Lotte Tarp

dansk skuespiller (1945-2002)
Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundære/tertiære.
Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder. Se vejledning i Referencer.

Lotte Tarp (født Ann-Charlotte Rising[1] d. 14. februar 1945[2] i Aarhus,[3] død d. 24. oktober 2002[4] i Humlebæk[5]) var en dansk fotomodel,[6] skribent, manuskriptforfatterinde[7] og skuespillerinde,[8] der debuterede som 16-årig. Hun fik roller både på film og teater, og i 1973 modtog hun en Bodil[9] for bedste kvindelige hovedrolle som psykiatrisk patient i filmen Farlige kys.[10] Den spanske maler[11] Salvador Dali[12] lod sig inspirere[13] af hende.[14][15]

Lotte Tarp
Personlig information
FødtAnn-Charlotte Rising Rediger på Wikidata
14. februar 1945 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død24. oktober 2002 (57 år) Rediger på Wikidata
Humlebæk, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
ForældreÅse Rising
Wolfgang Haug
ÆgtefællerNiels Jørgen Steen (fra 1997)
Henrik Stangerup (1967-1976) Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedDen Danske Filmskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, stemmeskuespiller, manuskriptforfatter, skuespiller Rediger på Wikidata
Bodilpriser
1973 (bedste kvindelige hovedrolle) for medvirken i ‘Farlige kys’
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I sine senere år koncentrerede hun sig om at skrive bøger, dramatik og teatermanuskripter.[16] Særligt udgivelsen af hendes erindringsbog[17] Det sku' nødig hedde sig i 1997[18] vakte opsigt.[19] Bogen beskriver hendes opvækst som barn af en tysk soldat i en atmosfære af løgn og fortielser, og hendes søgen efter sin far i 1980'ernes lukkede DDR. Bogen blev en litterær succes og indbragte Lotte Tarp Bogklubben 12 Bøgers store litteraturpris[20] på 100.000 kroner,[21] samt Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat i 1998.[17]

Opvækst

redigér

Tarp var datter af Åse Gyrithe Rising[22] og den tyske officer Wolfgang Haug.[23] De nåede ikke at blive gift, før han blev sendt til Polen, hvor han forsvandt i april 1945. Åse Rising efterlod sit spædbarn på et børnehjem og rejste til København, hvor ingen vidste, at hun havde fået et barn. Hun var uddannet frisør hos hoffrisør Clara Mikkelsen i Aarhus og ordnede hår for fine damer som dronning Alexandrine. Senere tog Aase Tarp til Paris og blev uddannet som parykmager.[24]

 
Torvet i Eberswalde, hvor Lotte Tarp i 1984 kom på sporet af sin fars familie.

Som spæd blev Lotte Tarp adopteret af sin mormors yngste søster, der kun var ti år ældre end Tarps mor og bosat i Birkevej 12 i Risskov. Tarp fik efternavnet Petersen og kaldte sin adoptivmor "moster" i den tro, at grandtanten virkelig var hendes moster.[25] Det var "moster"s mand, Carl Petersen, der greb ind og hentede babyen fra børnehjemmet på Heimdalsvej i Åbyhøj, hvor han fandt hende slemt medtaget af underernæring. Hans klage over forholdet skal have ført til, at institutionen blev lukket. Lægen Rasmus Hansen, der undersøgte Tarp 15. marts 1945, beskrev hendes tilstand sådan: "Direktør Carl Petersens plejebarn...Huden overalt rynket; ansigtet gammelkoneagtigt rynket...Det er et typisk underernæret barn. Jeg finder det uforsvarligt og forsømmeligt, at børnehjemmets leder ikke har reageret...ved at kontakte børnehjemmets læge."[26]

Ægteparret Petersen havde selv en søn, et år ældre end adoptivsøsteren. Inden hun blev sendt på børnehjem igen i 1949, betroede han hende under leg i sandkassen, at hendes far var tysk soldat. Tarp fik aldrig nogen forklaring på, hvorfor adoptivforældrene sendte hende fra sig igen.[27] Opholdet i børnehjemmet var en smertelig erfaring, men i 1950 blev hun igen adopteret, denne gang af sin mors forældre Yrsa og Alfred Rising.

 
Brunnenstrasse 4 i Eberswalde. Lotte Tarps far voksede op i Brunnenstrasse 20.

Nu fik hun igen efternavnet Rising. Det aldrende ægtepar præsenterede sig som hendes forældre, og deres datter Åse som hendes storesøster, sminkøse hos Palladium i København. Åse dækkede sine forældres udgifter til barnebarnet.[27] Alfred Rising var bestyrer for restaurant Friheden, startet af hans far Hans Rising.[28] Den gik dog på tvangsauktion, og Risings købte et lille værtshus og flyttede til den anden ende af Aarhus. I 1994 skrev Lotte Tarp manuskriptet til tv-filmen Længe leve Friheden til sin ven Ebbe Rode, som en hyldest til sin adoptivfar Alfred.[29]

4. maj 1950 giftede Åse Rising sig hos sognefogden i Plejelt med salgschef Emil Ernst.[24] I 1953 fik hun datteren hentet til København for at bo sammen med sin mor og Emil Ernst. Ægteskabet slog imidlertid fejl, og Tarp måtte tilbage til "mor og far" i Aarhus. Men allerede i 1954 var Åse gift igen, nu med komponisten Svend Erik Tarp,[30] og røbede omsider, at "mor og far" i virkeligheden var Lottes mormor og morfar, mens hun selv var Lottes mor og ingen storesøster. Svend Erik Tarp var angiveligt Lottes biologiske far og skulle kaldes "papa". "Mormor" i Aarhus var i virkeligheden oldemor. "Og så taler vi i øvrigt ikke mere om det," afsluttede Åse. Da hun skulle tilbage til filmen igen, blev datteren returneret til Åses forældre i Aarhus.[31]

1956 blev Lotte igen sendt til sin mor og Svend Tarp i København. De var nu bosat i Frieboeshvile i Lyngby som kunstnerbolig for Svend Tarp. Åse var snart utilfreds med sin datter, der blev drillet i skolen for at tale jysk, fik dårlige karakterer, og havde en stille genert veninde, der ikke passede til Åses ønske om et hus fyldt med sorgløs ungdom. Datteren blev derfor sendt til Asserbohus kostskole, hvor hun fandt en god veninde i Poul Reumerts barnebarn Merete Reumert Norske.[32] Som 14-årig spurgte Lotte Svend Tarp om, hvem der var hendes rigtige far. Han sagde, at han havde lovet Åse ikke at fortælle det, men alligevel ville lade steddatteren vide det: Åse havde fortalt, at hun fik Lotte med en frihedskæmper, der var død. Lotte spurgte, hvorfor det skulle holdes hemmeligt, og han forklarede det med skammen over at få et barn udenfor ægteskab. Åbenbart troede han selv på sin kones oplysning, og tog let på sagen, som for hans skyld godt måtte tales åbent om. Men Lotte Tarp huskede godt, hvad hendes adoptivbror havde fortalt hende, da de var små. Dertil havde andre børn kaldt hende "tyskerunge".[33]

Snart fik hun besked om, at det var Svend Tarps højeste ønske at adoptere hende. Alfred Risting kom fra Aarhus og forklarede, at han som buffist ved Hotel Royal havde svært ved at forsørge et barn. Igen var der bytte af efternavn; nu var hun Ann-Charlotte Tarp.[34] På sin 50-årsdag blev Tarp imidlertid opringet af sagfører om, at hun ikke fandtes. Svend Tarp havde aldrig underskrevet adoptionspapirerne.[35]

Voksenliv

redigér

I 1962 filmdebuterede den 17-årige Tarp som barnepigen Birthe i Palle Kjærulff-Schmidts film Weekend.[36][37] Hun blev Ekstra Bladets første topløse pige i 1964,[38] hvad der vakte stor opmærksomhed i den øvrige presse.[39] Samme år tilbragte Tarp et halvt år på Privatteatrenes Elevskole[16] og derefter et år hos Stig Lommer.[40] Senere vekslede Lotte Tarp mellem roller i lette, folkelige film som den første film om Olsen-banden og Morten Korchs De røde heste, men også rollen som præstefrue i sin mand[41] Henrik Stangerups debutfilm Giv Gud en chance om søndagen (1970) med Ulf Pilgaard som den unge præst. Indimellem lod hun sig se i teaterroller som Flemming Flindts Vidunderlige kællingDet Ny Teater i 1975[42] og Et hus af tyndt spundet glasPosthus Teatret i 1978, i cabaret og revy og radiooptrædener som Holdningsløse Tidende. I slutningen af 1980erne skrev hun stykket Amagertorv 4 og gennemgik 1990-91 Filmskolens manuskriptuddannelse.[41]  

 
Lotte Tarps grav på Holmens Kirkegård.

Tarp var først gift med forfatteren[43] Henrik Stangerup[44] i årene 1967-76.[22] De bosatte sig i et bondehus i Herringløse[45] og fik i 1973 sønnen Jacob Stangerup.[46] Parret havde mødtes til en fest i Stangerups lejlighed, og han fortalte senere, at han tog hende med ind i et kosteskab for at kunne være alene med hende. "Fem minutter efter friede jeg." Hans familie var imidlertid stærkt imod forholdet, og Stangerups mor, Betty Söderberg, forbød ham ligefrem at gifte sig med Tarp, der senere fortalte, at Stangerup "er det første menneske i mit liv, der tog mig alvorligt. Da jeg mødte ham og blev gift med ham halvanden måned efter, snakkede vi dag og nat i et helt år. Vi var så forbundne i alt, hvad vi tænkte og sagde." Selv om ægteskabet blev opløst[47] i 1976, forblev parret venner hele livet.[22]

Som gift kone fik Lotte Tarp besøg af sin morfar og bad ham fortælle sig, hvem hendes rigtige far var. Modvilligt bekræftede Alfred Risting, at hendes far var en ung tysk officer, der hed Wolfgang. Ikke engang det havde hun vidst.[48] Da Alfred var død, sagde hun til sin mor, at han havde været far for dem begge. Åse svarede helt uventet, at hun havde sin egen far. Alfred Risting var i virkeligheden ikke Tarps biologiske morfar, for denne var død, da Åse var to år. Åses mor flyttede som enke hjem til sin far i Åbyhøj, inden hun nogle år senere giftede sig med Alfred, der i tur blev både far, adoptivfar og morfar for Lotte Tarp. Ved den samme oprydning kom nok en hemmelighed for dagen: Jordemoderen, der bistod ved Tarps fødsel, frk Christiansen på Trøjborgvej, var i virkeligheden Alfred Risings halvsøster. Hans Rising havde fået hende udenfor ægteskab, men betalt for hende.[49]

Først i 1984 rejste Lotte Tarp til DDR, hvor hun nærmest ved held og tilfældigheder lykkedes i at komme på sporet af sin far i hans hjemby Eberswalde. Hans barndomshjem i Brunnenstrasse 20 lå der stadig, men farmoren var død, og farfaren hentet efter krigen, sendt til Rusland uden dom eller rettergang, og aldrig vendt tilbage. Åse havde - med falskt pas pålydende navnet "Ursula Haug" - opsøgt Wolfgangs forældre, da hun var gravid; det var sidste gang, hun så Wolfgang, der var hjemme med gulsot, men snart efter blev sendt til Polen, hvor han forsvandt i april 1945. Da Wolfgangs forældre efter krigen kontaktede Åse for at få at vide, om sønnen var i Danmark, afbrød hun kontakten med en påstand om, at de havde taget dårligt imod hende, da hun opsøgte dem i Brunnenstrasse. I virkeligheden ville hun ikke lade dem vide, at hun havde efterladt deres barnebarn på et børnehjem for adoption, og selv kun ønskede at komme videre i livet.[50]

Lotte Tarp levede i mange år[51] sammen med kapelmester Niels Jørgen Steen.[52][23] De giftede sig[53] i 1997.[54] Så Lotte Tarp var Paprika Steens og Nikolaj Steens stedmor.[55]

Tarp døde i 2002[56] af lungekræft[57] efter et længere sygdomsforløb.[58] Hun blev bisat fra Garnisonskirken, hvor Johannes Møllehave tog afsked med ordene:[59] "Det var en glæde, du var til, Lotte Tarp. Gid den glæde, hun gav jer, en dag må veje sorgen op."[51]

Filmografi

redigér

Blandt de 34 film,[60] Lotte Tarp medvirkede i,[61] kan nævnes:[62]

År Titel Rolle Noter
1962 Weekend barnepigen Birte[63] [64][65]
Den kære familie [66][67]
Det tossede paradis Karen [68]
1964 Premiere i Helvede Tove Møller [69][70]
Don Olsen kommer til byen tamburmajor [71]
Fem mand og Rosa model
1966 Ih, du forbarmende miss 44 [72]
1967 Elsk din næste [73]
Jeg - en marki baronesse[74] [4]
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet Kose
1968 Olsen-banden Bennys forlovede, modellen Ulla[75][76] [77][78]
De røde heste Henriette [79][80]
Eftermiddagsgæsten værtinden Edith kortfilm[81][82]
1969 Mig og min lillebror og Bølle fru Bossholm [83][84]
Manden der tænkte ting Susanne [85][86]
1970 Giv Gud en chance om søndagen Hanne, hans hustru instrueret af Tarps[87][88] daværende mand, Henrik Stangerup[89]
Premiere Anja [90]
1972 Farlige kys Birthe Kold, psykiatrisk patient[91][92] Bodil-pris for bedste kvindelige hovedrolle[10][93]
1976 Piger i trøjen 2 journalisten Kirsten [94][95]
Hjerter er trumf Lone Bang [96][97]
1979 Måneskin Aksels kone[98] [99]
1980 Kvindesind Lene [100]
1984 Bag jalousien Ellen Jörgensen[101] [89][102]

Udenlandske film

redigér
  • Morianerna (1965) Rita[103]
  • The Jokers[104] (1967)[105]
  • Med Lille Klas i kufferten (1983) (stemme)
  • Prinsessen og den flyvende skomager (1986) (stemme)

Manuskript til danske kortfilm

redigér

Tv-serier

redigér

Medvirken

redigér
År Titel Rolle Afsnit Note
1978 Strandvaskeren strandvaskeren, den svenske dame, Inga Lill 1 - 3 [107]
1982 Mille og Mikkel "Mille" Berg Hansen 1 - 10
1983 SK 917 er netop landet stewardesse / dansk flyvertinne 1 - 4
1985 Klitgården Ulla 1
1987 Een gang strømer... Benedicte Bremer 1 - 3 & 6 [108]
1989 Johansens sidste ugudelige dage damen med handskerne
1998 Karrusel receptionisten Elisabeth [109]
2000 Livshunger [7]

Medvirken i TV-underholdning

redigér

Lotte Tarp og hendes liggestol[1] har ogå medvirket i skjult kamera.[110] Endvidere har Tarp medvirket i Gæt og grimasser d. 09.10.1987.[111]

Bidrag til manuskripter

redigér

Bøger samt avisartikler eller lignende

redigér


I Politiken

  • Debat (avisartikel eller lignende) i Politiken, 1981-03-01
  • Mine fritimer med Ebbe Rode (avisartikel eller lignende) i Det fri aktuelt, 1990-05-05
  • Da, da, Dali (avisartikel eller lignende) i Politiken, 1999-09-12

Referencer

redigér
  1. ^ a b Lotte Tarp - Alchetron, The Free Social Encyclopedia
  2. ^ Oplysninger om enkelte personer
  3. ^ https://www.geni.com/people/Lotte-Tarp/6000000019815886941
  4. ^ a b Lotte Tarp - PostersCool
  5. ^ Lotte Tarpgravsted.dk
  6. ^ 6. låge: Familiens hemmelighed var mørkere, end hun havde kunnet ane
  7. ^ a b c Lotte Tarp | Det Danske Filminstitut
  8. ^ Lotte Tarp – Movies, Bio and Lists on MUBI
  9. ^ Lotte Tarp
  10. ^ a b Bodil Vindere 1970-1979
  11. ^ Lotte Tarp Photos - Lotte Tarp Picture Gallery - FamousFix
  12. ^ Lotte Tarp Photos - Lotte Tarp Picture Gallery - FamousFix - Page 2
  13. ^ Lotte Tarp - FamousFix.com post
  14. ^ 1965 | ANDRÉ COURRÈGES | THE WHITE GOGGLES A.K.A. LUNETTES, ESKIMO, SLITS, ECLIPSE | FEATURING SALVADOR DALÌ | TheHistorialist
  15. ^ x.com
  16. ^ a b Lotte Tarp | Litteratursiden
  17. ^ a b Lotte Tarp | lex.dk – Den Store Danske
  18. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. december 2007. Hentet 14. maj 2022.
  19. ^ Lotte Tarp | Bogrummet
  20. ^ Forfatteren og skuespilleren Lotte Tarp, død, 57 år
  21. ^ Lotte Tarp død – Ekstra Bladet
  22. ^ a b c Lotte Tarp | Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne
  23. ^ a b c 34_basket
  24. ^ a b Aase Tarp - dansk film database
  25. ^ Mor er søster, morfar far og så alligevel ikke... | Information
  26. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 183-84), Gyldendal forlag, ISBN 9788702179668
  27. ^ a b Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 206)
  28. ^ https://aarhuswiki.dk/wiki/Restaurant_Frihede (Webside ikke længere tilgængelig)
  29. ^ "Lotte Tarp, 57 år | Nordjyske.dk". Arkiveret fra originalen 14. januar 2021. Hentet 13. januar 2021.
  30. ^ Lotte Tarp — The Movie Database (TMDB)
  31. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 53-55)
  32. ^ "Min sidste hemmelighed", Søndags-BT 30/1998
  33. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 97)
  34. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 102-3)
  35. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 210)
  36. ^ Weekend (1962) - Lotte Tarp as Barnepigen Birthe - IMDb
  37. ^ Lotte Tarp pictures and photos
  38. ^ Lottes bryster - PressReader
  39. ^ Gang i Ekstra Bladet - PressReader
  40. ^ Nyheder og seneste nyt fra Berlingske - Berlingske.dk
  41. ^ a b Lotte Tarp - dansk film database
  42. ^ Det ny Teater - Vidunderlige kælling
  43. ^ Stangerup hånede danske kvinder | BT Underholdning - www.bt.dk
  44. ^ Ramt af Stangerup | Kristeligt Dagblad
  45. ^ Johnny Kondrup: Erindringens udveje. Studier i moderne dansk selvbiografi
  46. ^ Ugens kunstner - Jacob Stangerup - kunsten.nu - Online magasin og kalender for billedkunst
  47. ^ 1981: Samba i blodet
  48. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 114)
  49. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 192)
  50. ^ Lotte Tarp: Det sku' nødig hedde sig (s. 134)
  51. ^ a b Det sidste farvel til Lotte | BT Underholdning - www.bt.dk
  52. ^ Lotte Tarp død af kræft | BT Underholdning - www.bt.dk
  53. ^ Lotte Tarp
  54. ^ https://www.xwhos.com/person/niels_jorgen_steen-whois.html
  55. ^ Paprika Steens store sorg: Farmor, mor og stedmor ramt af kræft | BT Vild med dans - www.bt.dk
  56. ^ https://www.livingordead.com/content/person/lotte-tarp
  57. ^ [1] Paprika Steen om sit savn efter stedmorens død
  58. ^ Forfatteren og skuespilleren Lotte Tarp er død - politiken.dk
  59. ^ Farvel til en engel og en stuntmand – Ekstra Bladet
  60. ^ Lotte Tarp movie posters
  61. ^ Lotte Tarp - Biography - IMDb
  62. ^ Lotte Tarp Movies and TV Shows - Plex
  63. ^ Weekend | Det Danske Filminstitut
  64. ^ https://www.imdb.com/title/tt0124926/mediaviewer/rm278040833/?ft0=name&fv0=nm0850578&ft1=image_type&fv1=still_frame
  65. ^ https://www.imago-images.com/photos/lotte-tarp
  66. ^ Den kære familie (1962)
  67. ^ Lotte Tarp - IMDb
  68. ^ https://www.imdb.com/title/tt0056599/mediaviewer/rm1515887873?ft0=name&fv0=nm0850578&ft1=image_type&fv1=still_frame&ref_=tt_ch
  69. ^ Premiere i Helvede (1964)
  70. ^ Premiere i helvede - Danske Film - GamleDanskeFilmFamiliehygge
  71. ^ https://www.imdb.com/title/tt0058029/mediaviewer/rm791649537/
  72. ^ https://www.imdb.com/title/tt0128264/?ref_=tt_mv_close
  73. ^ Lotte Tarp | Galerie - Z filmu | ČSFD.cz
  74. ^ Reparto de Jeg - en marki (película 1967). Dirigida por Mac Ahlberg, Peer Guldbrandsen | La Vanguardia
  75. ^ Who is Lotte Tarp dating? Lotte Tarp boyfriend, husband
  76. ^ Olsen-Banden 1 (Blu-ray) - Laserdisken.dk - salg af DVD og Blu-ray film
  77. ^ https://www.imdb.com/title/tt0063386/
  78. ^ Darsteller ~ Lotte Tarp :: Olsenbandenfanclub Deutschland ::
  79. ^ Scope - Lotte Tarp
  80. ^ De røde heste (Kjeld Nørgaard) (DVD) - Laserdisken.dk - salg af DVD og Blu-ray film
  81. ^ https://m.imdb.com/title/tt0126883/mediaviewer/rm1756807169/?context=default
  82. ^ Dansk Film & Teater - Eftermiddagsgæsten 1968
  83. ^ https://www.imdb.com/title/tt0064666/mediaviewer/rm926967296?ft0=name&fv0=nm0850578&ft1=image_type&fv1=still_frame&ref_=tt_ch
  84. ^ Lotte Tarp: Películas, biografía y listas en MUBI
  85. ^ https://www.imdb.com/title/tt0064631/mediaviewer/rm1928547328/?ft0=name&fv0=nm0850578&ft1=image_type&fv1=still_frame
  86. ^ Lotte Tarp - Rotten Tomatoes
  87. ^ https://www.imdb.com/title/tt0065783/mediaviewer/rm460689665/
  88. ^ https://www.imdb.com/title/tt0065783/mediaviewer/rm2808844801/
  89. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. maj 2022. Hentet 14. maj 2022.
  90. ^ https://www.imdb.com/title/tt0329511/mediaviewer/rm2879758849
  91. ^ https://m.imdb.com/title/tt0068572/mediaviewer/rm466522625
  92. ^ https://m.imdb.com/title/tt0068572/mediaviewer/rm1808699905/
  93. ^ https://www.imdb.com/title/tt0068572/mediaviewer/rm248418817/?ref_=tt_ov_i
  94. ^ Piger i trøjen 2 | Det Danske Filminstitut
  95. ^ https://moviefit.me/persons/28494-lotte-tarp
  96. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. juli 2022. Hentet 2. juni 2022.
  97. ^ Hjerter er trumf | Det Danske Filminstitut
  98. ^ http://danskfilmogtv.dk/content.php?page=media&value=14806 (Webside ikke længere tilgængelig)
  99. ^ Bonanza | TV-T | Måneskin
  100. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. juli 2022. Hentet 1. juni 2022.
  101. ^ Bakom jalusin (1984) - SFdb
  102. ^ Bakom jalusin (1984) | Galerie - Plakáty | ČSFD.cz
  103. ^ The Bloody Pit of Horror: Aug 7, 2015
  104. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. juni 2022. Hentet 2. juni 2022.
  105. ^ Lotte Tarp - The Jokers (1967) - YouTube
  106. ^ Dansk kvindehistoriske Blog: Lotte Tarp - skuespillerinde, tyskerunge og Lyngbybeboer på Frieboeshvile
  107. ^ Strandvaskeren 1x02 "Episode 2" - Trakt
  108. ^ Bonanza | Een gang strømer | Een gang strømer 3:6
  109. ^ Lotte Tarp - actress, writer - biography, photo, best movies and TV shows
  110. ^ Lotte Tarp Videos, Latest Lotte Tarp Video Clips - FamousFix
  111. ^ Bonanza | Gæt og grimasser | Gæt og grimasser 09.10.1987
  112. ^ a b Den kloge blondine | Information
  113. ^ Lotte Tarp Photos, News and Videos, Trivia and Quotes - FamousFix
  114. ^ Søg | bibliotek.dk

Eksterne henvisninger

redigér
 Artiklen om skuespilleren Lotte Tarp kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.