Queen's Club-mesterskaberne
Queen's Club-mesterskaberne er en tennisturnering for mænd, der spilles på græs, og som årligt afholdes i juni i Queen's Club i West Kensington, London, Storbritannien. Turneringen er en del af ATP Tour, hvor den er kategoriseret som en ATP 500-turnering. Den markedsføres pt. under navnet cinch Championships på grund af et sponsorat. Inden da blev den i 30 år spillet under navnet Stella Artois Championships og derefter i to kortere perioder under navnene Aegon Championships og Fever-Tree Championships.
Queen's Club-mesterskaberne cinch Championships | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1890 |
Arrangør | The Lawn Tennis Association |
Spillested | Queen's Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Website | www.lta.org.uk/major-events/ fever-tree-championships/ |
ATP Tour | |
Kategori | ATP World Series (1990–97) ATP International Series (1998–2008) ATP World Tour 250 (2009–18) ATP 500 (2019-) |
Deltagerfelt | 32S / 16Q / 16D / 4DQ |
Præmiesum | € 2.255.655 (2024) |
Flest titler | |
Herresingle | Andy Murray (5. titler) |
Damesingle | Ethel Larcombe (6. titler) |
Herredouble | Todd Woodbridge (5. titler) Mark Woodforde (5. titler) |
Damedouble | Louise Brough (7. titler) |
Queen's Club-mesterskaberne er en af de ældste tennisturneringer i verden, idet den er blevet spillet på sin nuværende lokation siden 1890, og den er sammen med Halle Open den næstmest prestigefyldte græsbaneturnering for mænd, kun overgået af Wimbledon-mesterskaberne, som den fungerer som optaktsturnering for, og som begynder en uge efter Queen's Club-mesterskabernes afslutning. Andy Roddick har omtalt banerne i Queen's Club som "muligvis de bedste i verden".[1]
Andy Murray er indehaver af rekorden for flest sejre i herresingleturneringen med fem vundne titler i perioden 2009-16. Indtil 1973 omfattede turneringen ligeledes en damesinglerække, hvor Ethel Thomson Larcombe er førende, idet hun vandt seks titler i perioden 1905-19.
Historie
redigérTurneringen blev oprindeligt spillet under navnet London Grass Court Championships. Dens oprindelse kan spores tilbage til 1884, hvor der blev afholdt en tennisturnering i London Athletic Club i Stamford Bridge, Fulham.[2] Et år senere blev turneringen givet navnet "London Championships", og den blev afholdt udendørs på græs. I 1890 flyttede turneringen til dens nuværende lokation, Queen's Club, og der blev spillet to mesterskabsrækker: herresingle og damesingle. I 1903 blev en herredoublerække tilføjet, og turneringen blev i 1905 udvidet med et mesterskab i mixed double. I 1919 kompletteredes programmet endelig med tilføjelsen af damedouble. De to verdenskrige afbrød rækken af mesterskaber i perioderne 1915-18 og 1940-46. Turneringen blev nedlagt efter 1973-udgaven, men i 1977 genopstod den som et mesterskab udelukkende for mænd.[3]
I de første år blev turneringen nogle gange spillet før Wimbledon-mesterskaberne, mens den andre år blev spillet efter Wimbledon, men fra 1905 fik den fast plads i kalenderen i ugen før Wimbledon.[4] I 1978 blev den imidlertid rykket frem, så der blev en uge mellem Queen's Club-mesterskaberne og Wimbledon. Tre år senere blev intervallet mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne, som tidligere havde varieret fra år til år, fastlagt til to uger, hvilket medførte, at Queen's Club-mesterskaberne i perioden 1981-2014 begyndte allerede dagen efter French Open-finalen i herresingle. Siden udvidelsen af græsbanesæsonen i 2015 er turneringen blevet spillet i den midterste af de tre uger mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne og starter derfor nu til dags en uge efter afslutningen på French Open og slutter en uge før starten på Wimbledon, der afholdes blot 6 km væk.[5]
