Marxisme

(Omdirigeret fra Marxist)
En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme
Hammer and sickle.svg

Kommunismens historie


Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme


Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale


Relaterede artikler
Urkommunisme · Matriarkat‎
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme
Anarko-kommunisme


Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Emma Goldman · Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Ho Chi Minh
Mao Zedong . Ted Grant
Alan Woods . Alexander Berkman
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i den økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx' navn af Friedrich Engels.

De historiefilosofiske teorier (Den historiske materialisme) udviklede Marx i sine ungdomsskrifter, hvor også religionskritikken og fremmedgørelseskritikken blev udfoldet.

Marxisme efter MarxRediger

Marxisme betegner i dag dels de teorier, som Marx og Engels selv udviklede, dels de teorier, som især i det 20'ende århundrede er udviklet på grundlag af disse. Det drejer sig både om videreudviklinger af teoriens kernesynspunkter og anvendelser af den inden for nye felter.

Det gælder fx tekster at tænkere som Vladimir Lenin, Rosa Luxemburg, Antonio Gramsci, Karl Kautsky, Lev Trotskij, Theodor W. Adorno, Max Horkheimer, Herbert Marcuse, Karl Korsch, Ernst Bloch, Erich Fromm, Wilhelm Reich, Guy Debord, André Gorz, Walter Benjamin, Anton Pannekoek, Samir Amin, Louis Althusser, Maximilien Rubel, Nicos Poulantzas, Elmer Altvater, Ernest Mandel, Jean Hyppolite, Leszek Kolakowski, Joachim Israel, Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Bernd Rabehl, Pierre Bourdieu, Immanuel Wallerstein, Ted Grant, Alan Woods m.fl.

Disse tænkere repræsenterer så forskellige retninger som strukturalisme, freudomarxisme, kapitallogik og Frankfurterskolens kritiske teori samt adskillige politiske spor som stalinisme, trotskisme, reformisme, venstresocialisme og eurokommunisme.

Marxismen er ved siden af freudianismen, strukturalismen og fænomenologien den teoriretning, som har været mest frugtbar i udviklingen af nye analysemodeller for det 20'ende århundredes kulturkritik. Den er blevet anvendt (brugt og misbrugt) inden for et utal af empiriske felter – ofte i kombination med netop freudianisme, strukturalisme eller fænomenologi.

Politisk marxismeRediger

Foruden de teoretiske elementer anvendes betegnelsen marxisme også i en bredere betydning om aktivisme og politiske forestillinger og agendaer som tager udgangspunkt i eller er beslægtede med dem Marx og Engels fremlagde i det mere programmatiske skrift Det Kommunistiske Manifest eller efterfølgende marxistiske værker. Den politiske marxisme er i den forstand historisk nært forbundet med kommunismen og socialismen.

I DanmarkRediger

Marxismen har haft en udbredelse i Danmark siden det 19. århundrede, hvor den var en del af oprettelsen af den danske afdeling af Internationale. I det 20. århundrede inspirerede marxismen blandt andet oprettelsen af Danmarks Kommunistiske Parti i 1919. I 1989 sluttede flere marxistisk inspirerede partier i Danmark sig sammen ved, at Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP).

I forbindelse med ungdomsoprøret fik marxismen en stor indflydelse på dele af de danske universitetsmiljøer, der især var markant i slutningen af 1960`erne og gennem 1970`erne, men som ophørte omkring murens fald i 1989. Siden finanskrisen i 2008 har marxismen oplevet en genopblomstring i akademiske miljøer[1], der især har genoptaget kapitalismekritikken, og i 2016 blev Selskab for Marxistiske Studier oprettet i tilknytning til danske universiteter[2]. Der bliver blandt andet forsket i marxisme ved Copenhagen Business School, Afdeling for filosofi og idehistorieAarhus Universitet og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Vigtige nye marxistiske teoretikere og forskere omfatter filosof Søren Mau[3], filosof Andreas Beck-Holm[4], idehistoriker Rune Møller Stahl[5], kunsthistoriker Mikkel Bolt[6], idehistoriker Mikkel Thorup[7], historiker Bertel Nygaard[8], filosof Mikkel Flohr[9], filosof Magnus Møller Ziegler[10], idehistoriker Tobias Dias[10], kulturforsker Dominique Routhier og idehistoriker Esben Bøgh Sørensen. Som en del af den nymarxistiske bølge udgav filosoffen Søren Mau i 2021 bogen Stum tvang: en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt, og han argumenterer for nødvendigheden af en revolution[11]. Professor i kunsthistorie Mikkel Bolt er en del af det venstreradikale miljø og har udgivet bogen På råbeafstand af marxismen, hvor han også argumenterer for marxismens vigtighed i det 21. århundrede.

Det uafhængige Institut for Marxistisk Analyse blev oprettet i 2017 og udgiver Clarte - Tidsskrift for Marxistisk Analyse [2]. Desuden blev det selvstændige Institut for Vild Analyse oprettet i 2018 og beskæftiger sig med kapitalismekritisk analyse inspireret af Karl Marx, Freud og Lacan. I 2011 blev den marxistiske forening Revolutionære Socialister oprettet i Danmark med henblik på at fremme Karl Marx', Friedrich Engels', Vladimir Lenins, Lev Trotskijs og Ted Grants idéer. Foreningen driver blandt andet Forlaget Marx, der udgiver marxistisk litteratur[12].

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

Litteratur på engelskRediger

  • Bourne, Peter G. (1986). Fidel: A Biography of Fidel Castro. New York: Dodd, Mead & Company.
  • Callinicos, Alex (2010) [1983]. The Revolutionary Ideas of Karl Marx. Bloomsbury, London: Bookmarks. ISBN 978-1-905192-68-7.
  • Castro, Fidel; Ramonet, Ignacio (interviewer) (2009). My Life: A Spoken Autobiography. New York: Scribner. ISBN 978-1-4165-6233-7. {{cite book}}: |first2= har et generisk navn (hjælp)
  • Coltman, Leycester (2003). The Real Fidel Castro. New Haven and London: Yale University Press. ISBN 978-0-300-10760-9.
  • Green, Sally (1981). Prehistorian: A Biography of V. Gordon Childe. Bradford-on-Avon, Wiltshire: Moonraker Press. ISBN 0-239-00206-7.
  • Lenin, Vladimir (1967) [1913]. Karl Marx: A Brief Biographical Sketch with an Exposition of Marxism. Peking: Foreign Languages Press. Hentet 2014-06-17.
  • Marx, Karl (1849). Wage Labour and Capital. Germany: Neue Rheinische Zeitung. Hentet 2014-06-17.
  • Trigger, Bruce G. (2007). A History of Archaeological Thought (2nd udgave). New York: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-60049-1.

Litteratur om marxisme på danskRediger

  • Althusser, Louis (1969): For Marx, Forlaget Rhodos
  • Althusser, Louis (1976): Marxisme og Klassekamp, Aurora
  • Bjerre, Henrik Jøker & Søren Mau (2016). Marx: Det er ikke nødvendigt at leve i nødvendighed. I A. Moe Rasmussen, & M. Ziethen (red.), System, frihed og virkelighed: En indføring i den tyske idealismes hovedpositioner (s. 224-253). Forlaget Philosophia.
  • Bolt, Mikkel (2018). Den absolutte urets subjekt og dets afkom (Debord, Marx, Badiou, Rancière, Negri). Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 35–53
  • Bolt, Mikkel (2019): På råbeafstand af marxismen. Antipyrine
  • Damkjær, Nicklas Weis & Mathias Hein Jessen & Thomas Palmelund Johansen & Eva Krause Jørgensen & Esben Bøgh Sørensen (Eds.) (2013). Marxismen efter Marx: Tolv strømninger i det 20. århundrede. Frydenlund Academic.
  • Dias, Tobias & Magnus Møller Ziegler (red.)(2018): Karl Marx. Slagmark
  • Flohr, Mikkel (2018). Fra kritikken af himlen til kritikken af jorden – bidrag til rekonstruktionen af Marx’ ufærdige kritik af politisk teologi. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 149–172
  • Frederiksen, Marie (2020): Marxisme og feminisme - hvorfor klassekamp er kvindekamp. Forlaget Marx
  • Gramsci, Antonio (1991): Fængselsoptegnelser i udvalg. Museum Tusculanum
  • Harrits, Gitte Sommer (2013). Marxistisk klasseteori: Udviklinger og udfordringer. Samfundsøkonomen, (4), 5-11
  • Holm, Andreas Beck (2012): Marx' forfatterskab: en politisk praksis. I: Slagmark, Nr. 64 (2012), S. 77-90,
  • Holm, Andreas Beck (2015): Karl Marx. Roskilde Universitetsforlag
  • Holm, Andreas Beck (2018). ”La vile multitude” – Marx og Pariserkommunen. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 21–34.
  • Holm, Andreas Beck (2019): Althusser. JØF
  • Lenin, V. L. (2021): Staten og revolutionen. Forlaget Marx
  • Marx, Karl (1970),  Witt-Hansen, Johannes, (red.), Kapitalen - kritik af den politiske økonomi, bind 1-3, Bibliotek Rhodos, oversat af Nielsen, Kjeld Ø., Rhodos , i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, ISBN 87-7496-241-8.
  • Marx, Karl & Friedrich Engels (2014): Det kommunistiske manifest. Den tyske ideologi. Det lille forlag, oversat af Sven Brüel og Peter Thielst
  • Marx, Karl (2018): Hvad er marxisme? Forlaget Marx
  • Mau, Søren (2018). Den dobbelte fordrejning: Begrebet fetichisme i kritikken af den politiske økonomi. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 103–122.
  • Mau, Søren (2021): Stum tvang: en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt. Klim
  • Nygaard, Bertel (2013). Marxismens mange ansigter. Temp - Tidsskrift for Historie, 3(6), 203–207.
  • Nygaard, Bertel (2017): Vladimir Lenin. Djøf
  • Routhier, Dominique (2018). ‘Marxcelerationismen’ – Et historiefilosofisk kerneproblem i marxismens historie. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 55–72.
  • Schanz, Hans Jørgen (1973): Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status. Modtryk
  • Stahl, Rune Møller (2020). Marxisme. In H. Andersen, & L. B. Kaspersen (Eds.), Klassisk og moderne samfundsteori (6. ed., pp. 209-237). Hans Reitzels Forlag.
  • Sørensen, Gert & Carsten Jensen (2015): Antonio Gramsci. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
  • Sørensen, Gert (2018). Den italienske variant – Fra Labriola til Gramsci. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 73–86.
  • Sørensen, Mads P., Peter Bjørntoft, Ulf V. Olsen (1998): Kodeord Marx - nye læsninger. Modtryk
  • Ziegler, Magnus Møller mfl (2022): Kapitalen på dansk- Marx-læsninger gennem 150 år. Slagmark

Litteratur om maoisme på danskRediger

  • Tse-Tsung, Mao (1966): Om nyt demokrati. Futura
  • Tse-Tsung, Mao (1967): Om den rette behandling af modsigelser inden for folket. Futura
  • Tse Tsung, Mao (1968): Citater fra Mao Tse-Tsung (den lille røde). KB
  • Tse-tung, Mao: Citater fra formand Mao Zedong. - Gyldendal, 1973. - 10, 309 sider. ISBN: 87-00-14521-1
  • Zedong, Mao: Guerillakrig og politisk strategi: udvalgte taler og skrifter, Kbh. 1969. Udgivet af Jørgen Paludan, redigeret af Ole Hyldtoft

Eksterne henvisningerRediger

 Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
 
 Spire
Denne artikel relateret til Rusland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Spire
Denne artikel om Ruslands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
  1. ^ https://www.berlingske.dk/opinion/marxismen-spoeger-igen-paa-danske-universiteter-ny-generation-af
  2. ^ a b https://atlasmag.dk/samfund/karl-marx-200-%C3%A5r
  3. ^ Mau 2018, 2021
  4. ^ Beck-Holm 2018, 2021
  5. ^ Stahl, 2020
  6. ^ Bolt 2018, 2019
  7. ^ Thorup 2019
  8. ^ Nygaard 2013, 2019
  9. ^ Flohr 2018
  10. ^ a b Dias og Ziegler 2018
  11. ^ https://www.berlingske.dk/debatinterview/soeren-mau-er-marxismens-nye-danske-haab-jeg-har-ikke-noget-imod-at
  12. ^ Frederiksen 2020