2002   Lisa Raymond (2)
  Rennae Stubbs (2)
  Cara Black
  Jelena Likhovtseva
6−7(5), 7−6(6), 6−2
2003   Lisa Raymond (3)
  Lindsay Davenport
  Jennifer Capriati
  Magüi Serna
6−3, 6−2
2004   Alicia Molik
  Magüi Serna
  Svetlana Kuznetsova
  Jelena Likhovtseva
6−4, 6−4
2005   Lisa Raymond (4)
  Rennae Stubbs (3)
  Jelena Likhovtseva
  Vera Zvonarjova
6−3, 7−5
2006   Svetlana Kuznetsova
  Amélie Mauresmo
  Liezel Huber
  Martina Navratilova
6−2, 6−4
2007   Lisa Raymond (5)
  Samantha Stosur
  Květa Peschke
  Rennae Stubbs
6−7(5), 6−4, 6−3
2008   Cara Black
  Liezel Huber
  Květa Peschke
  Rennae Stubbs
2−6, 6−0, [10−8]
2009   Akgul Amanmuradova
  Ai Sugiyama (2)
  Samantha Stosur
  Rennae Stubbs
6−4, 6−3
2010   Lisa Raymond (6)
  Rennae Stubbs (4)
  Květa Peschke
  Katarina Srebotnik
6−2, 2−6, [13−11]
2011   Květa Peschke
  Katarina Srebotnik
  Liezel Huber
  Lisa Raymond
6−3, 6−0
2012   Nuria Llagostera Vives
  María José Martínez Sánchez
  Liezel Huber
  Lisa Raymond
6−4, 0−0 opg.
2013   Nadija Petrova
  Katarina Srebotnik (2)
  Monica Niculescu
  Klára Zakopalová
6−3, 6−3
2014   Chan Hao-Ching
  Chan Yung-Jan
  Martina Hingis
  Flavia Pennetta
6−3, 5−7, [10−7]
2015   Caroline Garcia
  Katarina Srebotnik (3)
  Chan Yung-Jan
  Zheng Jie
7−6(5), 6−2
2016   Darija Jurak
  Anastasia Rodionova
  Chan Hao-Ching
  Chan Yung-Jan
5−7, 7−6(4), [10−6]
2017   Chan Yung-Jan (2)
  Martina Hingis (2)
  Ashleigh Barty
  Casey Dellacqua
6−3, 7−5
2018   Gabriela Dabrowski
  Xu Yifan
  Irina-Camelia Begu
  Mihaela Buzărnescu
6−3, 7−5
2019   Chan Hao-Ching (2)
  Latisha Chan (3)
  Kirsten Flipkens
  Bethanie Mattek-Sands
2−6, 6−3, [10−6]

HerresingleRediger

Feliciano López er den eneste spiller, der har vundet turneringen mere end én gang, idet han vandt titlen i 2013 og 2014.

År Mester Finalist Finaleresultat
2009   Dmitrij Tursunov   Frank Dancevic 6−3, 7−6(7−5)
2010   Michaël Llodra   Guillermo García-López 7−5, 6−2
2011   Andreas Seppi   Janko Tipsarević 7−6(7−5), 3−6, 5−3 opg.
2012   Andy Roddick   Andreas Seppi 6−3, 6−2
2013   Feliciano López   Gilles Simon 7−6(2), 6−7(5), 6−0
2014   Feliciano López (2)   Richard Gasquet 6−3, 6−7(5), 7−5
2015−16 Ingen turneringer
2017   Novak Djokovic   Gaël Monfils 6−3, 6−4
2018   Mischa Zverev   Lukáš Lacko 6−4, 6−4
2019   Taylor Fritz   Sam Querrey 6−3, 6−4

HerredoubleRediger

Polakkerne Mariusz Fyrstenberg og Marcin Matkowski er de eneste spillere, der har formået at vinde herredoubletitlen mere end én gang. Parret vandt de to første udgaver af turneringen i 2009 og 2010.

År Mestre Finalister Finaleresultat
2009   Mariusz Fyrstenberg
  Marcin Matkowski
  Travis Parrott
  Filip Polášek
6−4, 6−4
2010   Mariusz Fyrstenberg (2)
  Marcin Matkowski (2)
  Colin Fleming
  Ken Skupski
6−3, 5−7, [10−8]
2011   Jonathan Erlich
  Andy Ram
  Grigor Dimitrov
  Andreas Seppi
6−3, 6−3
2012   Colin Fleming
  Ross Hutchins
  Jamie Delgado
  Ken Skupski
6−4, 6−3
2013   Alexander Peya
  Bruno Soares
  Colin Fleming
  Jonathan Marray
3−6, 6−3, [10−8]
2014   Treat Huey
  Dominic Inglot
  Alexander Peya
  Bruno Soares
7−5, 5−7, [10−8]
2015−16 Ingen turneringer
2017   Bob Bryan
  Mike Bryan
  Rohan Bopanna
  André Sá
6−7(4), 6−4, [10−3]
2018   Luke Bambridge
  Jonny O'Mara
  Ken Skupski
  Neal Skupski
7−5, 6−4
2019   Juan Sebastián Cabal
  Robert Farah
  Máximo González
  Horacio Zeballos
3−6, 7−6(4), [10−6]

KilderRediger