Queen's Club-mesterskaberne var en del af Grand Prix-serien i 1971 og 1973, men siden 1978 har turneringen fast været en del af Grand Prix-serien og dennes efterfølger, ATP Tour. Turneringen er pt. en ATP World Tour 500-turnering på ATP World Tour, idet den i 2015 i forbindelse med udvidelse af græsbanesæsonen fra fem til seks uger blev opgraderet fra en ATP World Tour 250-turnering.[6][7]
I 2004-mesterskabet satte Andy Roddick en ny verdensrekord for den hurtigste registrerede serv med en måling på 153 mph (246,2 km/t) i kvartfinalesejren mod Thailands Paradorn Srichaphan.[8]
Bolddrengene og -pigerne stilles til rådighed af Nonsuch High School og St Philomena's Catholic High School for Girls, to skoler i London Borough of Sutton.[9]
Hædersbevisninger
redigérTurneringen er fem gange blevet kåret af spillerne som årets bedste i sin kategori på ATP Tour. I 2013 og 2014 modtog den hæderen som årets turnering i ATP World Tour 250-kategorien, mens den i 2015, 2016 og 2018 blev årets bedste turnering i kategorien ATP Tour 500.[10]
Sponsorater
redigérFra 1979 til 2008 blev turneringen sponsoreret af Stella Artois og hed derfor officielt Stella Artois Championships.[11] I 2009 skiftede den navn til Aegon Championships som følge af en omfattende sponsoraftale mellem The Lawn Tennis Association og Aegon, hvilket ligeledes førte til navneskifte for mange af de øvrige turneringer på højeste niveau i England i græsbanesæsonen, herunder turneringerne i Birmingham og Eastbourne.[12] Fra 2018 til 2020 markedsføredes den under navnet Fever-Tree Championships.
I 2014 blev Hackett London turneringens officielle beklædningssponsor.
Vindere og finalister
redigérHerresingle
redigérTil og med 2015 delte otte mænd rekorden for flest singletitler ved mesterskabet. Major Ritchie, Anthony Wilding, Roy Emerson, John McEnroe, Boris Becker, Lleyton Hewitt, Andy Roddick og Andy Murray havde alle vundet titlen fire gange, men i 2016 blev Andy Murray den første til at vinde turneringen for femte gang. Roy Emerson er imidlertid ene om at have vundet turneringen fire år i træk, hvilket han præsterede i 1963-66.
Andy Roddick og Lleyton Hewitt dominerede turneringen i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor de hver vandt fire titler.[13]
Herresinglevindere fordelt på lande
redigérLand | Titler | Første titel | Seneste titel |
---|---|---|---|
USA | 34 | 1905 | 2024 |
Storbritannien | 31 | 1890 | 2016 |
Australien | 26 | 1919 | 2006 |
Tyskland | 6 | 1939 | 1996 |
Spanien | 5 | 1960 | 2023 |
New Zealand | 4 | 1907 | 1912 |
Sydafrika | 2 | 1951 | 1992 |
Tjekkoslovakiet | 2 | 1989 | 1990 |
Kroatien | 2 | 2012 | 2018 |
Japan | 1 | 1921 | 1921 |
Canada | 1 | 1927 | 1927 |
Indien | 1 | 1959 | 1959 |
Rumænien | 1 | 1973 | 1973 |
Mexico | 1 | 1977 | 1977 |
Sverige | 1 | 1991 | 1991 |
Bulgarien | 1 | 2014 | 2014 |
Italien | 1 | 2021 | 2021 |
Herredouble siden 1969
redigérNedenstående liste er ikke komplet, idet den kun indeholder vindere og finalister i perioden siden 1969.
