Lennusadam (dansk: ~ vandflyvepladsen) i Tallinn er en del af Estlands maritime museum og udstillingerne blev åbnet for publikum i 2012. Museet holder til i de gamle vandflyverhangarer, påbegyndte i 1916 og oprindelig færdigbyggede i 1917. Samlingerne er en del af Estlands maritime museum og har fået støtte fra EU som et led i renoveringen af dele af Tallinns havneområde.

Vandflyvepladsen. Hangarerne bag havnen.
Fra udstillingerne i de forhenværende vandflyverhangarer, det unikke fritstående buetag ses klart øverst på billedet. "Lembit" til venstre.
Ubåden "Lembit" i vandet sommeren 2010, nu er den udstillet i hangarerne ved vandflyvepladsen.
Isbryderen "Suur Tõll", skibet tilhører samlingen af skibe ved vandflyvepladsen.

Baggrund redigér

Under 1. verdenskrig ønskede Rusland, som da herskede over Estland, at etablere en vandflyverbase i Tallinn, det var et af flere led i forsvaret af det russiske imperiums hovedstad Sankt Petersborg.

Der blev afholdt en konkurrence, der endte med, at det danske entreprenørfirma Christiani & Nielsen fik opgaven, baseret på et forslag, som de fremlagde med et byggeri i beton med en fritstående konstruktion.[1] Byggeriet begyndte i 1916, og hangarerne var færdige året efter, i 1917, de var da de første af deres slags i verden.[2][3]

Ved Estlands selvstændighed fra Rusland i 1918 overtog det estiske forsvar vandflyverhangarerne og benyttede dem til vandfly i mellemkrigstiden. Efter 2. verdenskrig og Sovjets okkupation af Estland blev bygningerne benyttet af de sovjetiske styrker.[4]

Efter, at Sovjets okkupation af Estland ophørte i 1991, blev de gamle hangarer ved vandflyvepladsen ulovligt overført til et privat firma, og de retslige processer ført af den estiske stat knyttede til dette blev først afsluttet i 2006, hvor overdragelsen blev annulleret og området tilkendt staten.[5]

Restaurering og ombygning til museum redigér

Estlands maritime museum havde i lang tid haft behov for mere plads, og de overtog gradvis området ved vandflyvepladsen, det første fartøj, isbryderen "Suur Tõll" blev bragt dertil i januar 2004.[6] Ved udgangen af 2004 var alle museets skibe overflyttet til vandflyvepladsen.[7]

En plan for området blev klar i 2007 og restaurering og ombygning af vandflyverhangarerne begyndte i 2010,[7] projektet blev støttet af Den europæiske unions strukturfond med samlet 130 millioner kroon (omkring 60 millioner danske kroner).[8]

De historiske vandflyverhangarer og området var meget nedslidte og prægede af årtiers manglende vedligeholdelse, der måtte derfor gennemføres et omfattende arbejde med sikring og restaurering af de unikke betonkonstruktioner, inden lokalerne kunne indrettes som museum.

De gamle vandflyverhangarer var færdigrestaurerede, ombyggede og indrettede i 2012 og blev officielt åbnede den 11. maj.[9] Hovedattraktioner er den gamle estiske ubåd "Lembit" og "Suur Tõll", men museet har også en række andre større og mindre udstillingsobjekter.

Tematisk er udstillingen delt i tre, oven vande, på vandet og under vandet.[10] Lys og lyd benyttes i udstrakt grad for at gøre udstillingen så interessant som mulig.[10] Udstillingen understøttes af en mængde oplysningsmontre med multimedia og tekst på flere sprog.[10]

Museet har også en række større og mindre fartøjer udenfor de gamle vandflyverhangarer, dels på land og ved kaj. Det forhenværende norske Storm-klasse MTBen KNM "Arg" er placeret på land, mens den gamle dampdrevne estiske isbryder "Suur Tõll" ligger ved kajen.

Museet sigter mod at blive et af de tre mest besøgte i Estland inden 2016.[11]

Noter redigér

  1. ^ "The winning project was submitted by a Danish company, Christiani & Nielsen (project manager Herluf Trolle Forchhammer and constructor Sven Schulz) and it comprised of three shell concrete domes with a general plan of 50x100 meters. On June 9th the same company, “Christiani & Nielsen” was also given the task of constructing the hangars.", fra artiklen "Seaplane Hangars", fra Estlands maritime museum
  2. ^ "These seaplane hangars are unique shell concrete structures, which demonstrate engineering 20 years ahead of its time.", fra artikkelen "Seaplane Hangars", fra Estlands maritime museum
  3. ^ "The hangars have a rectangular floor plan and comprise three concrete shell domes with structural support on a 35 × 35 metre grid. The domes are extremely thin; the thickness of the concrete at the top of each dome is only eight centimetres. The hangars were designed to host the largest seaplanes of the time. This is the first known reinforced concrete shell structure of such a large scale in the world.", fra "Museum metamorphosis" Arkiveret 26. januar 2013 hos Wayback Machine, fra A10 magazine, juli-august 2012
  4. ^ "On January 24th, 1945, the secret decision No 010 of the ESSR National Economy Council granted the military a 14.2 ha premises in the area located on Küti and Noole streets. From then on until the end of the 1980s, the whole territory was under the control of the Baltic Shipping Administration and other Soviet military contingents.", fra artiklen "The Post-War Years", fra Estlands maritime museum
  5. ^ "In July 2006, the Estonian authorities finally repossessed the Seaplane Harbor and ended the court saga that had lasted for 10 years.", fra artiklen "The Post-War Years", fra Estlands maritime museum
  6. ^ "Estonian Maritime Museum and the Seaplane Harbor", fra netsiderne for Estlands maritime museum
  7. ^ a b "History" Arkiveret 19. august 2014 hos Wayback Machine, fra netsiderne for museet
  8. ^ "Restoration of the seaplane hangars at the Lennusadama port and the construction of the innovative new exhibition are being financed from the European Structural Funds. The work has been budgeted at 130 million kroons and represents the second stage of the plans for the reconstruction of the port.", fra "Former seaplane hangars to become new home for Lembit submarine" Arkiveret 27. juni 2014 hos Wayback Machine, fra nettstedet http://www.kultuurikatel.ee/
  9. ^ "In May 2012, a unique building with a long history and great potential was opened in Tallinn: the seaplane hangars. At almost one hundred years old, this building right on the waterfront at the old seaplane harbour became the new home for the Estonian Maritime Museum.", "Museum metamorphosis" Arkiveret 26. januar 2013 hos Wayback Machine, fra A10 magazine, juli-august 2012
  10. ^ a b c "Museum metamorphosis" Arkiveret 26. januar 2013 hos Wayback Machine, fra A10 magazine, juli-august 2012
  11. ^ "Learn more about the museum" Arkiveret 28. august 2015 hos Wayback Machine, fra netsiderne for museet

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 59°27′02″N 24°44′18″Ø / 59.450433°N 24.738308°Ø / 59.450433; 24.738308