Åbn hovedmenuen

Paris-Roubaix er et klassisk en-dages cykelløb, der hvert forår køres i det nordlige Frankrig mellem byerne Compiègne og Roubaix. Løbet er et af de mest prestigefyldte endagsklassikkere at vinde og bærer forskellige kælenavne som f.eks. "L'Enfer du Nord" (Helvedet i nord), "La Reine des Classiques" (Klassikernes dronning) og "La Pascale" (Påskeløbet). På dansk er det mest anvendte kælenavn formentlig "En forårsdag i helvede", der refererer til Jørgen Leths dokumentarfilm En forårsdag i helvede fra 1976, hvori han skildrer løbet lige fra rytterne sidder ved morgenbordet inden løbet, til de afslutningsvis står i badet som heste i båse.

Paris-Roubaix
Roubaix, Vélodrome.jpg
Løbet slutter med 1½ omgang på cykelbanen i Roubaix.
Aktuel begivenhed Paris-Roubaix 2019
Detaljer
Region Frankrig Nordfrankrig
Lokalt navn Paris–Roubaix
Kaldenavn Helvedet i nord
Klassikernes dronning
Påskeløbet
Disciplin Landevejscykling
Status UCI World Tour
Type Endagsløb
Arrangør ASO
Historie
Første udgave 1896
Udgaver 117 (pr. 2019)
Første vinder Tyskland Josef Fischer
Flest sejre Belgien Roger De Vlaeminck (4)
Belgien Tom Boonen (4)
Regerende mester Belgien Philippe Gilbert (Deceuninck-Quick Step)
Portal:Cykling

Løbet, der køres i det regnfulde forår, er et af de hårdeste cykelløb på den internationale cykelkalender, dels på grund af vejret, dels fordi en del af ruten består af brostensbelagte mark- og skovveje, såkaldte pavéer, der normalt ikke er af god kvalitet og som især i regnvejr gør løbet meget vanskeligt. Det er derfor ikke unormalt med mange styrt og punkteringer undervejs, og de fleste ryttere krydser målstregen dækket af mudder og andet skidt.

Indholdsfortegnelse

RutenRediger

 
Monument opført i anledning af det 100. Paris-Roubaix.

Den ca. 260 km lange rute, som rytterne tilbagelægger på vej til målet på cykelbanen i Roubaix, justeres en smule fra år til år, eftersom nogle af de gamle vejes overflader bliver renoveret og løbsarrangørerne forsøger at erstatte dem med andre udfordrende brostensveje for at opretholde løbets karakter. Man har dog undladt at asfaltere mange af pavéerne udelukkende af hensyn til Paris-Roubaix. I 2005-udgaven af løbet indeholdt ruten eksempelvis 54,7 km brostensbelagt vej.

Løbet starter i byen Compiègne nord for Paris og følger herfra en snørklet rute mod nord gennem det nordfranske kulmineområde. Efter ca. 100 km når rytterne til det første af de brostensbelagte vejstykker, pavéerne. Den måske mest frygtede pavé er den yderst udfordrende vej Trouée d'Arenberg gennem skoven Wallers-Arenberg, som blev føjet til ruten i 1977, og som rytterne når efter ca. 166 km. Indtil 1998 var indkørslen til Arenberg-pavéen ned ad bakke, hvilket nærmest førte til en sprint blandt rytterne for at skaffe sig en god position i feltet for at nå blandt de første ind på den snævre og farlige vejstrækning. Denne positionskamp har flere gange ført til alvorlige styrt, måske mest alvorligt for Johan Museeuw, der som den førende rytter i World Cup'en styrtede i 1998 og nær mistede sit ene ben på grund af koldbrand.

For at sænke feltets fart på vej ind i Arenberg-skoven vedtog arrangørerne fra 1999 at justere ruten, så vejen gennem skoven nu køres i den modsatte retning. I 2005 blev Trouée d'Arenberg-sektionen helt udeladt, eftersom arrangørerne mente at vejens tilstand var forringet så meget, at det ikke længere var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte vejen. Fra 2006 var vejen gennem Arenberg-skoven imidlertid med igen efter at være blevet forbedret en smule. Arenberg-området var tidligere et kulmineområde, men efter at minerne blev forladt, er mange af områdets veje forfaldet.