Herredoublemestre siden 1969 fordelt på land
redigérLand | Titler[15] | Første titel | Seneste titel |
---|---|---|---|
USA | 34 | 1969 | 2023 |
Australien | 24 | 1969 | 2018 |
Frankrig | 6 | 1986 | 2021 |
Canada | 5 | 1999 | 2012 |
Sverige | 4 | 1992 | 1998 |
Storbritannien | 4 | 1990 | 2024 |
Holland | 3 | 1970 | 1973 |
Kroatien | 3 | 2022 | 2023 |
Sydafrika | 3 | 1978 | 2009 |
Zimbabwe | 3 | 2002 | 2006 |
Indien | 2 | 1977 | 1977 |
Bahamas | 2 | 2003 | 2007 |
Serbien | 2 | 2008 | 2010 |
Brasilien | 2 | 2014 | 2017 |
Rusland | 1 | 2009 | 2009 |
Israel | 1 | 2010 | 2010 |
Hviderusland | 1 | 2012 | 2012 |
Østrig | 1 | 2014 | 2014 |
Finland | 1 | 2018 | 2018 |
Spanien | 1 | 2019 | 2019 |
New Zealand | 1 | 2024 | 2024 |
Damesingle
redigérDamesinglemesterskabet er blevet spillet siden 1890, hvor London-mesterskabet for første gang blev spillet i Queen's Club. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, May Jacks, besejrede vinderen af all comers-turneringen, Maud Shackle, med 6-2, 6-1.[16] Året efter var rollerne byttet om, og udfordreren, Maud Shackle, vandt 6-2, 4-6, 6-3 over den forsvarende mester, May Jacks.[4] Hun forblev mester indtil 1894, hvor hun ikke forsvarede sin titel, og i hendes fravær blev mesterskabet vundet af Edith Austin efter finalesejr over Charlotte Cooper.[17]
Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i 1897, hvor den forsvarende mester, Charlotte Cooper, derfor måtte starte i første runde på lige fod med de andre syv spillere, men det forhindrede hende ikke i at genvinde titlen efter at have besejret Edith Austin i finalen med 2–6, 6–2, 6–2.[18] Udfordringssystemet blev dog genindført i 1899, hvor en udhvilet forsvarende mester, Charlotte Cooper, i udfordringsrunden mistede sin titel til vinderen af all comers-turneringen, Edith Austin, der vandt med 12–10, 2–6, 9–7 i udfordringskampen.[19] Fra 1901 afskaffedes udfordringsrunden igen – denne gang permanent.[20]
I begyndelsen af 1950'erne var der en tendens til at topspillerne kun stillede op i damedouble som optakt til Wimbledon-mesterskaberne ugen efter, og derfor var doublerækken ofte stærkere besat end singleturneringen.[21][22]
Damedouble
redigérFra begyndelsen af 1950'erne var der en tendens til at topspillerne kun stillede op i damedouble (og ikke i damesingle) som optakt til Wimbledon-mesterskaberne ugen efter, og derfor var doublerækken ofte stærkere besat end singleturneringen.[21][22]
Statistik
redigérSpillere
redigérFlest titler i alt
- Andy Murray (6 i alt: 5 single- og 1 doubletitler).
- John McEnroe (5 i alt: 4 single- og 1 doubletitler).
Flest singletitler
- Andy Murray (5)
- Major Ritchie, Anthony Wilding, Roy Emerson, John McEnroe, Boris Becker, Lleyton Hewitt, Andy Roddick (4)
Flest singlefinaler
- Major Ritchie (8)
- John McEnroe (7)
- Harold Mahony, Roy Emerson (6)
- Arthur Lowe, Jimmy Connors, Boris Becker, Andy Murray (5)
Yngste vinder
- Boris Becker, 17 år 207 dage i 1985.
Ældste vinder
- Major Ritchie, 38 år i 1909
Ældste vinder i den åbne æra
- Feliciano López, 37 år i 2019
Lavest rangerede vinder
- Scott Draper, rangeret som nr. 108 på ATP's verdensrangliste i 1998.
Lavest rangerede finalist
- Laurence Tieleman, rangeret som nr. 253 på ATP's verdensrangliste i 1998.
Vindere af to rækker samme år
- Pete Sampras i 1995 (double sammen med Todd Martin)
- Mark Philippoussis i 1997 (double sammen med Patrick Rafter)
- Feliciano López i 2019 (double sammen med Andy Murray)
22 af de seneste 25 Wimbledon-mestre i herresingle har deltaget i Queen's Club-mesterskaberne. Adskillige spillere har vundet både Queen's Club- og Wimbledon-mesterskabet i herredouble samme år, herunder Don Budge, Roy Emerson, John McEnroe, Jimmy Connors, Boris Becker, Pete Sampras, Lleyton Hewitt, Rafael Nadal og Andy Murray.
Kampe
redigérLængste finale
- Pete Sampras mod Tim Henman, 151 minutter i 1999. Sampras vandt kampen 6-7(1), 6-4, 7-6(4).
Korteste finale
- Michael Stich mod Wayne Ferreira, 57 minutter i 1993. Stich vandt kampen 6-3, 6-4.
