Limfjorden

Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd. Fra Aalborg til udløbet i Kattegat kaldes fjorden også Langerak.

Limfjorden ved Gjøl

Historie

Selv om Limfjorden i dag er åben i begge ender, har den i lange perioder kun været åben i øst mod Kattegat. Det menes, at der kan have været en åbning af Limfjorden mod nord indtil vikingetiden eller 1100-tallet, formentlig ved Lund Fjord og Vust, men dette er usikkert. En sejlbar åbning her ville give mening i forhold til placeringen af Aggersborg. En anden mulighed er at Limfjorden kan have været åben mod vest, ligesom i vore dage,^[1] men i den senere del af middelalderen var fjorden kun åben mod øst, og indtil stormfloden den 3. februar 1825 var farvandet således en fjord. Under denne stormflod blev Agger Tange gennembrudt, og Agger Kanal opstod. Ved en efterfølgende stormflod i 1862^[2] blev tangen gennembrudt 3 km syd for Agger Kanal og Thyborøn Kanal opstod. Agger Kanal sandede til i 1877, mens Thyborøn Kanal siden er holdt åben ved løbende oprensning. Lukningen af Thyborøn Kanal har løbende været diskuteret blandt andet for at sikre mod stormfloder i den vestlige del af Limfjorden.^[3]^[4]

Stednavnet

Ligesom Limhamn i Sverige, Limensgade på Bornholm, Slien i Tyskland, og Limingen i Norge^[5] har Limfjorden navn efter det norrøne lím (= kalk). På engelsk betyder lime stadigvæk "kalk".^[6] Oprindeligt viste ordet til en klæbrig jordmasse, man smurte husvæggene med. Til samme ordgruppe hører tysk Lehm (= ler) og latin limus (= dynd, ler). Den indoeuropæiske rod er *(s)lei (= fugtig, slimet, klæbrig), hvorfra latin har limax for "snegl", russisk slimak; mens moderne dansk har ordene "lim" og "slim".^[7]

Geografi

Limfjorden er ca. 179 km lang. Bulbjerg, hvis limsten konstant eroderes af Vesterhavets bølger, og som muligvis ligger ved den gamle åbning til Vust, har eventuelt fungeret som landkending, når der skulle drejes ind i fjorden. Synlig overfladekalk findes også ved Aalborg, hvor det udnyttes til cement-fremstilling. Det dybeste sted i fjorden er Oddesund med en dybde på 28 meter. Ved Sallingsund, Glyngøre, Hvalpsund og Feggesund er dybden over 20 meter. Limfjordens opland udgør 7670 kvadratkilometer, hvilket svarer til knapt 18 % af Danmarks areal.

Den østlige del af fjorden er et smalt flodagtigt løb mellem Aggersund og Hals.

Den vestlige del af fjorden (mellem Agger Tange og Aggersund) er et omfattende system af småfjorde, bredninger, sunde og vige.

Mors er fjordens største ø. Sallingsund, der ligger centralt i den vestlige del af fjorden, adskiller Mors fra Salling.

Faste forbindelser

Limfjorden krydses af et antal faste forbindelser:

Oddesundbroen, som nord for Struer fører vej og jernbane til Thyholm.
Sallingsundbroen, som forbinder Salling med Mors.
Vilsundbroen, som forbinder Mors med Thy (Samme vejforbindelse som Sallingsundbroen).
Virksunddæmningen, som forbinder Nordfjends med det sydlige Himmerland.
Aggersundbroen, som forbinder Han Herred med Himmerland ved Løgstør.
Jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg Vestby.
Limfjordsbroen i Aalborgs centrum med vej-, cykel- og fodgængerforbindelse til Nørresundbys centrum.
Limfjordstunnelen øst for Aalborgs centrum.

Færgeruter

Limfjorden har stadig nogle færgeforbindelser:

Hals-Egense
Aalborg-Egholm der går ud til øen Egholm
Hvalpsund-Sundsøre
Branden-Stenøre forbinder Salling med Fur.
Venøfærgen, som forbinder Venø med fastlandet ved Kleppen, få kilometer nord for Struer.
Thyborøn-Agger
Feggeundfærgen forbinder Nordmors med Hanherred
Næssundfærgen mellem Vestmors og Thy.
Rønbjerg - Livø til den bilfrie og fredede ø, Livø

Se også

Limfjorden (film)

Referencer

^ Fra Vust sogn i svundne tider Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine: "Ved fjorden udfoldede der sig i oldtiden et rigt kulturliv, sikkert knyttet til den lavvandede fjord med dens rigdom på fugle og fisk. Ved Troldsting mellem fjorden og Bulbjerg ligger store bopladser fra sten- og bronzealderen, og det skal nævnes, at Danmarks smukkeste flintpilespids er fundet ved Mølbæk nær fjordens nordøsthjørne. Den gemmes i Thisted museum og er et imponerende fint stykke stenkunst." – Gamle veje i Thy, af Torsten Balle, Historisk Årbog for Thisted amt 1951, side 216-234
^ Naturstyrelsen: Harboøre- og Agger Tange Arkiveret 14. juni 2013 hos Wayback Machine (hentet 2013-06-24)
^ Kystdirektoratet: Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Arkiveret 1. marts 2013 hos Wayback Machine (hentet 2013-06-24)
^ Ingeniøren: Thyborøn Kanal bør lukkes helt (hentet 2013-06-24)
^ Limingen – Store norske leksikon
^ Kalk - Kulturarv Bornholm
^ Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 144), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3179-8

56°56′N 9°04′Ø / 56.933°N 9.067°Ø / 56.933; 9.067

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Limfjorden
Info om Limfjorden på By- og Landskabsstyrelsens website

[1] Fra Vust sogn i svundne tider Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine: "Ved fjorden udfoldede der sig i oldtiden et rigt kulturliv, sikkert knyttet til den lavvandede fjord med dens rigdom på fugle og fisk. Ved Troldsting mellem fjorden og Bulbjerg ligger store bopladser fra sten- og bronzealderen, og det skal nævnes, at Danmarks smukkeste flintpilespids er fundet ved Mølbæk nær fjordens nordøsthjørne. Den gemmes i Thisted museum og er et imponerende fint stykke stenkunst." – Gamle veje i Thy, af Torsten Balle, Historisk Årbog for Thisted amt 1951, side 216-234

[2] Naturstyrelsen: Harboøre- og Agger Tange Arkiveret 14. juni 2013 hos Wayback Machine (hentet 2013-06-24)

[3] Kystdirektoratet: Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Arkiveret 1. marts 2013 hos Wayback Machine (hentet 2013-06-24)

[4] Ingeniøren: Thyborøn Kanal bør lukkes helt (hentet 2013-06-24)

[5] Limingen – Store norske leksikon

[6] Kalk - Kulturarv Bornholm

[7] Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 144), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3179-8

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]