Derudover er to af de vanskeligste og ofte afgørende sektioner den 3000 m lange Mons-en-Pévèle (efter 213 km) og den 2100 m lange Le Carrefour de l’Arbre (efter 244 km), begge mod afslutningen af løbet, som en smule ironisk slutter med halvanden omgang på den flade udendørs betoncykelbane i Roubaix.

HistorieRediger

Løbet arrangeres af Amaury Sport Organisation og blev første gang kørt i 1896, hvor vinderen for første og hidtil eneste gang var tysk, Josef Fischer. Det blev afviklet hvert år til og med 1914, hvorefter serien af løb blev afbrudt af første verdenskrig. I perioden 1896-1914 var franske cykelryttere helt dominerende, og 16 af de 19 første løb fik fransk sejrherre.

Efter første verdenskrig blev traditionen genoptaget i 1919, hvor løbets rute fulgte frontlinjerne fra krigen ret tæt og passerede forbi mange ruiner, kratere og ødelagte bygninger. Og det var i denne sammenhæng at løbet fik tilnavnet "L'Enfer du Nord" (Helvedet i nord) af journalisterne, der fulgte det. Fra 1920 begyndte de belgiske ryttere at dominere løbene, og det har mere eller mindre været tilfældet lige siden. Af de 84 løb i perioden 1920-2006 har vinderen i 51 tilfælde været belgisk.

Det hurtigste Paris-Roubaix nogensinde blev kørt i 2017 af den belgiske cykelrytter Greg Van Avermaet. Han gennemførte ruten med en gennemsnitsfart på 45,204 km/t.

I 1968 blev løbets start flyttet ca. 80 km mod nord fra Paris til Compiègne efter råd fra Jean Stablinski, men løbet beholdt altså navnet Paris-Roubaix.

Rekorden for flest sejre indehaves af de belgiske cykellegender Roger De Vlaeminck, som mellem 1972 og 1977 sejrede fire gange, og for den bedrift blev han hædret med et trofæ i form af en brosten, og Tom Boonen, der opnåede sine fire sejre i perioden 20052012. Octave Lapize (Frankrig), Gaston Rebry (Belgien), Rik Van Looy (Belgien), Eddy Merckx (Belgien), Francesco Moser (Italien) og Johan Museeuw (Belgien) har hver vundet tre gange. De italienske legender Jules Rossi og Fausto Coppi vandt i hhv. 1937 og 1950. Belgiske ryttere har vundet 52 gange, mens franske ryttere har vundet 30 sejre (heraf en delt sejr). Ingen danskere har hidtil vundet løbet.

Vindere gennem tidenRediger

Højeste og laveste gennemsnitsfart samt længste og korteste distance er markeret med fed skrift.

År Vinder Distance Gns.fart
1896   Josef Fischer 280 km 30,162 km/t
1897   Maurice Garin 280 km 28,124 km/t
1898   Maurice Garin 268 km 32,599 km/t
1899   Albert Champion 268 km 31,976 km/t
1900   Émile Bouhours 268 km 37,352 km/t
1901   Lucien Lesna 280 km 25,861 km/t
1902   Lucien Lesna 268 km 28,088 km/t
1903   Hippolyte Aucouturier 268 km 29,104 km/t
1904   Hippolyte Aucouturier 268 km 32,518 km/t
1905   Louis Trousselier 268 km 33,206 km/t
1906   Henri Cornet 270 km 27,034 km/t
1907   Georges Passerieu 270 km 30,971 km/t
1908   Cyrille van Hauwaert 271 km 25,630 km/t
1909   Octave Lapize 276 km 30,469 km/t
1910   Octave Lapize 266 km 29,274 km/t
1911   Octave Lapize 266 km 31,345 km/t
1912   Charles Crupelandt 266 km 31,294 km/t
1913   François Faber 265 km 35,333 km/t
1914   Charles Crupelandt 274 km 30,332 km/t
1919   Henri Pélissier 280 km 22,857 km/t
1920   Paul Deman 263 km 24,377 km/t
1921   Henri Pélissier 263 km 29,068 km/t
1922   Albert Dejonghe 262 km 34,690 km/t
1923   Heiri Suter 270 km 30,098 km/t
1924   Jules van Hevel 270 km 25,962 km/t
1925   Felix Sellier 260 km 28,031 km/t
1926   Julien Delbecque 270 km 31,962 km/t
1927   Georges Ronsse 260 km 30,449 km/t
1928   André Leducq 260 km 33,597 km/t
1929   Charles Meunier 260 km 29,168 km/t
1930   Julien Vervaecke 255 km 31,146 km/t
1931   Gaston Rebry 255 km 36,342 km/t
1932   Romain Gijssels 255 km 37,320 km/t
1933   Sylvère Maes 255 km 36,523 km/t
1934   Gaston Rebry 255 km 32,415 km/t
1935   Gaston Rebry 255 km 37,363 km/t
1936   Georges Speicher 262 km 36,137 km/t
1937   Jules Rossi 255 km 34,935 km/t
1938   Lucien Storme 255 km 30,936 km/t
1939   Émile Masson 262 km 35,934 km/t
1943   Marcel Kint 250 km 41,822 km/t
1944   Maurice de Simpelaere 246 km 39,897 km/t
1945   Paul Maye 246 km 31,212 km/t
1946   Georges Claes 246 km 34,055 km/t
1947   Georges Claes 246 km 39,831 km/t
1948   Rik van Steenbergen 246 km 43,612 km/t
1949   André Mahe
  Serse Coppi
244 km 39,356 km/t
1950   Fausto Coppi 247 km 39,123 km/t
1951   Antonio Bevilacqua 247 km 40,355 km/t
1952   Rik van Steenbergen 245 km 41,938 km/t
1953   Germain Derycke 245 km 43,522 km/t
1954   Raymond Impanis 246 km 35,590 km/t
1955   Jean Forestier 249 km 40,741 km/t
1956   Louison Bobet 252 km 41,831 km/t
1957   Fred de Bruyne 252 km 34,738 km/t
1958   Léon van Daele 269 km 33,300 km/t
1959   Noël Fore 262 km 42,760 km/t
1960   Pino Cerami 262 km 43,538 km/t
1961   Rik van Looy 263 km 41,700 km/t
1962   Rik van Looy 258 km 38,321 km/t
1963   Emile Daems 266 km 37,681 km/t
1964   Peter Post 265 km 45,129 km/t
1965   Rik van Looy 267 km 41,847 km/t
1966   Felice Gimondi 262 km 37,546 km/t
1967   Jan Janssen 263 km 36,824 km/t
1968   Eddy Merckx 262 km 36,606 km/t
1969   Walter Godefroot 264 km 38,939 km/t
1970   Eddy Merckx 266 km 41,644 km/t
1971   Roger Rosiers 266 km 42,108 km/t
1972   Roger de Vlaeminck 272 km 36,709 km/t
1973   Eddy Merckx 272 km 36,370 km/t
1974   Roger de Vlaeminck 274 km 37,567 km/t
1975   Roger de Vlaeminck 277 km 40,406 km/t
1976   Marc Demeyer 279 km 40,811 km/t
1977   Roger de Vlaeminck 250 km 40,464 km/t
1978   Francesco Moser 263 km 36,494 km/t
1979   Francesco Moser 259 km 41,010 km/t
1980   Francesco Moser 264 km 43,106 km/t
1981   Bernard Hinault 263 km 40,868 km/t
1982   Jan Raas 270 km 36,733 km/t
1983   Hennie Kuiper 274 km 40,308 km/t
1984   Seán Kelly 265 km 36,074 km/t
1985   Marc Madiot 265 km 36,109 km/t
1986   Seán Kelly 268 km 39,374 km/t
1987   Eric Vanderaerden 264 km 36,982 km/t
1988   Dirk Demol 266 km 40,324 km/t
1989   Jean-Marie Wampers 265 km 39,164 km/t
1990   Eddy Planckaert 265 km 34,855 km/t
1991   Marc Madiot 266 km 37,332 km/t
1992   Gilbert Duclos-Lassalle 267 km 41,480 km/t
1993   Gilbert Duclos-Lassalle 267 km 41,652 km/t
1994   Andreï Tchmil 270 km 36,160 km/t
1995   Franco Ballerini 266 km 41,303 km/t
1996   Johan Museeuw 262 km 43,310 km/t
1997   Frédéric Guesdon 267 km 40,280 km/t
1998   Franco Ballerini 267 km 38,505 km/t
1999   Andrea Tafi 273 km 40,519 km/t
2000   Johan Museeuw 272 km 40,098 km/t
2001   Servais Knaven 254,5 km 37,700 km/t
2002   Johan Museeuw 261 km 39,250 km/t
2003   Peter van Petegem 261 km 42,144 km/t
2004   Magnus Bäckstedt 261 km 39,108 km/t
2005   Tom Boonen 259 km 39,884 km/t
2006   Fabian Cancellara 256 km 40,876 km/t
2007   Stuart O'Grady 259,5 km 42,181 km/t
2008   Tom Boonen 259 km 43,323 km/t
2009   Tom Boonen 259 km 41,343 km/t
2010   Fabian Cancellara 259 km 39,414 km/t
2011   Johan Vansummeren 258 km 42,126 km/t
2012   Tom Boonen 257,5 km 43,521 km/t
2013   Fabian Cancellara 254 km 44,103 km/t
2014   Niki Terpstra 257 km 41,787 km/t
2015   John Degenkolb 253,5 km 43,476 km/t
2016   Mathew Hayman 257,5 km 43,907 km/t
2017   Greg Van Avermaet 257 km 45,204 km/t
2018   Peter Sagan 257 km 43,55 km/t
2019   Philippe Gilbert 257 km 43,07 km/t
Ryttere med flest sejre
4 sejre   Roger de Vlaeminck 1972, 1974, 1975, 1977
  Tom Boonen 2005, 2008, 2009, 2012
3 sejre   Octave Lapize 1909, 1910, 1911
  Gaston Rebry 1931, 1934, 1935
  Rik Van Looy 1961, 1962, 1965
  Eddy Merckx 1968, 1970, 1973
  Francesco Moser 1978, 1979, 1980
  Johan Museeuw 1996, 2000, 2002
  Fabian Cancellara 2006, 2010, 2013
2 sejre   Maurice Garin 1897, 1898
  Lucien Lesna 1901, 1902
  Hippolyte Aucouturier 1903, 1904
  Charles Crupelandt 1912, 1914
  Henri Pélissier 1919, 1921
  Georges Claes 1946, 1947
  Rik van Steenbergen 1948, 1952
  Seán Kelly 1984, 1986
  Marc Madiot 1985, 1991
  Gilbert Duclos-Lassalle 1992, 1993
  Franco Ballerini 1995, 1998