Længste kamp (tid)
- Arthur Ashe mod Barnard Mitten, 6 timer og 16 minutter i tredje runde i 1979. Ashe vandt kampen 7-6, 6-4, 15-13.
Længste kamp (flest partier)
- Nduka Odizor mod Guy Forget, 65 partier i anden runde i 1987. Odizor vandt kampen 7-6, 4-6, 22-20.
Tilskuere
redigérCentre Court har en kapacitet på 6.479 tilskuere. Det højeste samlede tilskuertal for hele ugen forekom i 2003, hvor 52.553 tilskuere overværede turneringen. Det højeste tilskuertal for en enkelt dag var 8.362 den 11. juni 2003.
Kilder
redigér- LTA - Aegon Championships (engelsk)
- ATP World Tour - Aegon Championships (engelsk)
- Queen's Club (engelsk)
Noter
redigér- ^ "See the video for Sunday, 10 June 2007 – Roddick speaks near the end". Artoischampionships.com. Arkiveret fra originalen 21. januar 2009. Hentet 13. juni 2011.
- ^ Queens Club tournament Arkiveret 24. maj 2012 hos hos Archive.is.
- ^ "$63, 260 Curtain-Raiser to Wimbledon". The Sydney Morning Herald. 12. april 1974. s. 12.
- ^ a b c Tennis Forum - 1891 results (engelsk)
- ^ "ATP to boost total prize money, add time between Roland Garros and Wimbledon". tennis.com. AP. 8. november 2013. Hentet 13. juni 2015.
- ^ "ATP Announces 2015 ATP World Tour Calendar". ATP. 10. februar 2014.
- ^ "Tennis stretches grass season to six weeks". SBS. 11. februar 2014.
- ^ "Ivo Karlovic sets new world record for fastest serve". BBC. 6. marts 2011.
- ^ "LTA - Aegon Championships - Behind the Scenes with the Ball Girls at The Queen's Club". Arkiveret fra originalen 31. december 2014. Hentet 13. juni 2016.
- ^ ATP Tour - Fever-Tree Championships Honoured As ATP 500 Tournament Of The Year (24. juni 2019)
- ^ "Stella Artois ends 30-year tennis sponsorship". PRWeek. 17. marts 2008. Hentet 29. februar 2012.
- ^ Olley, James (5. juni 2009). "New Queen's Club sponsor set for a £30m revolution". London Evening Standard. Arkiveret fra originalen 30. marts 2010. Hentet 15. september 2010.
- ^ "Hewitt to join Nadal at Queens". BBC Sport. 7. maj 2009. Hentet 15. september 2010.
- ^ Finalen blev aflyst pga. regn.
- ^ Pr. spiller
- ^ a b Tennis Forum - 1890 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1894 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1897 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1899 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1901 results (engelsk)
- ^ a b c d Tennis Forum - 1952 results (engelsk)
- ^ a b c d Tennis Forum - 1962 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1892 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1893 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1895 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1896 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1898 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1900 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1902 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1903 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1904 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1905 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1906 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1907 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1908 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1909 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1910 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1911 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1912 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1913 results (engelsk)
- ^ Tennis Forum - 1914 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1919 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1920 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1921 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1922 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1923 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1924 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1925 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1926 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1927 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1928 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1929 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1930 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1931 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1932 results (engelsk)
- ^ a b c d e f Finalen blev aflyst på grund af regnvejr.
- ^ a b Tennis Forum - 1933 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1934 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1935 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1936 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1937 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1938 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1939 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1946 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1947 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1948 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1949 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1950 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1951 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1953 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1954 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1955 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1956 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1957 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1958 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1959 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1960 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1961 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1963 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1964 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1965 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1966 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1967 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1968 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1969 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1970 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1971 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1972 results (engelsk)
- ^ a b Tennis Forum - 1973 results (engelsk)
- ^ Finalen blev afbrudt ved stillingen 6-2, 0-0 til Bueno/Gibson, inden regn afbrød kampen, der ikke blev genoptaget.
- ^ På grund af regn blev semifinalerne ikke gennemført. Følgende par havde kvalificeret sig til semifinalerne: Margaret Court og Virginia Wade, Julie Heldman og Faye Tonye Moore, Françoise Dürr og Ann Haydon Jones samt Peaches Bartkowicz og Stephanie DeFina.