Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg "Kristeligt Folkeparti" omdirigeres hertil. For Kristendemokraternes norske søsterparti, se Kristelig Folkeparti.

Kristendemokraterne (KD) er et politisk parti i Danmark stiftet den 13. april 1970. Til 2003 hed det Kristeligt Folkeparti.

Kristendemokraterne  
 
Partileder Isabella Arendt
 
Grundlagt 13. april 1970
Partiavis IdéPolitik
Hovedkontor Vermlandsgade 51
2300 København S
Ungdomsorganisation Kristendemokratisk Ungdomsparti
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i byrådene:
9 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
1 / 205
 
Politisk ideologi Kristendemokrati, Økologisme, Socialkonservatisme
Politisk placering Midterparti (Historisk: Centrum-højre)
Internationalt samarbejdsorgan Centrist Democrat International
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Folkeparti
Partigruppe i Europaparlamentet Europæisk Folkeparti
Partifarve(r) Orange
Partibogstav K (tidligere Q)
 
Website https://www.kd.dk/

Partiet bygger på et kristent livs- og menneskesyn kombineret med et ordoliberalt økonomisk syn og arbejder ud fra værdierne næstekærlighed, menneskets uendelige værdi, ansvar for naturen og vores børn samt decentralisering. Dets primære fokusområder er familiepolitik, social retfærdighed, den kristne kulturarv, etiske spørgsmål, det nære samfund (særligt ift. "Udkantsdanmark"), små og mellemstore erhvervsdrivendes forhold og en styrkelse af civilsamfundet.

Kristendemokraterne samarbejder med søsterpartier i andre europæiske lande via Det Europæiske Folkeparti (EPP).

Partiets ungdomsorganisation blev genetableret[1] i oktober 2010 under navnet Kristendemokratisk Ungdomsparti (KDup) (tidligere. Unge Kristendemokrater).

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Kristeligt Folkeparti blev stiftet i 1970 efter forbillede fra det norske Kristelig Folkeparti med kampen mod fri abort og frigivelse af pornografi som mærkesager.

Partiet stillede op til folketingsvalget 1971, men manglede 625 stemmer for at klare spærregrænsen på 2%. Ved "jordskredsvalget" i december 1973 kom partiet ind med syv mandater.

Partiet fik sine tre bedste valg til Folketinget i 1970'erne , med valget i 1975 som det allerbedste, hvor partiet fik over 5% af stemmerne og ni mandater. Jens Møller var en markant formand i denne periode.

FirkløverregeringenRediger

Kristeligt Folkeparti deltog i Poul Schlüters borgerlige firkløverregering fra september 1982 til juni 1988 med Christian Christensen som en markant miljøminister. I 1987 fik partiet endnu en ministerpost, da dets formand Flemming Kofod-Svendsen udnævntes til boligminister.

1990-erneRediger

Efter Tamilsagen gik Poul Schlüter af i 1993, hvorefter Kristeligt Folkeparti sammen med de to øvrige midterpartier CD og Radikale Venstre indgik i en socialdemokratisk ledet flertalsregering, hvori partiets formand Jann Sjursen og Flemming Kofod-Svendsen blev ministre.

Ved folketingsvalget 1994 røg Kristeligt Folkeparti ud af Folketinget, men opnåede repræsentation ved det næste 1998. Ved folketingsvalget 2005 måtte partiet dog atter forlade Folketinget og har ikke siden formået at opnå repræsentation, selvom det har deltaget ved alle folketingsvalg.

Navneskifte og nyt partibogstavRediger

Partiet skiftede i 2003 navn fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne for at understrege sit tilhørsforhold til den kristendemokratiske ideologi og slægtskab med de kristendemokratiske partier i det øvrige Europa.[2]

I 2004 skiftedes partibogstavet Q ud med K, der tidligere havde været anvendt af DKP.[3]

Per Ørum JørgensenRediger

Den 21. juni 2010 meldte løsgængeren Per Ørum Jørgensen (indvalgt for det Konservative Folkeparti) sig ind Kristendemokraterne. Han kom i de næste to år til at spille en hovedrolle i partiet og blev valgt til dets formand i oktober 2011.

I maj-juni 2011 var Per Ørum Jørgensen tungen på vægtskålen ved flere afstemninger om regeringens økonomiske plan (2020-planen). Det gjaldt bl.a. forslaget om øget toldkontrol ved grænserne. Oppositionen anså dette forslag som problematisk for den frie bevægelighed, der er en del af Schengen-samarbejdet.

På et pressemødeNørre Vosborg den 30. juni 2011 meddelte Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens folketingskandidat Esther Jakobsen (førstesuppleant til det midtjyske regionsråd), at de to partier havde indgået et valgteknisk samarbejde ved folketingsvalget samme år. Ifølge aftalen skulle Fælleslistens kandidater opstille på Kristendemokraternes liste. Trods valgsamarbejdet lykkedes det ikke partiet at passere spærregrænsen.

Nyere tidRediger

I oktober 2012 blev Stig Grenov formand,[4] efter Per Ørum Jørgensen måneden før havde forladt partiet pga. manglende opbakning til hans lederskab.[5]

Kommunalvalget 2013 blev status quo for partiet hvad angik antallet af valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det blev repræsenteret med seks medlemmer i nogle af landets kommunalbestyrelser, fortrinsvis i Jylland.

Fra 2014 begyndte partiet at stilisere sit navn som KristenDemokraterne, selvom partiet officielt stadig hedder Kristendemokraterne med lille d.

Folketingsvalget 2015 blev det første folketingsvalg med Stig Grenov som formand, men selvom formanden nåede at slå sit navn fast i løbet af valgkampen, blev det blot til godt 1.000 stemmer mere end fire år tidligere.

Kommunal- og regionsrådsvalget 2017 bød på en mindre fremgang for partiet, og antallet af valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer steg fra seks til ni, og tidligere landsformand Marianne Karlsmose blev valgt som medlem af regionsrådet i Region Midtjylland. Det glippede dog for partiet at sikre sig en borgmesterpost i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Seks dage inde i valgkampen forud for folketingsvalget 2019 tog Stig Grenov midlertidigt orlov fra posten som partiformand pga. stress. Næstformanden, Isabella Arendt, vikarierer som partiformand i foreløbigt en måned.[6]

Ideologi og mærkesagerRediger

Kristendemokraterne i Danmark og i resten af Europa bekender sig til den kristendemokratiske ideologi, der for alvor fik indflydelse efter 2. Verdenskrig. Selve ideologien er bundet op på en række grundprincipper om det kristne livs- og menneskesyn, næstekærlighedstanken, omsorg for andre, og at familien er grundlaget for stat og samfund.

Blandt partiets mærkesager er familiepolitik, miljøpolitik, etiske spørgsmål og nedbringelse af aborttallet.

LandsformændRediger

Medlemmer af FolketingetRediger

Partiet er ikke repræsenteret i Folketinget. Ved valget 5. juni 2019 var Kristendemokraterne opstillet, men klarede med 1,8% af stemmerne ikke spærregrænsen. .

ValgresultaterRediger

FolketingsvalgRediger

Stemmer på Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne ved folketingsvalg siden 1971:

Valgår Stemmer Procent Mandater
1971 57.072 1,9 %
0 / 179
1973 123.573 4,0 %
7 / 179
1975 162.734 5,3 %
9 / 179
1977 106.082 3,4 %
6 / 179
1979 82.133 2,6 %
5 / 179
1981 72.174 2,3 %
4 / 179
1984 91.623 2,7 %
5 / 179
1987 79.664 2,4 %
4 / 179
1988 68.047 2,0 %
4 / 179
1990 74.174 2,3 %
4 / 179
1994 61.507 1,9 %
0 / 179
1998 85.656 2,5 %
4 / 179
2001 78.793 2,3 %
4 / 179
2005 58.071 1,7 %
0 / 179
2007 30.013 0,9 %
0 / 179
2011 28.061 0,8 %
0 / 179
2015 29.077 0,8 %
0 / 179
2019 61.215 1,7 %
0 / 179

KritikRediger

Der er rejst tvivl om Kristendemokraterne formår at adskille politik fra religion. Et mindretal forlod under stor mediebevågenhed partiet efter landsmødet i 2008, fordi partiet efter deres mening ikke holdt kristne begrundelser ude fra det politiske arbejde.

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger