Marxisme

(Omdirigeret fra Marxist)

Marxisme er en politisk ideologi eller en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse af og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i den økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx' navn af Friedrich Engels. De historiefilosofiske teorier (den historiske materialisme) udviklede Marx i sine ungdomsskrifter, hvor også religionskritikken og fremmedgørelseskritikken blev udfoldet.

En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme

Kommunismens historie


Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme


Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale


Relaterede artikler
Urkommunisme · Matriarkat‎
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme
Anarko-kommunisme


Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Emma Goldman · Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Ho Chi Minh
Mao Zedong . Ted Grant
Alan Woods . Alexander Berkman
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen

Grundlæggende i marxismen er Karl Marx´ tanker om basis og overbygning, hvor basis er de økonomiske og materielle forhold i et samfund, mens overbygningen er de forskellige ideologier, tanker og idealer, der er fremherskende i samfundet.[1] Marx (og marxismen) siger nu, at det er forholdene i basis, der bestemmer, hvordan overbygningen bliver. Historien drives frem af materielle forhold. Marxismens filosofi er således en materialistisk filosofi.

En anden grundlæggende bestanddel i marxismen er forestillingen om, at den historiske udvikling vil nå sit højeste trin med det kommunistiske samfund, hvor proletariatet (de besiddelsesløse, arbejderklassen) efter en revolution vil have erobret magten over produktionsmidlerne og stillet dem i hele befolkningens tjeneste. Dermed vil klassesamfundet være afskaffet, og alle mennesker vil være lige.

Foruden de teoretiske elementer anvendes betegnelsen marxisme også i en bredere forstand om aktivisme og politiske forestillinger og agendaer, som tager udgangspunkt i eller er beslægtet med de agendaer, som Marx og Engels fremlagde i det programmatiske skrift Det Kommunistiske Manifest og i efterfølgende marxistiske værker. Denne politiske marxisme er historisk set tæt forbundet med kommunismen og socialismen.

Marxisme efter Marx redigér

Marxisme betegner i dag dels de teorier, som Marx og Engels selv udviklede, dels de teorier som, især i det 20. århundrede, er udviklet på grundlag af disse. Det drejer sig både om videreudviklinger af teoriernes kernesynspunkter og om anvendelser af teorierne inden for nye felter. Det gælder for eksempel tekster fra tænkere som Vladimir Lenin, Rosa Luxemburg, Antonio Gramsci, Karl Kautsky, Lev Trotskij, Theodor W. Adorno, Max Horkheimer, Herbert Marcuse, Karl Korsch, Ernst Bloch, Erich Fromm, Wilhelm Reich, Guy Debord, André Gorz, Walter Benjamin, Anton Pannekoek, Samir Amin, Louis Althusser, Maximilien Rubel, Nicos Poulantzas, Elmer Altvater, Ernest Mandel, Jean Hyppolite, Leszek Kolakowski, Joachim Israel, Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Bernd Rabehl, Pierre Bourdieu, Immanuel Wallerstein, Ted Grant, Alan Woods, m.fl.

Disse tænkere repræsenterer forskellige retninger som strukturalisme, freudomarxisme, kapitallogik og Frankfurterskolens kritiske teori samt adskillige politiske spor som stalinisme, trotskisme, reformisme, venstresocialisme og eurokommunisme.

Marxismen er ved siden af freudianismen, strukturalismen og fænomenologien den teoriretning, som har været mest frugtbar i udviklingen af nye analysemodeller for det 20. århundredes kulturkritik. Den er blevet anvendt inden for et utal af empiriske felter – ofte i kombination med freudianisme, strukturalisme eller fænomenologi.

I Danmark redigér

Marxismen har haft en udbredelse i Danmark siden 1800-tallet, hvor den var en baggrund for oprettelsen af den danske afdeling af Internationale. I 1900-tallet inspirerede marxismen blandt andet til oprettelsen af Danmarks Kommunistiske Parti i 1919. I 1989 sluttede flere marxistisk inspirerede partier i Danmark sig sammen ved, at Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP).

I forbindelse med ungdomsoprøret fik marxismen stor indflydelse på dele af de danske universitetsmiljøer. Indflydelsen var især markant i slutningen af 1960'erne og i 1970'erne. Den ophørte omkring murens fald i 1989.

I 2011 blev den marxistiske forening Revolutionære Socialister oprettet i Danmark med henblik på at fremme Karl Marx', Friedrich Engels', Vladimir Lenins, Lev Trotskijs og Ted Grants idéer. Foreningen driver blandt andet Forlaget Marx, der udgiver marxistisk litteratur.[2]

Nymarxisme

Siden finanskrisen i 2008 har marxismen oplevet en genopblomstring i akademiske miljøer.[3] Den såkaldte nymarxisme bygger på fornyede studier af Marx' tidlige skrifter og har især genoptaget kapitalismekritikken. Som led i denne bølge blev der i 2016 dannet Selskab for Marxistiske Studier i tilknytning til danske universiteter.[4] Der bliver blandt andet forsket i marxisme ved Copenhagen Business School, Afdeling for filosofi og idehistorieAarhus Universitet og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet.

Vigtige nye marxistiske teoretikere og forskere omfatter filosofferne Søren Mau[5], Andreas Beck-Holm[6], Mikkel Flohr[7] og Magnus Møller Ziegler[8]; idehistorikerne Rune Møller Stahl[9], Jakob Bek Thomsen, Tobias Dias[8], Esben Bøgh Sørensen og Mikkel Thorup[10]; kunsthistorikeren Mikkel Bolt[11]; historikeren Bertel Nygaard[12] og kulturforskeren Dominique Routhier. Som en del af den nymarxistiske bølge udgav filosoffen Søren Mau i 2021 bogen Stum tvang: en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt, hvor han argumenterer for nødvendigheden af en revolution.[13] Professor i kunsthistorie Mikkel Bolt er en del af det venstreradikale miljø og har udgivet bogen På råbeafstand af marxismen, hvor han også argumenterer for marxismens vigtighed i det 21. århundrede.

Det uafhængige Institut for Marxistisk Analyse blev oprettet i 2017 og udgiver Clarte - Tidsskrift for Marxistisk Analyse [4]. Desuden blev det selvstændige Institut for Vild Analyse oprettet i 2018 af blandt andre Henrik Jøker Bjerre Instituttet beskæftiger sig med en kapitalismekritisk analyse, der er inspireret af Marx, Freud og Lacan.

Referencer redigér

  1. ^ Kaj Mogensen: Folkets opium, s. 18.
  2. ^ Frederiksen 2020
  3. ^ https://www.berlingske.dk/opinion/marxismen-spoeger-igen-paa-danske-universiteter-ny-generation-af
  4. ^ a b https://atlasmag.dk/samfund/karl-marx-200-%C3%A5r
  5. ^ Mau 2018, 2021
  6. ^ Beck-Holm 2018, 2021
  7. ^ Flohr 2018
  8. ^ a b Dias og Ziegler 2018
  9. ^ Stahl, 2020
  10. ^ Thorup 2019
  11. ^ Bolt 2018, 2019
  12. ^ Nygaard 2013, 2019
  13. ^ https://www.berlingske.dk/debatinterview/soeren-mau-er-marxismens-nye-danske-haab-jeg-har-ikke-noget-imod-at

Se også redigér

Litteratur redigér

Litteratur på engelsk redigér

  • Bourne, Peter G. (1986). Fidel: A Biography of Fidel Castro. New York: Dodd, Mead & Company.
  • Callinicos, Alex (2010) [1983]. The Revolutionary Ideas of Karl Marx. Bloomsbury, London: Bookmarks. ISBN 978-1-905192-68-7.
  • Castro, Fidel; Ramonet, Ignacio (interviewer) (2009). My Life: A Spoken Autobiography. New York: Scribner. ISBN 978-1-4165-6233-7. {{cite book}}: |first2= har et generisk navn (hjælp)
  • Coltman, Leycester (2003). The Real Fidel Castro. New Haven and London: Yale University Press. ISBN 978-0-300-10760-9.
  • Green, Sally (1981). Prehistorian: A Biography of V. Gordon Childe. Bradford-on-Avon, Wiltshire: Moonraker Press. ISBN 0-239-00206-7.
  • Lenin, Vladimir (1967) [1913]. Karl Marx: A Brief Biographical Sketch with an Exposition of Marxism. Peking: Foreign Languages Press. Hentet 2014-06-17.
  • Marx, Karl (1849). Wage Labour and Capital. Germany: Neue Rheinische Zeitung. Hentet 2014-06-17.
  • Trigger, Bruce G. (2007). A History of Archaeological Thought (2nd udgave). New York: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-60049-1.

Litteratur om marxisme på dansk redigér

Eksterne henvisninger redigér