Ludwig Boltzmann
østrigsk kemiker og fysiker (1844-1906)
Ludwig Eduard Boltzmann (født 20. februar 1844, død 5. september 1906) var en østrigsk fysiker og filosof, hvis største bedrift var i udviklingen af statistisk mekanik, hvilket forklarer og forudsiger, hvordan atomernes egenskaber (såsom masse, ladning og struktur) bestemme materielle fysiske egenskaber (såsom viskositet, termisk ledningsevne og diffusion).
Ludwig Boltzmann | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Ludwig Eduard Boltzmann ![]() 20. februar 1844 ![]() Wien, Østrig ![]() |
Død |
5. september 1906 (62 år) ![]() Duino-Aurisina, Italien ![]() |
Dødsårsag |
Hængning ![]() |
Gravsted |
Wiener Zentralfriedhof ![]() |
Nationalitet |
![]() |
Bopæl |
Kejserriget Østrig ![]() |
Ægtefælle |
Henriette Boltzmann ![]() |
Børn |
Henriette Boltzmann, Ida Boltzmann ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Wien Universitet ![]() |
Medlem af |
Royal Society (fra 1899), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1897), Ungarsk Videnskabsakademi med flere ![]() |
Beskæftigelse |
Universitetslærer, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, filosof, kemiker ![]() |
Fagområde |
Teoretisk fysik ![]() |
Arbejdsgiver |
Leipzig Universitet, Wien Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München (1890-1894), Karl-Franzens-Universität Graz ![]() |
Arbejdssted |
Graz, München, Wien, Leipzig ![]() |
Elever |
Marian Smoluchowski, Friedrich Hasenöhrl, Paul Ehrenfest ![]() |
Kendte værker |
Boltzmanns entropiformel, Stefan-Boltzmanns konstant, Boltzmanns konstant, Stefan–Boltzmanns lov, boltzmannfordeling med flere ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Foreign Member of the Royal Society (1899), æresdoktor ved University of Oxford, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1899), Æresdoktor ved Universitetet i Oslo ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Boltzmann opfandt udtrykket ergodisk mens han arbejdede på et problem i statistisk mekanik.
Litteratur Rediger
- Jørgen Steen Olsen og Hugo Berning (1989): Tidens pil – gennem fem generationer. Forlaget Consensus, 510 sider, ISBN 87-983154-0-4
Referencer Rediger
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger Rediger
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |