Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane

privatbane på Fyn 1906-1954

Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (ONFJ) – eller Brobybanen – var en dansk privatbane (1906-1954). Mellem Odense og Fruens Bøge benyttede banens tog Svendborgbanens spor.

Banens placering
Banens linjeføring

Historie redigér

Anlægget af banen havde hjemmel i lov af 24. april 1903. Eneretsbevilling blev udfærdiget 14. november 1903. Banen blev anlagt af Sydfyenske Jernbaner (SFJ), som også forpagtede og drev den. Banen blev hurtigt tabgivende, og SFJ forsøgte allerede i 1933 at få den nedlagt, men den overlevede Besættelsen, hvor der blev god brug for alle jernbaner. SFJ blev overtaget af DSB 1. april 1949. I modsætning til SFJ's andre baner, der dermed blev statsbaner, forblev ONFJ ejet af et privat selskab, som også de lokale kommuner var med i. DSB forpagtede banen i 5 år med tilskud til vedligeholdelse fra ejerne, men da kommunerne ikke ville betale ud over de 5 år, blev banen nedlagt.

Strækningsdata redigér

  • Åbnet: 3. oktober 1906
  • Længde: 47,3 km (mellem Fruens Bøge og Faaborg)
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 22,37 kg/m
  • Maks. hastighed: 45 km/t
  • Maks. akseltryk: 11 t
  • Nedlagt: 22. maj 1954

Standsningssteder redigér

Km fra Fruens Bøge:

Bevarede stationsbygninger redigér

Stationsbygningerne blev tegnet af arkitekt Emanuel Monberg. Bygningen i Fangel er nedrevet med henblik på genopførelse i Den Fynske Landsby. Bygningen i Nørre Broby er nedrevet omkring 1983.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret redigér

4 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt. Syd for Fruens Bøge Station ligger skinnerne stadig på 500 m af hovedsporet som forbindelse til Dalum Papirfabriks sidespor.[2]

Noter redigér

  1. ^ My 1 2 87 om Odense Syd station
  2. ^ Lars Viinholt-Nielsen: Svendborgbanen i 125 år, SFJ-Bøger, Risskov 2001, s. 106. ISBN 87-984810-4-5

Eksterne kilder/henvisninger redigér

Se også redigér