Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog

Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalsprog (Sprogpagten) eller European Charter for Regional or Minority Languages er en europæisk traktat, som blev indgået i 1992 i Europarådets regi. Den beskytter og fremmer de historiske, regionale sprog og minoritetssprogene i Europa. Den har kun gyldighed for de sprog, som traditionelt har været talt af statsborgere i de underskrivende lande (og udelukker på den måde de sprog, som tales af nyligt indvandrede fra andre stater). Det drejer sig om sprog, som afviger markant fra flertallets sprog eller det officielle sprog i de pågældende lande (og det udelukker således, hvad staterne kan fristes til at betragte som lokale dialekter af det officielle eller flertallets sprog). Sprogene skal enten have tilknytning til et bestemt område (sådan at de traditionelt tales af befolkningerne i regioner eller områder inden for staten) eller de skal tales af sproglige mindretal inden for staten som helhed (hvilket omfatter sprog som jiddisch og romani, der tales over et stort, geografisk område).

Europæiske sprog. Man skal se godt efter for at finde minoritetssprogene, men de er der!

Sprog, der er officielle sprog i regioner, provinser eller delstater inden for en stat (som f.eks. catalansk i Spanien) betragtes ikke som statens officielle sprog og kan derfor nyde godt af pagten. På den anden side har Irland været udelukket fra at underskrive pagten med gyldighed for irsk gælisk, da det er defineret som statens første, officielle sprog. Storbritannien har dog ratificeret traktaten med hensyn til (blandt andre) det irske sprog i Nordirland. Frankrig, som er medunderskriver af pagten, er udelukket fra at ratificere den med gyldighed for minoritetssprog i Frankrig på grund af formuleringer i den franske forfatning[1].

Pagten opregner et stort antal forskellige tiltag, som staterne kan iværksætte for at beskytte og fremme de historiske, regionale sprog og minoritetsprog. Der er to niveauer af beskyttelse: Alle underskrivende stater skal iværksætte det nederste niveau af beskyttelse for de sprog, der omfattes af pagten. De underskrivende kan desuden erklære, at et af pagtens sprog bliver beskyttet på det højere niveau, som omfatter en række tiltag, hvoraf staterne skal acceptere at iværksætte mindst 35.

Sprog, der er beskyttet under pagten

redigér

De nedenstående er de stater, der har ratificeret pagten, og de sprog, som ratifikationen gælder for:

  Armenien

ratifikation: den 25. januar 2002

  Cypern

ratifikation: den 26. august 2002

  Danmark

ratifikation: den 8. september 2000[2]

  Finland

ratifikation: den 9. november 1994

  Holland

ratifikation: den 2. maj 1996

  Kroatien

ratifikation: den 5. november 1997

  Liechtenstein

ratifikation: den 18. november 1997

  • Ingen regionale sprog eller minoritetssprog
  Luxembourg

ratifikation: den 22. juni 2005

  • (afventer bekræftelse)[3]
  Montenegro

ratifikation: den 15. februar 2006

  Norge

ratifikation: den 10. november 1993

  Schweiz

ratifikation: den 23. december 1997

  Serbien

ratifikation: den 15. februar 2006

  Slovakiet

ratifikation: den 5. september 2001

  Slovenien

ratifikation: den 4. oktober 2000

  Spanien

ratifikation: den 9. april 2001

  Sverige

ratifikation: den 9. februar 2000

  Storbritannien

ratifikation: den 27. marts 2001

  Tjekkiet

ratifikation: den 15. november 2006

  • Slovakisk (region II og III, spredt i hele området)
  • Polsk (region II og dele af region III i det mährisk-slesiske område , i distrikterne Frydek-Místek og Karviná
  • Tysk (kun en del af region II)
  • Romani (kun en del af region II)
  Tyskland

ratifikation: den 16. september 1998[4]

  Ukraine

ratifikation: den 19. september 2005

  Ungarn

ratifikation: den 26. april 1995

  Østrig

ratifikation: den 28. juni 2001[5]

  1. ^ I den Femte Republiks forfatning, artikel 2, hedder det således: ”La langue de la République est le français.” (= ”Republikkens sprog er fransk.”)
  2. ^ En mundtlig note[bør uddybes], der ledsager den danske ratificering, fastslår, at selv om pagten ikke bliver ratificeret med hensyn til de to sprog, så er færøsk og grønlandsk begge officielle sprog i deres respektive områder.[kilde mangler]
  3. ^ Luxembourg er ikke opført på Europarådets netsted Arkiveret 22. maj 2012 hos Wayback Machine
  4. ^ Tyskland har ratificeret pagten for hvert af sprogene med hensyn til de pågældende delstater.[kilde mangler]
  5. ^ Østrig har ratificeret pagten for hvert sprog med hensyn til de bestemte delstater.[kilde mangler]

Se også

redigér
redigér
 
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: