Otto Käszner

dansk arkitekt

Otto Georg Käszner (født 2. juli 1938 i Horsens, død 11. november 2019 på Hillerød Hospital efter kort tids hjertesygdom.[1]) var en dansk arkitekt, der fra 1989 til 1998 var stadsarkitekt i Københavns Kommune.

Otto Käszner
Født 2. juli 1938Rediger på Wikidata
HorsensRediger på Wikidata
Død 11. november 2019 (81 år)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Käszner var søn af murermester Ernst Georg Wilhelm Käszner (1900-1970) og Ruth Andersen (1901-1971). Han tog realeksamen fra Horsens Statsskole 1954, blev murersvend 1958 (W. Käszner & Søn) og bygningskonstruktør fra Horsens Bygmesterskole 1959. Han gik på Kunstakademiets Arkitektskole i København fra 1963 til 1966, hvor han tog afgang. Han var ansat hos Arne Jacobsen 1960-61 og Erik Korshagen 1968-72, arbejdede i Housing Research and Development Unit, University of Nairobi, Kenya 1972-76; Bura Project, National Irrigation Board, Nairobi, Kenya 1976-79 og i Københavns Kommune, Stadsarkitektens Direktorat fra 1979. Han var vicestadsarkitekt 1986-89 og stadsarkitekt 1989-98. Efter ham blev embedet nedlagt; dog er det blevet genoprettet med færre beføjelser 2001.

Undervejs var han på korttidsmissioner for Danida 1981-86, formand for Styringsgruppen for opmåling og restaurering af dansk arkitektur i Tranquebar og medlem af Miljøministeriets bygningskulturudvalg 1989-90. Han fik Nykredits opmuntringslegat sammen med stadsingeniør Jens Rørbech for renovering af Københavns pladser.

Han blev gift 8. september 1962 i København med sygeplejerske Jonna Tove Lundahl (født 7. september 1940 i Sankt Mariæ sogn, Helsingør), datter af frisørmester Carl Gunnar Lundahl (født 1911) og Rigmor Elvira Lundahl (født Larsen 1910) viet i Gurre Kirke, 1936.

I 1986 flyttede Otto og Jonna ind i det stråtækte hus fra det 18. århundrede i Usserød i Hørsholm kommune, hvor arkitekt og designer Poul Henningsen boede indtil sin død i 1967.[2]

VærkerRediger

KonkurrencerRediger

  • Hovedbibliotek i Gent (1969, indkøbt, sammen med Erik Appel, N. Truelsen og N.O. Vorting)
  • Administrationsbygninger for Kreditforeningen Danmark (1980, 2. præmie, sammen med Niels Randsborg)
  • Byfornyelse i Esbjerg (1981, 1. præmie, sammen med Bo Vagnby og civilingeniør Anker Lohman)

PublikationerRediger

  • (sammen med Hans Helge Madsen), Den præmierede by, København: Arkitektens Forlag 2003.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger