Læge
Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet. Langt de fleste danske læger er organiseret i Lægeforeningen, som er en faglig interesseorganisation for læger i Danmark.
Læger praktiserer lægevidenskab, som omhandler opretholdelsen og genopretning af det menneskelige helbred gennem forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdom, skade og andre fysiske og psykiske lidelser.
Læger er underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
I det danske sundhedssystem skal alle borgere i princippet være tilknyttet en alment praktiserende læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, vil borgerens bopælskommune tildele borgeren en praktiserede læge.
En borger, der ikke kan få tildelt en praktiserende læge, typisk fordi der ingen ledige læger er i kommunen, kaldes for spøgelsespatient.
UddannelsesforløbRediger
- Studentereksamen eller tilsvarende adgangseksamen (ca. 3 år)
- Medicinstudiet ved et lægevidenskabeligt fakultet. Findes på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. (Cand. med. ca. 6 år)
- Autorisation som læge (aflæggelse af lægeløftet)
- Klinisk basisuddannelse (KBU) (tidl. Turnus). Obligatorisk tjeneste på sygehusafdelinger (6 måneder) samt ophold i alment praktiserende lægepraksis (6 måneder). Kan dog også være to ophold på skiftende sygehusafdelinger.
- Autorisation til selvstændigt virke som læge. Herefter bruger mange læger nogle år til at optjene merit for på sigt at kunne blive ansat i en hoveduddannelsesstilling (speciallæge).
- Introduktionsstilling inden for et speciale, hvori man gerne vil videreuddanne sig (ca. 1 år)
- Hoveduddannelsesstilling i det videregående speciale (4-5 år). Ansættelse i en hoveduddannelsesstilling kan være meget eftertragtet afhængig af speciale og geografi.
- Speciallægeautorisation i specialet
Forskellige stillingsbetegnelserRediger
I sygehusvæsenetRediger
- Cheflæge
- den øverste læge ved et sygehus eller en anden institution
- Ledende overlæge
- (speciallæge)
- Overlæge
- (speciallæge)
- Afdelingslæge
- (speciallæge)
- 1. reservelæge
- Reservelæge
- Basislæge
I praksisRediger
Lægelige specialerRediger
- Se artiklen: Lægeuddannelsen i Danmark
Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke områder der anerkendes som et speciale i hvilket en læge kan opnå autorisation. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der fastsætter uddannelseskravene til og speciallægekompetencerne i de enkelte specialer. Med speciallægebekendtgørelsen af 2007 blev følgende lægelige specialer anerkendt:[1]
- Almen medicin
- Anæstesiologi
- Arbejdsmedicin
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Dermato-venerologi
- Diagnostisk radiologi
- Gynækologi og obstetrik
- Intern medicin: endokrinologi
- Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
- Intern medicin: geriatri
- Intern medicin: hæmatologi
- Intern medicin: infektionsmedicin
- Intern medicin: kardiologi
- Intern medicin: lungesygdomme
- Intern medicin: nefrologi
- Intern medicin: reumatologi
- Karkirurgi
- Kirurgi
- Klinisk biokemi
- Klinisk farmakologi
- Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
- Klinisk genetik
- Klinisk immunologi
- Klinisk mikrobiologi
- Klinisk onkologi
- Neurokirurgi
- Neurologi
- Oftalmologi
- Ortopædisk kirurgi
- Oto-rhino-laryngologi
- Pædiatri
- Patologisk anatomi og cytologi
- Plastikkirurgi
- Psykiatri
- Retsmedicin
- Samfundsmedicin
- Thoraxkirurgi
- Urologi
KvaksalveriRediger
- Se artiklen: Kvaksalveri
Betegnelsen læge er en beskyttet titel iflg. Lægeloven. Beskyttelsen omfatter også betegnelser som fodlæge og naturlæge, som man heller ikke må benytte uden at have autorisation som læge. Derimod kan enhver kalde sig f.eks. naturhelbreder eller kræftforsker uden at komme i konflikt med Lægeloven (dette kan dog til gengæld være en overtrædelse af Markedsføringsloven). Alternative behandlere kan erhverve ret til den beskyttede titel registreret alternativ behandler. Titlen er ikke en godkendelse eller blåstempling af bestemte behandlingsformer.
Det er strafbart at optræde som læge uden at have autorisation, eller at tage syge i behandling, hvis patientens helbred derved udsættes for fare.
Selv i tilfælde hvor loven teknisk set overholdes, kan der være etiske og moralske problemstillinger at tage højde for.
ReferencerRediger
- ^ "Bekendtgørelse om speciallæger (BEK nr 1248)". Retsinformation.dk. 2007-10-24. Hentet 2013-04-30.
Se ogsåRediger
Eksterne henvisningerRediger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Helbredsprofilen: Læge - hvad kan en læge hjælpe dig med?
- Lægeforeningens portal
- Ugeskrift for Læger