Åbn hovedmenuen

Lyngby Hovedgade

central gade i Kongens Lyngby
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Clockimportant.svg

Lyngby Hovedgade er en gade i Kongens Lyngby. Oprindelig en del af Kongevejen imod Nordsjælland. Den intense trafik nødvendiggjorde efter 2. verdenskrig anlæggelsen af Lyngby Omfartsvej.

Lyngby Hovedgade
Fakta
Længde 1,8 km
Årsdøgnstrafik ca. 4.500 bil/døgn
Geografi
Region Region Hovedstaden
Start Kongevejen ved Sorgenfri
Slut Lyngbyvej ved Vintappervej og Mariebjerg Kirkegård.
Milepæl på Lyngby Hovedgade

Mod syd fortsætter Lyngby Hovedgade i Lyngbyvej, der går igennem Gentofte og Hellerup til København. Ved den sydlige ende af Lyngby Hovedgade ligger Mariebjerg Kirkegård, der er medtaget i den danske kulturkanon, og ved den nordlige ende ligger Sorgenfri Slot. Ved gaden ligger også Lyngbys to vandmøller, Lyngby Nordre Mølle og Lyngby Søndre Mølle, samt Lyngby Kirke. Lyngby Hovedgade går over Mølleåen lige nord for kirken, og en del af Københavns Befæstning har krydset gaden: Den såkaldte Fæstningskanal med forbindelse til Lyngby Sø, der nu kun går til gadens vestlige side.

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Elektrisk gadebelysning i 1888Rediger

 
Mindeplade for Danmarks første elektriske gadebelysning.

Lyngby Hovedgade var det første sted i Danmark som fik elektrisk gadebelysning med kulbuelys.[1] Det skete den 10. september 1888, og en mindeplade sat op ved hundredåret i 1988 af Elektrotekniske Forening ses nu på banken Nordea's mur ved Klampenborgvej-krydset.

Lokalplan i 1982Rediger

En lokalplan fra 1982 fra Lyngby-Taarbæk Kommune regulerer en strækning af Lyngby Hovedgade.[2] Lokalplanens baggrund er at sikre en koncentration af små detailhandlene, således ønskes ikke yderligere etableringer af klinikker, pengeinstitutter, og andre kontorlignende virksomheder i stueetagen på strækningen; der må ikke etableres dagligvarerbutikker der er større end 200 kvadratmeter uden en særlig tilladelse, og endelige må skiltning og reklamering på facaderne kun finde sted med en tilladelse i hver enkelt tilfælde.

Ombygning 1996–1998Rediger

 
Brolægningen ved omlægningen i 2013. De jævne chaussésten til højre er til for cykelister.

I perioden 1996–1998 blev den centrale del af Lyngby Hovedgade, sammen med nogle af de omkringliggende gader, saneret hvilket bl.a. betød at den asfalterede vej blev erstattet af brolægning.[3] Kørebanerne er lagt med chaussésten i bueforbandt, mens vandrender er i brosten og fortovet er med såkaldte bordurfliser. Saneringen havde oprindelig også brolægning hvor Lyngby Hovedgade krydser Klampenborgvej, men dette måtte opgives da Klampenborgvejs tunge trafik kørte stenene op. Gadens indretning kritiseredes da for at være uegnet til at cykle på: I den centrale del er der brolægning og ingen egentlig cykelsti så cyklisterne må dele vejen med bilisterne.

I 2012 afsatte kommunen 3,6 millioner kroner til forbedring af forholdene for cyklisterne. Efter planen skulle en 90 centimeter bred granitbelægning lægges i højre side af vognbanen.[4] Anlægsperioden var planlagt til at foregå i to etaper: fra 2. april til 1. maj 2013 for stykket Jernbanevej til Toftebæksvej og fra 1. maj til 21. juni 2013 for Toftebæksvej til Nørgaardsvej. De oprindelige chaussésten blev skiftet ud med chaussésten der var jævnere.

Senere udviklingRediger

Lyngby Hovedgade har udviklet sig til en ivrig forretningsgade. Efter normal lukketid ændrer gaden dog karakter med langt mindre trafik og byliv, og der er blevet efterlyst caféer og spisesteder for at skabe mere liv i byen. Fokuset førte til flere caféer, og i maj 2012 var udviklingen nået så langt at 12 forretningssdrivende fra hovedsagligt restaurationsbranchen i en protestskrivelse opfordrede til at kommunen skulle begrænse adgangen til nye spisesteder. Handelsforeningen var dog ikke enig i denne opfodring og byplanudvalgsformand Simon Pihl Sørensen var også afvisende.[5]

Omdannelse af Lyngby Hovedgade til gågade har været diskuteret flere gange. I 2006 drøftede Teknisk Udvalg muligheden for en periodevis gågade i en 3 måneders sommerperiode på strækningen Nørregårdsvej til Toftebæksvej.[6]

Gadens bygningerRediger

 
Ved skellet mellem Lyngby Hovedgade og Kongevejen: Landstedet Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade nr. 2.

Husnumrene på hovedgaden begynder i Nord. Sorgenfri Slot på gadens østlige side har ikke nummer på gaden og den nordligste bygning er på gadens vestlige side, hvor Lyngby Hovedgade nr. 2 er det fredede landsted Frieboeshvile. Hovedbygningen stammer fra 1756–1758, og Frieboeshvile anvendes nu til byhistorisk samling for Lyngby-Taarbæk Kommune. G. F. Duckwitz, der spillede en central rolle i forbindelse med redningen af de danske jøder, boede i Frieboeshvile både under 2. verdenskrig og efter. En mindeplade for Duckwitz ses på bygningen. Den lille vej, der går til Frieboeshvile, er Prinsessestien, der fortsætter til Lyngby Sø.

 
Vestsiden af den ene fløj på kontorbygningen på Lyngby Hovedgade nr. 4. Mølleåen ses til højre.

Lyngby Hovedgade nr. 4 er nu en større kontorbygning opført 1975–1976. I området lå fabriksbygninger fra 1891 til 1973: først klædefabrikken J. L. Binder & Co., senere Filtfabrikken Norden. I forbindelse med opførelsen af kontorbygningen var der kontroverser, da området var udlagt til boligbebyggelse. Sagen medførte at Lyngby-Taarbæk Kommune fremskyndede arbejdet med kommuneplanen og blev den første kommune i Danmark, der fremlagde et forslag til kommuneplan. Ejendoms-investeringsselskabet DADES[7] og ejendomsadministration-selskabet Datea[8] har blandt andet kontor i bygningen. Mølleåen løber ved kontorbygningen og en gangbro fører over åen til stien til Rustenborgvej.

Lyngby Hovedgade nr. 6 er et lille fredet hus opført 1858–1859 kaldet "Sorgenfridal". Det ligger tilbagetrukket fra gaden, mens det lille hus ved siden af, Lyngby Hovedgade 8, ligger lige ud til gaden. "Lille Sorgenfri", som det bliver kaldt, er opført på samme tid som Sorgenfridal. I 1996 var det ikke fredet.

 
Udsigt mod det hvide hus Lille Sorgenfri (nr. 8) og etageejendommen Sorgenfrihus (nr. 8A). Til venstre ses Sorgenfri Slotspark og yderste til højre er indkørslen til kontorbygningen på Lyngby Hovedgade nr. 4.

Den store etageejendom, Sorgenfrihus, lige syd for Lille Sorgenfri er Lyngby Hovedgade nr. 8A, og bygningen er opført i 1902 af tømrermester P. Jørgensen med arkitekten Søren Lemche. Den fornemme bygning har træudskæringer og fine støbejernsdetaljer og blevet betegnet "absolut bevaringsværdig".

Lyngby Hovedgade nr. 10 er en beboelsebygning opført af løjtnant Sophus Pritzel, der havde deltaget i Slaget ved Dybbøl og var den sidste danske soldat der forlod Als.[9] I 2008 var der indrettet blomsterbutik i beboelsesejendommen og Almindelig Brand Bank havde en filial i bygningen.

Pritzel opførte også Pritzels Fabrik, der ligger bag beboelsesbygningen. Fabriksbygningen var i dårlig stand og krævede en renovering, men der var besværligt at finde midler til at restaureringen. Lyngby-Taarbæk Kommune forsøgte at sælge ejendommen og få køber til at restaurere bygningen.[10] Kommunens økonomiudvalg besluttede at give tilsagn til DADES om overtagelse, men dette firma ønskede dog at bygge et nyt hus ved siden af.[11]Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk agiterede for en bevaring af bygningen,[12] og endelig i foråret 2009 blev Pritzels fabriksbygning solgt til det københavnske ejendomsselskab Unionkul A/S.[13] Ejeren af Unionskul er erhvervsmanden Klaus Kastbjerg, der tidligere har renoveret gamle industribygninger og arbejdet sammen med Jørn Utzon. Kastbjerg ønskede af skabe en cafe i den ene halvdel af stueetagen, et mødelokale i den anden halvdel og kontorer på første sal. I 2011 begyndte renoveringen.[14] Han regnede oprindeligt med at huset ville kunne modtage gæster i sommeren 2012.[15] Den renoverede ejendom var færdig januar 2013 og åbnede som kontorhotel.

 
Lyngby Hovedgade 1, Rejsestalden.

Lyngby Hovedgade nr. 1 er det nuværende Plejehjemmet "Møllebo" og ligger umiddelbart syd for Sorgenfri Slots park. Før området blev til plejehjem var det Store Kro og senere Hotel Lyngby, der kan føre dets historie tilbage til 1661.

 
Den Gule Længe (nr. 1A) med butikken Damhuset ved Mølleåen.

Som Lyngby Hovedgade nr. 1 og lige nord for Mølleåen ligger Den Gule Længe, en bygning der første gang nævnes i 1761, hvor der var indrettet brændevinsbrænderi. I 1789 blev den forlænget mod øst, i 1850 mod vest og igen efter en brand i 1891 skete ændringer. Da var der købmandsbutik i stueetagen. I forbindelse med hotellets udvidelse i 1970 var Den Gule Længe nær blevet revet ned på grund af krav til bebyggelsesprocenten, men den overlevede på dispensation og åbnede i 1974 som butikken Damhuset på initiativ at to lokale kunstnere Anna Strandgaard og Karen Abell. I 1978 blev der også indrettet værksteder til kunsthåndværkere.[16]

Over for plejehjemmet ligger nu et grønt område med udsigt til Mølleåen. Der har før været en række bygninger: Nr. 12 var en beboelsesejendom opført som udlejningsejendom til fabrikken. På trods af at Hovedgadens registrant fra 1996 nævner den som "absolut bevaringsværdig" blev bygning nedrevet. Nr. 14 til 22 var en række huse der blev revet ned i 1964 for at give udsigt til Stadsbiblioteket.

Syd for MølleåenRediger

 
Gammel Lundtoftevej. Lyngby Hovedgade nr. 3 er revet ned, men det røde hus ved siden af på Gammel Lundtoftevej kan måske give et indtryk af huset på hovedgaden. Lyngby Kirke ses i baggrunden.

Den første bygning syd for Mølleåen som nummer 24A er Lyngby Nordre Mølle med udvendig møllehjul. Nummer 24 er Lyngby Søndre Mølle. Kanosejlere må benytte den ganske lave passage hvor Mølleåen går under hovedgaden ved den nordre mølle.

Lyngby Hovedgade nummer 26A og 26B er en etageejendom opført i 1903 af købmand Frederik Emil Bugge efter branden i Lyngby Mølle. Bygningens sydside har et gavlmaleri for Tuborg øl. Bygningerne ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ved nummer 26 er Lyngby Hovedgades nordligste lyskryds, hvor Gammel Lundtoftevej fører til Bondebyen.

Lige syd for Gammel Lundtoftevej ved Kirkebakken lå som Lyngby Hovedgade nummer 3 et ganske lille beboelseshus på 6X10 m opført i 1829. En værksteds- og butiksbygning blev opført i 1903 som nummer 3A. I 1937 blev bygningerne revet ned for at give plads til en vendeplads for trolleybus-linjen mellem Lyngby og København.

 
Lyngby Hovedgade nr. 28, Gramlille.

Lyngby Hovedgade nummer 28 er nu en del af bibliotekets bygning. Der har tidligere været musikbibliotek, der i 1963 åbnede som Danmarks første. Bygningen Gramlille er opført i 1748 som landsted. Der findes ikke beskrivelse af bygningen fra denne tid, så den kan have ændret udseende. Kobberstikker, professor J.M. Preisler ejede bygningen fra 1761 til 1791, og Gramlille var om sommeren hjemsted for en række kulturpersonligheder, blandt andet F. G. Klopstock. Fra 1864 til 1872 ejede professor dr. med Claus Manicus Gramlille. Gramlille fik navnet efter Gram Hovedgård, da søskendeparret Carl Hother og Alvilde Müffelmann overtog bygningen i 1875. Bag Gramlille ligger det egentlige bibliotek opført 1964–1968.[17] Gramlille har været fredet siden 1950[18] og siden 1955 har Lyngby-Taarbæk Kommune ejet bygningen.[19]

Overfor Gramlille ligger Lyngby Kirke der ikke har haft nummer på Lyngby Hovedgade. Umiddelbart efter kirken ligger gaden Stades Krog der fører til Lyngby Kirkestræde og videre mod en parkeringsplads.

 
Lyngby Hovedgade nr. 40 ved rundkørslen.

Lyngby Hovedgade har gået over en del af Københavns befæstning: Den såkaldte Fæstningskanal, der gik fra Lyngby Sø og videre mod Ermelunden. Nu går Fæstningskanalen kun til Lyngby Hovedgades vestside. Baadfarten, der sejler på Lyngby, Bagsværd Sø og Mølleøen, har anløbsbro ved Fæstningskanalens afslutning ved Lyngby Hovedgade.

Modsat den nuværende fæstningskanal er der nu en parkeringsplads. Her har der tidligere været en række bygninger med adresse på Lyngby Hovedgade.

Syd for rundkørslen ved JernbanevejRediger

Lyd fra Lyngby Hovedgade ved rundkørslen.

Umiddelbart syd for Fæstningskanalen er Lyngby Hovedgades nordlige rundkørsel der forbinder gaden med Jernbanevej. Den første bygning på Lyngby Hovedgades vestside efter rundkørslen er nummer 40 der nu huser Hi-Fi Klubben og tidligere skobutikken Scholl.[20] Bygningen var tidligere indrettet som kroen Hold'an. I slutningen af 2012 blev butikken, hvor Scholl tidligere havde forretning, renoveret, og rummet blev splittet i to. Der er nu tøjbutikken Oska og frisøren Flambart i henholdsvis den nordlige og sydlige del.[21]

På den modsatte side af vejen ligger Brohus som nummer 9. Den nuværende hjørnebutik er frisøren Hair Company, der også har adresse på nummer 26.[22] Sammenbygget med Brohus er Ny Brohus som nummer 11. Ny Brohus blev opført i 1970'erne. Ud til Lyngby Hovedgade har Ny Brohus dels en sandwichbar og dels tøjbutikken Top Snop med eksklusivt brugt tøj.[23]

Syd for Hold'an har siden 1992 ligget Lyngby Pizzaria som nummer 42.[24]

Nummer 46 er nu frisøren Hot N' Tot, der tillige har en salon på Bagsværd Hovedgade.[25]

 
Irma på Lyngby Hovedgades nummer 21, 2014.

Nummer 21 er en butik i dagligvarekæden Irma. Butikken har elevator til den underliggende parkeringskælder. I samme bygning som Irma findes en boghandel i kæden Bog & idé,[26] tidligere Gads boghandel. Boghandlens del af bygningen er cirka 15 × 13 meter. Hele bygningen med Irma er cirka 30 × 50 meter. Det er en høj énetagers søjlebygning, der dog har mulighed for balkonetage, som ses i en del af boghandlen.[27]

På stedets nordlige del har der før været en beboelsebygning. Overretsprokurator H. F. Møller og prokurator A. Vang var ejere af matriklen indtil 1874, hvor distriktslæge dr.med. J. G. Ditlevsen købte matriklen og opførte en beboelsesejendom. Nummeret var da nummer 19. Der var konsultation i huset. Ditlevsen ejede huset til 1910, hvor hans arvinger overtog det. I 1914 kom endnu en læge, Anders Hansen, som boede der frem til 1926, hvor enken overtog. I 1930 blev bygningen solgt til frøknerne Astrid og Anna Nielsen, der forhøjede bygningen til 3½ etager og byggede forbygninger til butikker. I bygningens nordlige del kom der til at være Zachariassens Boghandel og i den sydlige del en tapet og farvehandel. På bygningens første sal fandtes barber, parfumeri og damefrisør. Bygningen blev nedrevet i 1972 og i 1973 opførtes så den nuværende bygning, hvor Hans F. Kjær var arkitekten.[27]

Syd for ToftebæksvejRediger

 
Det hvide palæ.

Det hvide Palæ er en fredet bygning, der ligger som nummer 37. Hi-Fi Klubben holdt til her i den nederste etage, før de flyttede længere nordpå til nummer 40. Der er parkingspladser bagved bygningen med indkørsel fra Gasværksvej, — en sidegade til Toftebæksvej.

Også som nummer 37 ligger en basarbygning som nu huser Café de Picasso.

Overfor Det hvide palæ ligger en fleretagers beboelsesejendom i funkis-stil fra 1932 på nummeret 64. I stueetagen findes frisøren flemming og en butik i kæden jackpot. Bygningen er tegnet af arkitekt Knud Friderichsen og fremtræder nu som et pudset gulmalet murstenshus. Etagerne har tidligere været malet i vekslende farver, hvilket gav den navnet "lagkagehuset". I modsætning til mange andre funkis-bygningers flade tage har denne bygning lav rejsning, hvor loftsetagen kunne bruges til tørreloft og pultekammer. Huset havde fælles vaskefaciliteter og som en nyhed nedkastningskakte og i kælderen en forbrændingsovn.[28]

Syd for KlampenborgvejRediger

 
Magasin på Lyngby Hovedgade under Skybruddet den 2. juli 2011.

Syd for Klampenborgvej er den første bygning på gades østside, den markante Magasin-bygning. I 2012 blev denne forretning Årets Butik i Lyngby.[29] I bygningen er der nu to filialer af kæder inde for fødevarebranchen: dels Sticks'n'Sushi og dels bagerikæden Lagkagehuset.

Efter Magasin går gangstien Baltzers Passage til området bag med Sticks'n'Sushi, byggemarkedet Johannes Fog, Lyngby Kulturhus og parkeringspladser og Nørgaardsvejs parkeringshus. Ved et skyderi den 22. november 2016 blev en kvinde og en mand såret.[30]

Bagergården er Lyngby Hovedgade 49 og kan føre dets historie tilbage til 1782. I 1943 blev den nordlige del udstykket som Lyngby Hovedgade 49A. Denne del blev opført som en to-etagers tilbygning i 1914, og er senere blevet ændret. Lysmesteren Baltzer har nu til huse i 49A og Balzter har ejet denne del af Bagergården siden 1977.

Den lange lave hovedbygning er 49B opført 1817–1818 efter en brand den 30. juli 1814.[31] Der er nu kun bageri i en del af bygningen. Siden 1994 har Christel Andersen og Tommy Stenbjerg Larsen drevet bagerforretningen.[32] Hovedgadens registrant vurderer bagergårdens hovedbygning med ordene "statelig" og "markant" og skriver:

[...] Bagergården [udgør] et fint eksempel på den tidligere landbrugs- og håndværkerbebyggelse, der bør bevares.[33]

Trods denne vurdering kom Bagergården i fare for at blive revet ned, og NCC skrev således på deres hjemmeside: "Her [Lyngby Hovedgade] omdanner NCC nedslidte og utidssvarende butikker til 3 moderne butikker i en nyopført ejendom med 100kvm personalerum på 1. sal."[34] Ansøgningen om nedrivelse af Bagergårdens markante hovedbygning i 2008 fik Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk til at indsende en anmodning til kommunen om at give afslag på nedrivningen.[35] Anmodningen blev dog afslået,[36] og sidst i september lukkede bageren og nedrivningen af bygningerne begyndte.[37] I den nyopførte bygning flyttede cafékæden Baresso Coffee ind i den ene del,[38] mens butikskæden Friluftsland og kvindetøjsbutikskæden Bonde Boutique flyttede ind i de to sydlige lokaler.[39][40]

I nummer 76 findes en filial af restaurantkæden Wokshop.[41]

Umiddelbart efter sidevejen Gyldendalsvej, der fører videre til Mosevej, ligger Lyngby Hovedgade 63 hvor autoforhandleren Andersen & Martini, som hovedsagligt sælger biler af mærkerne Opel og Kia, tidligere havde en afdeling.[42] De fik butik på stedet i 1976 og ejede bygningerne siden 1980. Før Andersen & Martini var der automobil fabrik, værksted og benzintank ved Thøger G. Jungersen siden 1924. Samlingen af bygninger ligger også på en del af Jægersborgvej. Den ældste af udstillingsbygninger er fra 1925 og alle bygningerne er grundmurede og i en etage.[43] Den lave bebyggelse står i kontrast til nummer 61 og bygningerne videre på Jægersborgvej. Efter at ændringen af Lyngby Hovedgades forløb i 1964 har området fået karakter af at være begyndelsen af Lyngby Hovedgade og kommunalbestyrelsens kommuneplan har foreslået "et markant bygningsværk, som udfylder hullet i husrækken".[44] Andersen & Martini har indgået en aftale med KPC om salg, og KPC har præsenteret forslag for kommunen. I et af forslagene har arkitektfirmaet Arkitema tegnet en fem-etages bygning.[45] Stillet overfor et forslag om en syv-etagers bygning havde Simon Pihl Sørensen i 2012 udtrykt mild skepsis.[46] Andersen & Martini's afdeling i Lyngby ophørte i 2015, og bygningen blev revet ned i 2017.

Syd for motorvejenRediger

 
Retten i Lyngby, Lyngby Hovedgade 96.

På Lyngby Hovedgades vestside umiddelbart efter motorvejen og jernbanen ligger det buede kontorhus som numrene 94 til 98. Bygningen blev opført 1992 til 1994. Folkene bag gav det navnet "Lyngby Port" på trods af at en bygning længere mod syd også kaldtes det. Som numrene 92 til 98 lå tidligere fire villaer der var opført i slutningen af 1800-tallet.[47]Retten i Lyngby har tidligere haft til huse ved Sorgenfri Station, men flyttede den 4. november 2008 til kontorbygningen nr. 96.[48] Produktion af akkumulatore i området har betydet at grunden er registreret som kemikalieaffaldsdepot og en pumpestation bagved bygningerne har til formål af fjerne forurenet grundvand.[49]

Via sidevejen Hollandsvej er det muligt at komme om bag den buede kontorbygning, hvor en sti fører videre til Lyacvej.

Lyngby Hovedgade 85 (tidligere 83-85) er kontor- og butiksbygninger for Lyngby Tømmerhandel A/S. I 2010 var der planer om en otte etagers høj kontorbygning for grunden ved Lyngby Hovedgade 77-85. Senere blev planerne ændret så der var tale om en 6 etagers bygning på 12.000 kvadratmeter. Flere beboere i området gjorde indsigelse blandt andet mod højden af bygningen,[50] og Byplanudvalget besluttede til sidst at sætte grænsen ved fem etager.[51]

Nummer 104 er en fleretagers beboelsesejendom i gule mursten. I januar 2013 var en 28-årige familiefar udsat for en voldelig død og blev fundet død på en altan i ejendommen.[52]

Den sydligste bygning på Lyngby Hovedgade var nummer 114 der ligger på hjørnet af Christian X's Allé og Lyngby Hovedgade lige før Marienbjerg Kirkegård. Det var bilforhandleren Ebbe Elmer der havde specialiseret sig i Mazda, Ford og Suzuki.[53] Den blev revet ned i midten af 2010'erne. På den modsatte side ligger Vintappersøen.

Musik, kunst og sportRediger

 
Challenge Copenhagen 2010. Cykelløb på Lyngby Hovedgade.

Den danske sanger C. V. Jørgensen har boet i nummer 84E, og gaden er omtalt som "Hovedgaden" i hans sang Elisabeth,[54] og en tekst til en af Dodo & The Dodos sange er skrevet Post-Pub (nr 78). Den dansk-tyske 1800-tals komponist Friedrich Kuhlau boede på Lyngby Hovedgade i hvad der nu er nr. 50. Muligvis er musikken til Elverhøj skrevet her. Den 5. februar 1831 brændte huset med hele Kuhlaus indbo.

Der er en række skulpturer ved Lyngby Hovedgade: På plænen ved Lyngby Nordre Mølle står Christian Rosings Aasiveeraq fra 1996 som viser en sæl der stikker hoved op af et stykke granit. Sydligere ved Stadsbiblioteket (nr. 28) overfor Lyngby Kirke står Anita Jørgensens Søjle med glasstak fra 1994 udført i glas og metal. Bag Stadsbiblioteket og knapt synlig fra Hovedgaden er Johannes Hansens Mor og barn skulptur fra 1948. Tæt på ved hjørnet til Rustenborgvej ligger Bjørn Røddings lille runeskulptur Runic-stone fra ca. 1970-1975. Endnu sydligere i baggården ved nummer 44 står Anders Friis fugleskulptur fra ca. 1985-1990.[55]

Flere sportsarrangementer benytter Lyngby Hovedgade. B.T. Halvmarathon, der finder sted en søndag i foråret, løbes ad Lyngby Hovedgade.[56]Triathlon-stævnet Ironman Copenhagen (det tidligere Challenge Copenhagen) der forløber en dag i august, har cykelrute gennem Lyngby Hovedgade.[57]

LitteraturRediger

Der er skrevet en stor 496-siders bog om nuværende og historiske bygninger på Lyngby Hovedgade:

HenvisningerRediger

  1. ^ (på Dansk) (Flash)Danmarks første elektriske gadelys. Elmuseet. Hentet 2009-11-01. 
  2. ^ Lyngby-Taarbæk Kommune, Lokalplan 28 For en strækning af Lyngby Hovedgade, december 1982
  3. ^ Jacob Deichmann, Ombygning af Lyngby Hovedgade, AUC Trafikdage 1998.
  4. ^ Theis Otzen (20. marts 2012). Politi afviser cykler på midten af hovedgaden. Det grønne område. 
  5. ^ Theis Otzen (14. uni 2012). Spisesteder vil have begrænsninger. Det grønne område. 
  6. ^ Lyngby-Taarbæk Kommune: Dagsorden / beslutningsprotokol. 4. april 2006. 
  7. ^ DADES
  8. ^ Ejendomsadministration – DATEAs speciale
  9. ^ Jeppe Tønsberg (17. marts 2008). Pritzels Fabrik og dens lange historie. det grønne område.  Sektion 1, side 8.
  10. ^ Peter Hansen (31. januar 2008). "Pritzels sat til salg". dgo.dk. 
  11. ^ Peter Hansen (27. juli 2007). Spillet om Pritzels. 
  12. ^ Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk (24. februar 2008). Pritzels fabrik bør bevares og udnyttes. 
  13. ^ Steen Trolle (23. Oktober 2009). "Pritzels bygning solgt til privat selskab". det grønne område. 
  14. ^ Pernille Borenhoff (27. oktober 2011). Der kommer café i Pritzels. det grønne område. 
  15. ^ Pernille Borenhoff (24.-25. marts 2011). Pritzels kan stå klar sommeren 2012. det grønne område. 
  16. ^ Jeppe Tønsberg (2. oktober 2008). "Den Gule Længe 30 år". det grønne område. 
  17. ^ Registrant, siderne 149+
  18. ^ Sag: Gramlille. Lyngby Hovedgade 028, Lyngby-Taarbæk. Kulturarvsstyrelsen. 
  19. ^ Registrant, side 153
  20. ^ Scholl
  21. ^ Frisør Flambert est 2014. 
  22. ^ Forside
  23. ^ Top Snob - eksklusivt 2nd hand
  24. ^ Lyngby Pizzaria
  25. ^ Frisør Hot N’ Tot i Lyngby og Bagsværd – bestil tid her! - www.frisorhotntot.dk
  26. ^ Bog & idé boghandel Lyngby. Bøger fra din lokale boghandler | bog-ide.dk
  27. ^ a b Registrant siderne 117+
  28. ^ Lyngby Hovedgade 64. Lyngby Stadsarkiv. 
  29. ^ Magasin blev kåret som "Årets Butik i Lyngby". Det grønne område. 28. April 2012. 
  30. ^ Anna Gottschalck (23. november 2016). Nadia var i restauranten under skudepisoden i Lyngby: »Jeg tænker, at nu skal jeg dø, og så går jeg i panik«. Berlingske. 
  31. ^ Registrant, side 247.
  32. ^ Bagergaarden Lyngby
  33. ^ Registranten, side 255
  34. ^ Lyngby Hovedgade, NCC, 30 august 2009.
  35. ^ Bagergården, Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk.
  36. ^ Referat generalforsamling 10. marts 2009, Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk.
  37. ^ Pernille Borenhoff (21. september 2010). Bagergården lukker og slukker. Det grønne område. 
  38. ^ Baresso Coffee – Lyngby Hovedgade
  39. ^ Friluftsland Lyngby
  40. ^ Lyngby - Butikker - Bonde
  41. ^ Wokshop Lyngby. Wokshop. 
  42. ^ Andersen & Martini Lyngby
  43. ^ Registrant, siderne 328–334.
  44. ^ Registrant, side 334.
  45. ^ Theis Otzen (24. januar 2013). Ny forvirring om bilgrund. Det grønne område. 
  46. ^ Theis Otzen (1. Marts 2012). Byplansformand: Syv etager er højt. Det grønne område. 
  47. ^ Registrant, siderne 423+
  48. ^ Byretten flytter sammen i Lyngby. Det Grønne Område. 17. Juli 2008. 
  49. ^ Registrant, side 427.
  50. ^ Theis Otzen (16. februar 2010). "Højhus-byggeri bliver snart endeligt vedtaget". det grønne område. 
  51. ^ Theis Otzen (25. februar 2010). "Højhus bliver kun i fem etager". det grønne område. 
  52. ^ Stine Eskildsen , Nanna C. Pedersen (15. januar 2014). 27-årig nægter drab: Så brutalt døde Nikolaj. Ekstra Bladet. 
  53. ^ Ebbe Elmer. 
  54. ^ C. V. Jørgensen, Elisabeth. Tekst til sang.
  55. ^ Karen Marie Odgaard Bredegaard, Skulpturer i Lyngby Bymidte, Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturfond, 2006.
  56. ^ Rute for halvmaratron
  57. ^ Bike course

Eksterne henvisningerRediger