Landbrugspakken 2016

Landbrugspakken fra 2016, også omtalt som fødevare- og landbrugspakken, er baseret på en politisk aftale, som den daværende Venstre-regering indgik i december 2015 med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.[1]

Eva Kjer Hansen, der som minister stod bag forelæggelsen af landbrugspakken.

Pakken, der har som hensigt at skabe bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, omfatter 30 forskellige initiativer inden for fem hovedområder:

  • Bæredygtigt grundlag
  • Øget råvaregrundlag
  • Styrket konkurrenceevne
  • Udvikling af fremtidens fødevareproduktion
  • Fremsynet eksportindsats[2]
Citat Med aftalen er regeringen og aftaleparterne enige om at gennemføre et paradigmeskift for miljøreguleringen af landbruget, som i fremtiden skal være målrettet og baseret på en vurdering af lokale behov, så der sættes ind, hvor der er brug for det.[2] Citat

Paradigmeskiftet bestod i 30 forskellige initiativer, der har som mål at forbedre fødevareerhvervenes konkurrenceevne. Aftalen havde som konsekvens, at randzonerne afskaffedes, ligesom landmændene fik tilladelse til at gødske mere end den tidligere lovgivning tillod.[3] Allerede fra 2016 var det således tilladt at tilføre 20 procent mere kvælstof til afgrøderne end hidtil.[4] Som kompensation for miljøkonsekvenserne havde partierne bag landbrugspakken aftalt at indføre en ny såkaldt målrettet regulering, hvor miljøkravene differentieredes med udgangspunkt i de enkelte landbrugs beliggenhed. De fleste eksperter var enige i, at dette er et godt princip, men flere har udtrykt bekymring, fordi reguleringsmekanismen først ville virke nogle år efter indførelsen.[3] [4]

Baggrund

redigér

De hidtidige krav til begrænsning i gødskningen kostede ifølge landbrugsorganisationerne landbruget op mod 1,8 milliarder kroner om året i tabt indtjening.[3] Landbrugspakken skulle kompensere for på dette tab, og daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Venstre havde på flere samråd oplyst Folketinget om, at den samtidig ville være gavnlig for miljøet. Ministeren havde i denne sammenhæng udleveret en beregningsmodel, som viste, at mængden af kvælstof i havene ville blive reduceret i alle årene fra 2016 til 2021.[5]. Flere forskere kritiserede imidlertid beregningsgrundlaget, hvorefter en gennemgang af regnskabet i Berlingske i februar 2016 afslørede, at Miljø- og fødevareministeriets embedsmænd havde sammentalt flere tidligere års effekter sammen i den såkaldte baseline for 2016.[4]. Denne metode er af vandbiologer blevet omtalt som "kreativ bogføring".[6]. Andre forskere mener dog, at metoden kan forsvares.[4]

Forhandlingsforløb

redigér

På baggrund af eksperternes vurderinger udviklede forhandlingerne om aftalen sig til en stærk kritik af Eva Kjer Hansen, som efter et nyt samråd i Folketinget måtte konstatere, at de konservative ikke længere havde tillid til hende. Partiet stemte dog for lovforslaget (L68/2016) den 25. februar 2016, da det fik løfte om, at der senere ville blive forelagt et forslag til lov om kompenserende foranstaltninger.[7]

Da "rød blok" tilsluttede sig de konservatives kritik, valgte ministeren efter nogle dages betænkningstid at træde tilbage fra posten og blev afløst af partifællen Esben Lunde Larsen.[8][9][10]. Dette forløb omtales ofte som kvælstofsagen i medierne.

De kompenserende foranstaltninger blev vedtaget i Folketinget den 20. maj 2016 af forligskredsen i form af den såkaldte naturpakke. [11]

Oppositionen, en række eksperter og Danmarks Naturfredningsforening har anført, at landbrugspakken forstørrer et problem med iltsvind, som er forårsaget af, at spildevand fra boliger og overskydende gødning fra markerne siver ud i vandmiljøet.[3] Især udledning af fosfor og kvælstof skaber problemer for vandmiljøet i søer og åer.[4] Kritikerne hævder også, at landbrugspakkens "paradigmeskift" er hastet igennem lovgivningsprocessen og baseret på ensidige oplysninger fra organisationen Bæredygtigt landbrug,[12] som Ida Auken har betegnet som "en ekstremistisk forening, der opfinder deres egne fakta, som de ikke kan dokumentere."[13] Denne forening har via sin advokat tilbagevist kritikken, blandt andet med argumentationen:"30 års massiv reduktion af kvælstofudledningen (kan) selvfølgelig ikke sættes over styr af en teoretisk, kortvarig, marginal forøgelse af kvælstofudledningen."[14]

EU-kommissionen har i en skrivelse til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen forespurgt om mulige brud på tre EU-direktiver: Vandrammedirektivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet.

  EU-Kommissionens henvendelse til den danske regering indeholder en meget klar redegørelse for, at der er flere klart direktivstridige forhold, som Danmark nu skal redegøre for,« siger professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet.[15]  

Denne skrivelse åbner muligheden for, at Danmark bliver indklaget for EU-Domstolen for at krænke traktaten.[15]

  1. ^ Miljøministeriet:Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, Hentet den 18. maj 2016
  2. ^ a b Miljøministeriet:Fødevare- og landbrugspakke, Hentet den 18. maj 2016
  3. ^ a b c d Overblik: Forstå dramaet om landbrugspakken, ALTINGET.DK 23. februar 2016
  4. ^ a b c d e Landbrugspakke og vandmiljø: Hvad snakker forskerne om?, Videnskab.dk Hentet den 14. juni 2016
  5. ^ Miljø-og fødevareminsteriet:Bilag til landbrugspakken Hentet den 18. maj 2016
  6. ^ Topforskere advarer om forkerte tal bag lovpakke
  7. ^ Jyllands Posten:Folketinget har vedtaget udskældt landbrugspakke midt i ministerstorm Hentet den 25. maj 2016
  8. ^ De Konservative udtrykker mistillid til Eva Kjer Hansen | Nyheder | DR
  9. ^ DF anerkender problemer med miljøtal
  10. ^ Lunde bliver ny miljø- og fødevareminister - og Tørnæs ny uddannelsesminister - TV 2
  11. ^ Miljø og Fødevareministeriet:Aftale om naturpakke, 20. maj 2016
  12. ^ Information:Mød miljøpolitikkens nye magthavere, 20. februar 2016
  13. ^ Organic Today:Ida Auken: Bæredygtigt Landbrug er ekstremistisk, 12. februar 2016
  14. ^ "Rasmus Dalsgaard:Fup eller fakta- eller følelser, Bæredygtigt Landbrug 19. maj 2016". Arkiveret fra originalen 25. maj 2016. Hentet 19. maj 2016.
  15. ^ a b Information:EU: Dansk landbrugspakke kan være i strid med EU-love, 10. maj 2016