Wikipedia

Kirstine Haase

dansk arkæolog

Kirstine Haase (født 6. april 1979) i Hillerød er en dansk arkæolog, der er særligt kendt for sit arbejde med middelalderens og renæssancens byarkæologi. Haase har udgravet og forsket i byarkæologien i mange år, og i særdeleshed har hendes forskning i middelalderens Odense haft stor betydning.[1][2] Haase har sine rødder i feltarkæologien, og det giver hende en stærk metodisk og teoretisk tilgang til den byarkæologiske forskning.[3] I dag arbejder Haase som forskningsleder for forskningscentret CENTRUM på Museum Odense.[3] Hendes forskning har især fokuseret på byarkæologien, de sociale aspekter af bylivet og integrationen af naturvidenskabelige analysemetoder i arkæologien, hvilket spiller en stor rolle i dansk arkæologi.[1][4] Gennem sin karriere har Haase både forsket i og formidlet arkæologi til et bredt publikum.[3]

Karriere redigér

Haases vej til arkæologistudiet blev allerede påbegyndt i grundskolen, da hun var på udgravning på Torvet 9 i Ribe som praktikant i 9. klasse i 1995. Udgravningsleder var Marie Foged Klemensen.[5] Haase blev matematisk student fra Ribe Katedralskole i 1998,[6] og hun påbegyndte arkæologistudiet på Aarhus Universitet i 1999. I 2001 blev Haase ansat som rundviser på Moesgaard Museum.[1]

Haases første ansættelse som feltarkæolog var ved Næstved Museum i 2004 i forbindelse med udgravning af bebyggelse i Kompagnistræde.[7] Turi Thomsen var udgravningsleder på udgravningen,[7] hvor registreringen blev foretaget efter single kontekstmetoden (en).[8] Udgravningen i Kompagnistræde blev efterfulgt af bearbejdning i computerprogrammerne ArchaeoInfo og MapInfo. Denne tilgang blev definerende for Haases karriereforløb.[9]

I 2008 blev Haase cand.mag. i middelalderarkæologi med kandidatspecialet ” Skt. Knuds Kloster i Odense - en bygningsarkæologisk undersøgelse”.[10]

Fra 2009-2012 var Haase ansat på Københavns Museum, hvor hun blandt andet deltog i de store udgravninger i forbindelse med Københavns Metro.[9]

Fra 2013-2022 arbejdede Haase som udgravningsleder og siden museumsinspektør på Museum Odense.[1] I perioden fra 2016-2019 var Haase samtidig tilknyttet grundforskningscentret Urban Network Evolutions (UrbNet) på Aarhus Universitet som ph.d.-stipendiat.[11][1]

Fra 2017-2018 skabte Haase særudstillingen ”Knuds Odense – Vikingernes By” på Møntergården under Museum Odense i samarbejde med Mads Runge, Karsten Kjer Michaelsen, Sune Elskær m.fl.[12][13]

I 2019 fik Haase tildelt ph.d.-graden fra Aarhus Universitet med afhandlingen ”An Urban Way of Life. Social Practices, networks and identities in Odense, 1000-1500 AD” med professor Søren M. Sindbæk som vejleder.[11]

Fra 2022-2023 var Haase ansat som post.doc. på grundforskningscentret UrbNet ved Aarhus Universitet, og havde i den forbindelse orlov fra Museum Odense.[14]

Efter post.doc.-projektet vendte Haase tilbage til Museum Odense som museumsinspektør. Her blev hun udnævnt til forskningsleder i 2024.[3][2]

Gennem sin karriere har Haase også ydet en stor indsats for formidlingen af de arkæologiske udgravninger og den arkæologiske forskning. Hun har blandt andet formidlet arkæologien i særudstillinger,[12][13] populærvidenskabelige artikler,[15][16][17][18][19][20][21][22][23][24][25][26][27][28][29] interviews,[30][31][32] kronikker,[33] podcast,[34] foredrag[35][36] og som medudvikler af Videnskabsklubbens Arkæologiforløb, der lanceres i 2024.[37]

Byarkæologien redigér

I dansk arkæologi er Haase mest kendt for sin store indsats inden for det byarkæologiske forskningsfelt. Allerede som studerende deltog hun i flere byarkæologiske udgravninger og arbejdede med materiale fra byudgravninger i Næstved, Aalborg, Ringkøbing, Randers, Viborg og Svendborg.[1] Som færdiguddannet fortsatte hun arbejdet med byarkæologien på henholdsvis MetroCityring-projektet i København og byomdannelsesprojektet Fra Gade til By i Odense.[38] Efter at have arbejdet som feltarkæolog i otte år, påbegyndte Haase ph.d.-studiet, hvor den byarkæologiske forskning spillede en stor rolle.[39]

Urbaniseringens Møder og Mennesker redigér

Ph.d.-projektet udsprang delvis af projektet Fra Gade til By i Odense, men skete også i samarbejde med Hanna Dahlström og Københavns Museum, der var opsatte på at forske i materialet fra udgravningerne forud for Metroen i København. De to forskningsprojekter havde så meget tilfælles, at de blev tænkt sammen som et samlet projekt.[21] Projektet ”Urbaniseringens Møder og Mennsker” blev finansieret af Veluxfonden, og skete som samarbejde mellem blandt andet Københavns Museum, der var projektejer, Museum Odense og Grundforskningscenteret Urban Network Evolutions ved Aarhus Universitet ledet af Rubina Raja og Søren M. Sindbæk.[40][41] Siden da har Haases forskning koncentreret sig om forskellige aspekter af byarkæologien fra kristendommens indflydelse på bylivet til kulturlagenes dannelse.[39]

Forskningsprojekter redigér

Gennem sin karriere har Haase arbejdet med en stribe store forskningsprojekter:[39][1]

Nørre Vosborg i Tid og Rum redigér

Fra 2007-2014 var Haase en del af et tværfagligt forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet, Ringkøbing Museum og Holstebro Museum samt Dansk Center for Herregårdsforskning. Projektet skulle skabe mere viden om Nørre Vosborgs historie, arkitektur, udvikling af landskabet og persongallerier. Projektet blev støttet af RealDania.[42][39][1]

Urbaniseringens Møder og Mennesker redigér

Fra 2016-2020 arbejdede Haase med Velux-projektet Urbaniseringens Møder og Mennesker. Det fireårige forsknings- og formidlingsprojekt blev udviklet i samarbejde mellem Københavns Museum, Odense Bys Museer, Nya Lödoseprojektet (sv) i Göteborg og grundforskningscentret UrbNet, Aarhus Universitet.[39][1]

Albani Kirke i det tidlige Odense redigér

Fra 2021-2022 udførte Haase et etårigt forskningsprojekt om middelalderens Albani Kirke i Odense. Projektet blev finansieret af Kulturministeriets Forskningsudvalg.[39][43][1]

3D Mapping of Archaeological Deposits in Medieval Cities redigér

Haases post.doc.-projekt blev udført fra 2022-2023 ved grundforskningscentret UrbNet på Aarhus Universitet.[39][1]

Urbane Landskaber redigér

Fra 2023-2024 arbejder Haase med et forskningsprojekt om urbane landskaber finansieret af Kulturministeriets Forskningsudvalg.[1][39]

Krisens Konsekvenser redigér

Haases seneste forskningsprojekt Krisens Konsekvenser foregår fra 2024-2027 og er finansieret af Augustinusfonden. Haase undersøger den senmiddelalderlige krises konsekvens for livet i byen[39][1][33]

Medlem af redigér

Bibliografi redigér

.. bibliografi fortsat

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Haases profil på Orcid
  2. ^ a b Om udnævnelsen til forskningsleder
  3. ^ a b c d Rasmus Faber Lundberg (2024). ”Ny forskningsleder hos Museum Odense vil sætte ”et nationalt og internationalt aftryk””. Kulturmonitor. Link til artikel
  4. ^ Anmeldelse af Nørre Vosborg i Tid og Rum
  5. ^ Marie Foged Klemensen (1996). ”Arkæologisk undersøgelse på Torvet 9 i Ribe”. By, Marsk og Geest, 8. S. 17-22. ISBN 87-89827-12-0
  6. ^ Studenter fra Ribe Katedralskole 1998
  7. ^ a b Beretning fra udgravningen i Kompagnistræde
  8. ^ Om byarkæologien i Danmark
  9. ^ a b Line Vaaben (2011). ”De graver sig baglæns i tiden”. Kristeligt Dagblad. Link til artikel
  10. ^ Specialer om arkæologi fra Aarhus Universitet
  11. ^ a b Om Haases ph.d.-projekt
  12. ^ a b Om udstillingen Knuds Odense
  13. ^ a b Interview om særudstillingen Knuds Odense
  14. ^ Haase fortæller om sit post.doc.-projekt
  15. ^ Kirstine Haase (2014). ”Ombygning af Gyldenstjernehuset”. I: Anders Bøgh, Helle Henningsen & Kristian Dalsgaard (red.) (2014). Nørre Vosborg i Tid og Rum, 2. Aarhus Universitetsforlag, S. 139-142. ISBN 9788771243260
  16. ^ Kirstine Haase (2014). ”Flere huse kommer til”. I: Anders Bøgh, Helle Henningsen & Kristian Dalsgaard (red.) (2014). Nørre Vosborg i Tid og Rum, 2. Aarhus Universitetsforlag, S. 101-110. ISBN 9788771243260
  17. ^ Kirstine Haase (2014). ”Byggeaktivitet i etatsrådens tid”. I: Anders Bøgh, Helle Henningsen & Kristian Dalsgaard (red.) (2014). Nørre Vosborg i Tid og Rum, 2. Aarhus Universitetsforlag, S. 227-230. ISBN 9788771243260
  18. ^ Kirstine Haase (2014). ”Borggårdens første huse”. I: Anders Bøgh, Helle Henningsen & Kristian Dalsgaard (red.) (2014). Nørre Vosborg i Tid og Rum, 1. Aarhus Universitetsforlag, S. 331-341. ISBN 9788771243260
  19. ^ Kirstine Haase (2014). ”Borggården udbygges”. I: Anders Bøgh, Helle Henningsen & Kristian Dalsgaard (red.) (2014). Nørre Vosborg i Tid og Rum, 1. Aarhus Universitetsforlag, S. 387-398. ISBN 9788771243260
  20. ^ Kirstine Haase, Maria Lauridsen & Mads Runge (2014). ”Duftarkæologi”. Skalk, 6, S. 3-7.
  21. ^ a b Hanna Dahlström & Kirstine Haase (2015). “Urbaniseringens Møder og Mennesker: – introduktion til et forsknings- og formidlingsprojekt”. Arkæologisk Forum 33, S. 8–15. Link til artikel
  22. ^ Anne Eg Larsen & Kirstine Haase (2017). ”Handelsboderne Langs Overgade”. I:  Mads Runge & Jesper Hansen (red.) Knuds Odense - Vikingernes By, S. 150–155. Odense: Odense Bys Museer. ISBN 978-87-90267-17-9
  23. ^ Kirstine Haase (2017) ”Hvad baggården gemte”. I:  Mads Runge & Jesper Hansen (red.) Knuds Odense - Vikingernes By, S. 156-163. Odense: Odense Bys Museer. ISBN 978-87-90267-17-9
  24. ^ Kirstine Haase (2017). ”Middelalderbyen Odense og dens netværk”. I: I.D. Leivas & L.L. Larsson (red.). Nya Lödösa – Staden under Gamlestaden. Med Utblickar i Europa. Arkeologiska Undersökningar i Gamlestaden 11, S. 42-48.
  25. ^ Jesper Hansen, Kirstine Haase & L. Ø. Brandt (2019). ”Kamme og kammageri i middelalderens Odense: Nye resultater fra udgravningerne ved Thomas B. Thriges Gade”. Fynske Minder, 2019, S. 18–29. Link til artikel
  26. ^ P. Dam, Kirstine Haase, L.B. Lundø, M.S. Mogensen & J. Hansen (2021). ”Årtusinders råvarer—Ressourcernes geografi”. Odense Bys Museer Årbog, 2021, S. 60–69.
  27. ^ Mads Thagård Runge, Kirstine Haase & Jørgen Thomsen. ”Odenses historie i Trap Danmark” på lex.dk. Link til lex.dk
  28. ^ Kirstine Haase (2022). ”En brandkatastrofe i 1400-tallets Odense”. Skalk, 2022(2), S. 14-19.
  29. ^ Kirstine Haase (2023). ”Da Gud kom til byen – kristendommens betydning for Odense i den tidlige middelalder”. Museum Odense 2023, S. 18-29.
  30. ^ Charlotte Price Hoffmann (2018). ”Sært middelalderfænomen: Ungkatte blev slagtet i hobetal”. Videnskab.dk Link til artikel
  31. ^ Interview Tv2 Fyn
  32. ^ Camilla Stockmann (2014). ”Lortefund bringer os tæt på vores forfædre”. Politiken. Link til artikel
  33. ^ a b Kirstine Haase (2023). ”Kronik. Museumsinspektør: Dagliglivet i Odenses middelalder skal forberede os på fremtidens kriser”. Kristeligt Dagblad. Link til kronik
  34. ^ Podcast om "Skelettet på Albani Kirkegård: En genganger blandt os?"
  35. ^ Folkeuniversitetsforedrag, 2020: "Huller i Odense - hvad ved vi om byens ældste historie"
  36. ^ Foredrag 2024: "Den skjulte by - vikingetidens og middelalderens Odense"
  37. ^ Om Videnskabsklubben Arkæologi
  38. ^ Haases foredrag om Odenses tidlige historie
  39. ^ a b c d e f g h i Om Museum Odense og Haases forskningsprojekter
  40. ^ Om Urbaniseringens Møder og Mennesker
  41. ^ Om UrbNet
  42. ^ Om Nørre Vosborg i Tid og Rum
  43. ^ Foredrag om Albani Kirke i Odense v. Kirstine Haase
  44. ^ Program ODM 2023
  45. ^ Om Styrelsen i Jysk Arkæologisk Selskab
  46. ^ Om Censorkorpset
  47. ^ Om NUA
  48. ^ Program CAA 2024
  49. ^ Om CAA's bestyrelse
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kirstine_Haase&oldid=11715298"