Kommentarer om Paris-RoubaixRediger

  • "Let me tell you, though – there’s a huge difference between Flanders and Paris-Roubaix. They’re not even close to the same. In one, the cobbles are used every day by the cars, and kept up, and stuff like that. The other one – it’s completely different . . . The best I could do would be to describe it like this – they plowed a dirt road, flew over it with a helicopter, and then just dropped a bunch of rocks out of the helicopter! That’s Paris-Roubaix. It’s that bad – it’s ridiculous." – Chris Horner.
  • "This is the one race that I dream of all year long, and look forward to all year long." – George Hincapie i flere interview.
  • "When you attack in Paris-Roubaix, you don't have to think. It doesn't take five minutes to work it all out. You just do what feels right at the moment." – Johan Museeuw i et interview med Cycle Sport Magazine.
  • "Thousands line the road in this annual rite of spring cheering their larger than life heroes. Urging, at times, even helping them victory. They ride in the tracks of bygone legends dreaming of distant fame and glory. But glory is not without a price. These bloodied and battered warriors struggle through the rain, the cold, the mud, on roads better suited to oxen cart than bicycles. But for the victor there is glory, immortality and a place in history amongst the giants of the road. Since 1896, the greatest bike racers on earth have come to test their very souls in this brutal and beautiful spectacle." – CBS Sports 1987
  • "This is a race that suits me when I'm having a good day. On the other hand, if you don't have the legs, this is the worst place you could possibly be." – Jo Planckaert, 2004

Andre brostensløbRediger

Paris-Roubaix bliver ofte sammenlignet med det andet klassiske brostensløb, Flandern Rundt, der bliver kørt i Belgien. De to løbs ruter adskiller sig ved, at Paris-Roubaix-ruten er fladere og har flere tekniske brostenssektioner. Ruten i Flandern Rundt indeholder derimod en række bakker, hvoraf mange er brostensbelagte men ikke nær så teknisk svære som i Paris-Roubaix.

Ryttere, der vinder begge løb samme år er garanteret evig berømmelse. Det er indtil videre lykkedes for ti ryttere:

Ud over "brostensklassikerne" Paris-Roubaix og Flandern Rundt findes der to semiklassikere, der også delvist køres på brostensbelagte veje: Omloop Het Nieuwsblad og Gent-Wevelgem.

Eksterne henvisningerRediger